Klumme

Socialisme er at have det godt

Under kapitalismen har alle chancen for at blive en del af den halvdel, der har det godt. Skal vi nøjes med det, eller skal vi give os til tale om noget, der kan lidt mere?
Debat
23. januar 2018

En lørdag sidst i 1980’erne holdt det alternative Danmark en stor konference i København. Partier og grupperinger på venstrefløjen, atomkraftmodstandere, fredsbevægelse, bz’ere, progressive fagforeninger, boligaktivister, miljøfolk – revl og krat var inviteret.

Baggrunden var dels, at mylderet af partier, organisationer og bevægelser til venstre i billedet på ingen måde udtrykte et fælles fodslag – splittelsen og fragmenteringen var sammen med berøringsangsten enorm; og dels myldrede det ikke helt så meget, som det havde gjort. 70’erne var slut, og venstrefløjen havde med Press-grundlæggeren Morten Bohrs ord rullet de røde faner sammen for at gå på café.

»Hvis vi lige springer mellemregningerne over, så ved vi jo godt, hvad vi vil. Og vi ved også, at vi stort set vil det samme,« indledte konferencens hovedtaler, Ebbe Kløvedal Reich, sit oplæg.

Sådan var der ingen på venstrefløjen, der havde talt længe. For var der noget, den fløj gik op i, så var det mellemregninger: Antimonopolistisk demokrati? Proletariatets diktatur? STAMOKAP? Socialistisk selvforvaltning? Socialimperialisme? Parlamentsfiksering? Proletarisk internationalisme? Kapitallogik? Tre-verdensteorien? Revolution og reformer? For slet ikke at nævne Sovjet, Albanien og Kina?

Men ved at springe mellemregningerne over pegede Kløvedal, der nok ville have betakket sig for at blive kaldt hard core socialist, på en kvalitet ved datidens venstrefløj: Den forestillede sig konkret et andet samfund. At være venstreorienteret var at være socialist. Venstrefløjen gjorde sig tanker om socialismen, både som kapitalismens afløser – og som radikal ide og kompromisløs kritik af samme kapitalisme.

Sådan er det ikke længere. Og det er et paradoks.

Efter kapitalismen

For et par måneder siden brugte chefstrategen bag Helle Thorning-Schmidts succes som statsminister, Noa Redington, sin klumme i Politiken til at lette ben op ad dem, han synes burde tale om socialismen, men som ikke gør det: »Det er helt legitimt være socialist. Stå ved det,« skrev han.

Det er selvfølgelig sjovt, at et af ikonerne på højredrejningen i Socialdemokratiet piver over, at ingen længere taler om socialisme. Det mere tankevækkende er, at han kan gøre det.

Der har aldrig været et folketing med så stor en fløj til venstre for Socialdemokratiet som det nuværende. Og der har samtidig næppe heller været en venstrefløj med så få, så bovlamme og så spagfærdige forestillinger om et andet samfund. At være socialist i dag er at mene – ikke at forandre. Og således synes tanken om samfundsforandringer fjernere end længe.

Enhedslistens Pelle Dragsted gjorde sig den ulejlighed at svare Redington. »Jeg er socialist,« skrev han i Tidsskriftet Eftertryk og gik løs på en »kapitalisme, der er løbet løbsk«, talte om »den socialistiske idé-værktøjskasse« og en udvikling hen mod »en grøn, demokratisk socialisme«. Hverken kampskrift eller ideologisk milepæl, men dog en sjælden bekendelse til socialismen som ide og retning for forandring.

Er socialismen da værd at diskutere i dag? Man kan spørge på en anden måde.

Den finske forfatter Henrik Tikkanen skriver et sted, at det gode ved kapitalismen er, at alle har en mulighed for at komme til at tilhøre den halvdel, som har det godt.

