Det skal kunne betale sig at arbejde. Det var grundlaget for den dagpengereform, der blev vedtaget i oktober 2015, og som skulle have været helt indfaset her til nytår. Problemet er bare, at det ikke holder stik i virkeligheden. Mange bliver nu straffet for at sige ja til alt det arbejde, de har kæmpet for at få.
Skåltaler var der mange af, da reformen blev lanceret, og den indeholder da også et par rigtigt gode tiltag. Især at ledige kan forlænge dagpengeperioden ved at arbejde. Desuden vil helt nye regler fra 1. juli tage højde for, at mange er nødt til at stykke deres indtægter sammen som ’kombinatører’ med et kludetæppe af A-indkomst, honorarer og selvstændigt/momspligtigt arbejde.
Men samtidig er der også sket forringelser, og især to regelsæt rammer hårdt. Det ene handler om, hvordan man udregner dagpengesatsen. Den anden gælder konsekvensen af at tage småjobs, når man har opbrugt sine supplerende dagpenge.
For at gøre det enkelt, præsenterer vi nedenfor tre eksempler på freelancere/løsarbejdere, der indimellem må ty til dagpenge, og som med de nye regler er nødt til at sige nej til arbejde for at undgå at komme i en usikker økonomisk situation. A og B bliver ramt af de nye regler om genoptjening af dagpenge, og C bliver ramt af en stramning af reglerne om supplerende dagpenge.
Udregning af dagpengesats ved genoptjening
Som dagpengemodtager har man ret til to års dagpenge inden for tre år. Når man har arbejdet i 1.924 timer, har man ret til en ny dagpengeperiode.
Dagpengesatsen i den ny periode, altså hvad man kan få udbetalt, beregnes som et gennemsnit af de 12 måneder inden for de sidste 24 måneder, hvor lønnen har været højest. Ligger lønudbetalingerne spredt over mange måneder med små udbetalinger i stedet for få måneder med høje udbetalinger, kan satsen blive meget lav.
Desuden kan man komme ud for, at indtægter fra begyndelsen af perioden ikke tæller med i satsberegningen, eftersom en dagpengeperiode kan strække sig over tre år, og man i princippet kan have tjent meget det første år og meget mindre de sidste to år. Det er et problem, da det altså kun er lønmånederne fra de sidste to år, der regnes med, når den ny dagpengesats skal udregnes.
For at få den højeste dagpengesats på 18.633 kr. skal man have haft 12 hele månedslønninger på gennemsnitligt 22.504 kr.
A må opgive dårligt betalte jobs
A er journalist og har levet af honorarlønnede opgaver. Men der er ikke nok arbejde i faget, så hun har også haft lønarbejde som interviewer. Det må hun nu opgive, fordi lønnen som interviewer er så lav, at arbejdet kommer til at trække gennemsnittet langt ned. Så hun er nødt til at sige nej til jobs og håbe på, at der kommer bedre lønnede honoraropgaver. Med andre ord må A altså opgive dårligt betalte jobs.
B er 58 år, akademiker og arbejder dels honorarlønnet, dels med vikararbejde. B har haft fire måneders fuldtidsarbejde i begyndelsen af sin dagpengeperiode. Derefter har hun haft spredt vikararbejde, hvor hun har tjent mellem 4.000 og 10.000 kr. om måneden.
B har set i øjnene, at hun risikerer at få beregnet en meget lav dagpengesats. Månederne med høj løn ligger før de 24 måneder, der danner udgangspunkt for satsberegningen. Så det bliver de lavere lønudbetalinger, der kommer til at bestemme satsen.
Det værste er, at B risikerer at få den lave sats videreført til efterlønnen, som også vil blive beskåret. Det vil være en katastrofe for hendes økonomi, og derfor er hun nødt til at undgå småjobs i fremtiden. Den bedste løsning for B vil i stedet være at finde et fuldtidsjob, hvor hun kan arbejde mindst et år. Går det ikke, må hun søge et seniorjob, når hendes dagpengeperiode udløber.
Inden vi går videre til eksempel C, vil vi kort forklare de overordnede regler for supplerende dagpenge. Ligesom tidligere kan man stadig arbejde deltid i 30 uger i løbet af to år og samtidig få supplerende dagpenge. Men har man brugt alle sine 30 ’klip’ – et klip værende lig med en uge på supplerende dagpenge – mister man fremover ikke bare en uges dagpenge, hvis man derefter arbejder en enkelt time, men en hel måneds dagpenge.
Oven i købet giver en ny dagpengeperiode ikke en ny ret til supplerende dagpenge. Nye uger med supplerende dagpenge kan kun optjenes på to måder: Har man stadig nogle af sine 30 ’klip’ tilbage, ruller tidligere brugte uger ind på kontoen igen efter to år. Har man brugt den sidste af de 30 uger, kan man fra 1. oktober kun få nye uger ved at arbejde i samlede perioder. Disse regler er for komplicerede at gøre rede for her, men de er reelt umulige at opfylde via freelanceri og småjobs.
