Kronik

Der er stadig alt for mange benspænd for forskning i medicinsk cannabis

Forskning i medicinsk cannabis er begrænset af en række juridiske, økonomiske og konceptuelle forhold – og den forskning, som overkommer disse begrænsninger, forbigår ofte essensen af det, som gør cannabis interessant som medicin
Finn har haft sklerose, siden han var 26 år. Han bruger medicinsk cannabis. Fra nytår trådte en ny forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft for blandt andre sklerosepatienter. 

Finn har haft sklerose, siden han var 26 år. Han bruger medicinsk cannabis. Fra nytår trådte en ny forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft for blandt andre sklerosepatienter. 

Sigrid Nygaard

3. januar 2018

Den 1. januar 2018 begyndte en forsøgsordning med medicinsk cannabis herhjemme i Danmark.

Ordningen er begrænset til fire patientgrupper: sklerosepatienter, patienter med rygmarvsskade, patienter i behandling med kemoterapi og smertepatienter. Den er i tråd med en omfattende rapport udgivet af the National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine baseret på 10.000 studier, som kom i begyndelsen af 2017. Her konkluderer forskerne, at »cannabis giver en meningsfuld lindring for mennesker med kroniske smerter, spasticitet, smerter relateret til sklerose og kvalme forårsaget af kemoterapi«.

Alligevel kritiserer danske læger forsat det forskningsmæssige grundlag for den medicinske cannabisordning.

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, skrev i november i Politiken:

»Der er brug for forskning, hvor man afprøver behandlingen i et traditionelt klinisk forsøg. Typisk et lodtrækningsforsøg, hvor det er blændet for læge og patient, hvem der får behandling, og hvem der får placebo. Det er sådan, moderne samfund afprøver lægemidler. Det er sådan, vi finder ud af, om noget virker.«

Læs også

Ligeledes i Politiken har overlæge og professor Bente Klarlund lignende indvendinger og supplerer med følgende:

»Vi har et fint system, hvor det er uafhængige institutioner, heriblandt Lægemiddelstyrelsen, der træffer beslutning om, hvilke stoffer der skal være lægemidler. Cannabis som mundspray er på den baggrund godkendt af Lægemiddelstyrelsen til patienter med sklerose.«

Lægerne har ret i, at randomiserede placebokontrollerede forsøg bør være den standard, vi anvender, når vi vurderer, hvorvidt et stof kan anvendes medicinsk. De syge mennesker, som allerede selvmedicinerer med illegal cannabis, må være tålmodige og vente og se, om videnskaben kan underbygge deres subjektive oplevelser af cannabis som effektiv medicin.

Problemet er bare, at der er mange forskellige forhold, som forhindrer sådanne undersøgelser af cannabisplanten. Der er nemlig juridiske, konceptuelle og økonomiske begrænsninger på forskning i medicinsk cannabis.

Stofferne virker bedst sammen

For det første, så er forskning i cannabisplanten besværliggjort af lovgivning. I USA, som er en stor drivkraft i lægemiddelforskningen, har man i 2016 besluttet sig for, at cannabis skal forblive i ’Schedule 1’-kategorien over stoffer.

Stoffer i den kategori regnes for at være svært vanedannende, sundhedsfarlige og uden nogen form for medicinsk anvendelse. I samme kategori findes stoffer som heroin, LSD og Ecstasy. Kategoriseringen er en alvorlig hindring for cannabisforskning. Det er en lang og besværlig proces at få de nødvendige tilladelser til at undersøge cannabis, hvilket i praksis betyder at mange forskere opgiver at indlede cannabisforskning.

For det andet er det sjældent cannabisplanten, man undersøger, når man endelig laver cannabisforskning. Cannabisplanten rummer mere end 100 aktive stoffer og hundredvis af passive følgestoffer, som påvirker effekterne af de aktive stoffer. På den måde er cannabis et stort kluddetæppe af interagerende effekter.

Moderne lægemiddelforskning er tilbageholden over for komplicerede plantemiksturer og foretrækker en one disease, one target, one drug-strategy: Man beskriver ét symptom, der skal behandles med ét stof, som har én effekt.

Medicinalindustrien har foretrukket at arbejde med syntetiske kopier af enkelte effekter fra cannabisplanten. Her tager man ét aktivt stof (en cannabinoide) ud af planten og undersøger dennes selvstændige effekt. Derfor er den cannabinoidmedicin, som kommer på markedet, også simpel og indeholder kun en enkel eller to aktive enheder.

