Læserbrev

​​​​​​​Udflytninger kan skabe loyalitetskonflikter

Debat
25. januar 2018

Hver eneste udflytning har sine egne problemer. Nogle enkelte af udflytningsplanerne er blevet demokratisk vurderet i Folketinget, men de fleste er administrative beslutninger, hvor bevæggrundene gemmer sig i det dunkle.

Af uransagelige grunde skulle Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) flyttes til Aarhus i den første bølge. »Et respekteret udenrigspolitisk analyseinstitut smadres på denne måde,« skriver Kaare R. Skou i en kritisk bog om Lars Løkkes (V) første 520 dage.

Men meget imod regeringens ønske blev DIIS, hvor den var, efter voldsomme protester, hvor Folketinget greb ind. Det kom efterfølgende frem, at 98 procent af DIIS’ samarbejdspartnere og brugere bor i hovedstadsområdet. Det ville have givet en unødig ekstra rejsebyrde og arbejdsbyrde at flytte DIIS, konkluderede man i Folketinget. Det havde Regeringen vidst, hvis de havde analyseret virksomhedens arbejdsgange.

Hvis regeringen var kommet igennem med flytningen, var virksomheden blevet sat i stå, og det ville havde taget flere år, inden de var kommet nogenlunde på fode. Alt arbejdet ville i fremtiden være tungere og meget mere besværligt på grund af den nye placering.

Skou mener, at det måske også var meningen at stække DIIS. »Instituttet, der blandt andet beskæftiger sig med menneskerettigheder, havde længe været på Dansk Folkepartis dødsliste, og Venstre er heller ikke begejstret for forskere og eksperter, der jævnligt taler partiets linje imod i forskningsrapporter og på TV. Hvis det gennem en flytning kan pacificeres for en periode, er meget vundet,« skriver Kaare R. Skou.

Flytningerne fik dermed et ekstra formål, men det efterlod folketingsmedlemmer, der er valgt i Aarhus storkreds i en loyalitetskonflikt. Aarhus kommune og Universitet ville ellers gerne have taget imod de statslige arbejdspladser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her