Kronik

Trump er en taskenspiller med eminent sans for afledning

Mens vi hidser os op over endnu en racistisk tweet eller følger seneste udvikling i FBI’s efterforskning af Trump-kampagnens forbindelser til Rusland, er Donald Trump diskret i gang med at ødelægge internettet, miljøet og retsvæsenet
Trump er en taskenspiller med eminent sans for afledning. Vi skylder os selv at holde bedre øje med hans hænder, skriver Jonathan Freedland.

Trump er en taskenspiller med eminent sans for afledning. Vi skylder os selv at holde bedre øje med hans hænder, skriver Jonathan Freedland.

Andrew Harnik

6. januar 2018

Twitterbeskederne fra præsident Trump er blevet dobbelt så lange, men kun halvt så gode. De tidlige morgenbandbuller – typisk sendt fra Donalds iPhone endnu før han står ud af sengen – har ikke samme gift i sig, som da Twitter maksimalt tillod 140 karakterer frem for som nu 280. De er mere rablende, mindre fokuserede.

Alligevel stjæler hans udgydelser al opmærksomhed.

For nylig var det Trumps udfald mod Kirsten Gillibrand, en New York-senator, der har krævet retsundersøgelser af de beskyldninger mod Trump for sexchikane, som kom frem under hans præsidentvalgkamp i 2016. Trump kaldte Gillibrand for »en letvægter«, som »for ikke ret længe siden plejede at tigge om kampagnebidrag (og ville gøre alt for at få dem)«.

Parentesen var misogyn bagvaskelse, som lod underforstå, at den fremtrædende kvindelige politiker tilbød Trump sex for kontanter. Den dominerede den amerikanske nyhedscyklus i et helt døgn.

På andre dage er det ikke Trumps twitteradfærd, der løber med mediernes bevågenhed, men den seneste tvist i sagaen om hans kampagnestabs påståede hemmelige samarbejde med Rusland for at påvirke valgresultatet i hans favør. Den seneste udvikling omhandler målrettede bestræbelser blandt Trumps støtter på at få Robert Mueller – den tidligere FBI-chef, som står i spidsen for de såkaldte Russiagate-undersøgelser – fyret.

Begge dele er væsentlige nok. Trumps daglige twitterier undergraver de normer, som oppebærer et demokratisk samfund. Ruslandsspørgsmålet kunne heller ikke være mere alvorligt. At konspirere med en autoritær udenlandsk magt om at underminere et frit valg er et angreb på demokratiet selv.

Afledningsmanøvrer

Problemet er blot, at disse historier løber med vores opmærksomhed. Ganske som de konsumerer Trumps energi, afleder de vores. For mens vi hidser os op over hans twitterskriverier eller spekulerer på, hvad han har haft gang i med Moskva, glemmer vi at holde øje med, hvad han foretager sig fra sit skrivebord i Det Ovale Værelse.

Man kan kalde hans første 11 måneder i embedet en fiasko. Han har opfyldt forsvindende få af sine højt profilerede løfter. Men det betyder ikke, at han intet har gjort. I god afstand fra avisforsiderne har han foretaget sig ganske meget, som vil forme og præge dagligdagen for amerikanere og for os andre i måske årtier frem.

Opgør med netneutralitet

Lige inden jul besluttede en embedsmand udnævnt af Trump at skrotte de regler for internettet, der har sikret den såkaldte netneutralitet. Det lyder måske, som noget kun nørder kan fatte interesse for, men dette skridt kan påvirke den onlineverden, vi alle er del af.

Frem til i dag har det været sådan, at din nabos blog på nettet har været lige så let tilgængelig som en stor virksomheds hjemmeside. Din internetudbyder har nemlig forholdt sig neutralt i forhold til, om du tilgik den ene eller den anden side – det skete altid med samme hastighed og ikke på to forskellige informationsmotorveje, den ene hurtig, den anden langsom.

Takket været Trump og hans mand i Federal Communications Commission er den forpligtelse faldet bort. Det betyder, at internetudbydere nu kan tilbyde højere hastighed til nogen og spise andre af med lavere. De store spillere vil selvsagt være i stand til at betale, hvad det koster at holde sig på det hurtigste spor, mens startups vil være hæmmet i udgangspunktet.