For at forstå, hvorfor det muligvis er problematisk, er der brug for en uddybning: Enkelte cannabinoider har en ringere effekt end hele cannabisplanten.

Jeg sidder her og er småkriminel, og jeg er træt af at gøre noget, der er ulovligt. Jeg er også træt af at bruge så mange penge på cannabis, men det er jeg nødt til, når der ikke er tilskud til det, siger Jan Skødsbæk, sklerosepatient.
Læs også

Et generelt problem med de syntetiske lægemidler, som efterligner enkelte effekter af cannabisplanten, er, at de har relativt mange bivirkninger og er mindre effektive. Det er veldokumenteret, at patienter foretrækker plantebaseret cannabis frem for de syntetiske versioner.

Skeptikere vil indvende, at det blot er fordi ’de vil ryge hash og være skæve’, men der er muligvis noget andet på spil. At patienter oplever, at de simple cannabinoidlægemidler virker anderledes end planten, kan muligvis forklares ved et fænomen, som kaldes the entourage effect. Det betyder, at effekten af et stof påvirkes af dets entourage, altså det komponent, som det følges med.

Cannabinoiden THC indtaget alene virker altså anderledes end THC i følge med de mange andre komponenter af cannabis. De mange forskellige indholdsstoffer i cannabis modulerer nemlig THC’s terapeutiske virkninger og mildner dets bivirkninger. Det er noget, man ved med en stor grad af sikkerhed fra cannabinoidforskningen. Derfor vil THC alene, teoretisk set, være mindre effektiv behandling med flere bivirkninger.

Eksempelvis ved man fra studier i mus, at THC reducerer muskelspasmer ved sklerose. Man finder også, at effekten af THC alene er signifikant lavere end cannabis med den samme mængde THC. De mange andre stoffer i cannabis gør THC til en bedre form for sklerosebehandling. Derfor bør vi tage danske sklerosepatienter alvorligt, når de fortæller, at cannabisplanten hjælper dem markant bedre end de simple legale cannabinoidpræparater.

Svært at tage patent på cannabis

Den forskningsmæssige tilgang til cannabis kommer til at minde om historien om manden, der ligger – midt om natten – på alle fire og leder efter sine nøgler under en lygtepæl. Da en forbipasserende spørger ham, hvor han egentlig har tabt sine nøgler, peger han over på den anden side af vejen.

»Hvorfor leder du så ikke dér,« spørger den forbipasserende.

»Fordi det er her, der er lys,« svarer manden.

Det minder om one disease, one target, one drug-strategien, som jeg nævnte tidligere: Den undersøger noget helt andet end den cannabis, som mennesker bruger og oplever en medicinsk værdi af.

For det tredje er cannabisforskningen også begrænset af økonomiske strukturer. Der er ikke penge i at forske i planten, når folk bruger den, som de gør, i praksis. Det er ikke kun en opfattelse, man kan erhverve sig, imens man fletter sølvpapirshatte. Det er eksempelvis den konkluderende bemærkning om cannabinoider i grundbogen i biologisk psykologi ved Aarhus Universitet:

»Det er ironisk, at syntetiske cannabinoider, patenteret af lægemiddelvirksomheder, på sigt kan udskrives lovligt til patienterne ... På en måde er brugen af cannabis ulovlig behandling ... fordi ingen virksomhed på Wall Street kan profittere derpå. Du kan ikke patentere en plante, der allerede er blevet brugt i årtusinder,« står der.

Faktisk har lægemiddelvirksomheder nu et incitament til at lobbye imod den legalisering af cannabisplanten, som blandt andet griber USA i disse år, med det formål at beskytte markedet for syntetisk THC. Præcis dette gjorde virksomheden Insys Therapeutics effektivt i staten Arizona sidste år.

Der er svært at få tilladelse til at undersøge plantens medicinske egenskaber. Når de medicinske egenskaber endelig undersøges, så er forskningen centreret om simple cannabinoider, som kan forstås og sælges.

Det er åbentlyst, at der er brug for randomiserede placebokontrollerede studier af cannabis. Man bør undersøge hele planten med varierende indhold af de to hovedkomponenter THC og CBD.

Men kommer vi til at få sådanne studier under de nuværende strukturer? Det bliver i hvert fald svært. Og det er problematisk, for det resulterer sandsynligvis i en mindre effektiv cannabinoid-behandling. Hvad værre er, får man ikke bygget bro imellem forskning og den praktiske brug af medicinsk cannabis. Planten vil forblive på samfundets skyggeside, alt imens man kan få mindre effektiv cannabinoidmedicin på recept.

