Kommentar

Sundhedsmyndighedernes arrogance truer deres troværdighed omkring vaccine

Læger og myndigheder kan ikke bekæmpe vaccineskepsis ved at udskamme kritikerne eller bagatellisere deres frygt. Kun hvis man fremlægger fakta ærligt og vedkender sig problemer og uklarheder, vil man blive oplevet som en sand autoritet
Læger og myndigheder kan ikke bekæmpe vaccineskepsis ved at udskamme kritikerne eller bagatellisere deres frygt. Kun hvis man fremlægger fakta ærligt og vedkender sig problemer og uklarheder, vil man blive oplevet som en sand autoritet

Bjørn Marcus Trappaud

9. januar 2018

Vaccineskepsis drives af kendisser og kulttænkning, mener professor i global sundhed og indvandrermedicin på Syddansk Universitet Morten Sodemann i Politiken 3. januar. Det må være let at afskrive kritik på den måde, men desværre er det en af årsagerne til, at vaccineskepsissen trives.

Det er, som om sundhedsmyndighederne og -autoriteterne glemmer, hvem de kommunikerer til. Nok er vi ikke alle uddannede i medicin, men vi er en veluddannet befolkning, der kræver evidensbaserede, ærlige svar fra vores myndigheder. Vi vil ikke skærmes af læger, der mener, at folk er for dumme til at høre sandheden, som tilfældet var i forbindelse med offentliggørelsen af studiet om p-pillers bivirkninger (Journalisten, 20. december).

Normer gøres til fakta

Lad mig slå fast med det samme: Mit barn er vaccineret. Eksisterende og tilgængelig information på området giver mig ikke grund til andet end at stole på, at det er det bedste for mit barn. Det betyder dog ikke, at jeg stoler blindt på videnskaben, for den er jo kun udtryk for, hvor langt forskningen er nået netop nu. Vi bliver hele tiden klogere, og den anbefalede praksis bør justeres derefter.

Problemet opstår, når sundhedsmyndighederne laver mangelfulde anbefalinger. Eller når anbefalinger, der har rod i kultur, bliver præsenteret som fakta. Det gælder f.eks. i forhold til amning, hvor Sundhedsstyrelsen i klare vendinger anbefaler udelukkende modermælk til det nyfødte barn. Det gøres med udgangspunkt i WHO’s anbefalinger, som ellers er særligt målrettet ulande.

Det er almindelig kendt, at modermælkserstatning er et glimrende alternativ og i mange tilfælde ligefrem at foretrække. På landets neonatalafdelinger anvendes modermælkserstatning til at sørge for, at spædbarnet tager på, som det skal. Når sundhedsplejersker promoverer amning for nybagte mødre, er det derfor ofte med rod i en kulturel antagelse om, at amning er godt. Det er der ikke noget galt med, men i så fald skal det ikke præsenteres som videnskab, men snarere deklareres som det, det er: en samfundsmæssig norm.

Den danske læge Louise Brinth  stod frem og fortalte om en mistanke, hun og kolleger havde, om en mulig sammenhæng mellem HPV-vaccinen og et stort og voksende antal meget syge piger, de behandlede på klinikken på Frederiksberg. Lægerne mente, de så et mønster, som de gerne ville have undersøgt nærmere. Siden har Louise Brinth modtaget sønderlemmende – men fejlagtig – kritik, mener flere, for sin forskning.
Læs også

Et andet eksempel på vildledning er opfordringen til at føde vaginalt. Der er absolut intet, der tyder på, at det er mere risikofyldt at føde ved et planlagt kejsersnit. Alligevel insisterer myndigheder – og i forlængelse heraf sundhedspersonale – på, at vaginale fødsler eller naturlige fødsler, som de så manipulerende bliver kaldt, er at foretrække.

Kejsersnit er farligere, lader man forstå, og det er korrekt, når der tales om akutte kejsersnit, men de opstår i forlængelse af komplicerede vaginale fødsler og har intet med planlagt kejsersnit at gøre. Formentlig er der tale om et forsøg på at holde udgifterne nede, for kejsersnit er dyrere end vaginale fødsler. Det er en relevant pointe, at der er grænser for, hvad vi som samfund kan finansiere, men så lad os tage den debat i stedet.

