Kronik

Sådan deltager vi i fredsbevarende EU-aktioner uden at afskaffe forsvarsforbeholdet

Vi behøver ikke at opgive vores rets- og forsvarsforbehold for at blive medlem af Europol eller sende danske soldater ud på fredsbevarende missioner ledet af en EU-general. Lad os i stedet give fem sjettedele af Folketinget mulighed for at beslutte Danmarks deltagelse i konkrete og præcist beskrevne områder
Det var aldrig meningen, at forsvarsforbeholdet skulle føre til, at danske soldater skal erstattes med norske soldater i fredsbevarende aktioner, blot fordi de er ledet af en EU-general, skriver Jens-Peter Bonde i kronikken

Det var aldrig meningen, at forsvarsforbeholdet skulle føre til, at danske soldater skal erstattes med norske soldater i fredsbevarende aktioner, blot fordi de er ledet af en EU-general, skriver Jens-Peter Bonde i kronikken

Martin Lehmann

17. januar 2018

Siden vi i Danmark for 25 år siden fik vores fire EU-forbehold, har selv den mindste ændring af forbeholdene krævet en folkeafstemning, hvor danskernes flertal accepterer at ændre dem fra at være absolutte til at blive mere fleksible.

Sådanne folkeafstemninger har vi set nogle stykker af.

Poul Nyrup (S) prøvede at slippe af med euro-forbeholdet ved en folkeafstemning i 2000 – og tabte. Lars Løkke Rasmussen (V) forsøgte at slippe af med retsforbeholdet i 2015. Det lykkedes heller ikke.

Nu er et forbehold igen til diskussion – et stort flertal i Folketinget vil gerne af med forsvarsforbeholdet, som blandt andet betyder, at danske soldater ikke tager med, når EU sender soldater ud på militære opgaver.

Vi kan derfor se frem til en ny folkeafstemning, som igen ender med et nej, fordi der ikke er tillid til ja-partierne blandt vælgerne.

Det er på den baggrund, at jeg, som er mangeårig EU-kritiker, er blevet enig med den stærkt EU-venlige Uffe Østergaard om et forslag til ændring af de danske forbehold, så de kan blive mere fleksible. Der er nemlig problemer med dem alle. EU udvikler sig stærkt på de områder, hvor vi har forbehold, og det vil være en fordel at kunne deltage i noget af samarbejdet på lige vilkår med unionens øvrige medlemmer – uden at frasige os vores forbehold fuldstændigt.

’Beslutningskrisen!’ kommer det prompte og i kor, når man spørger Jens-Peter Bonde (t.v.) og Uffe Østergaard om, hvad der er EU’s største problem. Enigheden mellem de to tidligere modstandere er nu blevet til en bog om Europas fremtid.
Læs også

Med vores forslag anviser vi et nyt nationalt kompromis med en metode til fremover at kunne medvirke i EU, også på de områder, som er dækket af forbeholdene.

Forslaget går ud på, at et stort flertal i Folketinget fremover skal kunne beslutte at deltage på konkrete og præcist beskrevne områder. Det skal blot ske med fem sjettedeles flertal, som Grundloven kræver for overladelse af beføjelser. Lykkes det ikke, kan Folketinget sende et lovforslag til folkeafstemning efter Grundlovens paragraf 20.

En sådan ordning kunne have gjort det muligt at sikre dansk medbestemmelse over Europol uden at vinke farvel til hele retsforbeholdet. Og den vil kunne gøre det muligt for danske styrker at medvirke i fredsbevarende EU-indsatser uden at skulle give helt slip på forsvarsforbeholdet.

Afkald på dele af forbehold

Vi har fået en glimrende parallelaftale, hvor dansk politi samarbejder med de andre lande. Den fungerer for det praktiske politisamarbejde, og vi deltager i bestyrelsen for Europol. Vi har ikke stemmeret – til gengæld stemmes der aldrig. Men. Reglerne for Europol er ikke stentavler. De vil blive ændret, forhåbentlig med mere parlamentarisk kontrol af Europolitiets aktiviteter og udgifter. Og der bør vi da være med.

