Kommentar

Hvis Løkke sender bulldozere ind i ghettoområder, bliver København som en by i ’The Hunger Games’

Vores byer ender med at blive en skandinavisk version af The Capitol fra The Hunger Games, hvis Lars Løkke Rasmussens planer om at bulldoze ghettoområder føres ud i livet. Hvis man river de sociale boligbyggerier i byerne ned, risikerer man nemlig at forstærke en allerede fremherskende tendens – den stadigt voksende forskel mellem centrum og periferi
Hvis statsministerens planer om at afvikle ghettoer ved at ’rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder’, bliver til virkelighed, kan København og andre danske byer meget vel risikere at blive en skræmmende version af fremtidsdystopien.

Hvis statsministerens planer om at afvikle ghettoer ved at ’rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder’, bliver til virkelighed, kan København og andre danske byer meget vel risikere at blive en skræmmende version af fremtidsdystopien.

Ritzau Scanpix

19. januar 2018

The Capitol i den dystopiske ungdomsfilm The Hunger Games er en by, hvor de rige har barikaderet sig for at leve et dekadent og overdådigt liv, alt imens den marginaliserede og uønskede del af befolkningen er forvist til at bo, arbejde og ofte sulte i yderdistrikterne.

Hvis statsministerens planer om at afvikle ghettoer ved at »rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder«, bliver til virkelighed, kan København og andre danske byer meget vel risikere at blive en skræmmende version af fremtidsdystopien.

Et forslag som statsministerens kom Englands forhenværende premierminister David Cameron også med for et par år tilbage, da han bebudede, at han ville bulldoze såkaldte sink estates.

Sink estates og vores ghettoområder har karakteristika til fælles som lav indkomst, høje kriminalitetsrater og socialt udsatte beboere. Derudover er de begge offentligt støttet eller administreret byggeri – også kaldet almennyttigt boligbyggeri.

Almennyttige boliger sikrer, at folk med en relativt lav indkomst har mulighed for at bo steder, som de ikke ville have råd til, hvis de skulle købe eller leje en lejlighed på markedsvilkår. Offentligt støttede eller administrerede boliger er et af de redskaber, lovgivende instanser har for at sikre økonomisk og social diversitet, hvilket ifølge forskning er et af de karakteristika, som definerer et succesfuldt urbant miljø.

Mere plads til de rige

En af de sink estates, som skulle rives ned i London, var Heygate Estate. Efter man havde fjernet bebyggelsen, var det planen at genhuse beboerne andetsteds og bygge luksuriøse, private boliger og shoppingfaciliteter på de centralt beliggende, attraktive grunde.

Beboerne, som før kunne bo centralt i London med en beskeden indkomst og dermed have nem adgang til arbejde, kultur og det mangfoldige sociale liv i byen, blev nu genhuset meget længere uden for centrum, hvor de havde råd til at bo på markedets vilkår.

På denne måde blev nedrivningen af Heygate Estate en øvelse i at give mere plads i byen til borgere med høje indkomster og flytte borgere med lave indkomster (inklusive deres sociale problemer) ud af byens centrum.

Statsministeren siger i nytårstalen, at Danmark ikke må knækkes over i »udvikling og afvikling«. Jeg er nervøs for, at Lars Løkke Rasmussen i forsøget på at opløse parallelsamfund i lille skala skaber parallelsamfund i langt større skala. Kontrasten vil bare ikke være mellem for eksempel Mjølnerparken og resten af København. Det vil være mellem by og udkant.

De helt store problemer handler om kriminalitet og bandedannelse og er relateret til ganske, ganske få ude i de almene boligområder,’ siger Palle Adamsen, der er formand for interesseorganisationen Danmarks Almene Boliger. Her er det Vollsmose. 
Læs også

Eksemplet med Heygate illustrerer, at der desværre sjældent findes simple løsninger på komplekse problemer. Dog vil jeg med et par forsigtige forslag forsøge at vise, at problemet med parallelsamfund er en del af en kompleks helhed, som indbefatter måden, hvorpå vi betragter vores byer og måden, hvorpå vi fører boligpolitik.