Vores sundhedsmyndigheder er nødt til at tage deres opgave som oplysende autoritet alvorligt, hvis de ikke vil ende som en afdeling under Kulturministeriet.

Fakta som våben

Det samme gør sig gældende i relation til vaccinationsprogrammet. Især er det værd at hæfte sig ved det uskønne forløb vedrørende HPV-pigerne. Håndteringen af information om de mulige bivirkninger var uorganiseret, og man fik indtryk af sundhedsmyndigheder, der ikke turde tage ansvar og oplyse både om fordele, men også om mulige ulemper ved vaccinerne.

Sodemann argumenterer i sin kronik for, at de sociale medier giver grobund for ekkokamre, hvor vaccineskepsis kan videreformidles ukritisk. Måske har han ret, men løsningen er ikke at ignorere eller bagatellisere disse menneskers bekymringer. Tværtimod er vi fuldstændig afhængige af, at myndighederne gør det modsatte, hvis de skal bevare deres funktion som oplysende autoriteter i en skov af pseudo-videnskabelige online-fora. Sundhedsstyrelsen bør besvare disse bekymringer med gennemsigtighed og uredigerede fakta.

Vi er en veluddannet befolkning, og det skaber et behov for myndigheder, der tiltaler os som sådan. Kun ved fuld og gennemsigtig information kan vi komme myterne til livs. Det kræver et opgør med de sundhedsanbefalinger, der er funderet i andet end videnskab, men det er vel heller ikke for meget at forlange.

Pernille Schwartzlose Nyhuus er cand.scient.pol. og selvstændig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Lillian Larsen
  • Steffen Gliese
David Breuer, Lillian Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak til Pernille Schwartzlose Nyhuus for et velskrevet og relevant indlæg.

I en tid, hvor befolkningen beskyldes for faktafornægtelse og fake news, og hvor forskningen / sundhedsmyndigheder med flere tillægges positive værdier, som troværdighed, vil jeg udsætte læseren for spørgsmålet: "Det kunne vel ikke tænkes, at fejlen ligger i den "modsatte grøft", at det f.eks. er sundhedsmyndighederne, som tager fejl og mangler faglig formåen til at skelne mellem industriens anprisninger af deres produkter og uvildig videnskabelig dokumentation?"

Direktør for lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz udtaler f.eks her i Politiken:
https://politiken.dk/debat/art6021409/HPV-vaccinen-er-sikker-og-effektiv.
(citat):" Det er korrekt, at Gardasil – ligesom langt de fleste andre vacciner - indeholder aluminium, men at det skulle trænge dybt ind i hjernen og forårsage neurologiske lidelser eller være en særlig farlig nanovariant er ikke korrekt "(citat slut)

Både Gardasil og Cervarix indeholder aluminium på nano-partikel-form. Læs indlægssedlerne og bemærk betegnelsen "amorf".
http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_-_Product_Info...
http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_-_Product_Info...
eller læs her:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23078778

Gardasil indeholder desuden Polysorbat 80 og Borat. Se indlægsseddel punkt 6.1
Disse stoffer bruges til at bringe anden medicin over blod-hjerne-barrieren.
http://pubmedcentralcanada.ca/pmcc/articles/PMC2685177/.

Aluminium kan forårsage neurologiske lidelser:
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2468748017300085

Alle tre påstande af Direktør Thomas Senderovitz er derfor fejlagtige.

Hvis befolkningen skal have tillid til forskningen / sundhedsmyndigheder kræves det, at disse instanser også "har hår nok på brystet" til at indrømme de fejl, som de begår / har begået i medierne, samt medvirke til, at sådanne fejlagtige oplysninger rettes.

Claus Nørgaard Gravesen, Gorm Lundshøj, David Breuer, Birte Lambjerggaard, Anne-Marie Krogsbøll og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar

Søren Pind er citeret på www.videnskab.dk
https://videnskab.dk/kultur-samfund/undersoegelse-danskerne-har-stor-til...
for at sige følgende:
(citat): "»Falske nyheder og ’alternative fakta’ er desværre i alt for høj grad blevet en del af vores dagligdag. Men det er ganske enkelt ikke muligt at føre en fornuftig demokratisk debat, hvis der ikke er forskel på fakta og holdninger. Det er derfor vigtigt, at forskningen og videnskaben bidrager med fakta, som kan være med til at kvalificere debatten,« " (citat slut).