Kan man virkelig opføre sig så skandaløst, uciviliseret, uregerligt og uforudsigeligt som Donald Trump uden at blive afsat som amerikansk præsident? En kendt Harvardprofessor har undersøgt forfatningen og svaret er ... ja
Læs også

Næste udfordrer til Netflix eller Facebook kan således blive kvalt i fødslen, hvis den ikke kan betale prisen for en hurtig forbindelse.

Det er et tab for innovatorer og for os, der får sværere ved at klikke os ind på det, de måtte have at tilbyde os. Onlinemagt vil altså blive koncentreret i nogle få giganters hænder.

Derudover er der en mere direkte politisk dimension i dette. Tag f.eks. den blog, som blev ført af beboere i Grenfell Towers, som advarede om ringe brandsikkerhed forud for den brandkatastrofe, der siden brød løs. For at sikre, at deres advarsler høres, må andre som dem fremover finde en platform på et megasite og poste materiale på f.eks. Facebook.

Men hvor sikre kan de være på, at Facebook ikke vil give efter for politisk pres, men vedblive med at huse dem og folk som dem? Et definerende træk ved internettet har hidtil været, at det var en åben bane med ens spilleregler for alle. Takket være Trump vil det være mere lige for nogle – de mest pengestærke selskaber – end for andre.

Dommerudnævnelser

De forandringer, som Trump har gennemført i det øverste lag af det amerikanske retsvæsen, bliver ikke mindre skelsættende. Det gælder ikke mindst dem, der omfatter de domstole, som skal træffe afgørelser i kritiske sager om borgerrettigheder og diskrimination.

Med opbakning fra det republikanske senatsflertal har Trump anstrengt sig for at udfylde alle ledige dommerembeder med ultrakonservative dommere, herunder flere, som har vist sig påfaldende ukvalificerede.

Lige nu hitter et youtubeklip, hvor man ser en nomineret kandidat til dommerembede blive grillet af en senatskomité. Kandidaten er ude af stand til at besvare spørgsmål, som en førsteårsstuderende på jura har tjek på.

Det er næsten overflødigt at sige, at 91 procent af Trumps dommerkandidater er hvide, og 81 procent af dem er mænd. Retsvæsenet fyldes med hvide mænd, resultatet er, at årtiers fremskridt henimod at få en dommerstand, der afspejler det amerikanske samfund, rulles tilbage.

Trump ved præcis, hvad han gør, og hylder denne nyorientering som »en ufortalt historie« med »konsekvenser 40 år frem«. Det har han helt ret i. I USA udnævnes dommere for livstid. Det retsvæsen, Trump forsøger at skabe i sit eget billede, vil leve videre, længe efter at han selv er væk.

Miljøødelæggelser

Evnen til at sætte sig varige spor gør sig endnu mere gældende i Trumps indsats for at nedbryde USA’s miljøpolitik. Her ser han ikke ud til at være motiveret af andet end vandalisme, opgør med Obamas arv og berigelse af sine kumpaner i de store selskaber.

En af Trumps første embedshandlinger var at ophæve et forbud imod, at mineselskaber kan dumpe affald i floder og vandløb. Siden har han beordret nationalparker til igen at tillade salg af plastikflasker, selv om forbuddet, så længe det stod ved magt, forhindrede bortkastning af op til to millioner plastikflasker på steder som Grand Canyon.

Nævn en god miljølov, og Trump-administrationen har skrottet den – om det handler om at beskytte hvaler mod fiskenet og eller om at forhindre prøveboringer efter olie og gas i Alaskas sarte, uberørte natur. Hans tilbagetrækning af USA fra Paris-aftalerne om klimaforandringsbekæmpelse skabte store overskrifter, men hver dag gennemfører Trump diskret mindre tiltag, der alle bidrager til at gøre planeten grimmere og mere syg.

