Kommentar

Uddannelse er godt – og dobbeltuddannelse er dobbelt så godt

At unge først tager en gymnasial- og siden en erhvervsuddannelse kan både være en gevinst for den enkelte og for samfundet. Men sådan ser Finansministeriet ikke på det. Her opfatter man blot uddannelse som en udgift – ikke en værdi
20. januar 2018

Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, mens færre skal vælge gymnasiet. Det er et mantra, der efterhånden har fået sandhedsstatus i dansk (uddannelses-)politik.

Men den nødvendighed, det udtrykker, er ikke de unges eller samfundets. Nødvendigheden er udelukkende Finansministeriets. Og det er hverken til gavn for de unge eller for samfundet, men derimod kun for selvsamme ministerium, hvis enøjede forestilling om verden har massive konsekvenser for vores uddannelser, vores ungdom og vores samfund.

Desværre er mantraet et pejlemærke for regeringen, når den laver politik. Erhvervsuddannelsesreformen handlede mindre om at gøre erhvervsskolerne gode, men mere om at gøre dem ’attraktive’. Gymnasiereformen handlede mindre om at forbedre gymnasiet, men mere om at udelukke 10 procent af dets elever ved at indføre et vidtgående, og i øvrigt socialt skævt, karakterkrav. Alt sammen i kraft af regeringens ambition om, at 30 procent af unge skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Og det er denne ambition, der er problemet, fordi den vil diktere, at valget skal ske umiddelbart efter folkeskolen. Og det er udelukkende af den grund, at det i Finansministeriets øjne er tåbeligt, omkostningsfuldt og unødvendigt, hvis man som ung gerne vil slå et smut forbi gymnasiet først.

Men hvorfor skulle der egentlig være noget galt i at tage en gymnasial uddannelse først for derefter at tage en erhvervsuddannelse?

Et tidligt valg

For den enkelte unge kan valget af gymnasiet give god mening.

Som 15-årig er man måske ikke klar til at vælge en erhvervsuddannelse – og dermed et erhverv. En levevej. Måske er man ikke klar til at bytte de jævnaldrende kammerater i klasseværelset ud med mesters skurvogn. Eller måske vil man blot gerne lære endnu mere – om litteratur, klimaforandringer og vores demokrati.

De unges valg af gymnasiet giver ikke kun mening for dem selv, mens også for samfundet. Den dannelsesrejse, man som ung gennemgår i gymnasiet, er nemlig et plus for det samfund, der ønsker at være demokratisk. Noget, der i disse Trump-tider må fremstå indlysende.

Selv med de langsigtede, økonomiske briller på er den basale evne til at forstå og forholde sig til alt fra tekster til samfundet, som man får i gymnasiet, uvurderlig i et globaliseret samfund, der konstant er i forandring. Og dertil kommer for eksempel også udvidede engelskkundskaber, som nok heller ikke just er et minus.

Medmindre man altså lader det være op til Finansministeriets regnemodeller at definere, hvad der er værdifuldt for vores samfund. Her er uddannelse nemlig blot en udgift, noget negativt – og på den måde bliver den såkaldte ’dobbeltuddannelse’ dobbelt så slem.

Men virkeligheden uden for Finansministeriet ser anderledes ud.

Her er dobbeltuddannelse ikke et problem, snarere tværtimod. Det er dobbelt så godt. Som Humboldt skulle have sagt, så er det nemlig lige så godt for håndværkeren at lære latin, som det for akademikerne er at lære at bruge en hammer.

Det glemmer politikerne desværre i deres iver efter at effektivisere samfundet og forsøge at skabe vækst. Og derfor opstår kravet om, at 30 procent skal vælge en erhvervsuddannelse i umiddelbar forlængelse af folkeskolen. Fordi det er simpel ressourceoptimering. Problemet er, at det er os unge, der gøres til ressourcen. Til en vare, der blot skal produceres, forarbejdes og klargøres til salg. Hurtigst og billigst muligt.

Underlagt økonomisk rationale

Og det er derfor, at både undervisningsminister Merete Riisager (LA) og uddannelsesminister Søren Pind (V) afviser ideen om at vejlede studenterne i retning også af erhvervsuddannelserne. Ud fra et ønske om, at de unges valg af uddannelse skal være så målrettet som muligt, så effektivt som muligt, så vi undgår at spilde tid og (dermed) penge.

Af den grund har politikerne (bl.a.) indført karakterkrav til gymnasiet, lavet et uddannelsesloft, indført ’karrierelæring’ i gymnasiet og gjort HF ’nyt og moderne’. På lægmandssprog: målrettet uddannelsen på de mellemlange videregående uddannelser og fjernet adgangen til universitetet. Simpelthen fordi uddannelsespolitikken er blevet underlagt et økonomisk rationale om effektivitet. Fordi selve præmissen for uddannelse er blevet økonomisk. Fordi vores uddannelsespolitik er reduceret til økonomisk politik.