Jeg vil derfor gerne gøre opmærksom på følgende:
Vacciner, og især HPV-vaccinerne, har været debatteret intenst i medierne.
De ansvarlige sundhedsmyndigheder påstår, at HPV-vaccinerne er både sikre og effektive, men på spørgsmålet om dokumentation for f.eks. sikkerheden af anvendelse af aluminium i vaccinerne, henvises der til, at aluminium har været anvendt i mange årtier.

En videnskabelig undersøgelse vil omfatte anvendelse af den videnskabelige anerkendte metode, som er den dobbelt-blindende, randomiserede, placebo-kontrollerde forsøgsmetode.
Aluminium i vacciner er ikke undersøgt ved denne metode.

Diane Harper, the principal investigator of the clinical trials of Gardasil and Cervarix, (citat):"There are no safety studies of aluminum adjuvants done by any company. " (citat slut).

De ansvarlige sundhedsmyndigheders svar er derfor ikke begrundet i forskning og videnskab, men i holdninger!

Claus Nørgaard Gravesen, Gorm Lundshøj, David Breuer, Birte Lambjerggaard, Anne-Marie Krogsbøll og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar

DSAM Dansk Selskab for Alemen Medicin skriver den 16. juni 2017 følgende om HPV-vacciner:
http://www.dsam.dk/files/12/faktaark_hpv_vaccination.pdf#EID%23
De fleste kliniske forsøg har sammenlignet antigen+hjælpestoffer over for hjælpestoffer alene eller anden vaccine med hjælpestoffer. Der findes et forsøg, der bruger saltvand som placebo (14)
Men nærlæses det pågældende dokument i full article kan det konstateres, at der i undersøgelsen ikke anvendes saltvand, men et "placebo-middel" indeholdende vaccine-ingredienser.
DSAM er blevet gjort opmærksom på fejlen, men retter den ikke.

Det er, efter min mening, dybt kritisabelt, at en lægelig forening på denne vis misinformere, især forældre og unge piger, som søger information om HPV-vaccine.

Claus Nørgaard Gravesen, Gorm Lundshøj, Birte Lambjerggaard, Anne-Marie Krogsbøll, Jacob Jensen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar

Tak for et interessant indlæg. Jeg er ked af argumentationen, for den skæmmer for en vigtig pointe, om at sundhedskommunikation skal tage sin modtager alvorligt, for at komme igennem med et sagligt argument. Desværre bruger Pernille Schwartzlose dårlige eksempler til at underbygge sine pointer. Hun skriver, at det er almindeligt kendt, at modersmælkserstatning er er glimrende alternativ og i mange tilfælde ligefrem at foretrække. Det er ikke almindeligt kendt. Jeg er uddannet jordemoder, og jeg kender faktisk ikke nogen videnskab, der siger dette. Hvis moderen ikke vil eller ikke er i stand til at amme, eller hvis barnet skal have supplerende ernæring, ja så er det et glimrende alternativ. Men der er ikke samme indhold af imunfremmende stoffer som i modermælk. Det findes der masser af kilder på. Fx i den nye vejledning om amning, som Sundhedsstyrelsen udgiver. Pernille Schwartzlose andet argument, der skal belyse problemstillingen er lige så dårligt som det første. Uden at fremlægge nogen former for reference, skriver hun at der ikke er mere risikofyldt at føde ved planlagt kejsersnit end vaginalt. Og at den eneste grund til at myndighederne manipulerer befolkningen til at tro, at vaginale fødsler er at foretrække, handler om økonomi. Jeg er faktisk rystet over at sådan noget udokumenteret, pseudovidenskabelige sludder er kommet gennem Informations redaktion, og at skribenten bærer en akademisk titel. Kejsersnit volder problemer ved efterfølgende graviditeter. Det er grundlaget for fødselslægernes anbefaling om at kvinder bør føde vaginalt. Jeg forstår slet ikke at skribenten vil bruge så dårlig en argumentation for en ellers vigtig diskussion.

