Kommentar

Racismen sniger sig ind på universiteter og i videnskabelige tidsskrifter – vi må stoppe den

’Videnskabelig’ racehygiejne er på vej frem og vinder fodfæste i anerkendte tidsskrifter. Påstanden om, at disse teorier er en legitim del af en overordnet diskussion, bør bekymre os alle
27. januar 2018

I denne måned kom det frem, at University College London i fem år uvidende har lagt hus til en årlig konference for raceforskere og eugenikere (ideologi, hvor man vil kontrollere fordelingen af arvemateriale og prioritere ’favorable’ gener, red.).

Det er måske kommet som et chok for mange. Men det er kun et blandt mange nylige eksempler på, at ’videnskabelig’ racisme er på vej tilbage i akademia.

Forskere med ekstreme synspunkter angående race er stadig forholdsvis fåtallige, men efter at have befundet sig i periferien af deres forskningsfelter i mange år er det efterhånden lykkedes for dem at kæmpe sig ind i mainstream, herunder ind på videnskabelige tidsskrifters sider.

I løbet af det sidste år har jeg selv undersøgt dette tæt forbundne spind af personer, som i vore dage kalder sig »racerealister«, hvilket afspejler deres holdning om, at de videnskabelige beviser er på deres side.

Deres arbejde bliver jævnligt udgivet af for eksempel Mankind Quarterly, et perifert tidsskrift etableret i 1960’erne af en gruppe forskere, som var utilfredse med, at mainstreamtidsskrifterne ikke ville trykke deres kontroversielle ideer.

De tidlige årgange af tidsskriftet argumenterede imod ophævelsen af raceadskillelse i USA. Mange af skribenterne blev kilder til den berygtede bog, The Bell Curve fra 1994, hvori Richard Herrnstein og Charles Murray koblede race og IQ sammen. Blandt tidsskriftets nyere bidragydere er Jared Taylor, der også har grundlagt det hvide nationalistmagasin American Renaissance.

Chefredaktøren for Mankind Quarterly, Gerhard Meisenberg, fortalte mig sidste måned, at der formentlig er biologisk betingede intelligensforskelle mellem raciale grupper, hvilket, han mener, før eller siden vil blive afdækket af genetikken. Han henviste til »lav-IQ-lande« og nævnte for eksempel Pakistan. Han fortsatte:

»Spørgsmålet om, hvorvidt der er genetiske forskelle i forhold til evner mellem folk fra forskellige lande, er det måske mest grundlæggende spørgsmål inden for udviklingsøkonomi.«

Den slags synspunkter uden hold i videnskaben får som regel begrænset opmærksomhed fra det øvrige videnskabelige felt. Det bekymrende er imidlertid, at folk som Meisenberg og hans medredaktør, Richard Lynn, også har fundet vej ind i mere mainstreamvidenskabelige kredse.

Kun de mest troværdige

Lynn sidder i redaktionen for Personality and Individual Differences, der er udgivet af Elsevier – en af verdens største videnskabelige forlag, hvis titler blandt andet tæller de anerkendte tidsskrifter Lancet og Cell.

Både Meisenberg og Lynn sidder også i redaktionen for Intelligence, et psykologitidsskrift, som også bliver udgivet hos Elsevier. Meisenberg har skrevet mindst otte artikler for tidsskriftet, herunder en i 2010 om gennemsnitsintelligensen blandt afrikanere syd for Sahara og en i 2013 om forholdet mellem »national intelligens« og økonomisk fremgang.

Valget af redaktionelle medlemmer er væsentligt, fordi disse medlemmer er med til at forme tidsskriftets politik. Elseviers egne retningslinjer for redaktører er, at de »bør være udpeget fra centrale forskningsinstitutioner«. Lynn står opført under Intelligence’s redaktion uden nogen som helst institutionel tilknytning.

