Klumme

Når læger mener, at folk er for dumme til at høre sandheden

De seneste uger har læger kritiseret forskere og journalister for at formidle et studie om bivirkninger af p-piller. Patienterne kan ikke håndtere informationerne, og derfor er det bedre ikke at lave historierne. Det viser en grundlæggende mistillid til borgernes fatteevne, som mange læger desværre abonnerer på
3. januar 2018

I december kunne Politiken fortælle historien om, at de kvinder, der tager p-piller, har større risiko for at få brystkræft end de kvinder, som ikke tager p-piller. Historien er – sammen med en anden historie om sammenhængen mellem blodtryksnedsættende medicin og hudkræft – siden blevet kritiseret af flere læger for at skræmme befolkningen unødigt.

Kritikken er besynderlig. Forskningen bag historien er solid – der er en øget risiko for brystkræft, hvis man tager p-piller eller har hormonspiral. Det er professor Øjvind Lidegaard, som står bag, og undersøgelsen er lavet ved hjælp af de danske sundhedsregistre. Data fra 1,8 millioner danske kvinder indgår, og artiklen er publiceret i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine.

Kritikken går ikke på professorens fund eller metode. Der er heller ikke noget galt med Politikens historie. Historien fortæller om en stigning i risikoen på 20 procent, men samtidig står der, at den samlede risiko stadig er meget lille. 68 ud af 100.000 kvinder mellem 15 og 49 år, som får hormonprævention, får konstateret brystkræft. Det samme gør 55 ud af 100.000 kvinder, som ikke bruger præventionen. Det vil sige, at risikoen er lille, men dog stadig større.

Udemokratisk synspunkt

Og her er det så, at lægernes kritik, som blandt andet har været trykt i Politiken og fagbladet Journalisten og desuden har floreret på Facebook, kommer ind. Ifølge dem skal forskerne lade være med overhovedet at gå ud med sådan et resultat:

»Er det virkelig nødvendigt at sende en pressemeddelelse, hver gang man har publiceret en forskningsartikel,« spørger Anders Beich, som er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin i Journalisten. Han fortæller også, at de praktiserende læger har fået mange henvendelser fra bekymrede borgere:

»Vi gør et stort arbejde for at afbekymre befolkningen, men når nogen blæser så hårdt i bekymringsfløjten, som det sker her … så er det svært at gyde olie på vandene.«

Medierne har en stor indflydelse, og derfor skal vi naturligvis være påpasselige og omhyggelige, når vi formidler sundhedsstof. Jeg har selv i flere år skrevet om sundhed, herunder bivirkninger, og jeg ved derfor, hvor ømtåleligt det er – og at man risikerer at skræmme unødigt.

Journalister bør være meget bevidste om, at for skarp vinkling eller udeladelse af nuancer kan skabe stor bekymring. Men derfra og til at mene, at forskning i bivirkninger, som bliver publiceret i anerkendte tidsskrifter, slet ikke bør komme ud til befolkningen, er der langt.

Synpunktet nærmer sig det udemokratiske, og på Facebook har en toneangivende læge sågar givet udtryk for, at journalister først bør formidle et studie som dette, hvis Sundhedsstyrelsen efter at have vurderet resultaterne ændrer sin vejledning om p-piller. Journalister skal altså kun skrive om det, myndighederne ønsker, at befolkningen skal vide.

Ingen grund til at være bedrevidende

Bare tanken samt konsekvenserne af den, hvis den blev ført ud i livet, er skræmmende. Det er forståeligt, at det kan være besværligt for praktiserende læger at bruge tid på patienter, som er unødigt opskræmte. Men at holde dem i uvidenhed er dog værre.

Det er desværre mit indtryk, at mange læger er af den holdning, at deres fagområde er så specielt og komplekst, at det ikke egner sig til offentlig debat. Det er bedre at holde debatten i lukkede, faglige fora og efterfølgende kommunikere et simpelt og enigt budskab oppe fra og ned.

Læger ved naturligvis bedre end de fleste patienter, men derfor er der ingen grund til at være bedrevidende. Forestillingen om, at almindelige danskere ikke kan tåle at høre om bivirkninger og forholde sig til et forskningsresultat, som altså ikke er mere kompliceret end som så, er farlig.