Claus Nørgaard Gravesen, Henrik Klausen, susanne christensen, Marie Jensen, Annette Schlemmer, David Breuer, Henriette Bøhne, Anne-Marie Krogsbøll, David Zennaro, Lillian Larsen, Lise Lotte Rahbek, Jacob Jensen, Sup Aya Laya, Else Marie Arevad og Minna Conradsen anbefalede denne kommentar

Åh - Hanne Koplev.
Tak for endnu engang for at gøre opmærksom meget vigtige fakta.

Claus Nørgaard Gravesen, Birte Lambjerggaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Og udover ovenstående, så tak til Pernille Schwartzlose Nyhuus!
Er helt enig med dig i, at vi selvfølgelig skal informeres.

Claus Nørgaard Gravesen og Birte Lambjerggaard anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Der er noget angstfuldt over forfatterens krav på videnskabelig dokumentation af værdien af det ene og det andet. Det som er videnskabelig korrekt i dag kan vise jeg være forkert i morgen. Ang brøstkræft risiko ved brug af p-piller hos ældre: det er intet nyt, og der er videnskab som viser at det samlede antal dødsfald i Cancer er lavere ved brug af p-piller, som synes kunne forebygge andre kræftformer (NjM). Og aviser trykker artikler for at tjene penge, ikke for at informere, og ”mord-hor-og- ildebrand” går altid ind på første side.

Flot formuleret. Elitarisme har aldrig gavnet andre end de velstillede alligevel, og de bruger den til at beskytte deres sundhedsfaglige privilegier. Snobberi og hoven adfærd er en velkendt taktik fra overklassen. Og stop med det, tak.

Birte Lambjerggaard

Jeg har forlængst mistet respekten for Sundhedsstyrelsen, idet man ikke skal grave særligt dybt for at konstatere, at det ikke altid er fakta, der kommer fra den kant. Nogle sluger det så råt og mener, at når Sundhedstyrelsen siger det, så må det da være ensbetydende med fakta, men det må bero på autoritetstro, en manglende kritisk sans og måske manglende tid/ evne til at undersøge lidt selv.
Her har Sundhedsstyrelsen m. fl. så lavet et modtræk for dem, der graver lidt dybere og prøver at stemple dem som folk, der ikke er kildekritiske, har sølvpapirshatten på, ser i kaffegrums og meget mere i den stil, som dele af befolkningen hopper på.
Med hensyn til HPV vaccinationen, så kan det meget klart dokumenteres, at det ikke er fakta, der kommer fra den kant. Sundhedsstyrelsen udmelder, at HPV vaccinen er en vaccine mod kræft, og at den allerede har reddet mange liv. Men sandheden er - også ifølge eksperter og ligefrem Sundhedsstyrelsen selv (rapport) - at vi intet ved om, hvorvidt vaccinen virker mod kræft eller ej, det vil først vise sig om 20 til 30 år. Det eneste vi ved er, at vaccinen beskytter mod de to virus, der oftest er involveret i livmoderhalskræft, og så ser vi, at vaccinen virker mod celleforandringer. Sundhedsstyrelsen har draget den konklusion, at så må vaccinen jo også virke mod kræft og udråber dette som fakta. Men andre forhold kan spille ind her - spørgsmål om vaccinens holdbarhed og replacement af andre højrisiko HPV viratyper.
Selv nogle af landets højtstående eksperter har protesteret, og en ekspert anklager ligefrem Sundhedsstyrelsen for vildledning af befolkningen og for videnskabelig uredelighed i medierne.
En offentlig ekspert udtaler således: "
»I princippet kan vi ikke vide, om vaccinen vil gøre mere skade end gavn, for vi har endnu ikke det fulde overblik over hyppighed og alvorlighed af bivirkninger hverken på kort eller lang sigt. Nogle har sagt, at det er uetisk at rejse tvivl om vaccinens effekt. Efter min mening er det uetisk at skjule sandheden for befolkningen, for så fratager man os muligheden for at foretage et valg på et oplyst grundlag.«

https://videnskab.dk/krop-sundhed/hpv-vaccinen-beskytter-den-mod-kraeft-...
https://www.information.dk/indland/2016/05/ekspert-anklager-styrelse-vil...

Claus Nørgaard Gravesen, Sup Aya Laya, Lillian Larsen og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar