Kommentar

Mobiliseringen af misinformerede mennesker er det egentlige problem ved fake news

Diskussionen om indhold og ytringsfrihed på de digitale medier bliver hul, hvis vi ikke husker, at eksponeringen af indholdet på de digitale medier er noget, de kontrollerer suverænt
25. januar 2018

2017 blev året, hvor konsekvenserne af misinformation og fake news på de digitale medier blev tydelig. På grund af deres rolle i spredningen af skadelig information, er flere store digitale giganter kommet under pres. Det har ført til lovgivning om hadsk indhold på sociale medier i Tyskland og annonceringen af forbud imod fake news i Frankrig. Imens er diskussionen i USA om regulering af de digitale medier taget til, som følge af kortlægningen af russisk involvering i præsidentvalget 2016.

2018 lader til at blive året, hvor information og de digitale medier reguleres i større eller mindre grad.

Halve sandheder og løgne er dog ikke en ny ting i politik eller i sociale relationer. Forskellen fra før er, at der i dag findes digitale redskaber til at mobilisere folkemasser til handling baseret på helt eller delvist fingerede historier med konsekvenser for såvel individer som samfund.

Problemet er således ikke misinformation i sig selv, men mobiliseringen af misinformerede mennesker. Dertil er det meget få aktører, der ejer og kontrollerer de digitale redskaber, som dermed afgør, hvem der må mobilisere, og hvem der skal mobiliseres.

Mastodonterne styrer overblikket

For at man kan mobilisere en bestemt gruppe mennesker, kræver det, at man kan gøre dem opmærksomme på ens budskab og få dem til at handle – hvad end det betyder at demonstrere, købe et produkt eller stemme på en kandidat. En stemme er kun så indflydelsesrig som antallet af lyttere.

I den digitale tidsalder er der oceaner af stemmer og dermed betragtelige mængder støj. Med begrænset tid har vi ikke kapaciteten til at sortere eller vægte information, men har brug for et overblik.

Det overblik leveres i dag af virksomheder som Twitter, Facebook og Google. De skræddersyer dit newsfeed og søgningsresultat efter algoritmer, der bruger den information du (u)bevidst afgiver, når du bruger mediet.

Din adfærd definerer dig som bruger og dermed som et produkt. Dit overblik bruges af det digitale medie til at sælge eksponering (reklamepladser), som kan tilpasses køberens ønsker. Køberen kan være almindelige virksomheder, der vil sælge en vare eller tjeneste.

Men køberen kan også være de russiske aktører, der misbrugte forretningsmodellen til at nå 137 mio. brugere og påvirkede det amerikanske præsidentvalg. Facebook-annoncer og falske aktivistgrupper kunne målrette buskaber, manipulere og mobilisere forskellige politiske aktivister, organisationer og almindelige borgere i USA.

Eksponeringsmagten

I kølvandet på diskussionen om, hvad der bør være tilgængeligt på de sociale medier, blev en række censurerende tiltag introduceret for at dæmme op for spredningen af uønsket information.

Sådan et tiltag er shadow banning af særligt besværlige brugere, hvilket betyder, at man – i stedet for at slette og forbyde krænkende kommentarer eller individer på de sociale medier – begrænser deres eksponering ved at fratage dem plads på andre brugeres overblik.

På denne måde kan den besværlige bruger opleve fortsat at kunne dele og sprede sit materiale ud til sine følgere, der lader til ikke at finde materialet interessant. Denne form for eksponeringscensur er imidlertid blevet anklaget for at være uklar i sine kriterier og for at være rettet særligt mod konservative meningsdannere og -holdninger.

Samtidigt er Facebook blevet anklaget for at fjerne samme holdninger fra listen over populære emner. Eksemplerne viser, at budskaber og individer kan begrænses i at nå deres målgrupper og dermed indgå i den offentlige debat i det ’åbne forum’, som Facebook og Twitter udgiver sig for at være.

Denne magt over, hvad der må få eksponering, og hvad der skal drukne i larmen, ligger imidlertid hos få digitale mastodonter. Således kan mastodonterne vælge, hvad og hvem der skal mobiliseres uafhængigt af værdi eller relevans for samfundsdebatten. Ligeledes kan misvisende, men ikke decideret forkerte, historier tildeles opmærksomhed med samme konsekvenser, som vi så i 2017.