Først og fremmest: Hvad er visionen for beboersammensætning i for eksempel Københavns Kommune? Er det at have ressourcestærke borgere som betaler høj kommuneskat og til gengæld gå på kompromis med beboersammensætningen?

En by for alle

Københavns Kommune formulerede i 2017, at Danmarks hovedstad vil være en by »for alle«. Lad mig tage dem på ordet og tro på, at der med ’alle’ menes indbyggere med forskellig indkomst, uddannelsesniveau og farve – og ikke bare alle som på markedets vilkår har råd.

Måske skal den lovgivende, offentlige instans stille skarpere krav til, at private udviklere ikke finder smuthuller i den allerede eksisterende regel om, at 25 procent af ny boligbebyggelse skal være almennyttig ved for eksempel ikke at tillade, at ikkeisolerede arealer som cykelkældre og fælles vaskefaciliteter tæller med i kvadratmeterregnskabet. Eller måske skal der stilles højere krav til størrelsen af lejligheder, sådan at man ikke bygger så store lejligheder, at kun folk med en relativt høj indkomst kan bo der.

Måske skal der kigges på boligpolitikken generelt, så ikke kun priserne på almennyttige boliger bliver holdt nede. Her kan man for eksempel håndhæve bopælspligten, begrænse valuarvurderinger på andelsboliger eller sætte et loft på profitten for udviklere af boligbyggeri.

Ghettodiskussionen handler altså ikke kun om at bulldoze eller ej. Den handler om nødvendigheden af en visionær offentlig instans, som kan og vil regulere et boligmarked som i de frie markedskræfters navn er ved at underminere ideen om socioøkonomisk diversitet inden for samme geografiske område.

Måden hvorpå vi bygger og udvikler vores land fortæller noget om os som samfund. Det vil klæde os i et økonomisk privilegeret Danmark at vælge komplekse løsninger til komplekse problemer i stedet for på symbolpolitisk vis at ville bulldoze os ud af dem.

Caroline Richardt Beck er arkitekt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulla enevoldsen
  • Flemming Berger
  • Torsten Jacobsen
  • Jan Pedersen
  • ingemaje lange
  • Niels Duus Nielsen
  • Kenneth Jacobsen
  • Alvin Jensen
  • Klaus Ipsen
  • Ebbe Overbye
  • Dorte Sørensen
  • Troels Ken Pedersen
  • Mikkel Lambert
  • Anker Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
ulla enevoldsen, Flemming Berger, Torsten Jacobsen, Jan Pedersen, ingemaje lange, Niels Duus Nielsen, Kenneth Jacobsen, Alvin Jensen, Klaus Ipsen, Ebbe Overbye, Dorte Sørensen, Troels Ken Pedersen, Mikkel Lambert, Anker Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Rasmussen

Citat : Almennyttige boliger sikrer, at folk med en relativt lav indkomst har mulighed for at bo steder, som de ikke ville have råd til, hvis de skulle købe eller leje en lejlighed på markedsvilkår.

Hvorfor skulle nogen dog bosætte sig, eller bare ønske det, steder de ikke har råd til?

Dorte Sørensen

Beboerdemokratiet i boligselskaber kunne også styrkes så beboerne fik mere indflydelse samt at lejernes indbetalinger til Landsbyggefonden blev mere medlemsstyret så ikke Folketinget længere havde så stor indflydelse på hvad lejernes indbetalinger skulle gå til - Fx fik daværende minister Ben Bendsen Landsbyggefonden til at skulle betale for opførelsen af ældreboliger - en ekstre skat til lejerne selv om Fogh Rasmussen talte meget om sit skattestop.

Steffen Gliese, kjeld jensen, Karsten Lundsby, Jan Pedersen, ingemaje lange, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Henrik Jørgensen anbefalede denne kommentar

Tak til Caroline Beck for en god og visionær artikel! Men hvem skal presse på og hvem skal virkeliggøre visionerne?

Steffen Gliese, kjeld jensen og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar

Der er nok en der ikke kender til Danmarks historien, selv på den korte bane.

