Læserbrev

Alternativet stiller sig først tilfreds, når vi har reddet planeten

Hvis vi skal undgå, at klimakrisen ender i krig og katastrofer, skal vi handle nu – og vi skal handle langt mere ambitiøst, end flertallet i dansk politik er klar til for tiden
Debat
2. februar 2018

Socialdemokraterne er for tiden ganske optaget af Alternativets indsats for at fremme den grønne dagsorden. Det er dejligt. For jo flere vi er, der fokuserer på den grønne omstilling, jo bedre. Hvis vi skal undgå, at klimakrisen ender i krig og katastrofer, skal vi handle nu – og vi skal handle langt mere ambitiøst, end flertallet i dansk politik er klar til for tiden.

Derfor undrer det mig også, at socialdemokraternes Christine Antorini og Jens Joel i Information den 24. januar spørger, om Alternativets grønne identitet er vigtigere end et grønt Danmark. Hvad tror I selv, fristes man til at spørge? Hvad pokker betyder ’grøn identitet’ overhovedet? Det er ikke noget, vi selv beskæftiger os særligt med; vi fokuserer på ambitiøs, grøn politik, der rykker noget. Vi fokuserer benhårdt på at udvikle løsninger og forslag, der i rette tid kan redde os fra klimakrisens uoverskuelige konsekvenser. Og vi kan konstatere, at flere og flere ser på tingene på samme måde, som vi gør. Det gør mig glad!

Derfor – hvis nogen skulle være i tvivl om vores svar på socialdemokraternes (hypotetiske) spørgsmål: Selvfølgelig er et grønt Danmark vigtigst. Der er kun én ting, der er vigtigere, end et grønt Danmark og det er en grøn verden. Så simpelt er det for os i Alternativet.

Antorini og Joel skriver det selv: »For Alternativet vil aldrig nogensinde stille sig tilfreds, før det har reddet planeten fra klimakatastrofen«.

Nemlig! Det er vores ambitionsniveau. Vi står i en historisk situation, hvor vi er den sidste generation, der kan redde os fra klimakatastrofen. Burde det så ikke være vores allerhøjeste prioritet? Selvfølgelig.

Jo før, vi går sammen om at redde planeten, jo bedre. Vi ser frem til at samarbejde med alle partier, organisationer, virksomheder og borgere om den opgave. Men en forudsætning er, at ambitionsniveauet er til stede. Vi kan ikke bare gøre det halvt.

Rasmus Nordqvist er klimaordfører for Alternativet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg tillader mig at ændre lidt på den sidste sætning:
Men en forudsætning er, at ambitionsniveauet er til stede. Vi kan ikke gøre det uden A-kraft.

Eva Schwanenflügel

Godt sagt, Rasmus Nordqvist :-)

Vi kan sagtens, og med betydelig fordel, gøre det uden A-kraft.
Men vi kan ikke gøre det uden at tage målrettede befolkningsbegrænsende metoder i brug.
Vi skal være væsentligt færre levende mennesker, både globalt og lokalt - og det skal gå hurtigt.
Vi skal ned på en samlet befolkning under 4 milliarder, inden for et to-tre generationer. Og gerne endnu længere ned på sigt.

Jørgen Wassmann

Puuuha, en ordentlig mavepuster.
Nå, men godmorgen verden !
@ Mikkel Hansen: Hvem skal så bestemme hvad ? Hvordan håndterer man befolkningsbegrænsning ??

Eva Schwanenflügel

@ Mikkel Hansen,
Ja, hvordan skal vi reducere børnefødsler?

Eva Schwanenflügel

Kvinder er fanget i kulturen.

Vi skal reducere antallet af nyfødte gennem gode argumenter, rationering og økonomisk incitament. Samt et globalt system til at kontrollere, håndhæve og udveksle.
Det hele må tage udgangspunkt i rationering af børnefødsler pr individ, understøttet af økonomiske incitamenter.
Den simpleste løsning vil være at gøre det til en handlebar menneskeret at få barn - 0,75 levende barn pr person.
Et par der ønsker børn vil have ret til 1.5 barn. Mens en person der ikke ønsker børn, vil have den handlebar ret til 0,75 barn, som kan sælges på en børs indrettet til formålet, hvor også par der ønsker flere børn kan købe ret.
0,75 levende barn per person, bør nok forstås som globalt gennemsnit, med regionale satser der tager hensyn til økonomiens og produktionens størrelse og udformning.

Det er åbenlyst for enhver med perifer kendskab til menneskeaben, at ovenstående næppe har et splittet kussehårs chance for nogensinde at trække igennem. Men man kunne i det mindste prøve at forstå alvoren og revidere, eller helst fjerne, de økonomiske incitamenter mv., som de fleste rige lande aktivt stimulerer fødselstallet med.

Vi bliver også ældre. Det er den anden faktor i befolkningstilvæksten. Men det er svært, for ikke at sige umuligt, at se en ændring af dette. Alt tyder på det vil vil accelerere.