Hvis det ikke er godt nok; hvis kapitalismen ikke er historiens afslutning, burde vi så ikke tale om, hvad der kommer efter den? Burde vi så ikke gøre os flere tanker, drømme og forhåbninger om fremgang og retfærdighed for alle?

Apropos røde lejesvende: Da den første TV-avis gik i æteren den 15. oktober 1965, var det med en kommunist som nyhedsoplæser. Eric Danielsen, hed han – meget rødere end Georg Metz. En alsidig herre. Blandt andet holdt han nu og da også oplæg i partiafdelingerne. Der går en historie i de kredse om en gang, han talte for en gruppe ungkommunister. Han spurgte dem om, hvad ideen med socialismen er.

»At arbejderklassen får magten,« lød et bud.

»Nej,« svarede Danielsen.

»At produktionsmidlerne bliver fælleseje,« forsøgte en anden.

Det afviste han også.

»At gøre ende på udbytningen?«

Han rystede på hovedet, kiggede på dem og gav så selv svaret:

»Ideen med det hele er, at vi skal have det godt!«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torsten Jacobsen

"At være socialist i dag er at mene – ikke at forandre. Og således synes tanken om samfundsforandringer fjernere end længe."

Mange drømmer om et socialistisk - måske ligefrem et solidarisk samfund. Færre ønsker at leve i et. Tænk hvis man skulle give afkald på noget - sådan helt frivilligt? Noget man bilder sig ind, at man har krav på? Det er jo en umulig tanke, den.

Så er det i og for sig lettere at være på røven...Så er der ikke så meget at miste!

Socialismens endeligt blev forestillingen om, at strukturer former mennesker, når det modsatte så indlysende gør sig stærkere gældende: Kapitalismens epoke ville være forbi i morgen, hvis alle de halvfattige mennesker blot kunne opgive idéen om at blive rigere.

Men nej. Vi har ikke et fælles sprog for 'værdi' mere. Andre værdier end penge eksisterer kun som tomme hensigtserklæringer i skåltaler. Derfor måles værdien ud i kroner og øre. Vi har intet andet fælles sprog. Ikke længere, ikke mere.

Når vi taler om produktivitet og effektivitet taler vi om penge. Når vi taler om et anstændigt liv for vores børn, taler vi om penge. Når vi taler om rimelighed for vores ældre eller for vores udsatte borgere, så taler vi om penge. Når vi taler om de svindende muligheder for at efterlade en beboelig klode til de næste generationer, så taler vi om penge. Når vi taler om vores begrænsede muligheder for at hjælpe endnu fattigere, tilrejsende flygtninge og immigranter, så taler vi om penge.

Socialister taler hele tiden om penge. På præcis samme måde som de virkelige kapitalister. Og hvorfor ikke? De bedste og mest indflydelsesrige socialister har masser af dem - penge. De taler ikke om andet, for de har ikke noget andet meningsfuldt mål for værdi. Blot holder de skåltale efter skåltale om, hvordan vi allesammen nok skal få del i det rigelige rov, blot der gives tid til at tale noget mere. Og mere. Og mere.

Handling er nyttesløs, forstår man. Sådan på det individuelle plan. Kun en nyttig idiot eller en fantast siger nej til lønstigningen, nej til aktieudbyttet, nej til den røde løber. Nej til weekendopholdet i London, eller svingturen til USA næste sommer. Hvorfor dog begrænse sig? Hvorfor dog overlade al morskaben - de sande værdier - til de ægte kapitalister. Hvorfor dog?

Socialismen døde en ussel strådød over tid, i en tid hvor bådet sproget og fantasien trak sig fatalt sammen..til nærmest ingenting. Ingenting af virkelig værdi.

Torben K L Jensen, Katrine Damm, Flemming Berger, Maria Francisca Torrezão, Niels-Simon Larsen, Thomas Corydon, Lars Rasmussen, Bjarne Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Torsten Christensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Livsværdier, hverken kan eller skal måles ud i kroner og øre -
det er jo hul i hovedet.

