International kommentar

Trumps villige medskyldige

Den republikanske elite og dens støtter blandt USA’s rigeste har muligvis private skrupler ved at støtte en præsident, der truer demokratiet. Men så længe, de kan bruge ham til at styrke deres egen magt og interesser, vakler de ikke
Trump brugte populistisk retorik i sin kampagne til at oppiske folkeligt nag imod de veluddannede storbyeliter, herunder imod kapitalisterne på Wall Street. Og han lefler fortsat for de samme følelser hos de kortuddannede hvide racister og andre, som føler sig ladt i stikken af den moderne verden og tillægger liberale og upopulære etniske og religiøse minoriteter skylden for deres problemer.

Trump brugte populistisk retorik i sin kampagne til at oppiske folkeligt nag imod de veluddannede storbyeliter, herunder imod kapitalisterne på Wall Street. Og han lefler fortsat for de samme følelser hos de kortuddannede hvide racister og andre, som føler sig ladt i stikken af den moderne verden og tillægger liberale og upopulære etniske og religiøse minoriteter skylden for deres problemer.

Evan Vucci

2. januar 2018

Den 20. februar 1933 blev der afholdt et hemmeligt møde i Hermann Görings palæagtige residens i Berlin. Over 20 af Tysklands førende industriherrer, derblandt Gustav Krupp, Friedrich Flick og Fritz von Opel, lyttede til en tale af Hitler. Han lovede dem, at deres formuer og værdier ville være i sikkerhed under hans styre. Derpå blev de alle enige om at støtte nazistpartiet med to millioner Reichsmark – en enorm sum, der næsten var nok til at betale for hele partiets snarlige valgkamp.

Ved deres samarbejdslinje pådrog de tyske industrifyrster sig en væsentlig medskyld i, at Tyskland fik et kriminelt regime, der gjorde sig skyldig i folkedrab og ødelæggelse af deres land. Deres virksomheder drog tillige store fordele af massivt slavearbejde. Thomas Mann kaldte industrifyrsternes Herrenklub for »elendighedens foregangsmænd«, hvilket dog ikke hindrede Flick og de andre i at gøre nye blomstrende karrierer efter krigen, så såre de havde udstået de milde fængselsdomme, de slap med.

USA’s præsident, Donald Trump, er ikke nazidiktator, selv om nogle af hans tætteste rådgivere beundrer nogle af de tankesæt, der historisk inspirerede til fascisme og nazisme. Ikke desto mindre truer han det demokrati, han skulle forestille at beskytte, med sine stadige udfald mod pressen og retsvæsenets uafhængighed, med sine tilskyndelser til pøbelvold, også fra nynazister, og med sine retweets af antimuslimske, nationalistiske videoer.

Mange af de førende republikanske politikere, som står Trump bi – ja, selv de multimilliardærer, som finansierer republikanernes kampagner – har måske deres private skrupler over for den farligt uberegnelige narcissist i Det Hvide Hus, ganske som medlemmerne af Herrenklub velsagtens foragtede den vulgære opkomling i den latterlige brune uniform.

Men med få undtagelser bliver disse politikere ved med at støtte ham – og af en lignende grund: deres snævre egeninteresse i at klynge sig til magten og tjene flere penge til deres sponsorer.

Klasseforræderi

Et slående eksempel på dette er Trumps nye skattelov, der begunstiger Amerikas erhvervsliv og rigeste på bekostning af de fattigste og mest sårbare. Ifølge Kongressens budgetkontor vil også USA’s økonomiske sundhedstilstand lide et knæk med anslået yderligere 1.214 milliarder dollars føjet til det nationale underskud frem til 2027.

Blandt Trumps mange vælgere i landdistrikterne i de relativt fattige stater og i Midtvestens rustbæltestater burde denne politik blive set som forræderi. Disse mennesker, som har størst behov for regeringens hjælp til at sikre sundhed og hverdagsøkonomi, må nu betale prisen for den yderligere berigelse af de rigeste.

Der er selvsagt store forskelle mellem USA i dag og 1930’ernes Tyskland. Venstreorienterede tænkere har ofte hævdet, at fascismen var kapitalismens sidste stadium, men faktum er, at nationalsocialisme og fascisme ikke var den liberale kapitalisme specielt venligt stemt.

Ej heller var nazisme og fascisme primært indrettet på at tilgodese et oligarki. Big business trivedes ganske vist fint under begge systemer, især de koncerner, som tjente på minedrift og militær oprustning. Men bortset fra forfulgte minoriteter og dissidenter drog mange almindelige mennesker stor nytte af regeringsprogrammer (for slet ikke at tale om af plyndringerne af besatte lande).