De mange syge danskere, som oplever, at planten virker bedre end konventionel behandling, fastholdes i kriminalisering. Derfor er det måske fornuftigt at politikerne tager initiativ til at bringe planten ind i en medicinsk kontekst.

Sinikka Kvamme er kandidat i samfundsfag og psykologi med speciale i medicinsk cannabis og PTSD.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frank Lee
  • Ivan Gullev
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Ken Sass
  • Torben K L Jensen
  • Tue Romanow
  • Claus Nielsen
  • Mikkel Rytzel
  • Jørn Sonny Chabert
  • Ervin Lazar
  • Eva Schwanenflügel
Frank Lee, Ivan Gullev, Anne-Marie Krogsbøll, Ken Sass, Torben K L Jensen, Tue Romanow, Claus Nielsen, Mikkel Rytzel, Jørn Sonny Chabert, Ervin Lazar og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Sådan skal det siges !

Henrik Leffers, Anne Mette Jørgensen, Anne-Marie Krogsbøll, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Werner Gass og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Man foretrækker syntetiske stoffer, fordi planter er for komplicerede?
Men det er jo nok patenterne, som er det værste problem - i en verden af økonomiske interesser,

Peter Tagesen, Anne Mette Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Dette er cannabis-forskningens "real McCoy" - at cannabis og forbruget i sidste ende er et socio-økonomisk problem som alkohol. Så måske skal vi der hen hvor man tjener penge på hvor cannabisplanten dyrkes - et kvalitetsstempel som Riesling,Bodeaux-vin eller fremstillingsmetoden som Champagne. Hvad med : "Dansk Cannapis dyrket på gylle."

Mette Poulsen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Jens Winther og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Entourage effekten i cannabis er endnu mere kompliceret end beskrevet i artiklen.
Udover de forskellige cannabinoider, som kan kombineres i uendeligheder, er der også mange terpines som også i sig selv har forskellige medicinske effekter.
Terpines er de stoffer som giver cannabis den fantastiske varieret aroma.
https://www.alchimiaweb.com/blogen/marijuana-terpenes-effects/

Henrik Leffers, Anne-Marie Krogsbøll, Peder Bahne, Jens Thaarup Nyberg, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Den medicin, som cannabis vil konkurrere med er for en stor del meget kostbar, så det er ikke småpenge, medicinalindustrien har i klemme her, og så længe den sponsorerer sundhedsstyrelsen, medicinalstyrelsen og lægeforeningen, vil det være op af stejl bakke for forsøget med medicinsk cannabis.

Som konspirationspsykotisk lægmand kunne man fristes til at pege på den pengestrøm de nye 'medicinske' opium derivater gennem lang tid har skabt med forfærdelig afhængighed og efterfølgende abstinenser for sagesløse patienter til følge. En ulykke på højde med gadenarkomanien.

Har andre en mere plausibel forklaring på, hvilken agenda der ligger bag lægeforeningens ihærdige sabotage af den fire-årige forsøgsordning?

Ivan Gullev, Ken Sass, Torben Arendal, Anne Mette Jørgensen, Anne-Marie Krogsbøll, Henrik Leffers, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Når man står overfor noget så "farligt" og her tænker jeg på langt alvorligere ting som kræft, diabetes og gigt, hvor man i øjeblikket markedsfører biologisk medicin, men som biosimilære produkter (hvor patentet er udløbet) og Danmark skulle være "verdensmester deri"!

Amgros, regionernes fælles indkøbscentral, forventer betydelige prisgevinster på denne konto. Man har udarbejdet et samarbejde/ handlingsplan med Sundheds- og Ældreministeriet. Så glem alt om at klage til dem :) https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/bivirkninger/biologiske-og-biosimilae...
Så tonser cannabis pludselig ind på scenen - klart, at det bliver modarbejdet på alle tangenter.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Anne-Marie Krogsbøll og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Ja, når Sundhedsstyrelsen er delvist sponsoreret af medicinalindustrien og lægeforeningen følger dem blindt kan det jo ikke være anderledes.
Anders Beich udtaler bekymring, men mon ikke det er bekymring for eget virke og ikke på patienternes vegne.
Men det er trods alt modigt, at folketinget har tilladt en forsøgsordning, trods den halter på flere parametre.
Når man med åbne øjne i årevis har vendt det blinde øje til antidepressiva, som er stærkt vanedannende og med en masse bivirkninger. Når man i årevis har vendt det blinde øje til, tramadol og lign. præparater siger det desværre alt for meget om lægeforeningen og deres proselytter.
Når man i Sundhedsstyrelsen i årevis har kendt til overmedicinering i psykiatrien og med fatale konsekvenser for patienterne og først efter flere dødsfald afskediger er der sgu noget rav ivende ruskende galt. Samme folk kan herefter oprette privatpraksis.
Danmark der så gerne vil være førende kunne gøre op med det, men det vil koste medicinalindustrien og det kan vi jo ikke have.
Lyt, lyt,lyt til de der har bukserne på!