Flemming Berger, kjeld jensen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Men den kapitlistiske ide, er på vej mod afgrunden......

Frede Jørgensen, kjeld jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Forbindelsen mellem den gratis omgang i artiklens pointe og de 'safe spaces' der er den intellektuelle venstrefløjs seneste påfund er ganske interessant at give en tanke.

Torben K L Jensen

Socialisme - er for mig at se endemålet for et demokrati med den overordnede økonomiske magt,et samfund der giver fantasien,kulturen,kunsten,samtalen de bedste rammer for et liv i fred og harmoni mellem mennesker - altså humanisme når det er bedst.
Socialisme som begreb (ide) har alle dage været under angreb fra fascistiske retninger i det misbrugte demokrati og at være socialist er for mig lige så naturligt som at trække vejret.
Jeg kan varmt anbefale en YouTube fra den amerikanske økonomiprofessor - Richard D Wolff : "Socialism for dummies" Jeg er socialist og det er jeg sgu stolt af.

Trond Meiring, Frede Jørgensen, Brian Larsen, Katrine Damm, kjeld jensen, Thomas Corydon, Marianne Stockmarr, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Nielsen

"Under kapitalismen har alle chancen for at blive en del af den halvdel, der har det godt. "

Den halvdel af danskerne som hat det dårligst har det stadig 1000 gange bedre end de har det i Venezuela!

Eva Schwanenflügel

Martin Nielsen,
At sammenligne Danmark med lande der er ved at spinne fuldstændig udenfor kontrol er at sammenligne kartofler med ananas.
Regeringen har med åbne øjne øget fattigdommen for tusindvis af borgere. Især enlige forældre. Hjemløsheden stiger, især blandt de helt unge.
Det er en politisk prioritering.
For her går det ellers godt. Så godt, at regeringen mener vi har råd til skattelettelser for 35 milliarder.
Til gengæld har flere end 65.000 familier fået beskåret deres budget med 2000-3000 kr om måneden pga kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. For slet ikke at tale om 225-timers reglen, der gør at en ægtefælle skal forsørge sin partner, hvis ikke vedkommende opnår beskæftigelse. Det er en hel indtægt, familien går glip af.
Man kan spørge sig selv, om det er særlig fornuftigt at fattiggøre familier, når der i mange år har været solid evidens for, at det hæmmer den sociale mobilitet - og solidaritet. Men at fattiggørelsen hæmmer og begrænser er der ingen tvivl om.
Når man udelukkende fokuserer på at overleve fra dag til dag, er ens intelligens også fanget ind, og medfører 'forringelser på hjernens bredbånd'. ALT går op i penge, dvs om man har råd til de basale fornødenheder hver måned.
Der er nedbrud på hjernen, når køleskabet går i stykker, eller toilettet løber. For der findes ikke råd til reparationer.
At det er nødvendigt for mange at tigge på Facebook, at skralde om natten, og at søge julehjælp er et faktum.
Det handler om mennesker der er blevet syge, der bliver fastholdt på kontanthjælp eller på ressourceforløb i årevis uden afklaring.
Man kan simpelthen ikke tillade sig at sammenligne med andre lande, der aldrig har haft en solidarisk velfærdspolitik.

Vivi Rindom, Trond Meiring, Frede Jørgensen, Katrine Damm, kjeld jensen, Søren Bak Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Martin Nielsen, mon ikke det skyldes, at vi og vore venner amerikanerne har sat os godt og grundigt på de værdier, som venezuelanerne selv skulle bruge til at skabe deres egen velfærd?

Trond Meiring, ulla enevoldsen, Brian Larsen, Verner Nielsen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

USA har altid været en farlig nabo for landene i Caribien og Sydamerika.

Trond Meiring, kjeld jensen, Verner Nielsen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lars Rasmussen

Advarsel: Nedenstående kan godt opleves som værende en anelse repetitivt. Hvis man får denne oplevelse, kan man med fordel scrolle ned til bunden af kommentaren og læse pointen...