Disse tiltag er måske ikke så spektakulære som en racistisk twitterbesked eller en afsløring, der strammer garnet i FBI’s undersøgelse af russiske forbindelser. Men de udgør den mest håndgribelige del af den arv efter Trump, som er ved at tage form. Han er en taskenspiller med eminent sans for afledning. Vi skylder os selv at holde bedre øje med hans hænder.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Katrine Damm
  • Flemming Berger
  • Mads Berg
  • Olaf Tehrani
  • Søren Lystlund
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • lars søgaard-jensen
  • Ole Frank
  • Jonathan Larsen
  • Anders Graae
  • Torben Skov
  • Torben K L Jensen
  • Espen Bøgh
  • Randi Christiansen
  • Peter Wulff
  • Roselille Pedersen
  • David Zennaro
  • Frede Jørgensen
Benno Hansen, Katrine Damm, Flemming Berger, Mads Berg, Olaf Tehrani, Søren Lystlund, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Ole Frank, Jonathan Larsen, Anders Graae, Torben Skov, Torben K L Jensen, Espen Bøgh, Randi Christiansen, Peter Wulff, Roselille Pedersen, David Zennaro og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rune Rasmussen

Han er vel egentlig en mand, der tror, han er større end Jorden, hvis ikke universet selv. Et af disse mennesker der ikke rigtigt har forstået, at verden ikke er en forlystelsespark/et supermarked specialdesignet til mennesker og ingen andre, og netop et så magtliderligt menneske, der er så blændet af sig selv vil søge den højest mulige magtposition, fordi magten er et rusmiddel. Han lider af imperialismesyge. Hvis du vil ødelægge miljøet uden at blinke og ikke fatter, at du dermed tilsøler dig selv (og alle andre), så har du virkelig intet fattet, overhovedet. Han ligner så også mest af alt, en der tror, han er realitystjerne, og verden det show han deltager i. Et dybt foruroligende menneske i verden. Må han forsvinde hurtigst muligt!

Tino Rozzo, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Povl Jensen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Hanne Ribens, Espen Bøgh, Jacob Schmidt, Randi Christiansen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Etablissementets socialøkonomiske neglect af store samfundsgrupper har kørt trumps vælgere i stilling til at give ham valgsejren. Som per stig møller siger det : pas på høtyvene!

Situationen er altså helt forudsigelig, helt forventelig, og den ideologiske kamp foregår stadig, siden trumps hærg på verdensscenen ikke er nok til at få alle til at vågne op til det kollektive medansvar. De politikere og andre magtmennesker, som stadig sovser rundt i det privatkapitalistiske konkurrencesamfunds matrice, er med til at skabe en udvikling, som den vi ser i usa. De, som køber præmissen om, at det er i orden at privatkapitalisere på og konkurrere indbyrdes om fællesejet, bedriver samfundsundergravende virksomhed. De stjæler fra fællesejet med arme og ben i en selvforstærkende dynamik, og man må spørge sig selv, hvordan denne asociale adfærd er mulig?

Det er således, at menneskehedens esoteriske indsigt ikke er fulgt med det i egen optik avancerede teknologiske niveau i det eksoteriske rum. Hvilket kan sammenlignes med at sætte en retarderet bag styrepinden på et kampfly. Som f.eks. den amerikanske præsident, som man kan sige, er retarderet på vigtige områder af sin menneskelige udvikling. Men det er han så ikke alene om. Han samler disse primitive energier som i et prisme, hvis udgående energifelt gør skade.

Kuren mod denne deroute er indlysende : omstilling til miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed som er i balance med planetens cirkulære økonomi. Kort sagt.

Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, curt jensen, Anders Graae, Frede Jørgensen, Niels Borre nb@nbmotor.dk, Torben K L Jensen og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Alt andet lige: Hvis Trump vitterlig er så magtliderlig, hvorfor hører vi så nu fra indercirklen at han egentlig ikke regnede med og næppe heller ønskede at blive valgt til præsident, men ene og alene gik efter PR-værdien af sit kandidatur til landets højeste embede? Kunne det tænkes at manden bare er en af skæbnen ualmindeligt forkælet forretningsmand som, grundet sin manglende intellektuelle begavelse og brovtende karakter, uvilkårligt fremstår som lidt af en spradebasse, for ikke at sige idiot, sammenlignet med sine fremmeste forgængere i embedet? En George Bush blev fx også, på et tidspunkt i sit præsidentskab af nogle, anset for at være en særdeles farlig mand, osv.
De fleste ved at man gør klogt i at bedømme et menneske ud fra hans handlinger mere end ud fra hans ord og indtil videre er det relativt begrænset hvad Trump har gennemført og måske godt det samme? Alt afhænger tilsyneladende om han trods alt formår at erkende sine begrænsninger og søg råd i sin omgangskreds, det være sig staben og/eller familien, i de afgørende øjeblikke. Alt det andet virak han ynder at belemre verden med er jeg ikke sikke på det kan betale sig at bruge for meget tid på.