I diskussionen om ytringsfrihed på de digitale medier må man erkende, at retten til at ytre sig og retten til at blive hørt (eksponeret), er to sider af samme mønt. Det samme gælder spørgsmålet om, hvad der må eksponeres, og i hvilken grad det skal eksponeres.

Har man ikke øje herfor, løses hverken problemerne med mobilisering af skadelig information eller beslutningen om, hvilke regler der skal gælde for vores demokratiske samvær. De er allerede taget – bare uden om os. Så meget for den digitale medindflydelse i informationstidsalderen.

Christiern Santos Rasmussen er kandidatstuderende ved Aarhus Universitet, og Vincent F. Hendricks er professor samt leder af Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jeppe Høstgaard Poulsen
  • Annemette Due
  • Lillian Larsen
  • Espen Bøgh
  • Arne Thomsen
  • David Zennaro
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Toke Andersen
  • Frede Jørgensen
  • Eva Schwanenflügel
Jeppe Høstgaard Poulsen, Annemette Due, Lillian Larsen, Espen Bøgh, Arne Thomsen, David Zennaro, Maj-Britt Kent Hansen, Toke Andersen, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Har man ikke øje herfor, løses hverken problemerne med mobilisering af skadelig information eller beslutningen om, hvilke regler der skal gælde for vores demokratiske samvær. De er allerede taget – bare uden om os."
Et prisværdigt vågent øje - eller rettere to - eller fire :-) - på en fare, der lurer på demokratiet.
Men jeg savner forslag til handling.

Ja.., de sociale medier er ikke blot "en uskyldig platform" drevet af fritidsinteresser, kagebagning osv., men desværre også en platform for såvel falske som rigtige nyheder og meninger, hvor de små "likes" er berusende for selvfølelsen af tilhørsforholdet til "noget", - ganske som når DF vælgerne vel jubler over deres folketingsmedlemmer, når de kræver længere og hårdere straffe, og alene begrunder deres holdning med "de ikke tror på", hverken samfundstjeneste eller GPS ankelbånd, selv om statistikken siger det virker bedre end fængsel.

De, DFs folkevalgte, siger det derimod ikke som det reelt er, - nemlig hentet fra en tidligere folketingsmand, der udtalte; "hvis det er fakta, så benægter a' fakta"!

Den politiske ligegyldighed for fakta er farlig for et demokratisk samfunds virke, og bedre er det ikke blevet i tidens løb med de politiske spindoktorer, "der skal pakke skraldet(de nye love) ind i fint indpakningspapir", så vælgerne finder det attraktivt og sandt.

Der er adskillige problemer med de sociale medier, der gerne vil se sig selv som "blot en elektronisk platform", der ganske rigtigt er kommercialiseret, ved sit reklamesalg, for netop i den forbindelse bliver de også afhængig af køberenes meninger, for uden reklamekroner kan disse sociale medier ikke overleve.

Det lille uskyldige "likes" fra før er nok heler ikke så uskyldigt endda, for hvad ligger der i baggrunden udover blot den viden for deltagerne, at andre også deler det synspunkt, og som i mange tilfælde igen viderebefordres til den enkeltes omgangskreds - begge veje.

Hele spektret af disse sociale medier har i øvrigt den store slagside, - at være formidler uden ansvar, helt i modsætning til de medier vi ellers har været vant til igennem alle år, og som der stilles krav om til medierne, så de er ansvarlige.

Uber spilled på helt samme tangenter, "vi er blot en platform", og resten var alene en fraskrivning i såvel ord som handling - "chaufførerne er selvstændige", - og betaler de ikke til tiden, bliver de udelukket fra vor platform, - uden mulighed for sagsanlæg, for Uber har jo ikke antaget dem, og de er heller ikke på kontrakt hos Uber.

Vi skal med andre ord være langt mere på vagt overfor disse "platforme" og virkelig gå i dybden med hvordan hele deres "set up" fungere såvel i forgrunden som i baggrunden, - for "det er i detaljen djævelen ligger"!