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Peder Bahne og Ken Sass anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

"Det er åbentlyst, at der er brug for randomiserede placebokontrollerede studier af cannabis" skriver forfatteren. Ikke for mig. Cannabis er intet nyt produkt. Det anvendes af forskellige mennesker af forskellige grunde og nu frit tilgængeligt i et flertal amerikanske stater. Syge mennesker kan selv prøve om de, hver og en, har nytte af cannabis eller ej. Fremtidens behandling med medicin vil bevæge sig mod individ tilpasset behandling ud fra indsigten at et og samme stof i behandling af et og samme symptom/sygdom kan variere fra person til person.

Peder Bahne, Eva Schwanenflügel og Ken Sass anbefalede denne kommentar

Der har været mange sten på vejen hen mod en afkriminalisering af cannabis, en kulturplante vi har kendt i tusinder af år. Jeg er stadig optimist. Hvis vi får startet en lovlig produktion op her i landet, vil det være et tog, som svært lader sig standse.

Jeg stiftede bekendtskab med planten i 1970, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at kriminaliseringen her i 2018 skulle være endog mere intensiv end dengang.

Historien bag dette 48 årige overgreb fra statens side er skrevet med uvidenhed, fordomme og her til sidst grådighed, fordi det vil udkonkurrere et stort eksisterende, lukrativt marked. Det er lidt trist, men måske får nogle få patienter i år mulighed for at nyde godt af afkriminaliseringen af medicinsk cannabis, og det er godt. Desuden er foråret på vej, og så skal vi jo huske at så.

Mette Poulsen

Hvis det drejede sig om kaffe..........så ville man stadigvæk kræve randomiserede kontrollerede forsøg for at anbefale det som et lægemiddel til behandling af whatever. Man ville ikke sige "det virker, for det er en bønne man har kendt til i tusinder af år".
Medicinsk cannabis har intet at gøre med rusmidler og skal selvfølgelig heller ikke betragtes som sådan - det tiltænkt som behandling og lindrig og skal testes som sådan. Ligesom alle andre lægemidler.

kjeld hougaard

til mette poulsen: kaffe anvendes som middel mod såvel hovedpine som dagtidssøvnighed (narkolepsi). Mig bekendt er der ingen dobbelt blind forsøg som viser at opium er smertestillende eller at Artemesin kan bruges til behandling af malaria. Det er kendte funktioner gennem brug af patienter gennem århundrede

Mette Poulsen

@ Kjeld, at nogen bruger det sådan er ikke det samme som at det er godkendt som lægemiddel.
Opium er vist heller ikke godkendt som smertestillende - det er diverse morfiner tilgengæld og disse er testet. Det er ganske rigtigt at empirisk praksis er meget udbredt og det er der som sådan ikke noget galt med - det er dog ikke anekdoter.
Min pointe er sådan set, at man bør have en vis garanti for at den medicin, man får udskrevet, har en dokumenteret effekt.

"Lægeforeningens formand Andreas Rudkøbing er sikker på at medicinsk cannabisolie har bivirkninger, men fremlægger ingen evidens derfor, samtidig med sin påstand om manglende evidens for helbredende virkning. Videnskabelig evidens findes i USA, Israel, Holland, Schweiz, Tyskland oma.
Vi erindrer lægeløftet: ”… anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn …”
Vi erindrer også de læger, der ustraffet søgte at chikanere alarm 1813."
"Læge-logen bryder sig ikke om kritik - ellers et must i et demokrati. En læge i Svendborg løg sig fra kritik, men bakkes op i sin løgn fra kollegerne, som ikke vil tjekkes for faglighed."
"Hvis Lægeforeningen var gået åbent, konstruktivt og samarbejdende ind i forsøgsordningen, havde kvaliteten og setup’et sandsynligvis været bedre. Det havde patienterne været bedre tjent med. Men når I afviser og stiller jer på bagbenene, kører toget uden jer. Det er rigtigt ærgerligt, håber I bløder op og deltager alligevel. Start med at undersøge den evidens, der findes, og vær med til at supplere med mere forskning. Kontakt fx University of California San Diego

https://www.cmcr.ucsd.edu/index.php/2015-11-20-20-53-40/scientific-publi... "