Europa er gået i moralsk panik over anslået 50 millioner såkaldte irregulære migranter, som ikke har indrejsetilladelse, eller som bliver i et land, efter deres opholdstilladelse udløber. Vi har samtidig glemt, at vi er forpligtede af menneskerettighederne til at behandle dem værdigt og sikre, at de ikke udsættes for fare, overgreb eller tortur.
Europa er i vildrede over, hvordan man på den ene side skal sikre hensynet til økonomi, sammenhængskraft og frygt for højrepopulisme, og på den anden side opretholde det værdikompas, der har guidet Europa siden Anden Verdenskrig. Resultatet er en politik over for irregulære migranter, der ofte fører til, at de enten drukner eller låses inde i libyske detentionscentre, hvorfra de kan sælges videre af slavehandlere.
Ganske vist kom der fine signaler fra det nyligt overståede topmøde mellem EU og Afrika om at evakuere migranter fra umenneskelige forhold i Libyen og pæne ord om at bekæmpe grundårsagerne til migration. Men det ændrer ikke på, at man – forhåbentlig, fordi man ikke forstår migration fyldestgørende – insisterer på, at løsningen på irregulær migration er at lukke Europa hermetisk af og oprette såkaldte asyl-hotspots i Nordafrika og langs migrantruterne i bl.a. Niger og Sudan.
En brøkdel får asyl
Kun en brøkdel af de irregulære migranter, der i dag når til Europa, får asyl. Alligevel tager mange – med livet som indsats – turen over Middelhavet.
Det gør de ikke for at få beskyttelse, men for at få muligheder. Derfor søger mange under myndighedernes radar for at finde arbejde i den sorte økonomi, for eksempel i italienske frugtplantager. Her er de overladt til mafiaen eller andre skruppelløse arbejdsgivere, der byder dem minimal løn og kummerlige arbejdsvilkår. Det gør dem ekstremt sårbare over for overgreb, men giver dem samtidig mulighed for at sende penge tilbage til deres familier i hjemlandet (remitter).
Vores viden om remitter viser to ting: For det første, at migranter rejser af sted for at forbedre ikke kun deres egen, men også deres familiers situation. Ellers ville de ikke sende penge hjem. For det andet, at værdien af disse pengeoverførsler i mange udviklingslande langt overstiger værdien af den officielle udviklingsbistand.
Det viser, hvor svært det er dels at lukke ’Fort Europa’, dels at lave hjemsendelsesaftaler. Den nigerianske regering har sikkert lyttet tålmodigt til integrationsminister Inger Støjberg (V), da hun var i Abudja for at snakke hjemsendelse af afviste asylansøgere; men jeg tvivler på, at der er villighed til at gøre noget, før regnestykket også giver mening for Nigeria.
Fordi remitter er så vigtige, vil irregulære migranter ikke søge asyl, og deres regeringer vil ikke forsøge at forhindre dem i at rejse. Afskrækkende retorik og trusler om tilbagesendelse vil være stort set virkningsløse.
Forvirrede politikere
Alligevel er det den politik, der foreslås. Og det viser med al tydelighed den forvirring, der hersker blandt politikere og meningsdannere. Man forveksler migranter med flygtninge og tror, at hurtig og nem asylbehandling er svaret. Man tror, at hvis man kan vende båden, er problemet løst. Det illustrerer ikke kun manglende forståelse for migrationens logik, men også uvidenhed om international flygtningepolitik.
Lad os kort tage flygtningene, inden vi vender tilbage til de migranter, det handler om. Der er allerede i dag mulighed for at søge beskyttelse gennem kvoteflygtningesystemet, hvis man er flygtning. Problemet er blot, at det system er brudt sammen – blandt andet med Danmarks hjælp. Derfor har flygtninge, der opholder sig i kronisk overfyldte og underfinansierede lejre i nærområderne, ingen udsigt til at skabe sig en fremtid – hverken i lejrene eller i et tredjeland. Der er intet håb.
Derfor ser vi de blandede strømme af flygtninge og migranter. De flygtninge, man vil nå med et asyl-hotspot, kunne man nå i dag, hvis man tog kvotesystemet alvorligt. Det gør man ikke. Kun hvis man indfanger migranter og låser dem inde på ubestemt tid, vil man i den nuværende situation effektivt kunne forhindre dem i at søge mod Europa.
Der er sådan set intet at sige til, at Europa er gået i moralsk panik. Det er blot sørgeligt, at man søger svar i symbolpolitik og uholdbare løsninger, som forstærker den nuværende krise.
Ud af krisen
Tilbage til migranterne. En holdbar vej ud af krisen og den moralske panik kan ikke findes i Libyen eller Nordafrika. Hvad der sker der, er blot det sidste led i en kæde af hændelser, der starter med usle levevilkår og ringe fremtidsudsigter mange andre steder. Det ender alt for ofte i druknedød, slaveri eller forliste skæbner. Når først mennesker ankommer i Nordafrika, er det for sent. Når de begiver sig ud på Middelhavet, er deres skæbne beseglet.
Vejen ud af den moralske panik går via menneskerettigheder og accept af, at alle mennesker er lige meget værd – og har ret til et værdigt liv. Jeg foreslår tre trin:
For det første skal man sikre, at det humanitære system får den fornødne finansiering, og at alle lande bakker op om kvotesystemet. Indtil det sker, vil vi se spontane asylansøgere blande sig med migranter i forsøget på at komme til Europa. Og det eneste alternativ, vi har i dag, er aftaler med tvivlsomme regimer, der bidrager til overtrædelser af menneskerettigheder. Det giver måske indenrigspolitisk gevinst, men skader Europas indflydelse på verden og ødelægger vores moralske kompas.
For det andet skal udviklingslandenes afhængighed af remitter tages alvorligt. Man skal finde måder at sikre de eksisterende remitter – måske gennem tildeling af midlertidigt, lovligt ophold til de migranter, der allerede er i Europa, samtidig med at man skaber lovlige veje for mennesker til at arbejde og studere i Europa. Derved kan man ændre migrationsregnestykket for både den enkelte migrant og oprindelseslandene, samtidig med at vi kan gøre op med umenneskelige arbejdsforhold og sort økonomi. Det er kontroversielt, for det rejser en debat om social dumping og behovene på arbejdsmarkedet. Men ægte lederskab handler om at tage de svære debatter og tage alle variable med i sit regnestykke.
Endelig skal vi investere endnu mere, end vi allerede gør, i at skabe økonomisk udvikling og muligheder for, at mennesker kan leve et rigt og værdigt liv i deres hjemlande. Det kræver massive investeringer i økonomisk, social og politisk udvikling. Regeringens udviklingspolitiske engagement og EU’s forslag om en investeringspakke til Afrika er vigtige første skridt; men vi skal op i et helt andet gear. Alle, der interesserer sig for migration, bør nærlæse den tyske regerings forslag om en decideret ’Marshallplan’ for Afrika, der handler om at skabe økonomiske muligheder i samfund, hvor også fattige har en stemme.
Hvis vi skal løse migrantkrisen, skal nye ideer og flere penge på bordet. Og ikke mindst skal der lederskab til. Et lederskab, der ikke er bange for menneskerettighederne. Et anstændigt lederskab, der tænker langsigtet. Et lederskab, der tager afsæt i menneskers værdighed frem for frygt.
Birgitte Qvist-Sørensen er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Udmærket analyse. Mht løsningsmuligheder, er det især omfordeling, der er helt central. Den rige verden er simpelthen nødt til at investere massivt i den fattige ditto. Partnerdskabsmodellen er vejen frem. Lad FN sanktionere 1-til-1 partnerskaber mellem verdens 50 rigeste- henholdsvis 50 fattigste lande for at skabe fokus, folkelig forståelse og solidaritet.
Birgitte Qvist-Sørensen med al respekt for dit arbejde, er det skrevne himmelråbende naivt.
Forvirring, der hersker blandt politikere og meningsdannere.
Europa er gået i moralsk panik.
Politikere har hele embedsapparatet og alle forskere til deres rådighed, vores politikere er fuldt og helt oplyste om den sande sammenhæng, samt årsag og konsekvens.
Fakta:
"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.information.dk/indland/2015/12/stort-flertal-folketinget-bak...
COP 23
»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,« lyder budskabet fra forskerne bag det såkaldte Global Carbon Budget.
Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...
"Ifølge FN vil havstigninger, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget for millioner af mennesker og skabe omkring 200 millioner nye klimaflygtninge inden 2050. Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge fra Alaska til Stillehavsøerne.
Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...
Syndebuk politik.
Folketinget ønsker forøget forbrugsdrevet økonomisk vækst, det kan ikke lade sig gøre uden forøget CO2 udledning, som skaber flere krigs/klimaflygtninge og de må ikke komme til Danmark.
Der er ikke nogen logik i Folketinget og de folkevalgtes politik.
6 July 2017
"Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."
John Dalhuisen, Amnesty International
Link: https://www.amnesty.org/en/press-releases/2017/07/central-mediterranean-...
Der er ingen plan, det er pointen, men hvorfor er der ingen plan?
Politikerne er overhoved ikke problemet, politikere er ligegyldige marionetter uden nogen reel indflydelse, det er magthaverne der er problemet.
"200 mennesker forvalter med deres respektive firmaer omkring 47 billioner dollar svarende til 60 procent af verdens samlede BNP."
Link: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2017/02/taler-saa-kapitalis...
Vi gør ALLE en bjørnetjeneste hvis det hele bindes op på moral og humanisme i en amoralsk verden der er styret af kortsigtede profithensyn - ALLE dårlige kræfter skal tvinges til at betale for omstilling,klimasikring,uddannelse og beskæftigelse i den tredje verden inden det allerede nu er for sent. Moralske pegefingre har altid været "fingeren" fra de rige til de fattige.
Det faktum som fuldstændig forbigår Folkekirkens Nødhjælps generalsekretærs næse, og som ødelægger sammes analyse, er den eksplosive befolkningstilvækst i Afrika. Afrikas befolkning vil blive 10 dobblet i 100 års-perioden 1950-2050. Sagt på en anden måde, så vil der vil bo lige så mange i Afrika i 2050 som der boede i HELE verden i 1950, da konventionerne blev underskrevet.
Vi kan ikke bare tilbyde alle verdens kommende irregulære migranter et job i Europa ud af godhed. Det er komplet urealistisk. Vil generalsekretæreren afstå sit eget job? Hun burde.
Martin Lund
Det er dyrt, at være fattig det kræver, mange hårdt arbejdende børn, at betal de rige for såsæd, så alle kan spise igen.
Betal rimelige priser, for de fattiges arbejde, det er noget svineri, at hylde imperialisme.
Fattigdom er lønsomt, men fattige vil ingen se, betræde de bonede gulve i EU.
Skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type der er tale om, er lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.
How global tax evasion keeps poor countries poor:
"3.489.000.000.000 kroner - mindst - blev flyttet til skattely på et enkelt år
Ny undersøgelse viser, at USA’s multinationale virksomheder lod en fjerdedel af deres overskud forsvinde i skattely."
Link: http://politiken.dk/oekonomi/art5598420/3.489.000.000.000-kroner-mindst-...å-et-enkelt-år
Der har været gjort flere forsøg på regulering af den kapitalistiske vildfarelses, først en CO2 afgift regulering af økonomisk forbrugsdrevet vækst i 1920’erne, en afgift lagt på den enkelte vare for afbrænding af kul, olie og gas, men det blev opgivet.