lennart blauenfeldt

Vores egen regering har i sine to perioder gjort det samme. I ly af folkelige baskere (som fx. at jævne ghettoer med jorden) afmonteres velfærdsstaten i al stilhed. Som dygtige tryllekunstnere formår regeringen at få os til at se et andet sted hen end der, hvor der virkelig sker måske uoprettelig skade.

Tino Rozzo, Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Martin Madsen, Flemming Berger, Sonja Rosdahl, Jørgen Kærbro Jensen, Peter Traasdahl Staal , Bjarne Bisgaard Jensen, Fam. Tejsner, Anders Reinholdt, Herdis Weins, Kim Folke Knudsen, Povl Jensen, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, curt jensen, Karsten Lundsby, Ea Movang, Ole Frank, Henrik Leffers, Randi Christiansen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Nu synes jeg søren, at artiklen redegør for, at væsentlige områder er under mærkbar indflydelse af trump.

Olaf Tehrani, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Informations reaktion på Trumps svinestreger er for lidt, for sent. Han har været i fuld gang med at ødelægge netneutraliteten såvel som infrastrukturen i USAs statslige miljøorganisationer i over et år og skaden er allerede sket mens de demokratiske kræfter i Europa lod sig fuppe til at stirre sig blind på Ruslands påståede sikkerhedstrussel mod den frie verden.

Trump er den største sikkerhedstrussel mod alle der ikke falder i trit med hans fascistoide delusioner for en verden der lader sig lede af den grandiose psykopat der har besat det ovale værelse.

Hvis ikke USAs befolkning tager sig sammen og skiller sig af med idioten ser det sort ud for os alle.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det går fuldstændig galt en skønne dag, er jeg bange for.
Indtil da kan vi bare se hjælpeløst til mens den orange narcissist ødelægger Amerika og resten af verden dag for dag.
Altimens er vores egne politikere ved at lave samme nummer herhjemme , som Lennart Blauenfeldt så rigtigt pointerer !

Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Den amerikanske Borgerkrig 1861-1865 endte med Nordstaternes sejr og afskaffelsen af slaveriet. Det første skridt mod at behandle mennesker af en anden hudfarve end hvid var taget. USA´s legendariske Præsident Abraham Lincoln var symbolet på denne lille men første liberalisering i et land, som var præget af racisme og et had til sorte og til USA´s oprindelige befolkning indianerne. Jeg har levet med fortællingen, at nu havde USA endeligt bevæget sig et ufragevigeligt skridt fremad mod Liberalisme, Frihed og anerkendelse af, at alle mennesker er lige værd. Efter knap 1 år med Donald Trump ved magten som USA Præsident melder en helt ny tvivl sig. Er det Sydstaterne, der har vundet den amerikanske borgerkrig med 152 års forsinkelse med Donald Trumps udgave af " White Power Forever " ?.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Og Trump er båret ind i det Hvide hus af de fattige hvide der troede at han ville bringe dem tilbage i tiden. Mærkeligt.

curt jensen, Peter Tagesen, Espen Bøgh, Per Torbensen, Rune Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Emil Eiberg-Jensen

Trump vandt præsidentvalget med sine tweets (fløjt/kvidder).

Og han når stadig ud til vælgerne udenom nyheds redaktionerne.

Jan Skovgaard Jensen

De amerikanske medier er blevet afhængige af Trump bullshit-tweets. De er ejede af det corporate america som ikke ønsker netneutralitet. Miljø/klima, krige eller et offentligt sundhedssystem på den daglige nyhedsflade. Derfor elsker de Trump tweets. Og der for viste de Trumps tomme stol under valgkampen hvor de i stedet for kunne vise Sanders tale om offentlig sundhed og gratis college.

curt jensen, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der har ikke været såkaldt netneutralitet i ret mange år. Hvem husker ikke hvordan nogle udbydere af internetforbindelser afbrød forbindelsen til Skype fordi denne tjeneste konkurrerede med deres egne telekommunikationstjenester?

Det er kun sund fornuft at opdele hastigheden på forskellige internettjenester og gøre dette efter en økonomisk beregning. Fx vil jeg gerne betale ekstra for at have en hurtig forbindelse til Netflix, idet det er stærkt ubehageligt at billedet fryser midt i handlingen. Derimod kan jeg godt leve med en langsommere e-mail forbindelse, som jo i naturen er asynkron. Det samme gælder for forbindelsen til kommercielle hjemmesider, som pendler diverse produkter.

Det ville direkte være en fordel, hvis det begyndte at koste noget at sende en e-mail. En pris på fx en øre per tusind mails ville ikke genere mig. Men det ville sætte en effektiv stopper for de mails, der reklamerer for finansielle ydelser, viagra, hårmidler og kontakt til attraktive russiske kvinder, som uopfordret sendes i et antal af flere milliarder hver eneste dag.

Søren Kristensen

Nu ved jeg godt at bl.a. Rune Lykkeberg i Informations udmærkede netradio har redegjort for at de forandringer der foregår i USA og Europa i disse år ikke kan sammenlignes med det der foregik i Tyskland i trediverne, bl.a fordi vi er blevet rigere og har bedre adgang til information ( i hvert fald indtil videre). Men min pointe med at nedtone Trumps fingeraftryk på verden er sådan set bare at forslå at regenten, som person i lighed med Hitler, måske ikke er alene om at bære hele skylden for de forandringer der sker - selv om han brovter, tweeter og sætter i værk. I virkeligheden er han måske snarere en marionet for en tidsånd som gennemsyrer, mere eller mindre, ret store befolkningsgrupper og mit gæt er at der ikke umiddelbart for alvor, noget sted på kloden, er stemning for fx en atomkrig. Måske er det i virkeligheden bare USAs sande ansigt han viser os og er spørgsmålet er så om vi, i så fald parate til den erkendelse? Manden er trods alt folkevalgt, som det så smukt hedder.

Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Lystlund

Runa skriver ikke SL
Donald Trump underminerer det amerikanske præsidentembede. Spørgsmålet er så, om han selv er klar over, at det bliver resultatet? Man kan spørge sig selv, om journalister er mere interesserede i hans storskydende tweets, end hans politik. Det første sælger selvfølgelig bedre. Vi læsere har eventuelt også vænnet os til at læse de overfladiske kommentarer, femfor mere dybteborende artikler, som er få, fordi overfladen er nemmere at kapere og mere underholdende. Underhold masserne, så ved de ikke hvad der foregår. Donald Trump var i underholdningsbranchen før han blev præsident og han har fuld forståelse for underholdningens magt og maskespil, selv om han ikke siges at være intelligent? Mon ikke der er danske politikere, der agerer på samme mode i vores regering. Indvanderdebatten afleder al opmærksomhed fra nedskæringer af velfærdstaten. Her er Inger Støjberg en nyttig brik, sammen med Kristian Thulesen Dahl. For når DF larmer om udlændinge, glemmer vi måske, at de stemmer for nedskæringer i den sidste ende. Støjniveauet gør, at vi glemmer selve sagen. Smart men også dumt i den sidste ende. Det farligste for hele verdenssamfundet er dog Google, Facebook, Microsoft og Twitters mm. magt over al information. Hvis ikke EU stiller større krav til disse aktører, ender vores nyhedsformidlig med at blive styret af amerikanske internetudbydere. For den viden mange læser sig til og får, bliver begrænses af se store aktørers indput. Mange, især unge, får al deres viden fra Facebook.

Det er for sent, ulykken er sket, men alligevel: Hvad er der blevet af alle de politisk korrekte venstrefløjsfjolser (ja undskyld, men det var de), der havde åh så travlt med at rakke Hillary ned i valgkampen? Der var ingen grænser for, hvilke indlysende løgnehistorier om hende, de kolporterede på FB. Ethvert forsvar for Hillary blev afvist som naivt, og ingen kendte jo Trump, så hvem vidste, hvordan han ville agere som præsident osv. osv. Næ, man skulle stemme på Jill Stein eller en af de andre sidste dages hellige, der ikke have en chance, og derved mistede Hillary lige præcis de sidste stemmer, der kunne have holdt den store kvajpande ude af Det Hvide Hus. Hvor stolte er de af deres præstation i dag?

En gentagelse af tragedien fra 2000, hvor Ralph Nader snuppede de afgørende stemmer fra Al Gore på målstregen, så vi fik George Bush. Bare værre. Busk var jo ligefrem et fornuftsvæsen i sammenligning med den narcissistiske 12årige, der nu er verdens mægtigste mand.

Frfank Hansen har fuldstændig ret, den vestlige verdens såkaldte frie Internet har været under en ret stram censur i mange år. Det er ikke den samme slags censur som man finder i Kina eller Iran, den er langt mere subtil - og effektiv. Vores censur er ej heller centraliseret og styret af en regering men snarere af adskillige mægtige interessegrupper.
Men loven i USA om netneutralitet har alligevel været ekstrem vigtigt både for demokratiet og det frie Internet, ikke fordi den beskytter mod censur (det gør den ikke) men fordi den sikrer lige adgang til Internettet for alle. Det er denne lige adgang som Trump har slået ned på og det er en katastrofe for alle der ønsker en stærk og folkelig demokrati samt et frit Internet. Frit for at være domineret af kommercielle interesser. Nu bliver det sådan at det er udbyderne der bestemme hvor meget båndbredde man kan få for en bestemt tjeneste eller webside. Betaler man mere kan man få højere hastighed. Det vil gå ud over alle ikke-kommercielle tjenester og organisationer som skal nøjes med et langsomt og ustabilt spor medmindre de vil betale for det.
Det er også en slags censur hvor man fremmer profitinteresser og hæmmer alt der ikke dyrker profit. Indirekte er det også en politisk censur hvor man simpelthen stækker alt som ikke er kommerciel mainstream. Da vores Internet stort set er US ejet kommer vi alle til at føle det men det vil gå langsomt og skjult, og denne proces har længe været i gang. Censuren starter allerede med søgemaskinerne hvor fx. Google bestemmer hvad vi må finde og hvad ikke og på den måde har Google ikke kun en u-demokratisk eksekutiv magt men også en enorm indflydelse på hvordan vi kommer til at opleve verden og den mening vi danner os om verden.

Men EU er heller ikke bedre. Her prøver kommissionen at banke en "link tax" igennem EU parlamentet.
Se her: https://savethelink.org/eu

Skaden er allerede sket og det frie Internet bliver umulig at genoprette uden en større ompløjning af det globale politiske landskab.

"Det er ikke den samme slags censur som man finder i Kina eller Iran, den er langt mere subtil - og effektiv. V"

Det postulat vil jeg da gerne have eksempler på fra dagens Danmark.

Bettina Jensen

Den omfattende diskussion af Trump's person skaber i mange tilfælde en forestilling om at tiden før Trump var bedre - men for det første er dette tvivlsomt ... og for det andet lader forholdet sig næppe måle. Vi skal dog skrive os bag ørerne at Obama var præsident, mens USA øgede sit antal af ulovlige krige på kloden og samtidig øgede uligheden og overvågningen i eget land - og Hillary Clinton demonstrerede bl.a. i tilknytning til NATO's statskup i Libyen en aldeles forskuet kynisme. Forskellen på Trump og rækken af mange foregående præsidenter at Trump demonstrerer en sociopatisk (dvs. meget socialt synligt/mærkbart forstyrret) attitude, hvor de andre demonstrerede en psykopatisk (dvs. en socialt ofte usynligt/umærkeligt forstyrret) attitude.

Og når ovenstående er skrevet, så er det også værd at huske på at det aldrig er én præsident, som bestemmer udviklingen i et land (og slet ikke i USA); det er de eksisterende magtstrukturer, som bestemmer og retningsgiver udviklingen. Også af dén årsag er den megen fokus på Trump's, og for så vidt også samtlige andres, (privat)person forarmende for vort folkelige oplysningsniveau.