Chefredaktøren for Intelligence er Richard J. Haier, professor emeritus i medicin ved University of California, Irvine. Da jeg spurgte ham, hvordan han havde det med at have Mankind Quarterly-redaktører med i sin redaktion, svarede han:

»Jeg har rådført mig med flere om dette. Jeg besluttede, at det er bedre at håndtere disse ting i dagslys og gennem inklusion.«

Han fortsatte:

»Feltet omkring forholdet mellem intelligens og gruppeforskelle er formentlig det mest sprængfarlige felt inden for hele disciplinen psykologi. Og nogle af dem, som arbejder på det felt, siger nogle sprængfarlige ting. Jeg har læst nogle citater, indirekte citater, som foruroliger mig, men at smide folk ud af redaktionen for at have udtrykt en holdning, der befinder vi os på tynd is. Jeg foretrækker at lade artikler og data tale for sig selv.«

Haier sagde også, at han havde forsvaret den nu afdøde Arthur Jensen, professor i uddannelsespsykologi ved University of California, Berkeley, som i 1969 lancerede forsøgsresultater i Harvard Educational Review. De viste, at intelligensforskelle mellem hvide og sorte studerende kunne handle om genetik. Det står stadig som en af de mest kontroversielle artikler, der er udgivet inden for faget.

Akademisk frihed er et smukt ideal og værd at forsvare, fordi vi stoler på, at systemet virker. At kun de mest pålidelige, veldokumenterede ideer og kun de mest troværdige forskere kommer igennem nåleøjet.

Men i praksis svigter systemet, og ikke kun fejlagtige resultater, men også folks fordomme kan slippe igennem. Det drager dem, der befinder sig i akademias skumle randområder, nytte af.

Eugenetikken fik systemet til at bryde sammen i starten af det 20. århundrede – med katastrofale konsekvenser. Det må vi ikke lade ske igen.

Angela Saini er forfatter til Inferior.

© The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Troels Ken Pedersen
  • Gert Romme
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Alvin Jensen, Troels Ken Pedersen, Gert Romme, Steffen Gliese, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det lader til, at det er umuligt for visse mennesker at lære af historiske fejltagelser.
Hvad viser dette om deres egen intelligens? :-(

Alvin Jensen, Vibeke Hansen, Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Steffen Gliese og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

De skal have lov at udgive artikler og holde foredrag ligesom alle andre skal, sålænge det de siger er inden for lovens rammer.

Det skal de af tre årsager. For det første fordi det er den bedste måde de kan blive udstillet på og ramt af modargumenter.
For det andet fordi de ikke forsvinder af censur.
Og slutteligt fordi det er en meget farlig vej at slå ind på med censur. Hvem bestemmer hvad der er de rigtige holdninger, og hvornår bliver så feminisme, marxisme eller andet som nogen ikke lide ramt af det næste forbud?

Niels Duus Nielsen, Vibeke Hansen, Christian Mondrup, Randi Christiansen, Jytte Dysted Dahl, Cristina Nielsen, Jens Bruun, Viggo Okholm, Jesper Sano Højdal, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Hvem skal bestemme, hvad der må forskes i?

Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Christian Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er så mange kategoriske fejl i den forskning, at den uden videre kan afvises.
Først og fremmest er den ikke uhildet og disinteresseret.

Alvin Jensen, Bettina Jensen, Elisabeth Andersen, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg troede, race var tilbagevist som meningsfuldt biologisk begreb. Så er 'videnskabelig racisme' vel også selvmodsigende, er det ikke?

Alvin Jensen, Hanne Ribens, Bettina Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mennesker døde ikke af folkemord, fordi jorden blev opfattet som flad.
Iøvrigt holdt man jo op med at forske i jordens omfang,dda det var fastslået, at den var rund.
At forske i intelligens svarer imidlertid til at sælge elastik i metermål : den er ikke reel, men en anskueliggørelse af det uhåndgribelige.

Alvin Jensen, Anders Sørensen, Bettina Jensen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Ih, sikken en overraskelse at den stadig mere socialt acceptable racialisering af den vestlige verden, hvor selv danskere i dag blandt visse pseudoakademikere omtales som "hvide" danskere, kan føre til genkomsten af "videnskabelig" racisme. Dét var da slet ikke til at forudse.

