Læsetid 4 min.

P. Munch til minde

Manden de modige efter besættelsen elskede at hade
12. januar 2018

I dag for 70 år siden døde en af nyere dansk histories mest indflydelsesrige, siden omstridte politikere, den radikale Peter Rochegune Munch, 1870-1948.

Det noget usædvanlige mellemnavn, formentlig fra en fransk romanhelt, mente moren efter alt at dømme, var passende nom de guerre for hendes i øvrigt senere franskkyndige søn, men som denne aldrig selv brugte. Trods et således fransk trompetstød mellem Peter og Munch var og blev navnet: P. Munch. Mange vidste med tiden ikke, hvad P’et stod for.

P. Munch, aldrig Peter Munch, blev siden et begreb for tusinder af danske gymnasiaster, da P. Munch var synonym med historieundervisningen efter verdenshistorielærebøgerne samt den medfølgende positivistiske samfundslære, overvejende velskrevet fast pensum i datidens to dominerende gymnasiale samfundsfag.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Malan Helge
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
  • Niels Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • Trond Meiring
  • Toke Andersen
  • David Zennaro
  • Poul Anker Sørensen
  • Hans Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Grethe Preisler
Katrine Damm, Malan Helge, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Riis, Niels Nielsen, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Toke Andersen, David Zennaro, Poul Anker Sørensen, Hans Larsen, Torben K L Jensen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

P.Munch var en helt - Han reddede Danmarks infrastruktur samtidig med at vi fik en forkert syndebuk.
De gode græd og de onde lo - fordi de rigtige helte fra BOPA tilfældigvis var kommunister.
Metz - det er det helt rigtige tidspunkt at fortælle om Danmarks lange neutralitetspolitik efter den katastrofale krig i 1864 - indtil en krigsforbryder fra Venstre kastede landet ud i en ulovlig krig.
Når kapitalismen er i krise er løsningen altid en krig. Som nu.

Malan Helge, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Hans Nielsen, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Niels Nielsen, Søren Rønhede, Peter Jessen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Georg Metz

Informations Forlag udgav i 2010 "Outze - Reporter, redaktør, revser" om Avisens navnkundige stifter Børge Outze. I bogen fremføres, at Børge Outze som helt ung var tilhænger af Munch's neutralistiske og pacifistiske udenrigspolitik; men at Outze siden tog stærk afstand fra samarbejdspolitiken.

Det var uværdigt for Danmark, at overlade til de andre at kæmpe for vores frihed.

Jeg er langt mere enig med Outzes karske vurdering end med din undskyldning for P. Munchs pacifistiske neutralitetspolitik.

Torben Lindegaard

@Torben K L Jensen

"De gode græd og de onde lo - fordi de rigtige helte fra BOPA tilfældigvis var kommunister."

Uforståeligt - i hvert fald for mig.
Folkene fra BOPA er i hvert fald mine helte sammen med den øvrige modstandsbevægelse, herunder Børge Outze.

Modsat de 2 radikale folketingsmedlemmer P. Munch og Erik Scavenius.

Odin Rasmussen

Ifølge Søren Mørchs bog den "Den sidste Danmarkshistorie : 57 fortællinger af fædrelandets historie" skriver forfatteren at "Rochegune" måske er et Anagram for "hore unge" så der er mange teorier om mandens mellemnavn.
Danmark er et meget lille land blandt andet på grund af mange tabte krige, og små lande må tilpasse sig de store. Efter den tysk-franske krig og drømmen om revanchisme blev tyskerkursen den dominerende doktrin i dansk udenrigspolitik. I nogen grad var Danmark var medløbernation for Adolf Hitler under Anden Verdenskrig ligesom vi idag støtter USAs krige mod alle de lande de ikke kan lide. Det er måske vilkår for en meget lille stat, men hvis alle havde opført sig ligesom Danmark under Anden Verdenskrig havde nazismen vundet. Det koster at yde modstand. Når sejren er vundet vil alle erklære at det var på den rigtige side.

Søren Rønhede

@Odin Rasmussen
"... hvis alle havde opført sig ligesom Danmark under Anden Verdenskrig .." JAMEN det gjorde alle!!

@Torben Lindegaard
Det er en stor illusion, at "andre at kæmpede for vores frihed". Hitlertyskland var aldrig blevet til noget uden britisk støtte.

Torben Lindegaard

@Odin Rasmussen

" I nogen grad var Danmark var medløbernation for Adolf Hitler under Anden Verdenskrig ...."

Danmark var Hitlers tamme kanariefugl, der leverede fødevarer og arbejdskraft til Det 3. Rige.
Der var desuden flere danske i tysk tjeneste på østfronten, end der var medlemmer af modstandsbevægelsen.

Olav Bo Hessellund, Odin Rasmussen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Nielsen

P. Munchs skæbne er dybt interessant.

Han gjorde det fornuftige, og blev æreløs i visse kredse. Han var pragmatiker med en tyrkertro på. at det kun ville føre til ulykke hvis vi ikke indrettede os på den nye verdensorden. Vi var et meget lille land, som allernådigst havde fået lov af besættelsesmagten til at bevare vores regering og styreform (selvstyre i Det stortyske Rige), hvis vi på alle måder bakkede op om og gjorde som tyskerne sagde. Så P. Munch gjorde det fornuftige, og bakkede op om og gjorde som tyskerne sagde, og bevirkede sandsynligvis at Danmark aldrig rigtig blev ramt af alvorlige overgreb mod civile Selv da jøderne blev sejlet til Sverige skete det fordi de tyske myndigheder lækkede information om det forestående raid - måske som en anerkendelse af, at Danmark faktisk tog den af tyskerne dikterede aftale alvorligt?

Når man læser besættelsestidens parlamentariske historie er det svært ikke at lade sig påvirke af, hvordan det alt sammen endte. Men hvis man ser på, hvad det var for problemstillinger P. Munch baksede med, og hvor ingen endnu vidste, hvordan det ville ende, virker hans beslutninger faktisk meget fornuftigt. Som en demokratisk lomme i et militærdiktatur måtte han slå nogle krumspring, som stadig brillerer ved deres forsigtighed.

P. Munch forsøgte at få det bedst mulige ud af en umulig situation, og lykkedes med det meste, indtil det ikke længere var holdbart i lyset af den allierede fremgang. Hvorefter han blev ofret.

Poul Erik Riis

@Niels Nielsen
Jeg troede, at Munch repræsenterede en slags taktisk tilbagetog, hvor man afventede begivenhedernes gang. Sådan blev det jo i praksis. Der var vel ikke nogen aftale om at Danmark skulle afgive suverænitet til et stortysk rige.

Niels Nielsen

Ja og nej, det er mit indtryk at P. Munch var en til dels udfarende kraft, der ligesom generaldirektør Knutzon så det som sin borgerpligt som politiker/embedsmand at komme med gode ideer til det fremtidige samarbejde.

Netop for at bevare lidt mere end blot et skin af suverænitet, fremsatte Munch derfor aktivt forskellige forslag til fx handelsaftaler med det tredje rige. "Aktivt" forstået på den måde, at han også kunne have ladet være og blot lade tyskerne diktere slagets gang, men i stedet forsøgte han at regne de tyske ønsker ud, før de blev fremsat, så han kunne komme evt. ublu krav i forkøbet ved allerede at have udarbejdet en mere moderat plan.

Og det lykkedes jo for ham i udstrakt grad, indtil generalstrejken i 1943.