De industriherrer, som samlede sig om Hitler og Göring i 1933, blev underkøbt af et morderisk gangsterregime. Det samme var tilfældet for det tyske officerskorps. Dette var ikke kapitalismens sidste stadie. Hitler brugte i stedet kapitalisterne til at fremme sine dystre mål.

Hvem bruger hvem?

Situationen i USA under Donald Trump er en ganske anden. Trump brugte populistisk retorik i sin kampagne til at oppiske folkeligt nag imod de veluddannede storbyeliter, herunder imod kapitalisterne på Wall Street. Og han lefler fortsat for de samme følelser hos de kortuddannede hvide racister og andre, som føler sig ladt i stikken af den moderne verden og tillægger liberale og upopulære etniske og religiøse minoriteter skylden for deres problemer.

Men det står ikke ganske klart, hvem der bruger hvem i Trumps verden. I deres besættelse af lave skatter for personer og virksomheder og i deres foragt over for organiseret arbejdskraft og forbundsregeringen ser de rige donorer såsom brødrene Charles og David Koch, casinomagnaten Sheldon Adelson osv. ud til at manipulere med Trump snarere end omvendt. I den forstand repræsenterer de, ganske som Krupp og Opel før dem, en type kapitalisme, der er befriet fra alle moralske tøjler. Dette begyndte længe, før Trump dukkede op på scenen. Denne proces går mindst tilbage til Reagan-æraens supply side-skattelettelser og deregulering.

På kort sigt vil velstandens og de store koncerners USA sikkert klare sig strålende. Aktiemarkedet vil sikkert opleve fremgange på kort sigt. Men på længere sigt, med truende budgetunderskud, opsagte internationale handelsaftaler og totalt inadækvate investeringer i vital infrastruktur, uddannelse og sygesikring, kan udviklingen gå helt skævt. At understøtte en præsident, som så åbenlyst er en fare for demokratiet for at opnå umiddelbare økonomiske gevinster er at handle upatriotisk og moralsk forkasteligt. Og giver heller ikke den store økonomiske mening.

© Project Syndicate og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det næste spørgsmål er, hvorfor politik er degenereret på denne måde, og om vi de facto har demokrati, når ingen mere taler de elendiges sag, og de elendige selv er til fals for løgne og del-og-hersk politik på et uoplyst og uuddannet grundlag.

Kim Folke Knudsen

Donald Trump varetager hans egen sociale klasses interesser intet andet. At sætte en mangemillionær til at være talsmand for de fattige hvide ( ikke sorte ikke hispanics ), svarer til at sætte ræven til at vogte gæs. Donald Trump første Nytårstale gik ud på at svine landet Pakistan til med kravet om at nu skulle USA støtte til landet lægges om. Vi venter med spænding på, om USA militære eksport af våben til Pakistan ophører ? Ikke antydningen af Et Godt Nytår var der over Præsidentens Nytårs Tweet kun nye destruktive udfald mod alle mulige fjender, som Præsidenten ser sig omgivet af. Der er 3 år til Næste Præsident valg. Må USA komme til besindelse igen ved næste valg. Det republikanske parti har ansvaret for denne eledighed udi Præsidentiel opførsel og manglende globalt lederskab.

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Eva Schwanenflügel. Ja fin kommentar fra din side: "Money talks deraf valget". Lige en tilføjelse valgdistrikternes indbyrdes størrelse. Her kan et dygtigt parti indrette sine valgkredse, så du stemmeoptimerer. Hillary Clinton fik flere stemmer i USA end Donald Trump ved Præsidentvalget i November måned 2016. Donald Trump vandt valget på grund af enkeltmandskredsenes indretning. Udemokratisk ja men hvorfor afskaffer amerikanerne så ikke dette valgsystem ? Herhjemme i Danmark: Hvad kan vi gøre for at danske partier ikke udvikler sig til økonomisk styrede koncerner uden medlemsdemokrati og finansieret af ? Først de gode forslag fra Enhedslisten. Offentlighed om alle donationer til politiske partier, pligt til at indberette revisionspåtegnede regnskaber med noter. Jeg har ikke noget imod, at erhvervsfolk eller andre ønsker at donere beløb til de politiske partier. Men det skal ske i åbenhed, så vælgerne ved hvad de stemmer på ved næste valg.