“We intend to tell you what socialism is. But first we must tell you what it is not - and our views on this matter were once very different from what they are at present.

Here, then, is what socialism is not:

- a society in which someone who has committed no crime sits at home waiting for the police;

- a society in which it is a crime to be the brother, sister, son, or wife of a criminal;

- a society in which some people are unhappy because they say what they think and others are unhappy because they do not;

- a society in which some people are better off because they do not think at all;

- a society in which some people are unhappy because they are Jews and others are happier because they are not;

- a state whose soldiers are the first to set foot in the territory of another country;

- a state where people are better off because they praise their leaders;

- a state where one can be condemned without trial;

- a society whose leaders appoint themselves;

- a society in which ten people live in one room;

- a society that has illiterates and plague epidemics;

- a state that does not permit travel abroad;

- a state that has more spies than nurses and more room in prisons than in hospitals;

- a state where the number of bureaucrats increases more quickly than that of workers;

- a state where people are compelled to lie;

- a state where people are compelled to steal;

- a state where people are compelled to commit crimes;

- a state that possesses colonies;

- a state whose neighbours curse geography;

- a state where cowards are better off than the courageous;

- a state where defence lawyers are usually in agreement with the prosecution;

- a tyranny, an oligarchy, a bureaucracy;

- a society where vast numbers of people turn to God to comfort them in their misery;

- a state that gives literary prizes to talentless hacks and knows better than painters what kind of painting is the best;

- a nation that oppresses other nations;

- a nation that is oppressed by another nation;

- a state that wants all its citizens to have the same views on philosophy, foreign policy, the economy, literature, and morality;

- a state whose government determines the rights of its citizens but whose citizens do not determine the rights of their government;

- a state in which one is responsible for one's ancestors;

- a state in which some people earn forty times as much as others;

- a system of government that is opposed by the majority of the governed;
- one isolated country;

- a group of underdeveloped countries;

- a state that employs nationalist slogans;

- a state whose government believes that nothing matters more than its being in power;

- a state that makes pacts with criminals and adapts its worldview to these pacts;

- a state that wants its foreign ministry to shape the worldview of all mankind at any given moment;

- a state that is not very good at distinguishing between slavery and liberation;

- a state that gives free rein to proponents of racism;

- a state that currently exists;

- a state with private ownership of the means of production;

- a state that considers itself socialist solely because it has abolished private ownership of the means of production;

- a state that is not very good at distinguishing between social revolution and armed invasion;

- a state that does not believe that people under socialism should be happier than people elsewhere;

- a society that is very sad;

- a caste system;

- a state where people can be pushed around, humiliated, and ill-treated with impunity;

- a state where a certain view of world history is obligatory;

- a state whose philosophers and writers always say the same things as the generals and ministers, but always after the latter have said them;

- a state where city maps are state secrets;

- a state where the results of parliamentary elections can always be unerringly predicted;

- a state where slave labour exists;

- a state where feudal bonds exist;

- a state that has a monopoly on telling its citizens all they need to know about the world;

- a state that thinks freedom amounts to obedience to the state;

- a state that sees no difference between what is true and what it is in its interest for people to believe;

- a state where a nation can be transplanted in its entirety from one place to another, willy-nilly;

- a state in which the workers have no influence on the government;

- a state that believes it alone can save mankind;

- a state that thinks it has always been right;

- a state where history is in the service of politics;

- a state whose citizens are not permitted to read the greatest works of contemporary literature, or to see the greatest contemporary works of art, or to hear the best contemporary music;

- a state that is always exceedingly pleased with itself;

- a state that claims the world is very complicated, but in fact believes that it is very simple;

- a state where you have to go through an awful lot of suffering before you can see a doctor;

- a state that has beggars;

- a state that is convinced that no one could ever invent anything better;

- a state that believes that everyone simply adores it, although the opposite is true;

- a state that governs according to the principle oderint dum metuant;

- a state that decides who may criticize it and how;

- a state where one is required each day to say the opposite of what one said the day before and to believe that one is always saying the same thing;

- a state that does not like it at all when its citizens read old newspapers;

- a state where many ignorant people are considered scholars; the politics of its government will not allow you to discover this;

- a state that does not like it at all when its regime is analysed by scholars, but is very happy when this is done by sycophants;

- a state that always knows better than its citizens where the happiness of every one of its citizens lies;

- a state that, while not sacrificing anything for any higher principles, nevertheless believes that it is the leading light of progress.

That was the first part. And now, pay attention, because we are going to tell you what socialism is. Here is what socialism is:

Socialism is a system that ... But what's the point of going into all these details? It's very simple: socialism is just a really wonderful thing.”

— Leszek Kołakowski, What is Socialism?

Lars Rasmussen

tl;dr...

En kort opsummering af ovenstående forefindes her:

    “12

    Drømmeren Fourier forudsagde meget dårende
    at havene ville flyde med limonade.
    Og gør de ikke det?

    De drikker havvand,
    de råber -
    det er limonade!
    De vender hjem i stilhed
    og brækker sig,
    brækker sig!

    13

    De kom løbende, og råbte:
    en kommunist kan ikke dø.
    Det er endnu ikke sket, at nogen ikke er død.

    Kun mindet bliver tilbage.
    Des mere et menneske er værd,
    des større er smerten efter det.

    De kom løbende og råbte:
    i et socialistisk samfund
    kan man slå fingeren uden at det gør ondt.

    De slog fingeren.
    Det gjorde ondt.
    De begyndte at tvivle.”

— Adam Ważyk, af “Digt for voksne” (citeret fra Jess Ørnsbo (red.), Lad os ikke pakke oceanerne ind i bomuld, side 104; en engelsk oversættelse af hele digtet kan findes her).

Trond Meiring, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lars Rasmussen,
Er alle empatiske digte ikke socialistiske?

Martin Nielsen

@Eva
"At sammenligne Danmark med lande der er ved at spinne fuldstændig udenfor kontrol"

Nej, vi sammenligner styreformer. At det er ved at spinne ud af kontrol er jo pga. deres styreform. Derfor sammenligner jeg med Danmark som har en anden styreform.

Martin Nielsen

@Niels Nielsen
"Martin Nielsen, mon ikke det skyldes, at vi og vore venner amerikanerne har sat os godt og grundigt på de værdier, som venezuelanerne selv skulle bruge til at skabe deres egen velfærd?"

Dokumentér det gerne.
Har USA sat sig på 100% af socialismens fejlskud, som i øvrigt andrager 100% af forsøgene?

Niels Duus Nielsen

USA sad i mange på olien if støttede en diktatorisk regering, hvorfor det relativt lille land aldrig fik udviklet en mangfoldig økonomi.

Det er en lang og grusom historie, du kan begynde på wikipedia, og følge op med følgende aktuelle artikler:

https://www.telesurtv.net/english/opinion/U.S.-Imposes-Oil-Blockade-to-F...

Mnuchin taler her med store ord om "trusler mod demokratiet", som USA har for vane at gøre, når deres økonomiske interesser - ikke demokratiet er truede. USAs mål er at få en regering, som gør som den får besked på af USA.

At der er tale om en intern magtkamp i den venezuelanske regering kan ses af følgende:

http://money.cnn.com/2017/08/01/news/economy/trump-venezuela-oil-sanctio...