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Carbon_price
Alle senere forsøg på effektiv regulering af kapitalisme, er ligeledes blevet opgivet, nu senest i rækken FNs klimamål i Paris-aftalen.
Der er derfor tilsyneladende fortsat, den dag i dag, kun en vej ud af politisk undertrygelse og løgne, en trist nedtælling med indbygget udløbsdato i form af menneskeskabte klimaforandringer.
Befolkningstilvækst og fattigdom er to alen af et stykke.
"The World has reached Peak Number of Children!
World population continues to grow, but the number of children in the world has now reached its peak.
In 1960 we were 1 billion children below 15 years of age and we were 35% of the world population.
Now there are 1,9 billion children in the world, but they are but 27% of world population.
In 2050 there will still be an estimated 1.9 billion kids, but they will be only 20% of world population.
The reason, 40% of world population has less than 2 children per women and thus compensationg for the 18% that get more than 3 children per women."
Link:
http://esa.un.org/unpd/wpp/publications/files/key_findings_wpp_2015.pdf
http://esa.un.org/unpd/wpp/unpp/p2k0data.asp
Fotoet får mig til at tænke på slaveriet, der blev afskaffet ved lov. Hvad er det for en effektiv overstatslig lovgivning der mangler og har den noget med fødselskontrol at gøre? Når én procent ejer det hele og verdens befolkning fordobles hvert 40 år, er vi på vej mod udslettelse af menneskeheden, intet mindre. De sorte, vi ser på billedet, er bare fortroppen.
Søren Kristensen
Slaveri ligger dybt i kapitalismens kultur.
Puerto Rico er en humanitær katestrofe efter orkanen Irma og Katrina, Puerto Rico er en amerikansk stat, hvor statsoverhoved er Donald Trump.
USA vil ikke genopbygge Puerto Rico, men efterlader Puerto Rico's befolkning i nød, kun de der kan flygte fra Puerto Rico, har en fremtid, hvilket fortæller alt om USA's reelle forhold til de menneskeskabte klimaforandringer og det faktum, at USA ikke tager et globalt ansvar.
Fra link.
"Puerto Rico is a colony in a world where colonies don’t really exist anymore, where the concept is so foreign that no one can properly grasp how perverse it is that a population lives under the farce we call a commonwealth, even when John Oliver teams up with white liberals’ favorite Puerto Rican, Lin-Manuel Miranda, to explain how Puerto Ricans can’t vote for president, how laws were introduced that incentivized corporations to exploit it for profit while exempting them from responsibility, and the Puerto Rican government from any form of recourse in its debt crisis that came to a head this summer."
Link: https://www.gq.com/story/america-never-deserved-puerto-rico
Alt sammen meget rigtigt - men der mangler et par ting.
Der må også gøres en indsats med hensyn til bl a
1) den omfattende korruption og manglen på demokrati
2) de lokale herskeres ligegyldighed over for deres egen befolkning
3) diverse religiøse bestræbelser på at forhindre familieplanlægning m v
4) lige rettigheder for kvinder og mænd
Robert Kroll
"de lokale herskeres ligegyldighed over for deres egen befolkning." Det må være Danmark du hentyder til?
Robert Kroll
Udbytningen af Afrika neokolonialismen, er et gigantisk problem, der har skabt dit punkt 1 og 2.
På guldkysten oplever man kapring af skibe, der sejler med benzin og petrolium, de forædlede råolie produkter, er i høj kurs, benzin og petrolium er en mangelvare i denne del af Afrika, på trods af de enorme lokale råolie forekomster, så stjålet benzin og petrolium, kan derfor let sælges lokalt.
Forædling af råolien sket andre steder og generere, ikke arbejde eller skatteindtægter lokalt.
Der mangler tillid og der mangler regler, der sikre, at skatteindtægterne fra internationale selskabers virke lokalt, fra produktion til eksport, har til formål, at etablere grundlaget for, at lokalsamfundet får sygehuse, skoler og leveforhold der ikke kræver befolkningen får mange børn, regler og tillid er helt nødvendigt, for at sikre finansiering til en bæredygtig omstilling i hele verden.