Jeg kan ikke finde afgørende fordele i at deltage i samarbejdet i praksis uden at have fuld medbestemmelse over fremtidige regler. Jeg er sikker på, at en dansk folkeafstemning om Europol vil give stort ja-flertal, hvis den ikke skal ledsages af hundredvis af ukendte og skjulte love og regler og fremtidige regler, som kan vedtages i lukkede fora med embedsmænd og ministre uden inddragelse af vælgerne og Folketinget. Og det vil blive gjort muligt af vores forslag.

Regeringen og Folketingets flertal må dermed give afkald på at overlade beføjelser en gros og ubeskrevet i stadigt voksende omfang og i stedet holde sig til Grundlovens ånd og bogstav, som fordrer tilslutning fra fem sjettedeles flertal eller en ny folkeafstemning, hver gang der skal overlades nye beføjelser.

Med vores forslag vil man altså ikke kunne gentage retsafstemningen, hvor Folketingets flertal ville overlade hele den lovgivende magt på retsområdet til embedsmænd, ministre og EU under beskeden kontrol fra Folketingets Europaudvalg. Man vil derimod for eksempel kunne fremlægge et lovforslag om at deltage fuldt ud i politisamarbejdet i Europol.

Hvad angår forsvarsforbeholdet var det aldrig meningen, at forbeholdet skulle føre til, at danske soldater skulle erstattes med norske soldater i fredsbevarende aktioner, blot fordi de blev ledet af en EU-general. Forsvarsforbeholdet sigtede i stedet mod dannelsen af en EF-hær.

Med vores forslag vil man kunne fremlægge et lovforslag om, at Danmark skal deltage i minerydninger og andre typer af konkret beskrevne fredsindsatser, uden at skulle afskaffe hele forsvarsforbeholdet.

Nej tak til EU-hær

Jeg er fortsat imod et fælles EU-militær og foretrækker at have Danmark som medlem af NATO, der er en forsvarsalliance mellem selvstændige lande og ikke en ny stat in spe. Det skyldes blandt andet, at alle supermagter har fået et militærindustrielt kompleks, som prøver at bestemme landets udvikling. Den amerikanske præsident Eisenhower advarede direkte imod militærets magt.

Med et fælles militær i EU følger også et fælles militærindustrielt kompleks, som vil forsøge at sætte sig på de europæiske politiske partier og få uforholdsmæssig stor indflydelse på deres politik. De vil så få mange flere midler i det næste EU-budget til forskning og udvikling af militært isenkram.

Udviklingen er allerede begyndt i næste års EU-budget. Med isenkrammet følger også behovene for at afprøve det, og her vil EU kunne anvende Afrika som slagmark til afprøvning af nyt udstyr. EU vil desuden kunne intervenere i borgerkrige i de tidligere kolonier og tage parti – og dermed også få fjender og ansvar for samarbejde med styrker, som bruger tortur.

Så vi bør ikke deltage i militære konflikter i Afrika som en del af en EU-styrke, som der nu lægges op til med udbygningen af det forsvarspolitiske samarbejde i PESCO, som er en forkortelse for det permanent strukturerede forsvarssamarbejde i EU.

Dette samarbejde bygger på Lissabon-traktaten og kan gennemføres af de involverede lande uden at kunne standses med et eller flere nationale vetoer. Vi kan ikke hindre de andre lande i at gennemføre de fransk-tyske forsvarsplaner, men de kan heller ikke tvinge os med.

Folketinget skal spørges før krig

Men der vil opstå mange flere situationer, hvor den nuværende fortolkning af forsvarsforbeholdet betyder, at vi heller ikke kan deltage, når aktionerne er rene fredsaktioner besluttet af FN og med deltagelse af eksempelvis NATO-landene Island og Norge og neutrale lande som Sverige, Finland og Irland. Så ville det være smart, at Danmark også kan tage del – efter at det er blevet diskuteret i befolkningen og konkret besluttet i Folketinget.

Kravet om fem sjettedeles flertal er så en sikkerhed for, at vælgerne ikke vil føle sig snydt af et almindeligt flertal i Folketinget, som det skete med beslutningen om deltagelse i krigen i Irak.

Vi må håbe, at Europa-Parlamentet er i stand til at kontrollere det kommende EU-militær i PESCO. Jeg er ikke overbevist om, at det er muligt. Det er stadig svært at få alle oplysninger om svindel i EU. Hvorfor skulle det blive lettere at få oplysninger om militære aktiviteter, der med god grund holdes fortrolige?