C har været travl freelancer i et kreativt fag hele livet, men der er blevet langt mellem opgaverne. Derfor tager C ufaglært arbejde i andre brancher, og hun har nu brugt de fleste af sine 30 ugers supplerende dagpenge.
Det er lykkedes C at få optjent en ny dagpengeret i 2016, men nu er hun snart nødt til at sige nej til arbejde. Hun kan ikke selv planlægge, hvornår hun får en lille opgave, og hvis hun bruger den sidste af de 30 supplerende uger, får det alt for store økonomiske konsekvenser for hende.
Kludderet har mange fædre og mødre
I en folder fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering står der direkte, at man kan sige sit arbejde op, hvis man mister retten til supplerende dagpenge. Vi synes ikke, at det er hensigtsmæssigt, at man direkte opfordrer ledige til at holde op med at arbejde – specielt set i lyset af, at man på alle andre måder opfordrer folk til at tage alt det arbejde, de kan få. For eksempel er der indført en 225-timersregel, der skal motivere kontanthjælpsmodtagere til at tage småjobs.
Hvorfor er det så gået så galt?
Jo, da dagpengekommissionen blev nedsat, var en af intentionerne at tage hensyn til, at fremtidens ansættelsesforhold og aflønningsformer bliver mere fleksible og forskelligartede.
Dagpengekommissionen nåede imidlertid ikke at løse problemerne for selvstændige, honorarlønnede og freelancere, og ved afrapporteringen 19. oktober 2015 forklarede formanden for kommissionen, Nina Smith, at man på grund af tidspres ikke havde kunnet løfte spørgsmålet. Hun foreslog derfor, at der blev nedsat et hurtigtarbejdende udvalg til at tage sig af denne problematik.
Men det er ikke sket for alvor. Som beskrevet er det blevet muligt at forlænge dagpengeperioden med arbejde, og der kommer snart bedre forhold for kombinatører. Men ellers er der tale om en hidtil uset rodebutik af regler, der ikke spiller sammen. Et af de grundlæggende problemer er – som eksemplerne viser – at man nu opererer med et system, der både er time-, uge- og månedsbaseret.
Dagpengekommissionen bestod blandt andet af økonomer, direktøren for DA samt formændene fra fagforbundene LO og FTF, der typisk har fastansatte medlemmer. Måske betyder kommissionens sammensætning, at man ikke har kunnet overskue den virkelighed, der er på det fleksible arbejdsmarked.
De første negative effekter af reformen er begyndt at vise sig. For eksempel har Fagbladet 3F bragt artikler om ledige, der nu får 6.000 kr. mindre i dagpenge, fordi de i god tro har taget alt det arbejde, de har kunnet få. Vores gæt er, at eksemplerne bliver til en lavine, i takt med at flere prøver at få en dagpengeret under de nye regler.
I januar har beskæftigelsesministeren været indkaldt til samråd om netop de to forhold, vi beskriver her: nemlig konsekvenserne af de nye regler for supplerende dagpenge og om genindplacering i dagpengesystemet. Under samrådene afviste ministeren stort set den kritik, der blev fremført, og i begrundelserne lagde han vægt på, at forholdene er blevet bedre for ledige med småjobs, og at forligspartierne vedtog de nye regler med åbne øjne. Beskæftigelsesministeren lovede dog også at følge udviklingen.
Vi vil opfordre politikerne til at gøre noget ved reglerne i en fart – og ikke vente, til en masse ledige har været nødt til at sige deres småjobs op eller er endt op med en dagpengesats, det ikke er muligt at leve for. En løsning kunne være at genindføre en minimumssats for dagpenge, samt at gøre det nemmere at optjene nye uger med supplerende dagpenge.
Mette Kamille Løgstrup er medlem af Akademikernes A-kasse og freelancer. Karin Bech er medlem af FreelanceGruppen i Dansk Journalistforbund og af A-kassen AJKS.
Nu er der jo fuld beskæftigelse, hvis akademiker/journalist faget er overrendt er der da en god chance for at få et fast job i en anden branche? Der er mangel på fængselsbetjente, buschauffører etc. De offentlige midler til "de prekære" via evt. deltidsdagpenge, var bedre anvendt på omskoling.
Her i Sverige betaler jeg 110 SEK pr. måned for akasse.
Holder vi konkurrence i irrelevante indlæg?