Neokolonialisme:
“Neokolonialisme, den bestemmende indflydelse, som de gamle kolonimagter udøver over deres tidligere koloniområder. Betegnelsen er især blevet hæftet på de økonomiske forbindelser i form af handelssamkvem, private investeringer eller økonomisk bistand og lån.”
Link:http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_...
"Endelig skal vi investere endnu mere, end vi allerede gør, i at skabe økonomisk udvikling og muligheder for, at mennesker kan leve et rigt og værdigt liv i deres hjemlande. Det kræver massive investeringer i økonomisk, social og politisk udvikling."
Er dette ikke allerede forsøgt? Lyder det ikke lidt som et mantra, som man lærer at gentage, når man er ansat i udviklingsbistandssektoren? Har Birgitte Qvist-Sørensen ikke hørt, at vestlige multinationale virksomheder unddrager sig beskatning i u-lande med et beløb, som svarer til flere gange den samlede u-landsbistand? Har Birgitte Qvist-Sørensen ikke hørt, at spekulation på fødevarebørsen i Chicago presser prisen ned på de fødevarer, som u-landene eksporterer? Har Birgitte Qvist-Sørensen ikke hørt om, hvordan structural adjustment programmes især i slutningen af forrige århundrede ødelagde u-landenes muligheder for at opbygge deres egen produktion og forarbejde deres egne råvarer?
Har Birgitte Qvist-Sørensen ikke hørt om, at med finanskapitalens globalisering er Vestens investeringer i u-landenes banksektor og dermed grænseoverskridende privat spekulation i aktier og obligationer steget kraftigt, og at dette har tvunget u-landene til at ophobe bekostelige reserver i hård valuta (dvs. især amerikanske statsobligationer) for at beskytte landene mod pludselige kapitalbevægelser? Midler som alternativt kunne anvendes til produktive investeringer.
Har Birgitte Qvist-Sørensen ikke hørt om, hvordan EU-landenes højteknologiske fiskerflåde, ødelægger fangstmulighederne for fiskerne i det vestlige Afrika?
Eksemplerne på at den vestlige verden har leveret sit bidrag til at, at u-landene forbliver i rollen som passive modtagere af bistand og som leverandører af billige råvarer som den vestlige verden så kan forarbejde og re-eksportere også til den tredje verden er nærmest legio. Enhver økonom ved, at fortjenesten ligger i forarbejdningsledet - ikke i udvindingsledet - og det vil tage hundrede år med bistand at genopbygge alt det den vestlige verden har ødelagt i den tredje verden - hvis det overhovedet er muligt. Indtil da kan vi diskutere frem og tilbage om, hvordan vi slipper for at betale for vores egen destruktive adfærd.
Rigtig gode tanker Leo. Lad mig tilføje.
Omlæg al udlandsbistand til investeringer i job og virksomheder. En satsning på erhvervsinvesteringer er i virkeligheden den bedste sociale indsats for Afrika. Folkekirkes Nødhjælp og andre danske bistandsorganisationer vil vende sig mod en sådan omlægning med et ramaskrig. Men de har ikke meget at have deres fortørnelse i. 50 års bistandspolitik har ikke hjulpet de fattigste - tværtom. Den har forårsaget hovedsagelig 2 ting:
- At talløst mange korrupte politikere og embedsmænd er blevet milliardærer med pengene indsat i europæiske banker. En rystende stor del af de penge der er røget i raslebøsserne, igennem årtier, står indsat der nu.
-At fødevarehjælp har fået befolkningstallet, i de egne af verden med de dårligste forudsætninger for at kunne brødføde sin egen befolkning, til at eksplodere, og smadret den smule egenproduktion det var i forvejen. Hovedsageligt til landende syd for Sahara hvor kvinderne fik og fortsat får omkring 6 børn i snit.
Der blev sunget “ We are the World” i 1985 til fordel for Etiopien, så der ikke var et øje tørt. Dengang var der 40 millioner, idag over 100 millioner. I Nigeria boede der omkring 80 millioner, og om føje år vil der være flere end der bor i hele USA.
Accept af kvoteflygtninge afholder ikke andre fra at søge asyl eller opholde sig illegalt. Det er en af årsagerne til ønske om pausering eller hel lukning af kvoteflygtninge-ordningen - ordningen omgås i forvejen.
De tiltag, som efterlyses, findes allerede: der ER lovlige veje for mennesker at arbejde og studere i Europa. Forestiller man sig, at hvis man tildeler midlertidig opholdstilladelse til de illegale immigranter, som er her allerede, at disse mennesker så bare tager hjem, når tilladelserne ophører? Som om deres familier/hele lande ikke længere er afhængige af remitter? Naivt.
Hvis man skal give hjælpepakker bør disse følges af krav omkring demokrati, ligestilling, prævention osv., som giver befolkningen reelle muligheder for en bedre fremtid. Alt andet vil være uværdigt.
En god artikel som beskriver drivkraften bag emigration og flugt fra krige og fattigdom. Der er i Europa cirka 742.000.000 indbyggere. I Danmark er vi cirka 5.733.000 indbyggere. Danmarks andel af Europas befolkning udgør 0,8%. Vi får en ny flygtninge og emigrationsbølge på 1.000.000 asylansøgere og mulige asylansøgere til Europa. Tænkt eksempel. En fordeling pr. lande efter befolkningstal uden korrektion for forhistorie og for velstand vil betyde, at Danmark modtager lidt under 7.800 af de 1 mio. til rejsende. Kan det lade sig gøre at integrere og forsørge disse borgere ? Det lyder ikke som et uoverkommeligt tal for et land med Danmarks økonomi. Det vil være cirka 80 asylansøgere på et år for hver kommune. Pointe. Hvis EU løfter i flok, så kan opgaven styres og løses indtil videre. Hvis EU ikke løfter i flok så bliver nogen lande sorteper og der opstår social uro i disse lande over, at landene overbelastes med indvandring og asyltilstrømning. Det er her vi skal starte. Derudover udviklingsbistand og handel med Afrika på lige vilkår, så landene dernede med tiden kan opbygge en økonomi, som gør landene attraktive at leve i. På nuværende tidspunkt meget svært at se realiseret men ikke desto mindre en nødvendighed.
Der er godt nok nogle løse ender i artiklen: Et nyt velfinansieret kvotesystem ville vel kun standse illegal immigration hvis det blev almindeligt kendt, at ethvert forsøg på at søge den gamle form for asyl blev afvist, og samtlige ansøgere blev sendt retur til hjemlandet.
Men samtidig vil han give lovligt ophold til eksisterende illegale migranter. Hvordan spiller det sammen med ovenstående?!
Kim Folke Knudsen
En god artikel som beskriver drivkraften bag emigration er det bestemt ikke og du beskriver ikke EU korrekt, viljen er der til at tjene på fattigdom i EU er der, men ikke til at løse de underliggende udfordringer.
Sålænge verdens ledere abbonnerer på konkurrencesamfundet - hvor privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet, som er naturressourcerne og de offentlige institutioner, er dagens uorden - betyder det, at magten og pengene samles hos de få, den ene procent.
Som administerer deres magt helt og aldeles ude i forhistoriske retarderede tåger og ikke til fordel for helheden. Dette er menneskehedens ulykke, for naturligvis kan problemerne løses, det er kun et spørgsmål om vilje. Nægter man det, har man dømt sig selv retarderet. Man kan håbe, at det tyske forslag om marshallhjælp er en begyndende forståelse herfor.
Randi Christiansen
Har EU og deres traditionelle forbrugsdrevet vækst på olie, gas og kul økonomer og vælgere tabt sutten?
Der vil jeg da mene, da en bæredygtig fremtid ikke kommer ved brandslukning, men alene ved opbygning og begynder tidligst, når vores faktaresistente økonomer og politikere, forholder sig til fakta bl.a. angående økonomisk vækst på energi fra olie, gas og kul afbrænding.
Det er selvsagt helt afgørende at standse migrationen. Der er absolut ingen, der vinder ved en fortsat, ukontrolleret migration - hverken migranter eller landene i Europa. Den nemme, men næppe særlig langtidsholdbare - og under alle omstændigheder amoralske - løsning, er at spærre Europa hermetisk af, altså skabe fort Europa, uden at kere sig om hvad der foregår på den anden side af pigtråden. Det er der jo politikere, som i ramme alvor mener er vejen frem, uanset, at der ikke skal megen analytisk begavelse til at gennemskue den implicitte menneskelige ulykke og de konfliktoptrappende perspektiver.
Europa er nødt til at skærme sig mod en fortsat, stigende og ukontrolleret migration. Men det må nødvendigvis gå hånd i hånd med en ambitiøs og storstilet indsats for at fjerne årsagerne til migration, først og fremmest fattigdom. Ellers risikerer vi at havne i en situation, hvor trykket mod Europas ydre grænser forvandler sig til åben og voldelig konflikt og dermed også et spørgsmål om vores egen sikkerhed.
Tyske politikere har talt om en form for Marshall-hjælp til Afrika. Uanset, at det indikerer et politisk nybrud i forhold til omfang og skala, og en erkendelse af at der nu skal helt andre boller på suppen, er der en oplagt fare for, at vi vil træde ad de samme, gamle stier og på et tidspunkt konstaterer, at milliarder af Euro tilsyneladende er forsvundet ned i et bundløst hul, uden andet resultat end marginale forbedringer af levevilkårene for almindelige afrikanere.
Det giver sig selv, at det er et svært politisk projekt, at overbevise vælgerbefolkningerne i Europa om, at de skal dele deres velfærd med mennesker, der bor flere tusinde kilometer væk. Og det bliver helt umuligt i det øjeblik pengene forsvinder i et ineffektivt, uigennemsigtigt bureaukrati, hvor korruption og almindelig ansvarsforflygtigende slendrian, spænder ben for enhver form for substantielle fremskridt.
Derfor bør nybruddet også indbefatte en helt anden tilgang til relationerne mellem Europa og Afrika. Ja, faktisk forholdet mellem den rige- og den fattige del af verdenen.
Forudsætning nummer ét er, at fremsynede politikere i den rige del af verden formår at vinde folkelig forståelse for – og accept af – at vi er nødt til at omfordele, ikke kun for andres- men også for vores egen skyld. Dernæst er det afgørende, at der bliver leveret, altså at indsatsen skaber gedigne, målbare resultater og at endnu flere mennesker bliver løftet ud af fattigdom.
Den såkaldte partnerskabsmodel kunne være en farbar vej til at skabe gennemsigtighed, fokus og resultater – og dermed også folkelig forståelse og accept. Modellens meget direkte én-til-én relation mellem i-lande og u-lande, kunne berede vejen for et helt afgørende nybrud i forholdet mellem den rige- og den fattige del af verdenen.
René Arestrup
Jeg tvivler ikke på, at du mener det godt, men hvad med den virkelige verden og de udfordringer den byder på.
"Ifølge FN vil havstigninger, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget for millioner af mennesker og skabe omkring 200 millioner ‘nye’ klimaflygtninge inden 2050.
Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge fra Alaska til Stillehavsøerne.
Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...
"Nyt studie viser sammenhæng mellem klimaforandringer og Syriens kaos"
Link:https://globalnyt.dk/content/nyt-studie-viser-sammenhaeng-mellem-klimafo...
