Læserbrev

Staten forsinker min integration

8. januar 2018

Jeg har været gift med en dansk mand i 11 år. I 2017 besluttede vi at flytte til Danmark og give vores børn et sted, de kunne kalde hjem. Men nu føler jeg mig indespærret uden mulighed for at lære sproget eller at arbejde, fordi det tager den danske stat 12 måneder at tildele mig et CPR-nummer.

Som du sikkert ved, er der ikke meget, man kan gøre i det her land uden at have et CPR-nummer. Du kan ikke engang blive medlem af et fitnesscenter, så du kan holde dig sund. Efter at have haft fast arbejde i mere end 18 år går jeg pludselig bare derhjemme og laver ingenting. Jeg bidrager ikke til familiens indkomst og føler mig derfor som en byrde for min mand.

Hvordan kan regeringen forvente, at udlændinge integrerer sig, når de ikke får lov til det? Integration og tildeling af CPR-nummer bør ske ved ankomsten til Danmark – ikke et år efter, for i den periode føler man sig fuldstændig afsondret fra samfundet.

Jeg er her ikke for at udnytte systemet. Jeg er højtuddannet, og jeg vil gerne arbejde og bidrage til samfundet og betale min skat. Men faktum er, at jeg er blevet lagt i samme bunke som dem, der kommer for at udnytte systemet.

Når man vil have, at mennesker integrerer sig, bør man give dem mulighed for at gøre det. Jo før, desto bedre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Harder Søndergaard
  • Jan Damskier
Jesper Harder Søndergaard og Jan Damskier anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu