Kommentar

Så længe smågrisen ikke får tilfredsstillet sin suttetrang, vil den bide hale

Når grise tygger på hinandens haler, skyldes det, at de er blevet fjernet fra deres mor, før de var færdige med at die. Vil man forbyde halekupering, bliver man derfor også nødt til at gøre noget ved det system, der ønsker at producere grise i en buldrende høj hastighed
Når grise tygger på hinandens haler, skyldes det, at de er blevet fjernet fra deres mor, før de var færdige med at die. Vil man forbyde halekupering, bliver man derfor også nødt til at gøre noget ved det system, der ønsker at producere grise i en buldrende høj hastighed

Sille Veilmark

3. januar 2018

I den ellers glimrende og detaljerede artikel om svineavl og halebid i Information lille juleaften, undrede jeg mig over, at det måske væsentligste element i hele problematikken – nemlig pattegrisenes dieadfærd – blev overset eller bevidst udeladt.

Jeg holdt dog op med at undre mig, da en søgning på nettet syntes at vise, at netop denne parameter udelades, når man liner de øvrige mulige årsager til halebidningen op. Da artiklen behandler de øvrige årsager, vil jeg begrænse mig til at beskrive den manglende brik i det samlede puslespil, nemlig pattegrises dieadfærd.

Hos vildsvin og tamsvin, hvor so og pattegrise ikke skilles, varer dieperioden fra 12 til 15 uger. I den periode har pattegrisene en udpræget die/suttetrang, soen reagerer på pattegrisenes grynten, og de får tilfredsstillet deres suttetrang ved at die moderen.

I økologiske brug skilles so og grise sædvanligvis efter syv uger, og i det industrialiserede brug efter fire-fem uger. Det er dog tilladt at tage grisene fra soen efter kun tre uger. Dette betyder naturligvis, at pattegrisen i det industrialiserede brug kun får mulighed for/lov til at udfolde sit suttebehov i en tredjedel eller fjerdedel af den periode, der er bestemt af grisens biologi.

Men suttebehovet er der selvfølgelig stadig, og i den situation tænder pattegrisen på strukturer i miljøet, som blot behøver at have en overfladisk lighed med en dievorte, for eksempel de øvrige grises haler og undertiden ører. At det ikke er selve halebidningen, men derimod en tilfredsstillelse af suttetrangen, grisene søger, viser sig blandt andet ved, at flere grisehaler en uge før et udbrud af egentlig halebidning vil være suttet rene – nogle vil være røde og irriterede som forstadier til egentlige læsioner, der igangsætter bidningen på det tidspunkt, hvor der suttes hul på huden, og grisen mærker smagen af blod og kød.

Grise er altædende, og så er bidningen i gang, men den var altså ikke det primære formål.

En so skal være rentabel

Man må jo spørge, hvorfor denne indlysende mulighed ikke medregnes som årsag, og svaret er selvfølgelig økonomisk begrundet: En so skal være rentabel, og det er den kun, hvis den producerer det maksimale antal kuld pr. tidsenhed.

Straks efter grisene er taget fra soen, returnerer den til løbestalden. Der venter en ny drægtighed på 115 dage, så en diegivningsperiode på fire-fem uger og så en ny drægtighed. Enhver kan se, at med en forlænget dieperiode falder produktionshastigheden defineret som antal kuld pr. tidsenhed.

Ved at bringe den problemstilling frem påviser man absurditeten i hele produktionsstrukturen og underminerer dens økonomiske grundlag, og hvem har mod på det? I Informations artikel rammer veterinærinspektør Birte Broberg absurditeten omkring halebidningen klokkerent, når hun (omtrent) siger, at først udvikler man et produktionssystem, der har halekupering som forudsætning for at kunne fungere. Derefter forbyder man halekupering, men beholder samtidig systemet.