Det er allerede foregået i Gellerup. Og det kommer af gode grunde til at fortsættte.

Ole Rasmussen

Huslejen i almene boliger er udgiftsbestemt, og der må ikke skabes overskud. Lejen i København er typisk fra 10.000 til 15.000 kroner for 3 måske 4 værelser, men boligsikringsberettiget. LBF's indtægter kommer primært fra husleje. De skriver selv :

Midlerne stammer primært fra fortsatte lejeindbetalinger efter udamortiseringen af lån, og halvdelen heraf opsamles i de enkelte boligorganisationers dispositionsfonde, mens den anden halvdel indbetales centralt til Landsbyggefonden (landsdispositionsfonden). Det har helt fra begyndelsen af den almene sektors historie været hensigten, at disse midler (oprindeligt den såkaldte byggefondsforpligtelse) skulle anvendes til at øge selvfinansieringen af nybyggeri, renovering og andre foranstaltninger i sektoren.
Sektorens samlede årlige indtægter som følge af udamortiseringen af lån udgjorde i 2004 184 mio. kr. og vil stige til ca. 1,5 mia. kr. i 2010 og knap 3 mia. kr. i 2020 (faste 2005-priser), jf. regeringens oplysninger til Folketinget november 2005.

Så jeg ikke se hvordan Folketinget kommer ind i billedet? Dertil kommer at beboerdemokratiet mange steder forsøger at holde huslejen nede på bekostning af vedligeholdelsen.

"Almennyttige boliger sikrer, at folk med en relativt lav indkomst har mulighed for at bo steder, som de ikke ville have råd til, hvis de skulle købe eller leje en lejlighed på markedsvilkår."

Det er vist en helt ny formålsparagraf. Måske skulle man fortælle selskaberne om dette.

Niels K. Nielsen

Dorte Sørensen
19. januar, 2018 - 21:12

Beboerdemokrati var en del af Voldsmose opgraderingen for nogle år siden, hvor "man" brændte 800 mio. kr. af andre folks penge af uden virkning.
Imamerne opdagede blot, at der kunne de også få magtpositioner via beboerdemokratiet.

Niels K. Nielsen

ole rasmussen
19. januar, 2018 - 23:16

Administrationsomkostningerne (læs ineffektivitet og pamperi) er så dyrt i de skattestøttede almene boliger, at de ville ulovligt høje at opkræve i privat selvfinansieret udlejning.

Jan Weber Fritsbøger

ole rasmussen der er vist mange som ønsker at bo midt i København som faktisk ikke har råd, og faktisk også i mange andre byer, at nedrive almennyttige boliger er stupidt og kynisk, men nok ganske populært iblandt mennesker blottet for empati og fornuft.

og nej nils Bøjden, det er ikke en del af almennyttige boligforeningers formålsparagraf, men en god ide hvis vi skal undgå klasse-reservater og indkomst-styret apartheid.

Steffen Gliese, kjeld jensen, ulla enevoldsen, Henrik L Nielsen, Karsten Lundsby, Britt Skardhamar, Jan Pedersen, ingemaje lange og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

@ Jan Weber

Mig bekendt, så er der mange som for tiden flytter ud af København til frisk luft, hvorfor man er ved at ændre på boligpolitikken igen, for at vende tilbage til 1 og 2 værelses...

For iøvrigt giver det vel god mening at gøre nedslidte boligområder mere attraktive, eller skal fx Tåstrupgård bare stå som monument indtil det falder sammen?

Eller også bliver det som herude på Amager, hvor man i den sydlige ende af Urban planen byggede til med bl.a. en buet bygning(kaldet banan) - der skulle huse danskere for at ændre beboersammensætningen i kvarteret.

- 2 år senere var det hele endt i den illusion det var!

Sådan ender det også i de fremtidige planer bl.a. i Gellerup parken.

Der er intet positivt ved ghettoer. Så hellere "the capitol" selvom sammenligningen naturligvis er negativt tænk fra skribentens side.
Hvis ghettoer er så skønne, så flyt endelig til en, så kan det være området kommer af listen. Ellers holder man sig jo væk af indlysende årsager.