Det samme er ideen om, at forskere, som er finansieret med offentlige midler for netop at forske i patienternes sikkerhed, skal holde resultater fra deres forskning tilbage – for slet ikke at tale om den holdning, at journalister og redaktører bør overlade det til myndighederne at vurdere, hvad der er en væsentlig historie.

Man må stole på, at alle valide fakta kan og skal præsenteres. At befolkningen godt kan magte at blive oplyst. Kun hvis forskningen eller journalistikken er problematisk, bør man komme med kritik. Så skal man til gengæld også gøre det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Alvin Jensen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Jesper Harder Søndergaard
Katrine Damm, Alvin Jensen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Jesper Harder Søndergaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Knud Jacobsen

Selvfølgelig skal journalister skrive det de finder væsentligt, og så må vi læger tage den derfra, men er stigningen på 55 til 68 ud af 100.000 lig med 20 procent eller er det 13/1000 procent?
Måden journalisten formidler tallene på, betyder altså også noget for hvordan de opleves.
Knud Jacobsen

Steffen Gliese, Peder Bahne og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Niels Wedderkopp

Det er korrekt at der er hvad der ligner en markant øget risiko, men hvis man laver en beregning på hvor mange kvinder dre skal tage p-piller i 10 år for at der kommer et brystkræfttilfælde på grund af p-pillerne så får man et billede af hvor stor den reelle risiko er. hvis man læser artiklen så er risikoforøgelsen på 19 per 100.000 kvinder per år eller sagt på en anden måde, 5264 kvinder skal bruge p-piller i 10 år for at en kvinde får et brystkræft tilfælde på grund af p-pille brug. Så kan man selv bedømme om det er en stor eller lille risiko. Men fakta er også at at de som ikke bruger p-piller er der 55 kvinder per 100.000 kvinder per år der får brystkræft, hvorimod det er 74 som har brugt p-piller i 10 år.

Mikkel Rytzel

Det er desværre sandt og det har vi efterhånden fået bekræftet i et utal af sammenhænge, så lægerne er tvunget til denne ærgerlige disposition for befolkningens egen skyld - uden tvivl et korrekt og rimeligt men ganske utaknemmelig valg i disse tider.
Men problemet er ikke alene den generelt svage intelligens i befolkningen, jf normalfordeling.
Det er i lige så høj grad en udbredt illusion om bedrevidenhed og en "Guds"given ret til egen mening, uafhængig af fakta, som er udbredt i den store dele af befolkningen.

Jeg finder det rimelig naivt at tro at man vil kunne gennemføre en grovsortering i hvad pressen kan og ikke kan skrive om i forhold til helsestof. Det er min erfaring at mange patienter idag aktivt søger information - primært via internet. Det er i de allerfleste tilfælde en fordel for alle parter. Lægens rolle bliver der at moderere de usorterede (og ikke-kvalitetssikrede) oplysninger man finder på net. Det giver uanset en god anledning til at patienten får en bedre forståelse af sin situation.
I forhold til sjældne og sære bivirkninger synes jeg at den person som tager risikoen har krav på at vide. Og de allefleste kan godt forholde sig til at de tager en lille risiko for at opnå en ønsket effekt. At nogen så vælger et medikament fra fordi de ikke vil ta en nokså lille risiko har jeg absolut ingen problemer med at forstå.