The Center for American Progress The Arab Spring and Climate Change.
According to a special case study from last year’s United Nations’ 2011 Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction, of the most vulnerable Syrians dependent on agricultureparticularly in the northeast governorate of Hassakeh (but also in the south) nearly 75 percent suffered total crop failure.
Herders in northeast Syria also lost around 85 percent of their livestock, affecting 1.3 million people.
The human and economic costs of such shortages are enormous.
In 2009 the United Nations and the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies reported that more than 800,000 Syrians had lost their entire livelihood as a result of the droughts.
Link: https://climateandsecurity.org/tag/arab-spring/
Advarslerne har lydt i ethundrede år:
Fortællingen om kapitalisme drevet af den økonomisk forbrugsdrevet vækst, har ikke givet mening siden 1896, da Svante Arrhenius (1859-1927) beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.
Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...
The father of climate change
Link:https://www.theguardian.com/environment/2005/jun/30/climatechange.climat...
Ny forskning afslører politikerne: De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning"
Link: https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politi...
René Arestrup
Det kræver tillid, hvis man skal foretage investeringer og det forudsætter, at man forholder sig til fakta, hvilket betyder en ekstrem bæredygtig omstilling, må følge med, hvis mennesker og erhverv skal tro på en fremtid i de omtalte områder.
Ja, ja Phillip, du kan jo dænge alt til i problemer og udfordringer. Helt reelle, bevares, men jeg foretrækker altså den konstruktive vej - vel vidende at nogle så vil beskylde mig for at være en naiv og virkelighedsfjern tåbe.
René Arestrup
Ingen beskylder dig for, at en naiv og virkelighedsfjern tåbe.
Brandslukning er bare ikke det samme som opbygning.
Jeg ser det faktisk ikke som brandslukning, men som en reel mulighed for at ændre fundamentalt på forholdet mellem den rige- og den fattige del af verdenen.
René Arestrup til din kommentar 03. januar, 2018 - 15:09 og 15:37 læs Ivan Breinholt Leths kommentar 02. januar, 2018 - 19:53 igen.
Du har helt ret, det er ikke brandslukning, det er symbolpolitik.
Philip, jo, jo, men det er jo magtesløshedens retorik, et dystopisk tankesæt, som ingen vegne fører. Vi er altså ikke døde - endnu!
René Arestrup
Du forveksler kompleksitet med dystopi.
Generationer har betalt prisen for mennesker med letkøbte løsninger og illegitim magt.
Det er selve udfordringens udspring.
Leo Nygaard
Hvis Folketinget bliver enige om, at børnearbejde i tekstilindustri Bangladesh fra i morgen, skal være ulovligt, at økonomisk understøtte og dermed sælge i Danmark i en partnerskabsmodel, er det rigtig godt.
For det er få, der tidligere har ville betale, bare en tilnærmelsesvis retfærdig pris for deres tøj, i vores del af verden, så produktionen flyttes væk fra f.eks. Danmark til lande med børnearbejde til slaveløn, nogle få kroner om dagen, for fjortentimers arbejde om dagen og syv dage om ugen 365 dage om året, under sundhedsfarlige arbejdsvilkår uden udluftning og ofte pga. tunge maskiner i sikkerheds uforsvarlige bygninger, men hvis økonomisk liberalisme afløses af beskyttende regler mod børnearbejde, så flytter produktionen igen.
@Philip B. Johnsen
Det er en besynderlig omvendt tankegang, du lægger for dagen. Du griber hele tiden bagud istedet for at kigge fremad. Jeg er sgu da godt klar over, at vi står over for nogle massive, globale problemkomplekser, men hvis man vælger udelukkende at dvæle ved selv samme problemer istedet for at gribe efter mulige løsninger, får det hele karakter af rendyrket dystopi. Beklager, men jeg nægter at købe din fatalistiske tankegang.
René Arestrup
Nå!
Leo Nygaard
LOL