Hvad var det nu, der kom før racismen i sin tid? Hmmm... Nåh ja, det var hele den der tåbelige italesættelse om at vi er "hvide mennesker", "sorte mennesker" og "gule mennesker". Og den måde at racialisere mennesker på, er desværre blevet almindelig for visse skribenter på Politiken og Information - snarere end Nationen eller Breitbart News hvor den slags ellers bør høre til. Man skal dog ikke hade de nye racister blandt den såkaldt "progressive" klasse. De trænger bare til et kærligt intellektuelt skub i den rigtige retning, og så kan selv racister jo have ret i så mange andre ting.

Lad mig minde om, at der i 1935 var koncensus blandt 97 procent af forskerne om, at racehygiejne var vejen frem til at skabe et bedre og mere harmonisk menneske.

Colin Bradley

"Men derfor skal folk vel have lov til at forske og fremlægge teorier alligevel? "
Så jorden kan blive flad igen?

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Før racismen var nedvurdering af de andre. Jeg tror ikke det var vigtigt af nogle er Meget hvide og andre er mere brune. I tresserne og halv fjerserne var det ind "at være brun", det var de rige, de smukke og intelligente der var brune eller i hvertfald "sol brændt" men de "hvide" var Slagte arbejdere fordi de arbejder altid i skygge. Det har jeg kendt selv i Europa. Og også nedvurdering kan komme fra fortielse og bevidst glemsel: Alle mennesker drikker kaffe med sukker og Jus, og de er arabisk orde. Det bestiller jeg nogen gang ii en arabisk cafe "kaffe med sukker og jus og bruger de samme ord på arabisk". Men de er meget få der ved det. Foirleden dag talte jeg med en dansker, og kom jeg at tale om vikinger: jeg sagde at araber har kempet mod vikinger tre gange, en gang i Spagnien og den anden gang var de i Tunesien, og den tredje i Italien. Han sagde,han vidste det ikke. Og jeg kan blive ved... Det er bevidst fortielse, der skaber had. Med Kinesere går det bedre nu, fordi man har prøvet det andet men det gik ikke.-

Randi Christiansen

Er epigenetikkens resultater forbigået forskernes opmærksomhed? Det forekommer mig, at man her vil kunne bilægge striden.

Det er dog gammel viden, at samspillet mellem arv og miljø afgør et menneskes livsbane. Og med epigenetikken er det påvist, at miljøfaktorer aktiverer/deaktiverer iboende genetik. Når hertil lægges den undertrykkelse, udbytning og det misbrug, som nogen samfundsgrupper/stater historisk har udøvet over for andre - f.eks ødelæggelsen af naturfolk og hele kontinenter og fattiggørelsen af stadig større samfundsgrupper, også her i danmark - burde det afgøre diskussionen om racehygiejne, og ansvaret for evt degenerering pga den af andre påførte mistrivsel dermed placeres.

Når hertil lægges ældgammel viden, om hvordan ædle plante-og dyrearter fremelskes, må det være på tide at fjerne det ideologiske røgslør, som tillades over emnet. Naturligvis er gode gener også af betydning for mennesker. Netop derfor er det magtens ansvar, at alle kan leve i miljø-og socioøkonomisk balance. Et ansvar der i ekstrem grad er blevet og stadig bliver svigtet.

Med mistrivsel og dermed degenerering af stadig større samfundsgrupper til følge er de såkaldte civilisationers undergang i sigte. Vi kan derfor konkludere, at intelligensen hos magthaverne er degenereret, idet de tilsyneladende ikke forstår, at de er del af en helhed, hvis trivsel de som magthavere har ansvaret for - i stedet for at pleje egen-og særinteresser, hvilket er en ødelæggende og ekstremt uintelligent fadæse, som har hærget gennem alle tider. At forskerne i racehygiejne ikke indser disse sammenhænge viser deres egen ringe intelligens.

Alvin Jensen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Balling

I praksis stemmer man ofte om hvad sandheden er i videnskaben. Det kaldes konsensus. Sandheden er ligeglad med hvad vil synes. Som Philip K Dick citeres for:

Virkeligheden er det som ikke går væk, når man holder op med at tro på det.