Torben Bjerrehuus

Tak til Kristian Villesen for til slut at skrive:
“Kun hvis …. journalistikken er problematisk, bør man komme med kritik. Så skal man til gengæld også gøre det.”
Kristian Villesen og med ham andre journalister formår ikke at se helheden, men løber efter en enkelt parameter som var det hele sandheden.
Kristian Villesen glemmer at:
P.piller tages forhåbentligt kun af kvinder der ikke ønsker at blive gravide (Nonner skal ikke spise p.piller:)) Fordelen ved at indtage medicin skal være større end ulempen.
Hvad er risikoen for sygdom, abort og død ved en graviditet eller ved en abort?
Svar: “Risikoen for blodprop er ca. 4-6 gange højere hos en gravid sammenlignet med en ikke-gravid fertil kvinde”
I Danmark er komplikationsrisikoen (alle former for komplikation) ved provokeret abort ca. 5 %
Hvorfor nævner Kristian Villesen ikke at p.piller nedsætter risikoen for æggestokskræft og livmoderkræft, der har en dødelighed der er større end brystkræft? Visse forskere hævder at kvinder der har spist p.piller alt andet lige lever længere end ikke p.pille spisende kvinder bl.a pga nævnte risikoreduktion.
Hvorfor nævner Kristian Villesen ikke at risikoen for at dø af blodpropper, hjertesvigt og åreforkalkning er øget hvis man stopper med at tage sin blodtryks nedsættende medicin?
Kristian Villesen skriver at forskningen er solid. Denne bemærkning bunder i uvidenhed.
Først når forskningsresultatet kan genskabes af andre forskere (kan verificeres), kan det anses for validt. Kritikken fra lægeside har gået på at denne verificering ikke foreligger.
Kommentarerne ovenfor er ligeledes særdeles relevante
At Kristian Villesen ikke kan overskue problematikken, er der ikke noget galt med, men at han tror han kan er ikke klædeligt, for en journalist.

Maiken Guttorm

@Torben Bjerrehuus.
Du skriver "P.piller tages forhåbentligt kun af kvinder der ikke ønsker at blive gravide...".

Nej, P-piller gives ofte til unge piger som behandling for mere eller mindre kroniske menstruationssmerter og andre lignende komplikationer og belastninger. Det er ret almindeligt.

Angående dit argument, er det vel ikke Kristian Villesens opgave at agere minutiøst oplysningsorgan om behandlingsbivirkninger - det skulle gerne være lægens opgave. Kristian Villesen stiller sig kritisk overfor, at informationer frasorteres af læger, fordi de mener befolkningen ikke kan håndtere dem.

Kristian Villesen

@Torben Bjerrehuus. Min artikel er jo ikke en gennemgang af fordele og ulemper ved p-piller og påstår heller ikke at være det, så din kritik rammer lidt forbi. Det er en kommentar, hvor den nyeste forskning om p-piller bruges som et eksempel på en overordnet pointe. På det konkrete niveau er der helt sikkert gode argumenter for at bruge p-piller for rigtig mange kvinder, når de (sammen med deres læger) opvejer fordele og ulemper. Det betyder bare ikke, at man skal tilbageholde forskningsresultater, som påviser bivirkninger, fordi man er bange for at borgerne ikke kan håndtere informationen.

Bjarne Toft Sørensen

Kommentar til:
"Medierne har en stor indflydelse, og derfor skal vi naturligvis være påpasselige og omhyggelige, når vi formidler sundhedsstof"

Jeg er enig i målsætningen, men desværre lever medierne ikke altid op til kravene om "det påpasselige" og "det omhyggelige", hvad jeg ved fra områder, jeg har mere forstand på end specielt sundhedsområdet, f.eks. uddannelse og forskning og evaluering af uddannelse og forskning mere generelt.

For det første prioriteres den skarpe vinkel og det at skabe interesse og få historien "solgt" ofte højere end det påpasselige og omhyggelige ved formidlingen (der hører Dagbladet Information heldigvis til de mest seriøse). For det andet dækkes stofområdet ofte af journalister, der ikke har den nødvendige specialviden til at forstå de for en fagperson centrale pointer og stille de rigtige og relevante spørgsmål for at åbne for for disse pointer, der også vil være relevante i forhold til de personer, som stoffet formidles til.

Selv ved et seriøst TV program som Deadline på DR2 kan man ofte opleve, at brugen af kilder og vinklingen i præsentation og spørgsmål er orienteret mod den konfliktfyldte historie frem for saglighed, og at journalister kommer til kort i interviews med specialister inden for komplicerede områder, med en vinkling, spørgsmål og opfølgning af spørgsmål der afslører, at de simpelt hen ikke har tilstrækkelig specialviden inden for stofområdet.