#MeToo-bevægelsen har fortjent vokset sig stor og stærk. Og som med alle voksende bevægelser er der en risiko for, at den lukker sig om sig selv. Bliver ukritisk.
For nylig skrev den franske skuespiller Catherine Deneuve sammen med 99 andre franske kvinder et indlæg i debatten om de to køns omgang med hinanden. Det kan være svært på grund af varierende franske oversættelser at vide, hvor de franske kvinder sætter grænsen mellem overgreb og kluntet forførelse. Det vigtigste er dog, at der er en forskel.
Information skrev fornylig en leder (»Catherine Deneuve vil have seksuel frihed, men kun #MeToo kan skabe reel seksuel frihed«, 12. januar) om Catherine Deneuve, hvor den franske skuespiller nærmest sammenlignes med de roller, hvor hun har spillet en lystig luder.
Betyder det, at lederskribenten ikke kan skelne mellem kunst og moral? Det svarer til at insinuere, at skuespilleren Anthony Hopkins ynder at spise mennesker, fordi han gjorde det i filmen Silence of the Lambs.
Problemerne med denne bevægelses lødighed opstår, når kun kvinder kan betragtes som vidner i forbindelse med spørgsmål om lighed, respekt, tillid, seksualitet. Og værre endnu: kun de kvinder, som mener det samme. Der er altså rigtige, selvstændige kvinder, og så de andre.
#MeToo er for vigtig en bevægelse at overlade til kvinderne alene. Og slet ikke kun til de privilegerede hvide damer, der nemlig er lige så indskrænkede som den privilegerede hvide mand. Dens store sociale potentiale ligger blandt de lavere klasser og især de mange religiøse samfund, hvor mange kvinder slet ikke har en stemme. #MeToo-bevægelsen skal passe på med ikke at blive en ny cowboymoral, hvor der skydes, hver gang en mand ikke udfylder et ansøgningsskema, inden han forsøger at nærme sig en kvinde.
At #MeToo-bevægelsen møder lidt modstand er glimrende, da den kræver nuancer, perspektiver, dumme indsigelser, naive antagelser, sure og stødende opstød, fordi den netop er en af de vigtigste sociale bevægelse i nyere tid. Det er vigtigt at holde hovedet koldt, selv om det hele synes at handle om de mere ustyrlige nedre regioner. Det handler om venlige og mere hensynsfulde omgangsformer, hvor der skal være plads til mange – på nær dem, der mangler respekt og omtanke.
Finn Janning, ph.d. og forfatter
"#MeToo-bevægelsen har fortjent vokset sig stor og stærk." Resten af læserbrevet er et STORT MEN, skrevet af en indskrænket? privilegeret? hvid mand. Virkeligheden viste sig at være helt anderledes end mænd gik og sagde/troede/skrev.
Hvide mænd kan ikke kæmpe kvinders sag, og har aldrig rigtig gjort det. Det skal kvinderne selv.
På samme måde kan de velbjergede ikke kæmpe lavere klassers og religiøse samfunds kampe.