Den gennemsnitlige kuldstørrelse for en dansk so er nu oppe på 16,5 grise. Det er et uhyrligt antal, som blandt andet resulterer i mange svage grise, som dør eller aflives – ofte ved at man knalder dem ned i betongulvet. Det løber op i 25.000 døde smågrise i døgnet. Et tal, der har en uheldssvanger lighed med det antal børn, der ifølge WHO’s statistikker dagligt dør af sult eller sultens følgesygdomme.

Og tallene kan siges at være funktionelt forbundne gennem dansk landbrugs permanent forvrøvlede påstand om, at man bidrager til at bekæmpe sulten i verden ved at producere mad til 20 millioner mennesker (eller er det 30 millioner?). En tåbelig påstand, når den fødemængde, der er indeholdt i den animalske produktion, er mindre end den mængde, der blev anvendt til at fodre dyrene under deres opvækst.

Dansk landbrug bidrager altså til at reducere den tilgængelige fødemængde i verden. Og hvor kommer dyrenes mad fra? En del af den kommer fra områder i den tredje verden, hvor den lokale befolkning bliver klemt ude fra fødevareproduktionen i deres eget land. Ud fra en fordelingsmæssig betragtning kan man altså hævde, at de 25.000 døde smågrise blev ernæret i moders liv af føde, som kunne have bidraget til at holde de 25.000 døde børn i live hver eneste dag.

Hvor klog er en gris egentlig? Rangordner man hund, gris og kat, ligger grisen øverst og ækvivalerer med et treårs barn, derefter hund og så kat. Churchill sagde det sådan: Hunden ser op til os, katten ser ned på os, grisen møder os i øjenhøjde og vejrer en jævnbyrdig modstander.

Med en bred formulering er den moderne landmands problem, at dyrene ikke er maskiner. Det problem søger han at løse ved at behandle dem, som om de er det.

Vi slutter på det sproglige plan. Samtidig med at man industrialiserede landbruget og indførte de produktionsstrukturer, man i den førindustrielle periode ville have betegnet som ’dyrplageri’, forsvandt netop den glose diskret ud af sproget og blev erstattet af ordet ’dyrevelfærd’. Sprød svær!

Niels From er biolog.

Serie

Ingen krølle på halen på den danske gris

Flæskesteg, juleskinke, medisterpølse. Grisen kommer i mange former i julen. Men ved du egentligt, om din gris har haft en krølle på halen? Det har den højst sandsynligt ikke, hvis den kommer fra et konventionelt dansk landbrug. Her får næsten alle grise kuperet deres haler, selv om EU-regler forbyder rutinemæssig halekupering. Information undersøger i denne serie problematikken, der har med dyrevelfærd, storindustri og eksport at gøre. Og med Danmarks mangelfulde kontrol og EU’s magtesløshed.

Seneste artikler

  • Hård kritik fra EU: Danmark gør ingen fremskridt for grisehalerne

    17. februar 2018
    Et nyt rapportudkast fra EU-Kommissionen viser, at Danmark stadig overtræder EU’s regler om halekupering af grise. Enhedslisten og Alternativet finder det frustrerende og pinligt, Dansk Folkeparti kalder kritikken berettiget
  • Fødevarestyrelsen hemmeligholder centrale dele af EU-rapport om halekupering af grise

    10. februar 2018
    Fødevarestyrelsen bryder ifølge juridiske eksperter loven, når styrelsen mørklægger de centrale dele af et rapportudkast, som EU har udfærdiget efter et kontrolbesøg hos danske svineproducenter. Rapportudkastet forventes at være kritisk over for den danske praksis med halekupering af grise
  • Dyrlægeforening: Esben Lunde siger ét, men gør noget andet

