Læsetid 3 min.

Hvor uforudsigeligt, afsindigt og primitivt kan Trump opføre sig uden at blive afsat?

Kan man virkelig opføre sig så skandaløst, uciviliseret, uregerligt og uforudsigeligt som Donald Trump uden at blive afsat som amerikansk præsident? En kendt Harvardprofessor har undersøgt forfatningen og svaret er ... ja
Kan man virkelig opføre sig så skandaløst, uciviliseret, uregerligt og uforudsigeligt som Donald Trump uden at blive afsat som amerikansk præsident? En kendt Harvardprofessor har undersøgt forfatningen og svaret er ... ja

Evan Vucci

6. januar 2018

Det fremstår som en undergravelse af den amerikanske civilisation, at Donald Trump er præsident i USA. Hans adfærd er så primitiv, at det er kollektivt pinligt og globalt uhyggeligt farligt.

Som da Trump tirsdag morgen skrev på Twitter:

»Nordkoreas leder Kim Jong Un har lige erklæret, at ’knappen til atomvåben står på hans bord til enhver tid.’ Vil nogen fra dette nedbrudte og hungersramte land informere ham om, at jeg også har en Knap til atomvåben, men den er meget større og meget mere kraftfuld end hans, og min Knap virker«.

Trump anerkender ikke den faktuelle virkelighed som facitliste, og han angriber dommere og pressen. Præsidenten mobber, sviner og diskriminerer. En dansk idrætsforening ville skille sig af med sin leder, hvis han opførte sig som den amerikanske præsident. Da han i denne uge blev konfronteret med afslørende udtalelser fra sin forhenværende strateg Steve Bannon, svarede Trump, at Bannon ikke alene mistede sit job, da han blev fyret. Han mistede også forstanden.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Espen Bøgh
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Aagaard
Katrine Damm, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Trump er ikke enestående

Trumps legitime muligheder svarer til dem de stemmeafgivende medborgere i USA har givet ham, så længe han holder sig inden for loven.

Jeg anser Trump for et meget uheldigt valg, men jeg føler mig forpligtet til at nævne, at der siden 2. verdenskrig har været en række præsidenter i USA, som har optrådt ligeså ufornuftigt eller truende som Trump. Der har tidligere været uvidende præsidenter.

Det nye synes primært at være, at man ikke kan skjule præsidentens utilstrækkelighed. Trump sender sine uforbeholdne meninger ud til hele verdenen. En mulighed som de sociale medier har givet ham og han som udnytter præcist, som det passer ham. Det er ikke ulovligt, men i verdensperspektiv er det ganske udfordrende.

Det store spørgsmål er, om den amerikanske præsident Trump genvælges om 4 år!

Bina Aylen Seff

Er du uenig , eller er du vred over, at der er nogen, som er uenig med dig? Vi har jo ytringsfrihed - også for journalister ;-) Jeg finder denne artikel meget relevant, eftersom USA er et land med en stor indflydelse på "de forhold", som "påvirker ude i samfundet". Et atommissil kan meget hurtigt nå Europa!

Kurt Loftkjær

The 25.th Amendmen

Læs om baggrund og funktion:

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Twenty-fifth_Amendment_to_the_United_Sta...

Trumps største risiko for at måtte forlade embedet synes for tiden nok at være "Russiangate". Her synes at være så principper på spil, at begge partier måske kan blive enige nok til at afsætte præsidenten, hvis Mullers undersøgelser fører til klare beviser. Vi må afvente en endelig konklusion.

Jeg vurderer at Trump ikke holder perioden ud, måske ingen gang år 2018.
3 scenarier: 1: Han går selv, for det var slet ikke nær så skægt og nemt, at være præsident, som han troede.
2: Russiagate, Kabinettet eller kongressen vil fælde ham.
3: Han skvatter over sine egne ben, slår hovedet i kantstenen og afgår ved døden - ulykker sker jo indimellem.
Både gigten i mit venstre knæ og logik siger mig dette.
( Og håb naturligvis )