Klumme

I tror, at 2. januar er en ny begyndelse. Men det er en slutning

Hvis den 2. januar var et menneske, ville det være en mellemleder, jeg engang har haft, der hedder Dennis, og som har en lang Linkedin-titel. For dagen husker alt det, jeg ikke fik gjort, og den vil vide, hvad jeg kan gøre bedre
Debat
2. januar 2018

Den 2. januar var »vi har ikke fået nogle julegaver i år«, lærerens påtaget medfølende blik og elevernes begejstrede »for det var jo sidste år, det var juleaften« og så et latterbrøl, der lugtede af daggammel børnechampagne. Og bag ved brølet kaskader af hverdag og morgenmørke.

Den 2. janaur blev »jamen kyssede I så?« og granskende venindeblikke, der næsten ikke kunne være i sig selv. Historier om opkast, slet ingen taxaer og så videre. Hvor koldt det var, hvor meget jeg drak og frøs, og hvordan jeg dinglede hjem med stiletterne i hånden – iført gårsdagsglimmer. Usmuk, udtrådt og træt.

For pynt pynter kun så længe festen stadig findes. Man ser det i januars ruder. Guirlandetunge og trøstesløse.

Senere blev den 2. januar eksamensafleveringer og en lang skygge kastet tilbage over jule- og nytårsfesterne.

»Nej, jeg skal hjem nu – jeg mangler stadig to metodeafsnit og en konklusion.«

Men jeg tog alligevel en øl mere og lidt flere, for 2. januar var jo først næste år, og det gik jo nok og slet ikke med de metodeafsnit.

Jeg ved præcis, hvordan 2. januar ville se ud, hvis det var et menneske, og jeg tror engang, jeg har haft ham som chef. Mellemleder, ansat i marketing og bærer af en lang, engelsk titel (nærmere Linkedin end lord). Veltrimmet, ordflommet og fuld af effektive forventninger, som ingen indfrier. Den 2. januar er iført slips og nystrøget jakkesæt og har jo slet ikke noget tøj på.

Den 2. januar er efterhånden en gammel bekendt. Jeg forsøger at gøre mig usynlig, men han har allerede sagt hej og trykket min hånd for længe. »Og hvordan går det så?«, og »det er vel nok godt at høre«, og smilene er brede og bliver i munden.

Ikke en ny begyndelse

Den 2. januar husker alt det, jeg ikke fik gjort, og vil vide, hvad jeg kan gøre bedre. »Fem punkter du kan forbedre dig på.«

Så står jeg der med alle tidligere års slankekure i en stak af brudte løfter og er lige langt fra hvepsetalje og måske lidt længere. Men i år skal det være. Til sommer skal jeg på stranden for at bade, men i år skal det være i andres beundrende blikke. Nytårsforsætligt gulerodsrank og lykkelig som aldrig før. Det lover jeg. Jeg skal være standhaftig året ud. En tro soldat.

Men den 2. januar tror ikke længere på mig, det gør jeg heller ikke selv. Jeg har skreget mig hæs i ’ulven kommer’, og den 2. januar har kun et skuldertræk tilovers for mig. Det er fortjent og ligegyldigt. Jeg holder ikke ret meget af hverdagen, det har jeg aldrig gjort. Jeg holder af nætter og fri – af alt det, der ikke kan måles, vejes, loves og stables.

Den 2. januar er klædt i sorte og gule udsalgsstriber og lige så lidt værd. Og folk er så fulde af poser. Poser med ting, de ved, de skal bytte og ting, de tror, de skal bruge. Poser under øjnene og i bedste fald under rumpen på vej ned ad kælkebakken i barnlig ekstase, når ingen kigger. De tykkeste kalenderlys brænder endnu, talløse stumper i mørket.

Den 2. januar er ikke en ny begyndelse, selv om vi gerne vil tro det. Den 2. januar er en slutning; andendagstømmermænd, raketrester og tunmoussens trætte hale.

I skriver 2018 og tror, at det nye år er begyndt. I tager fejl. I møder ind på kontoret fra morgenstunden, men I er der ikke. I drukner i stedet – i 2. januar især.

For 2. januar er et forbandet fæ, der ikke vil at indse, at uanset hvor hverdagstung og grå, den gør sig, og hvor meget den ligner Dennis fra marketing, så er den jo bare en helligdag, der nægter at stå ved sig selv. Jeg kender den, kommer den i hu og holder den hellig.

Camilla Buch er cand.mag. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Bjerre

En mellemleder indenfor marketing! Endnu en småborger, der naturligvis skal kanøfles i en akademisk spalte.