Trond Meiring, Flemming Berger, kjeld jensen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Martin Nielsen,
USA har igennem det seneste århundrede forsøgt at dominere latinamerikansk politik for egen vinding.
Tænk på Svinebugt-manøvren, et af utallige forsøg på at vælte Fidel Castro, der gik fuldstændig galt.
Eller hvad med Iran-Contra skandalen under præsident Reagan?
Jeg kunne fortsætte i en uendelighed.
Det samme er sket i Mellemøsten, hvor USA startede en krig for at få adgang til oliefelter.
"America First"- udtalelsen er blot et brutalt statement af 'the actual facts'.

kjeld jensen, Torben K L Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hov, rod i kilderne - her er det klip, som antyder, at der er tale om intern magtkamp, som USA har valgt side i:

http://www.independent.co.uk/news/world/americas/venezuela-latest-arrest...

Trond Meiring, kjeld jensen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lars Rasmussen

@ Eva Schwanenflügel (23. januar, 2018 - 13:37)

Du spørger mig om, hvorvidt alle empatiske digte ikke også er socialistiske digte. Her vil jeg nok sige, uden at åbne en diskussion af hvad 'empati' og 'socialisme' er for nogle størrelser, at der også findes empatiske digte, som ikke er socialistiske.

Nedenstående prosadigt, som jeg finder indeholder en dyb indsigt i empati, er fx skrevet af en mand, som bestemt ikke kan beskrives som socialist - medmindre man altså husker præfikset 'national-'...

“Ja, hvad var Kærligheden? En Vind, der suser i Roserne, nej, en gul Morild i Blodet. Kærligheden var en helvedeshed Musik, som faar selv Oldingers Hjærter til at danse. Den var som Margeritan, der aabner sig paa vid Væg mod Nattens Komme, og den var som Anamonen, der lukker sig for et Aandepust og dør ved Berøring.

Slig var Kærligheden.

Den kunde ruinere sin Mand, genrejse ham og brændemærke ham igen; den kunde elske mig idag, dig imorgen og ham imorgen Nat, saa ubestandig var den. Men den kunde ogsaa holde fast som et ubrydeligt Segl og blusse lige uudslukkeligt til Dødens Stund, for saa evig var den. Hvorledes var da Kærligheden?

O, Kærligheden er en Sommernat med Stjærner paa Himlen og Duft paa Jorden. Men hvorfor faar den Ynglingen til at gaa skjulte Veje, og hvorfor faar den Oldingen til at staa paa Tæerne i sit ensomme Kammer? Ak, Kærligheden gør Menneskehjærtet til en Sophave, en frodig og uforskammet Have, hvori der staar hemmelihedsfuld og fræk Sop.

Faar den ikke Munken til at luske indad stængte Haver og lægge Øjet ind til de Sovendes Vinduer om Natten? Og besætter den ikke Nonnen med Daarskab og formørker Prinsessens Forstand? Den slaar Kongens Hoved i Vejen, saa at hans Haar fejer alt Vejens Støv, og derunder hvisker han ublu Ord for sig selv og ler og stikker Tungen ud.

Saaledes var Kærligheden.

Nej, nej, den var atter meget anderledes, og den var som ingen anden Ting i hele Verden. Den kom en Vaarnat til Jorden, da en Yngling saa to Øjne, to Øjne. Han stirred og saa. Han kyssed en Mund, da var det som to Lys traf hinanden i hans Hjærte, en Sol, der lyned mod en Stjærne. Han faldt i en Favn, da hørte og saa han intet mer i hele Verden.

Kærligheden er Guds første Ord, den første Tanke, der sejled gennem hans Hjærne. Da han sagde: Bliv Lys! blev der Kærlighed. Og alt, han havde skabt, var saare godt, og han vilde intet have ugjort igen deraf. Og Kærligheden blev Verdens Ophav og Verdens Hersker; men alle dens Veje er fulde af Blomster og Blod, Blomster og Blod.”

— Knut Hamsun, “Kærlighedens Irgang” (citeret fra romanen Victoria, side 31f.)

I øvrigt bryder jeg mig ikke om, at sætte politiske mærkater på digte. Thi ligesom med alt andet kunst, så gælder det også for digte, at et godt digt kan være politisk. Men et politisk digt er sjældent godt...