Det er betryggende, hvis Folketinget altid vil blive spurgt, før danske soldater skal i krig. Vi har mistet 43 unge i Afghanistan. Man kan være for eller imod den danske deltagelse, men der findes ingen gode argumenter for, at vi skal handle i blinde og lade danske soldater dø, uden at det store flertal af danskere beslutter det med åbne øjne.

Derfor bør de nye forsvarsplaner i EU diskuteres grundigt i Danmark og gerne afsluttes med en folkeafstemning for eksempel sammen med valgene til Europa-Parlamentet til maj næste år.

Jens-Peter Bonde er forfatter og redaktør, cand.scient.pol. og tidligere medlem af Europa-Parlamentet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Hullevad
  • Kurt Nielsen
  • Christian De Thurah
  • Niels Duus Nielsen
Michael Hullevad, Kurt Nielsen, Christian De Thurah og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Jens-Peter Bonde

Jeg gider ikke høre f. ex. Keld Albrechtsen larme op om, at der fifles med forbeholdene.

Lad de 4 undtagelser blive stående til evig tid.

Det vigtige er, at EU, Eurozonen, udbygger samarbejdet.

Det betyder stort set ingenting, om Danmark deltager eller ej -
så vi det ligge - og lader de 4 undtagelser bestå.

Torben Lindegaard

@Jens-Peter Bonde

Jeg gider ikke høre f. ex. Keld Albrechtsen larme op om, at der fifles med forbeholdene.

Lad de 4 undtagelser blive stående til evig tid.

Det vigtige er, at EU, Eurozonen, udbygger samarbejdet.

Det betyder stort set ingenting for EU, om Danmark deltager eller ej -
så vi lader det ligge - og lader de 4 undtagelser bestå.

PS. Der er en lille slåfejl i indledningen - det er 25 år siden vi fik de 4 undtagelser.
Det ved du selvfølgelig godt.

Steffen Gliese

Det er en rigtig god idé - men det vigtige er, at det besluttes og besegles, at vi aldrig nogensinde vil deltage i andet end fredsbevarende aktioner, sanktioneret af FNs Sikkerhedsråd.

Preben Jensen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Mogens Holme, Jens-Peter Bonde, Jørgen Kærbro Jensen, David Joelsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Jens-Peter Bonde

Ulempen ved salami metoden vil altid være, at den næste skive glider lettere ned, igen og igen, indtil den bageste endeskive er spist. Hvis EU får tilkæmpet sig militære kapaciteter, vil det være indledningen på et skrækscenarie, jeg på ingen måde ønsker at være en del af. Det vil blot øge potentialet for en storkonflikt i Europa. Lad mig minde om EUs taktiske fallit i forbindelse med den folkelige opstand i Ukraine med et russisk Krim, en glemt borgerkrig i øst og kontraproduktive sanktioner for såvel Europa som Rusland til følge. Heldigt at EU var ubevæbnet i den situation.

Michael Hullevad, Kurt Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Steffen Gliese

Jeg har svært ved at se det gode i idéen.

Hvorfor er det så vigtigt, at Danmark er med i eventuelt kommende EU fredsbevarende aktioner - også selv om aktionen måtte være sanktioneret af FN's Sikkerhedsråd ??

For selve aktionen er det fuldstændigt ligegyldigt om vi er med eller ej -
og herhjemme giver det anledning til uendelige mængder kævl og ballade.

NEJ - lad os bare melde pas.

Niels Duus Nielsen

Peter Bahne, kravet om fem sjettedeles flertal virker ikke på mig som en glidebane - tværtimod.

Og uden for emnet: Lige præcis forsvarsforbeholdet kan jeg godt støtte afskaffelsen af. Jeg vil til enhver tid hellere være allieret med de øvrige europæere end med amerikanerne. Ikke fordi jeg har tillid til europæiske politikere, men fordi jeg slet ikke har tillid til de amerikanske politikere.

Og med en klausul om fem sjettedeles flertal kan det vel for fanden ikke gå helt galt. Godt nok er Christiansborg korrupt, men sgu da ikke så korrupt.