Synes arbejdsminister burde vågne op og indse, at han bliver malket : Først skal der betales løntilskud til arbejdsgiver for prekært 'job'-'ansat'. Prøvetid er identisk med den tid det tager at afslutte job, hvilket er tilrettelagt fra projektstart af logistik-ansvarlig. Når der skal ansættes en ny på prøve skal man betale dagpenge til forhenværende prekært 'job'-'ansat', det skal der også tilskud til. Arbejdsgiver griner af arbejdsminister, fordi det eneste arbejdsgiver nogensinde kunne finde på selv at betale løn for i den situation er advokat og lobby. Men arbejdsminister ikke forstå det ... ?
@Brøndum
Der er vist ikke fuld beskæftigelse hvis du regner ledige med, som er "anbragt" i alle mulige ordninger. Jeg er opmærksom på, at Cepos, DI, DA, Dansk Erhverv alle har stor interesse i at skabe et billede af at der er fuld beskæftigelse - endda af at der mangler arbejdskraft. Det er jo vejen til at få endnu flere ud/ind på det Danske arbejdsmarked så lønninger og arbejdsforhold kan presses maksimalt nedad!
Ja, ja - det er da en sjov kommentar at skrive at der mangler fængselsbetjente! Nu er det ikke ligefrem en branche som alle passer ind i. Det tager desuden tre år før en fængselsbetjent er færdiguddannet og fastansat......så det er ikke noget folk lige kan springe ind i fra den ene dag til den anden. Kriminalforsorgen skulle såmænd nok være i stand til at rekruttere kvalificeret personale, hvis de fik tidssvarende løn og arbejdsvilkår.
Det er snart mange år siden jeg blev visiteret til et flexjob, som jeg selv skulle finde. Det lykkedes ikke og der gik nogle år før jeg kom i praktik på kontanthjælp, som blev til et løntilskudsjob 25 t/u, som igen blev til regulær fastansættelse 25 t/u. Heldigvis passer det mig fint både timemæssigt og økonomisk. Men hvis jeg havde en normal husleje og et normalt forbrug, kunne det selvfølgelig ikke hænge sammen. Omvendt, hvis jeg havde en normal husleje og et normalt forbrug, havde jeg sandsynligvis også et normalt arbejde.
Ifølge Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-indkomst-og-formue/beskaef...) var ledigheden i december 2017 4,2 %.
For mange år siden satte man 2 % ledighed lig med fuld beskæftigelse.
Hvis 4 % er lig med fuld beskæftigelse nu, er det rent politisk, og hvorfor sætter man så ikke bare tallet til f.eks. 30 %? Så vil vi nemlig altid have fuld beskæftigelse.
Lad os nu for hulan bare se at få indført en borgerløn der er til at leve af! Og så droppe dagpengesystemet og i stedet indføre en reel og valgfri forsikringsordning som er til for forsikringstageren i tilfælde at ledighed og yder en service på den forsikredes præmisser.
Så kan folk helt selv vælge om de vil arbejde på fuld tid eller nøjes med småjobs - hvis de overhovedet ønsker et lønnet arbejde.
Artiklen er bl.a. ment som et wake up call til alle de mennesker, der arbejder glade derudaf med alt det arbejde de kan finde, uden at være klar over konsekvenserne, nemlig en risiko for en meget lav dagpengesats.
Finder man ud af i rette tid at der findes disse regler, så tager man sandsynligvis sine forholdsregler. Hermed bliver ens ledighedsperiode præget af en meget høj grad af strategisk tænkning, og en masse småjobs vælges fra på den konto.
Er det hensigtsmæssigt, for arbejdsgivere såvel som for de ledige? Og var det det der var meningen fra dagpengeudvalgets side?
Kommer det bag på nogen at regeringen ikke kan regne og tænke klart. Bragesnak og løgnehistorier fra de varme lande i en uendelighed. Man skal virkelig tage sig i agt og sige nej af strategiske årsager. Vikararbejde er vejen til fattigdom, hvis man ikke passer på!
Hvis nu vi rullede dagpengelovgivningen tilbage til den, vi havde i starten af 1970erne, ville alle så spurte hjem og slænge sig på sofaen ? Hvis ikke, kunne vi opspare midler i en fond, fordi arbejdsløsheden nu er lav med henblik på dårligere tider og en mere jævn udgift for konceptet. Hvis fremtiden tilhører prekariatet, bør vi i hvert fald skabe en større sikkerhed og tryghed i dagligdagen, også selv om det lugter lidt af borgerløn. Den utryghed mange lever med i dag koster dyrt på andre parametre som mindre effektivitet, stress, fysiske og psykisk udfordringer, regeringslede og et indhug i sammenhængskraften. Måske det endda kunne holde vand i Excel med et dansk flexicurity restored.
Vi havde et godt og hensigtsmæssigt dagpengesystem frem til januar 1994. Det gik ud på, at folk skulle kompenseres for manglende indtægt, og det indebar, at man - når man havde været ledig 'længe' - blev tilbudt et job, der dels tjente til at vedligeholde de faglige færdigheder, dels sikrede, at man ikke røg på kontanthjælp og dermed ud af arbejdsmarkedet.