Hovedformålet med digtning er således heller ikke politik. (Og bør aldrig være det!) Formålet med at skrive og læse digte er et helt andet:

    “The purpose of poetry is to remind us
    how difficult it is to remain just one person,
    for our house is open, there are no keys in the doors,
    and invisible guests come in and out at will.”

— Czesław Miłosz, Ars Poetica?

Niels-Simon Larsen

Hvis socialisme er at have det godt, så har vi bestemt nået målet. De mange andre fra de fattige lande, som ikke har det godt, kan vi ikke tage os af. Det er vel filosofien.
Vi kan ikke have det godt, når andre har det skidt. De har det til dels skidt, fordi vi har stjålet fra dem.
Nu stjæler vi ressourcerne fra de kommende generationer. Det er ikke godt, men vi påstår, at vi har det godt, mens vi gør det, og det er ikke så godt.

Socialisme er at have det skidt, at kunne holde ud at have det skidt og samtidig arbejde for at ingen har det skidt. Derfor er jeg ikke enig med E.D.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Maria Francisca Torrezão og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Niels-Simon Larsen,
Der er nu stadig en hel del borgere i Danmark, der har det skidt. Derfor kan vi ikke sige at vi alle har det godt her i Dannevang.
Hvis du er syg, men samtidig presses i ressourceforløb med sygesengen, har du det bestemt ikke godt.
Hvis du er ramt af Kontanthjælpsloftet og ikke har råd til mad, har du det ikke godt.
Hvis din ægtefælle mister jobbet og falder for 225-timers reglen, og du skal forsørge ham, har du det nok heller ikke specielt godt, det har ægtefællen heller ikke.
Hvis du er ung og bliver 18 år efter at have været i plejefamilie, bliver du pludselig hjemløs hvis du har et misbrug og dårlige venner, men ingen familie der kan hjælpe dig. Så har du det virkelig skidt.
Listen er meget længere, fortsæt selv.
I Danmark har vi rigeligt råd til at hjælpe hinanden, til at være solidariske.
Men vi er det ikke.

John Christensen

Kommunisme
Socialisme
Velfærdsstat
Konkurrencestat
Minimalsstat
Banarepublik

John Christensen

Kommunisme
Socialisme
Velfærdsstat
Konkurrencestat
Minimalsstat
Banarepublik

John Christensen

Det går kun ned ad bakke!

John Christensen

Det går kun ned ad bakke!

Niels-Simon Larsen

John: Så længe det går nedad går det.
Det er vist sådan de fleste tænker.

En mand falder ud over en skrænt, og der er 500m ned. Da han er faldet 50m siger han til sig selv: Det ender galt. Da han er faldet 300m siger han: Det går jo meget godt det her.

John Christensen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er de andre, de onde, der er skyld i, at ikke alle jordboere er mætte, glade og lykkelige. Vi skal bare genskabe Edens Have og lade æblet hænge på grenen, så får vi det godt igen allesammen, alle to.

Socialisme er troen på, at hvis alle bare var lige så uselviske, som jeg gerne ser mig selv, ville verden blive et bedre sted at være, og det må jo konstateres som værende sandt, men ligegyldigt.

Kapitalisme er troen på, at hvis vi skaber aktivitet, kan vi og andre bygge videre på resultaterne og således holde livet og udviklingen kørende.

Politik er i bedste fald et forsøg på at nudge udviklingen på vej mod en bedre verden.

Lise Lotte Rahbek

Kapitalisme er troen på, at nogen i kraft af deres arv og evne til at begå sig i et givent samfund, har mere ret til at leve fedt af den natur, vi alle har som livsgrundlag, end andre.