Nogle gange er virkeligheden ikke særligt rar. Selv på universiteterne finder man masser af strudsemetode.

For år tilbage var det alment kendt at amygdala gik amok under forsøg hvor forsøgspersoner blev vist billeder af ansigtet med andre hudfarver end forsøgspersonen selv. Det tolkede forskerne som at de havde fundet et fysisk bevis på at vi alle var født racister, da vi Allen fødes med en amygdala. Amygdalaen er en del af hjernen, som populært sagt advarer os om farer, f.eks. hvis en løve løber imod os. Den fyrer hvis der er noget den ikke kender.

Denne viden gemte forskerne ned i en dyb skuffe. Alle vidste den var der og alle undlod at tale om det ubehagelige emne, indtil en ny ung gruppe forskere begyndte at undre sig.

De havde venner med anden hudfarve og fælte ingen frygt. Kort sagt gik det op for dem, at hvis man ikke bare viste forsøgspersonerne billeder af ansigter, men derimod billeder af personer i en sammenhæng (f.els. en sort læge med en patient), så slappede amygdalaen af igen.

Lektien kunne være at hvis man vil racisme til livs, er det værd at bruge energi på at lære hinanden at kende. Hvis ikke de unge forskere havde valgt at tilsidesætte de oprindelige forskeres obskurantisme, var den viden måske ikke dukket op.

Mht. The Bell Curve er den relativt nem at feje til side, fordi vi ikke rigtigt ved hvad intelligens og IQ dækker over, ligesom vi ikke rigtigt kan forklare ordet "værdi". En sammenhæng mellem et menneskes intelligens og dets værdi giver ikke nogen videnskabelig mening. Derudover overså man titlen på bogen som relaterer til normalfordeling. Den sagde intet om at en etiopier altid ville have en lavere IQ end en japaner, men den sagde at i GENNEMSNIT er f.eks. italieneres IQ højere end danskeres.

IQ er et kontroversielt emne. Arv og miljø debatten vækkes til live igen. Her har videnskaben meget nyt at fortælle. Arv (gener) lader til at være langt mere betydende for afkommet end miljøet. Det er også tabu.

Skal vi acceptere tabuer i videnskab? Nej!

Sandheden er nu engang sandheden. Hvad vi tossede aber vælger at bruge den til kan man også forklare med videnskab, men der er vi ikke helt nået til endnu, selvom mange videnskaber udenfor naturvidenskaben tror noget andet.

Alvin Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der findes naturlige, genetiske forskelle mellem afrikanere og resten af kontinentet.
Det skyldes at der var tilbageværende efter den sidste store udvandring.
Afrikanerne har aldrig blandet sig genetisk med fx Neanderhalere, som vi gjorde.
Men der er fundet mennesker over hele kloden, der bringer vores syn på 'race' under alvorlig skrutini;
Fx. var den amerikanske indvandring ikke asiatisk, men blandet med 'hvide' folk, måske efterkommere af Neanderhalere.
I Danmark har vi fundet ud af at Egtvedpigen slet ikke var dansk, men kom hertil fra syd.
Ligesom Grauballe-manden.
Det rokker jo ikke ved vores kultur at der kommer fremmede, den skal søreme nok overleve.
Men kun hvis den er værdig overfor alle.

Niels Duus Nielsen

Tor Brandt, race var tilbagevist som meningsfuldt biologisk begreb, men som flere andre allerede har gjort opmærksom på, er videnskabelige sandheder ikke nagelfaste, men noget, som hele tiden skal udfordres. Ny viden ændrer gamle sandheder, og at fastholde gamle sandheder, som er modbevist, er uvidenskabeligt.

Hvis ny objektiv viden kan samle konsensus, som vil kunne bekræfte raceteorierne, er spørgsmålet jo i virkeligheden ikke, om denne viden er ideologisk farvet, hvilket den jo per definition ikke er, da den jo er objektiv. Tværtimod er spørgsmålet, om objektiv viden er noget værd uden den subjektive komponent, som altid og uden at vi kan forhindre det bibringer den værdifri forskning en vis ikke-videnskabelig (politisk, moralsk, æstetisk) værdi.