Michael Hullevad, Thomas Andersen og Jørgen Kærbro Jensen anbefalede denne kommentar

@Jens-Peter Bonde

Du siger nej til en EU hær men ja til det første skridt hen mod den. Det virker ikke troværdigt. Der er stærke kræfter i toget mod den føderale stat, men jeg tror ikke, det er folkets vilje. Sporene skræmmer.

Hvad skal vi med en EU general, så længe NATO er fuldt leveringsdygtig ? Trumpen sidder nok ikke evigt.

Troels Larsen

Et forslag jeg som udgangspunkt godt kan støtte op om.

Jeg kan dog allerede nu forudse det latterlige politiske skænderier vi skal belemres med: "X vil holde Danmark ude af EUdims1 ved ikke at stemme for vores forslag" - "Y glemmer at sige, at deres forslag samtidig vil binde Danmark til EUdims2" - og så har vi balladen.

Fordelen ved at holde os fra ændringer er, at vi da så kun skal høre på den ballade i ny og næ, og ikke nærmest kontinuerligt, som jeg vil forvente bliver resultatet.

I bund og grund kunne det hele vel undgås, hvis bare de EU-glade partier kunne holde sig lidt tilbage i deres forespørgsler. Som der skrives, ville de fleste danskere nok gå med til at tilgå Europol samarbejdet - men man kunne ikke undlade lige at lave afstemningen om noget helt andet og så lade som om den stadig blot handlede om menneskehandel og Europol.

En fordel ved forslaget er, at EU politik får større relevans for vores almindelige FT afstemninger. Det vil blive mere relevant at spørge politikerne om deres planer for EU i de kommende 4 år, når der er valgdebatter.

En anden fordel er så selvfølgelig, som der skrives, at vi rent faktisk får mulighed for at deltage når det giver mening. Skulle det ske, at 5/6 af FT bliver EU-venlige, så må vi se om der er stemning blandt partierne for at smide deres vælgertilslutning overbords, ved at gennemtrumfe upopulære EU-beslutninger.

Jens Peter Bonde foreslår "et lovforslag om at deltage fuldt ud i politisamarbejdet i Europol"

Der var en grund til, at folkeafstemningen om retsforbeholdet indebar en klausul om, at politikerne og embedsmændene i fremtiden skulle kunne botanisere i resterne af forbeholdet, fordi EUROPOL kun er starten på en fremtidig føderal politistyrke med fuld kompetance i det samlede EU område. Nøgleordet er 'overstatsligt' samarbejde.

@Niels Nielsen

Vore nuanceforskelle betyder, at du stoler mere på EU, og jeg stoler mere på NATO samarbejdet med hensyn til krig og fred.

@Niels Nielsen

Fem sjettedels flertal eller gentagne folkeafstemninger, indtil vi svarer 'rigtigt'. Essensen i forslaget er stadig en salami, farvestoffer eller ej. Frøen registrerer ikke katastrofen, hvis du varmer langsomt nok op.

Niels Duus Nielsen

Peter Bahne. Det direkte demokrati (Christianiamodellen) er netop berygtet for sin evne til ikke at kunne tage en beslutning om noget som helst, fordi et lille mindretal, der sætter hælene i, er nok til at forhindre, at der kan tages en beslutning. Og netop når det drejer sig om liv og død synes jeg kun det er fint, at maximen "al magt til de aktive" - som jeg normalt er tilhænger af - bliver sat lidt ud af kraft.

Hvem i EU tog initiativet til at vælge side i den folkelige opstand i Ukraine ved at sende en delegation af udenrigsministre ind i konflikten med en plan for et systemskifte ? Var det en demokratisk beslutning ?

Christian De Thurah

Uanset om man "stoler på" EU eller ej, så er vi medlemmer, og det er ikke realistisk at forestille sig, at det skulle ændre sig i nogen overskuelig fremtid. Så det handler om at få det bedste ud af det uden at give afkald på mere selvbestemmelse end absolut nødvendigt.
Set i det lys virker forslaget pragmatisk og fornuftigt.