Vivi Rindom, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

Lise Lotte er det ikke livet, du her beskriver ? Vi har alle arvet resultaterne af vores forfædres opdagelser og civilisation, og Darwin har dømt os til at overleve efter bedste evne. Hvis jeg er god ved dig, øger det sandsynligheden for at du er god ved mig. Det har vi lært for længe siden, men der vil altid være individer, som ikke tænker så langt og har snyd i værktøjskassen, også i et socialistisk samfund. Hvordan ser du det socialistiske samfund med dine egne ord ?

Lise Lotte Rahbek

Bahne
Nej. At arve f.eks en virksomhed er ikke livets vilkår, men de vilkår som de arveberettiget har sat i system i kulturen.

Jeg er ikke socialist.

Undskyld Lise Lotte. Jeg troede lige du kunne forklare mig, hvordan socialismen adskiller sig fra andre ismer. Politisk kan man ændre arveloven, konfiskere midlerne og på den måde nulstille generationerne. Ville det være en god ide ? Vi ser jo også en del selfmade virksomhed, som ikke er arv.

Lise Lotte Rahbek

Bahne
En ændring af arveloven vil bestemt være et skridt i en anden retning

Man kan vel heller ikke som kapitalist på den ene side hævde, at enhver er sin egen lykkes smed og at det gælder om at dygtiggøre sig, for at indtage en position i samfundet, som man har gjort sig fortjent til i kraft af sine evner,
og SAMTIDIG hævde på den anden side, at forfædrenes formue stiller visse individer i en særligt begunstiget situation både økonomisk og socialt.
Hvordan håndterer kapitalister det paradoks?

Vi her i landet befinder os i en særligt begunstiget situation både økonomisk og socialt, ene og alene fordi vi er født her. Hvordan håndterer du det paradoks ? Er vi ikke tilbage i hvisoghvisland?

Mennesket er godt, men vores historie er ikke en fortælling for børn. Vi nulevende er børn af de mennesker som overlevede.

Lise Lotte Rahbek

Bahne
Du skrev, 10:57: "Kapitalisme er troen på, at hvis vi skaber aktivitet, kan vi og andre bygge videre på resultaterne og således holde livet og udviklingen kørende."
Men du svarer ikke på spørgsmål angående kapitalismens paradokser. Fair nok. Så vil jeg finde noget mere tilfredsstillende at foretage mig.

Lise Lotte jeg afskrev jo netop arv som uretfærdig ? Woosh hvor det blæser ude. Var lige ude at gå mine 2 km mellem to regnvejr. Du skulle prøve det :)

John Christensen

Socialisme er, at alle skal have det godt.
Det forudsætter socialistisk tankegang, som tilsidesætter selvtilstrækkeligheden ud fra ønsket om - at alle skal have det godt.
Socialismen hvor alle har det godt forudsætter samfundseje af produktionsmidlerne, og det er her det endelige brud med den kapitalistiske fortid sker. Du skal ikke kunne tjene på at udnytte andres arbejdskraft for personlig vindings skyld.
den enkelte får direkte indflydelse på egen situation, og det er så en forudsætning at man medvirker positivt til at skabe forandringen - ellers kommer vi ingen steder, sådan for alvor.
Velfærdsstaten er en udmærket konstruktion, men den er præcis utilstrækkelig ved - at den ikke gør op med de grundlæggende strukturer i det gamle og reaktionære samfund - det kapitalistiske system.
Spild af tid at romantisere om, hvad der sker efter revolutionen. På samme måde som det er spild af tid at forudsige hvad der sker efter EU´s (uundgåelige) sammenbrud. Vi ved det ikke for vi har ikke været der før. Uilghed og mangel på retfærdighed vil slå strukturerne ihjel - før eller siden.

Spørgsmålet er - hvilken billet du løser til nedturen?
Hvis vi alligevel går på røven - hvorfor så tage 2. klasse?
Nok især fordi kloden "hævner sig" på vores vanvittige overproduktion/forbrug !
Det er ikke nok at være mæt, jeg vil være fed!

Storm P. : "Det er svært at spå. Især om fremtiden"

God dag der ude