Ud over de massive konsekvenser det har for uddannelserne i sig selv, fører det til mindre valgfrihed og ungdom til de unge. Og måske endnu vigtigere: til et langt mere stratificeret samfund, hvor skellet mellem dem, der arbejder, og dem, der tænker, er større – og i øvrigt opstår tidligere i livet. Til et samfund, hvor vi vidensmæssigt ikke må træde hinanden over tæerne, hvor man som enkelt individ kun må og skal kunne det, man absolut behøver for at udføre din funktion for samfundet.

Og så tilbage til udfordringen med for få elever på erhvervsuddannelserne: Hvis vi vil løse den, må det ske igennem en politik på de unges præmisser – ikke på Finansministeriets. For det er ikke de unge, der skal indrette sig efter samfundet, men derimod samfundet, der skal indrettes efter de unge.

Jens Philip Yazdani er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Jonathan Larsen
  • Katrine Damm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Margit Tang
Alvin Jensen, Jonathan Larsen, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Margit Tang anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Pedersen

Samfundet har brug for at alle borgere er vel uddannet og har forståelse for historie, sprog og samfundsopbygning for, at de kan være "gode" borgere i et velfungerende demokrati. Hvis ikke borgerne er vel uddannet, så har populister på begge fløje for let spil.
Om denne dannelse skal ske på gymminastiet eller på erhvervsskolerne er svært at sige. Et karakterkrav som det indførte tjener vel også som beskyttelse for de personer, der trods ønsker om en gymminasial uddannelse ikke vil have evnerne til høste udbyttet af uddannelsen.

Jeg er dog stor tilhænger af muligheden for dobbelt uddannelse, da det lige nu er det eneste sted, hvor en indførelse i almene samfundsforhold er muligt.

Eva Schwanenflügel, Henrik Rasmussen, Steffen Gliese og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Jonathan Larsen

Krav, krav og atter krav. Måske det var på tide at kigge med nogle andre briller?. Selvom en person går ud med et dårligt karaktergennemsnit, går personen stadig ud med en større viden om vores samfund og det globale samfund. Det gør vedkommende klogere og bedre rustede når han/hun tager det næste karrierevalg. Hellere to uddannelser i stedet for ingen uddannelse.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Flemming Berger og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det indsnævrede fokus på arbejdsudbuddet dikterer uddannelsesniveauet i samfundet ifølge de etablerede partier med Venstre i spidsen. Det handler ikke mere om almen dannelse og forståelse for vort samfund og dets opbygning, men om kolde tal i Finansministeriet.
Erhvervslivet skal tilgodeses på bekostning af de unge mennesker, der ofte er i vildrede med hvilken vej de vil rejse imod på et alt for tidligt tidspunkt.
Der skal ikke længere være tid til eftertanke eller refleksion.
Paradoksalt nok er mange folketingspolitikere aldrig blevet færdige med nogen form for uddannelse, eller har begået sig på arbejdsmarkedet iøvrigt. Det mest famøse eksempel er vel Joachim B. Olsen, som var subsidieret hele vejen igennem sin kuglestøder-karriere, og nu laver hetz mod arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere.
Hvis ikke vi vil have et nyt uuddannet proletariat, skal vi satse på gymnasier og HF.

Alvin Jensen, Jonathan Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

"For det er ikke de unge, der skal indrette sig efter samfundet, men derimod samfundet, der skal indrettes efter de unge."

Ahh.. skal vi nu ikke liiiige. Det lugter efter min mening rigtigt meget af at ungdommen vil have lov at leve deres totalt egoistiske liv uden hensyntagen til det samfund vi lever i. Det gennemsyrer efterhånden alle dele af samfundet. Mig mig mig og atter mig. Når de unge bliver gamle nok til at kunne overskue den rigtige måde at ændre samfundet på så skal de være velkomne. Men indtil da bør i unge måske se lidt indad og se hvordan i bedst kan forme jeres eget liv og uddannelse så i får det så godt som muligt indenfor de rammer samfundet PT har.

Der er blevet lagt loft på antallet af uddannelser fordi det er blevet moderne bare at kaste sig over en udddannelse og se om "skoen passer". Det har jo indtil nu altid været muligt bare at springe fra og så prøve noget andet. Jeg tror det er meget sundt at der nu skal tænkes over det før der vælges uddannelse. Det er jo stadig muligt at gå i gang med en "gren" af en uddannelse uden at lægge sig 100% fast på en given karriere. Men det er klart, at det er nødvendigt at tage en beslutning om, om man vil svinge et stykke værktøj i sin fremtidige karriere eller arbejde mere akademisk. Men det er vel også muligt for langt de fleste?

Det er en gammel socialdemokratisk kongstanke, at alle arbejderbørnene skal have en stor uddannelse med en stor løn og en stor pension. Så lader vi kineserne og inderne om at producere vore forbrugsvarer med deres små billigere hænder.

Derfor har vi i dag en arbejdsstyrke, hvor den største kreativitet findes i professionstitlen. Hvis vi skal restaurere værdierne i vores velfærdssystem, må vi prioritere de værdiskabende uddannelser højere end den hobby- og lobby-orienterede uddannelse og forskning, som er normen i dag. Klassekampen er stadig aktuel, blot med nye aktører som rig og fattig. Det har nemlig vist sig, vi selv er nødt til at tage del i produktionen af vor eget forbrug og velfærd.