Michael Hullevad, Kristen Carsten Munk, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Jens-Peter Bonde anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Havde vi været med i noget sådant eksisterende, havde det været udelukket for os at deltage i de forbandede Mellemøstkrige. Det er i sig selv værd at huske på.
Vi vil blive mere uafhængige af amerikansk militarisme, som vi var det under den kolde krig, reelt vil hele Europa med en fælles militærordning stå i den position sammen.

Vibeke Hansen

Så længe vi har et parti på ca. 20%, der ikke stemmer ud fra ideologi eller samfundsinteresser, men bruger deres mandater til at tiltvinge sig flygtninge/indvandrer stramninger der ofte strider imod vores demokrati, så er det jo ligegyldigt med 5/6 afstemningerne. Vi så det tydeligt under afstemningen om patentdomstolen, hvor DF åbent erklærede, at de ville stemme for, hvis Thorning gav dem, hvad de ville have. Som bekendt kostede det en dyr folkeafstemning, at hun ikke bøjede sig. Som folketinget er skruet sammem l øjeblikket, er det ikke ligefrem demokratiske beslutninger, der bliver truffet, det er vennetjenester, smørremidler eller pression ført af en demokratisk valgt blok. Jeg menteellers at demokratiet rakte ud over selve valghandlingen.

Torben Lindegaard

@Christian de Thurah

Din holdning, som udtrykt i læserbrevet d. 17. januar, 2018 - 12:57, er udtryk for det allerværste danske krejler-gen.

Jeg kan bare ikke klare den holdning, at vi gerne vil være solidariske med de andre 26, når vi kan slå mønt og tilgodese egne interesser - men hvis et flertal samles om noget andet, så vil vi ikke være med.

Nøjagtigt samme krejlerholdning så vi udtrykt i Lars Løkkes forslag om ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning - Løkkes forslag var en omhyggelig botanisering i de retsakter, der var omfattet af retsforbeholdet.

Erik Boel karakteriserede forslaget om tilvalgsordning så uhyre præcist, som " nationalchauvinistisk, ansvarsforflygtigende og umoden" - jeg vil gøre disse ord til mine egne i karakteristikken af Jens-Peter Bondes forslag.

Jeg ville aldrig stemme for et sådant forslag.
Ophæv de 4 forbehold helt - det stemmer jeg gerne JA til -
eller lad dem blive stående til evig tid.

Christian De Thurah

Torben Lindegaard
Krejleri har mig bekendt noget med penge at gøre. Når jeg taler om at få det bedste ud af vores EU-medlemskab, tænker jeg ikke kun økonomisk, men også politisk og demokratisk, altså ikke kun, hvad vi får ud af det, men også hvad vi kan bidrage med, og hvordan vi skaber de bedst mulige forhold i Europa, bevarer freden mellem nationerne osv. Jeg ser ikke noget odiøst i, at vi har lidt hånd i hanke med suverænitetsafgivelsen. Man kan godt arbejde sammen uden at gifte sig, og det siger mere om EU end om os, at man gør Interpolsamarbejdet til et kategorisk enten-eller.
Hvis nogen vælger at se det som "nationalchauvinistisk, ansvarsforflygtigende og umodent" - ja, så fred med det.

Peter Sterling

Danmark trænger til en pause efter 16 års konstant krig. Tænk på antallet af døde civile mennesker i alt, i de krige vi har været med i, samt danske soldater, afghanske, irakiske, libyske m.m. Koalitionen taler om hundrede tusinde døde, men undersøgende journalister taler om millioner. Holder det aldrig op?

Det vi nu skal koncentrere os om er klimaforandringerne, flygtningekrisen, uligheden i verden og herhjemme, og medierne som er totalt overrendt af de riges lobby-propaganda, og ikke mindst skal aviserne renses for de dysfunktionelle politikernes spin.

De danske politikere er allerede kendt for deres ubarmhjertige grusomhed mod de socialt udsatte, og deres manipulation af medierne, samt den endeløse, udmattende grådighed efter flere penge, men jo mere de får, jo mere vil de have. Manipulation, udplyndring ved hjælp af militær vold, magt og grådighed er alle handlinger, der er inspireret af krig.

Det er på tide igen, at sige nej til politikerne og deres konstante stormagt ambitioner og skræmmekampagner. Som altid får vi bedrag, grådighed og død; hver gang politikerne ønsker krig, taler de om fredsbevarende aktioner.