Det er det samme vi diskuterer i trådene om kødspisning: For en objektiv betragtning er kød en vigtig bestanddel i ethvert menneskes diæt, spørgsmålet er, om denne vigtighed kan gøre krav på at være en objektiv nødvendighed.

Det ledsagende spørgsmål, om der kan findes andre måder at tilfredsstille organismens proteinbehov på, er også et videnskabeligt spørgsmål, som kan besvares med et ja eller et nej, men det er et andet spørgsmål. Om vi undersøger det ene eller det andet spørgsmål afgøres af det forskende subjekt, i samråd med alle de andre interesserede subjekter i det, vi kan kalde intersubjektiviteten.

tldr: Selvfølgelig skal folk have lov til at udfordre den biologiske konsensus, ligesom folk skal have lov til at udfordre den klimavidenskabelige konsensus. Men så længe der ikke er opnået en ny konsensus om et nyt paradigme, bør beslutningstagere og menigmand holde sig til den eksisterende videnskabelige konsensus.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@Niels Nielsen:
Nå jo, selvfølgelig, men er race så blevet genindført som meningsfuldt biologisk begreb? Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at der rent faktisk er fysiske forskelle på mennesker afhængigt af, hvor på kloden de stammer fra (hudfarve er et åbenlyst eksempel). Men derfra og så til at tale om deciderede racer vil jeg alligevel mene, der er et stykke.

(Mht. kødet som en vigtig bestanddel af i en menneskelig diæt: hvis du mener, at kødet i dag fylder en del i de fleste menneskers diæt (i den vestlige verden i hvert fald), så ja. Hvis du mener, det er vigtigt for vores organisme at få kød, så nej.

Og mht. proteinbehov, så prøv at google "protein myth", og se også, om du kan finde frem til tilfælde af proteinmangel, hvor det ikke skyldtes en generel underernæring.)

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lad mig præcisere: Jeg mener ikke, at raceteorier er meningsfulde set fra et biologisk synspunkt. Hvad jeg mener er, at hvis en biolog ønsker at undersøge en hypotese, som involverer en skelnen mellem grupper af mennesker, hvis gruppetilhørsforhold kan identificeres genetisk, bør en sådan forskning ikke udelukkes på forhånd af politiske/moralistiske grunde. Omvendt bør en sådan forskning heller ikke nyde særligt fremme af politiske/moralistiske grunde.

Vi må have tillid til biologernes dømmekraft og lade dem afgøre, hvad der er et interessant forkningsemne, og hvad der ikke er. Det er selvfølgelig svært i disse sektorforskningstider, hvor industrien finansierer store dele af forskningen, men hvis man vil vurdere den biologiske forskning, bliver man nødt til at studere biologi.

Jeg ynder at kalde mig videnskabsteoretiker, men det kan jeg kun gøre, fordi jeg har sat mig grundigt ind i et begrænset antal videnskaber. Ikke så grundigt som forskerne, der har specialiseret sig i deres respektive felter, men grundigt nok til at jeg kan føre en meningsfuld samtale med fx en biolog.

Angela Saini er ingeniør af uddannelse og virker som videnskabsjournalist. Man må formode, at hun har sat sig grundigt ind i biologiens problemstillinger, siden hun kritiserer disse biologiske publikationer, og hendes kritik bør selvfølgelig tages til efterretning. Blot må det ikke føre til en ukritisk afvisning af al forskning, der måske har en undertone, der af visse sarte minoritetsforkæmpere kan føles krænkede eller racistisk.

Det er #metoo-bevægelsens faldgrube om igen: I stedet for at udhænge de brådne kar, som biologien utvivlsomt rummer nogle stykker af, bliver al forskning, som føles bare den mindste smule krænkende mistænkeliggjort. Bemærk, jeg siger ikke, at det er det, Angela Saini gør, blot at der er en vis fare for, at hendes kritik vil blive opfattet således, og følgelig blive misbrugt af de moralister, som i forvejen har kronede dage.