    30. december 2017
    Fødevareminister Esben Lunde Larsens ønske om færre halekuperede grise er uforeneligt med Folketingets beslutning om at mindske antallet af dyrlægebesøg hos svineproducenterne, mener Den Danske Dyrlægeforening. Dyrenes Beskyttelse er enig i kritikken, mens Enhedslisten mener, at dyrlægerne har haft deres chance
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ivan Gullev
  • Frank Lee
  • David Zennaro
  • Morten Lind
  • Mikkel Rytzel
  • Jens Falkenberg
  • Torben Arendal
  • Jan Pedersen
  • Christian Mondrup
  • Katrine Damm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Palle Yndal-Olsen
Ivan Gullev, Frank Lee, David Zennaro, Morten Lind, Mikkel Rytzel, Jens Falkenberg, Torben Arendal, Jan Pedersen, Christian Mondrup, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

2. januar 2018

Kære Venner,
"vore" politikere bør (læs: skal) i Folketinget ved-
tage en lov, der forbyder, at en so og dens patte-
grise adskilles de første 15 uger af pattegrisens liv.

Venlig hilsen
Claus

Christel Larsen, Anne Mette Jørgensen, Karsten Lundsby, Torben Arendal, Jan Pedersen, Eva Schwanenflügel og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar

Det vil være ret let at afklare, om tidlig fravænning øger grises tilbøjelighed til at bide i hanandens haler, og hvis det ikke er undersøgt, bør det gøres
Tidlig fravænning giver flere grise pr. so pr. år og dermed mere profit til svineproducenten, men det giver også en tendens til smågrisediarré, fordi immunsystemet skal have tid at udvikle sig, og det trækker jo profitten den modsatte vej - så svineproducenten vil være motiveret til en balance.
Der er også mange faktorer i sti-indretningen, der spiller ind: Plads, foder, vand, rodemateriale, klima.
Endelig er der jo spørgsmålet om arvelig tilbøjelighed til at bide haler, hvilket vist ikke er undersøgt.
Mange svineproducenter vil mene, at tidlig halekupering og tidlig kastration af ornegrise ikke synes at genere grisene synderligt, men spørgsmålet er jo, om vi forbrugere vil acceptere at behandle grise sådan.
Er det tortur? Er det torturstalde? Er det torturkød?
I så fald er der jo økologisk svinekød, som alternativ. Det er dyrere, men vi spiser jo for meget kød, og kunne således gøre situationen bedre både for os selv og for grisene.
Vi kan også helt undlade at spise kød - men kan dog ikke undlade at slå planter ihjel ;-)
Hvis vi forbrugere bliver dybt forargede, men alligevel fortsat køber "torturkød", da er det, som jeg ser det, det rene hykleri!
Men hvis vi vælger "torturkødet" fra, da holder det jo op af sig selv - i hvert fald på hjemmemarkedet - så afgørelsen ligger hos os! ;-)

Hans Aagaard, Karsten Lundsby, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Christensen

Pudsigt som der i modern life opstår "blinde vinkler".

Det er sgu da rimeligt oplagt, at sammenkæde halebidning - med ammebehov.

På samme måde med dyresex, som nu er forbudt.
Det var aldrig et stort problem (så vidt vides ;-)) - til gengæld kan man ikke inseminere grise-søer uden - at de er sksuelt stimulerede. Det er forbudt, men får altså ingen konsekvenser!

Er det bankerne der bestemmer, og står over lov og orden?

Under de aktuelle markedsvilkår er det konsumenterne, der bestemmer.

I min familie valgte vi fjerkræ og buræg fra i 1982 på grund af manglende dyrevelfærd. Og i 2004 fravalgte vi dansk svinekød af samme grund. Disse fravalg har vi overholdt 100%, så det er absolut muligt.

Hvis alle konsumenter ville tage stilling på samme måde, ville det snart være slut med ikke-økologiske svin i Danmark. Eneste ulempe er, at når de store svinebønder går konkurs, rammer det bankerne, og så er der tradition for i Danmark, at borgerne igen må til lommerne.