En masse ting halter i dag, pga. dagpengereformen fra 1994: først og fremmest, at man accepterer, at folk, der modtager kontanthjælp, også regnes for at være på arbejdsmarkedet; men hele ideen med kontanthjælpen er at sikre dem, der ikke er på arbejdsmarkedet. Hvis man efter en fuld periode på dagpenge ikke havde været i nogen form for beskæftigelse, var man også med en vis rimelighed faldet ud af arbejdsmarkedet.
I dag forlanger samfundet uden afbalancering, at folk på arbejdsmarkedet alligevel skal leve af kontanthjælp, selvom folk jo i kraft af deres arbejde har opnået retten til forsikring OG vel at mærke betalt for den.
Vi har set politikerne rykke grænsepælene hele tiden for den balance imellem arbejde og tryghed, og desværre har fagbevægelsen, fordi det først var socialdemokratiske regeringer, der rykkede balancen, accepteret det.
Leo Nygaard
Svar på din kommentar:
01. februar, 2018 - 17:04
June Beltoft - Hvad mener du med "en reel og valgfri forsikringsordning" ? Og med "yder en service" ? Og "selv vælge"?
Hele idèen med Borgerløn er jo at den er selvvalgt.
Vil man have forsikring ved siden af, er det en privat sag uden statens indblanding.
Jeg uddyber lige hvad jeg mener: Borgerløn skal være et fast beløb til alle - uanset hvad de laver eller ikke laver/tjener. Dertil mener jeg så, at det skal være muligt at tegne en art ledigheds-forsikring for dem, som ønsker at arbejde, således at man i tilfælde af arbejdsløshed, har mulighed for, i en periode, at opretholde en levestandard der nogenlunde svarer til da man tjente løn ved at arbejde (stadig oveni borgerlønnen) indtil man har fundet et nyt job. Men altså på sine egne præmisser - ikke underlagt en masse tåbelige regler om rådighed og alt det der.
Det nye dagpengesystem fuld af usynlige huller som de ledige kan falde igennem? Jamen, det er skam meningen.....
Den del af 'den kreative klasse' som tilhører precariatet er kommet i klemme. Ga vide hvor mange af dem som egentlig ønsker fast arbejde ??
Ingen ved, hvor mange i prekariatet, der ønsker fast fuldtidsarbejde. Men vi ved, at mange arbejdsgivere har glæde af en fleksibel arbejdskraft, som de kan hive ind og smide ud, når de har brug for det. Og at rigtigt mange arbejdsgivere efterhånden ikke ønsker at ansætte folk på "normale" vilkår med A-indkomst, feriepenge, forpligtelser ved sygdom m.m. I stedet bliver folk ansat som projektarbejdere, med honorarløn osv., så arbejdsgiverne slipper for sociale forpligtelser. Der er endda eksempler på, at kommuner har tvunget socialrådgivere til at oprette eget firma, hvis de skulle fortsætte deres arbejde i kommunen.
Mette og Karin et veldig enkelt spørgsmål er ofte meget afklarende: Er du villig til at flytte til 'provinsen' for at få fast arbejde ??
Jeg måtte selv flytte til Harstad i Nord-Norge for at få fast arbejde, og det har jeg aldrig fortrudt.
Hej Lars, det kan du tro, jeg er. Jeg har i øvrigt boet og arbejdet mange steder i Europa.
Hilsen Karin
@Lars
For mange mennesker er det ikke umiddelbart en mulighed at flytte efter et job. Årsagerne til dette kan være mange.: ægtefælle/kærestes job, børn i skolesystemet, teknisk insolvens i forbindelse med faldende ejendomspriser.....
Og skulle man vælge at flytte, så skal det da være noget af en fast stiiling - ellers kan man jo blive ved med at flytte rundt, så at sige!
Men fint at øvelsen lykkedes for dig - og jeg er spændt på at høre om du var hæmmet grundet nogle af ovenstående årsager.
Hej Karin og John. Med vilje til omstilling og mobilitet øges muligheden for fast arbejde. Der er håp i hængende snørre - som de siger i Norge. Men det afhænger selvfølgelig af ens fag, og ens muligheder for mobilitet. Som geolog har jeg et fag som kan bruges i hele verden, men hvis du er magister i dansk bliver mulighederne selvfølgelig mere 'lokale'.
@Lars, du har i den grad skudt forbi, hvis du tror, at jeg ikke er omstillingsparat - eller at de fleste af mine freelancekollegaer ikke er det ;-) Men det har jo ikke noget med budskabet i kronikken at gøre. Uanset om nogle enkelte har lyst til at flytte til månen eller ej, så bør politikerne af hensyn til både arbejdstagere og arbejdsgivere vedtage nogle regler, der indeholder bare en smule logik og motiverer folk til at arbejde.