Galilei krænkede Kirken, og måtte trække sin forskning tilbage. Been there, done that!

Randi Christiansen

Niels : " ... grupper af mennesker, hvis gruppetilhørsforhold kan identificeres genetisk," - er det ikke bare definitionen på race? Og vi taler også om blandingsracer, mulat, mestitz osv. Er det ikke et fejlskud at tillade afsporede eugenikere at gøre alle så forskrækkede, at et objektivt begreb bliver politisk ukorrekt?

Niels Duus Nielsen

randi, jeg havde håbet at undgå at skulle svare på dette spørgsmål. Efter min bedste opfattelse er der objektive genetiske forskelle mellem visse menneskegrupper, som kan forklare fx visse sygdommes dominans i visse grupper frem for i andre. "Race" er ikke en fagterm, biologer i Europa anvender af historiske årsager, derimod anvendes termer som "underart" (sub-species) .

I USA anvender man stadig racebegrebet i offentlige dokumenter (Pas, ID-kort osv.), og det er ikke omfattet af helt den samme modvilje som i Europa, på trods af termens generelt meget kontroversielle status - men måske skyldes dette netop, at det i USA er generelt accepteret, at nationen er sammensat af indvandrere fra hele verden, hvorfor det giver god mening at skelne mellem de forskellige etniske grupper.

Bare se på den sprogforbistring, vi oplever her i landet, når vi taler om indvandrere. Hvad skal vi kalde dem - nydanskere, etniske danskere, perkere...? Jeg foretrækker at kalde dem indvandrere, og hvis jeg vil være mere præcis skelner jeg mellem arabere, afrikanere, indere og asiater.

Og jo, det er et historisk fejlskud, at vi ikke længere kan tale om racer, fordi nazisterne misbrugte termen, men det er vel egentlig forståeligt, at et så værdiladet ord bliver tabu. Det er måske en strid om ord, men ord gør en forskel, så det er ikke en triviel strid.

Og før nogen får ondt i røven: Vor nærmeste slægtning, chimpansen, har gener, der er så forskellige fra vores, at de små forskelle de meneskelige underarter imellem til sammenligning er næsten umulige at skelne fra hinanden. Men de er der, vi kalder det bare ikke længere raceforskelle her i Europa.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Niels, må jeg have lov at henvise til ordnet :

"OPRINDELSE via fransk race fra italiensk razza 'art, slags; race', af uvis oprindelse ... " og videre vedrørende folkeslagenes oprindelse.

For mig er det ret indlysende, at samlivet med omgivelserne vil udvikle visse fysiske særkender, evner, talenter, intelligenser, som henviser til overlevelsesevne i den givne habitat. Udseendemæssigt set i den nordiske lyse mennesketype henholdsvis i individer, der i generationer har været eksponeret for stærk sol. Det er vel ganske enkelt, og i den henseende ikke forskelligt fra anden avls-og arvelære.

Gode opvækstvilkår giver det sundeste og mest intelligente afkom - i alle racer. Vi ved også, at generationers underernæring nedarves. Så hvad er diskussionen? Skal vi hellere kalde det kulturklask? Den ene procents inkompetente og asociale forsøg på at dække over elendig ledelse? Eller wtf hvad?

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Kald du bare de genetiske forskelle for raceforskelle, mig generer det ikke. Men som sagt foretrækker jeg at bruge andre termer, så jeg med større retorisk effekt kan bruge skældsordet "racisme" som et entydigt negativt ord.

Jeg er faktisk selv racist, og det har jeg været siden jeg var i Grønland. Grønlænderne er danskerne både mentalt og kulturelt overlegne, hvilket efter min mening skyldes deres langvarige konfrontation med en ubarmhjertig natur, som selektivt har udvalgt de gener til videreførsel, som bedst understøttede en kollektivistisk tilgang til verden, uden at miste individualitetens kreativitet.