Karsten Lundsby, Torben Arendal, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den lille, eftertænksomme krølle på ordene "dyrplageri" kontra "dyrevelfærd" i den sproglige udvikling ramte plet !

Jens Falkenberg, Bo Stefan Nielsen, Torben K L Jensen, Karsten Lundsby, Jan Pedersen, Christian Mondrup, Katrine Damm og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Ja, dyremishandling giver en pragtfuld smag af vold og angst. Og kan man ikke få gris, så kan man vel altid lige smadre en kat ned i et betongulv og få kattesteg den aften, ikke? Ikke-menneskelige dyr er jo anyways bare en slags maskiner, ikke? Eller hvis ikke, så kan de da gøres usynlige med sproget. Godt med fortrængning, tingsliggørelse og ordsminke så kører det. For cirka hundrede år siden kunne man stadig se visse mennesker i zoo. Vi er ikke nået særligt langt siden dengang. Desværre.

Bo Stefan Nielsen, Jan Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Nåmen det er da heldigt, der ikke er nogen overlegen race fra andre planeter, der har opdaget hvor velsmagende, menneskekød er. Sådan en svinebaron, der lige er blevet knaldet ned i betongulvet og har fået et par timer i ovnen på 200 grader, skulle være god med brune kartofler, rødkål og godt med lidelse.

Anne Mette Jørgensen

Hvordan er det med køer?
Da jeg var barn oplevede jeg en stald, hvor kalven stod og suttede på det kolde jerngitter. Jeg stak hånden ind til den og den suttede meget energisk. Bondemanden sagde: det er fordi den vil sutte og fordi den kun har været hos sin mor en dag. Senere lærte jeg, at den kun måtte få råmælken og da det var en tyrekalv skulle den snart lade livet. Det stakkels dyr var helt alene.

Eva Schwanenflügel, Mikkel Rytzel og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Falkenberg

Stående applaus! Dette er absolut den mest præcise, oplyste, og rammende artikel i Information i flere måneder. Og tragisk som det er fortæller den os jo egentligt ikke noget vi ikke godt vidste!
(ja, man mangler sku flere artikler skrevet af fagjournalister!)

Eva Schwanenflügel, Bo Stefan Nielsen og John Christensen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Min kone er klog, og oplyser mig om - at grise der opdrættes på friland - IKKE har skyggen af problemer med halebid. Ergo er problemet med smågrises halebid af produktionsteknisk karakter, men bunder i et usundt og klamt økonomisk system.
Min kone var i mange år tilknyttet AU Foulum, og har en del viden om disse forhold.

Gert Romme - uanset om hele danmarks befokning bakkede op om boykot af køb af svinekød, så er verden udenfor interesseret.
Konsumenter bestemmer ikke hvad der produceres, og vi kan ikke æde os igennem de 20mio. - 30mio. svin som vi producerer her til lands.

Konsumenter kan påvirke markedet, men markedet svarer igen med greenwashing - det må du da kunne se?

Svineproduxenten: "jeg hører hvad du siger", men med de seneste tiltag er vi nu 10-12% tættere på at opnå vores mål (som så ikke er kendte, eller bygger på "varm luft").

Hvor længe vil vi ydmyge os?

God aften der ude

Rune Rasmussen

Som jeg har skrevet før og vil skrive igen: hvis du er imod dyremishandling, som de fleste mennesker paradoksalt nok er, så bliv veganer. Walk the talk. Det er en fremragende måde at leve på.

Bo Stefan Nielsen

Givet at ikke vi når at brænde planeten af inden, vil fremtidens civilisationer nærmest utvivlsomt se tilbage på vor tids kødproduktion og kødspiseri, som vi selv ser på bl.a. fortidens slavehandel og pogromer. Som uciviliseret og uden basal medfølelse. For fremtidens mennesker vil, takket være os og generationerne før os tilbage til industrialiseringen, på den hårde måde have lært og forstået, at vi og naturen og alle levende væsener er forbundne.