Klumme

Mon vi får sne igen?

Jeg længes efter sne. Bløde dyner, klar luft, et landskab, der lyser skarpt helt til horisonten. Men længslen er ikke romantisk. Det handler om frygten for, at den allerede er helt gal med klimaet
Jeg længes efter sne. Bløde dyner, klar luft, et landskab, der lyser skarpt helt til horisonten. Men længslen er ikke romantisk. Det handler om frygten for, at den allerede er helt gal med klimaet

Joachim Ladefoged

11. januar 2018

Jeg vil have sne! Jeg savner sne! Jeg savner snestilheden. Jeg savner snelyset på loftet om morgenen, det ganske særlige lys, der melder om sne, så snart man slår øjnene op.

Nu var det lige blevet solskin og rimfrost, men så kommer regnen tilbage, og så sidder jeg igen og kigger ud på en vrissen, apatisk farveskala, der rækker fra rødbrun (buskene) over grønligt og vissengult (marken overfor) til sort og smeltet hvid (vandet og de nøgne træer foran). I mellemgrunden er der ganske vist landevejen, som sjovt nok lyser op – men kun fordi den bliver våd!

Den bliver våd, våd, våd, som den har været det meste af tiden. Hvis blot temperaturen ville dale, ville alt det vand, der hele tiden plasker ned, også dale yndefuldt og sagte, som snefnug. Snefnug daler nemlig, for sne består af iskrystaller, der griber fat i hinanden, så snefnuggets overflade bliver stor nok til, at luftmodstanden bremser faldet. Og fordi der er så meget luft inde i sådan et snefnug, daler det lydløst.

»Der er ingenting i verden så stille som sne.«

Så får alle omrids foræret bløde dyner, og solen skyder diamantblink ned fra det blå, og luften bliver klar, landskabet lyser skarpt helt til horisonten, og man nænner næsten ikke at gå ud for ikke at sætte fodspor i det fine, hvide.

Sådan drømmer jeg lige nu, men skal jeg være ærlig, ved jeg udmærket, at mit forhold til sne er ambivalent. Jeg kan godt huske, dengang vi havde været hjemmefra og måtte kæmpe os gennem driverne og få fat på skovle og skovle os 50 meter op ad indkørslen til porten for at komme hjem igen.

Jeg kan også godt huske dengang kommunens sneplov kørte fast og væltede i april. Hvor var vi trætte af sne!

Og jeg har ikke glemt de timer, vi har tilbragt på loftet med at skovle driver af fygesne op i spande og bære dem ned ad stigen, før de smeltede og begyndte at dryppe ned i stuerne.

Jeg bliver vildt irriteret på vores GPS, der lige så snart man kører en kilometer for stærkt, spiller de tre første toner af omkvædet til Jingle Bells, så den forbistrede sang straks giver sig til at jappe indeni, oh, what fun it is to ride, in a one horse open sleigh. I en Toyota Yaris! Til grin for en lille robot, der burde holde sig til sagen og hjælpe med at finde vej.

Arktis

Men allermest er jeg urolig for, at det hele – bortset fra GPS’en – tilhører fortiden, og her ligger vist i virkeligheden min øjeblikkelige længsel efter sne begravet.

En af de uopfindsomme julesløvedage havde DR valgt at sende Bille Augusts 20 år gamle filmatisering af Peter Høegs Frøken Smillas fornemmelse for sne.

Der er flere grunde til, at den film virker bedaget. Eksempelvis er der ikke et snefnug inuit i stylede, britiske Julia Ormond, som spiller Smilla, selv om hun skal gå for at være halvt grønlænder. Mens grønlandske Agga Olsen, der spiller moren til den lille, døde dreng, som udløser hele krimigåden, er gennemført stereotypt instrueret med flæbende, makeup-løst, glinsende fysiognomi, som om hun havde kørt matak rundt i fjæset oven i den kasse øl, hun skal forestille at have drukket. Modstillingen nærmer sig racisme.

Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at plottet, der kun har 25 år på bagen, ikke kunne være skrevet i dag. Arktis’ symbolske betydning er blevet en anden, det svidende ishelvede, der fremmanes, eksisterer ikke længere. Den is, som overskurken til slut falder igennem, men som villigt bærer Smilla og de øvrige medvirkende, er blevet usikker.

I februar 2017 kunne man læse i nærværende dagblad, at temperaturen i Arktis var fem grader over det normale, og havisens udbredelse i januar den mindste i målingernes historie. DMI’s arktiske hjemmeside meldte om ti grader over normalen for årstiden. Opvarmningen af Arktis og isafsmeltningen går meget hurtigere, end alle avancerede klimamodeller har forestillet sig.

I dag havde Bille August og hans crew risikeret at gå samme vej som Peter Høegs overskurk: til bunds.

Karen Syberg er kulturjournalist og forfatter. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Bruhn Andersen
  • Trond Meiring
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
Torben Bruhn Andersen, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Jeppesen

I går, onsdag d. 10. januar blev jeg ked af at læse om det forhold, at der mangler ansvarlig redaktion i medierne, altså at jorurnalister skriver direkte ind i “sætteriet”, og at man heri finder årsagen til fakenews og presselivets almindelige dårligdom.
I dag sidder jeg og smiler, når jeg læser din klumme, Karen Syberg, når du åbner billeder i mig med dine stille, men meget klart formulerede sætninger. Dem kan jeg nyde bare som korrekt og velskrevet dansk. God dag!

Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
christian christensen

Savner man frost og sne, kan man f.eks. flytte til USA's østkyst. Der har de den koldeste vinter i mands minde med snestorme og et stivfrossent Niagara Falls.

Philip B. Johnsen

christian engel

De menneskeskabte klimaforandringer udløser ekstremt vejr, det skal ikke forveksles med de fremskredne klimaforandringer.

“Den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark er på 150 år steget omkring 100 millimeter (...) 20-25 procent og forventes fortsat at stige i løbet af dette århundrede.

Cirka en million danske adresser - ud af de samlede 3,6 millioner adresser - har et meget højt grundvandsspejl (få centimeters dybde) under kraftigt nedbør.

Det sandsynlige scenarie med ændret klima og mere fremtidigt nedbør vil gøre, at grundvandsspejlet hæves. Det fører til, at områder bliver omdannet til vådområde.”

Kilder: DMI, dingeo.dk