Kommentar

Angrebet på Afrin udstiller Enhedslistens selektive sympati

Enhedslisten skal have meget ros for dets solidaritet med kurderne. Men vi undrer os over, hvorfor partiet ikke udviser samme solidaritet, når det kommer til lignende områder i Syrien?
Debat
8. februar 2018

Siden oprøret i Syrien begyndte, har Enhedslisten og den europæiske venstrefløj generelt set passivt til. Samtidig har vi – siden Kobane blev angrebet af IS i 2014 – set en europæisk venstrefløj, der solidariserer med Rojava, de kurdiskkontrollerede områder i Syrien.

I forbindelse med det tyrkiske angreb på Afrin i det nordlige Syrien ser vi igen et Enhedslisten, der har stor sympati for kurderne. Det er prisværdigt af Enhedslisten. Men den ensidige støtte er et problem.

Vi kan se, hvordan Enhedslistens folketingsgruppe har taget et solidaritetsbillede, hvor de holder et banner med påskriften #SaveAfrin. Flere af dem har også skrevet støtteerklæringer til kurderne og fordømt det tyrkiske angreb. For eksempel har Nikolaj Villumsen i et opslag på Facebook fordømt stilheden fra den danske udenrigsminister.

I et andet opslag skriver han: »Deres (civiles, red.) eneste forbrydelse er at bo i et område kontrolleret af pro-demokratiske og sekulære oprørere, der har smidt Assad og IS på porten. Erdogans svineri skal stoppes, og det kan kun gå for langsomt!«

Ud fra Villumsens kommentar forstår man, at Enhedslisten støtter de kurdiske oprørere – i dette tilfælde PYD og YPG. Men hvorfor har Enhedslisten ikke brugt tid på at identificere og støtte de pro-demokratiske og sekulære kræfter blandt de syriske arabere?

Pernille Skipper gav ved en tale i Folketinget udtryk for, at hendes parti vil samarbejde med moderate grupper i Syrien, men tilsyneladende er der ikke sket mere – eller måske mente hun kun PYD og YPG?

Hvad med de syriske oprørere?

Vi fordømmer angrebet på Afrin og støtter den kurdiske sag. Men vi undrer os over, hvor Enhedslisten har været siden 2011, hvor det syriske regime gang på gang har sønderbombet det meste af Syrien med det resultat, at godt halvdelen af den syriske befolkning er blevet sendt på flugt?

Da vi selv er venstreorienterede og langt hen ad vejen synes godt om Enhedslistens politik, finder vi det decideret problematisk, at partiet gang på gang leverer ensidig støtte udelukkende til de kurdiske grupperinger i Syrien. For os at se tangerer det til en klassisk orientalistisk tilgang til Mellemøsten, hvor det kun er dem, som ligner os, der fortjener støtte.

Netop fordi PYD bruger diskurser, som refererer til vestlige politiske tænkere som Michael Hardt, Antonio Negri og Murray Bookchin om økologi og anarkistisk græsrodsorganisering, der passer ind i en klassisk venstreorienteret dansk ideologi, ser vi dem som politiske allierede.

En af de mest prominente venstreorienterede syrere, Yassin al-Haj Saleh, har, siden oprøret startede, kritiseret, hvad han anser for en generel tendens hos hele den såkaldte vestlige venstrefløj.

»Mit indtryk af denne forunderlige situation er, at den vestlige venstrefløj simpelthen ikke ser os – for dem handler det overhovedet ikke om os. Syrien er blot endnu en anledning til at deres gamle anti-imperialistiske tirader. Det er aldrig et levende subjekt for debatten,« skrev han i 2015 på hjemmesiden for Souria Houria, som er en sammenslutning til støtte for den syriske revolution.

Der er rigeligt med eksempler på berørte områder i Syrien. For eksempel bliver Idlib-området stadig bombarderet, og den palæstinensiske flygtningelejr Yarmouk i Damaskus er stadig under belejring. Området har været under angreb og belejring af det Syriske regime siden 2012. Men det synes ikke at kalde på nogen form for solidaritet fra Enhedslistens side.

Begge steder har vi set mange eksempler på kreativ organisering blandt andet omkring selvforsyning igennem forsøg med at lave taghaver og dyrke økologiske grøntsager. Da luftangreb fra det syriske regime sendte størstedelen af Yarmouks 150.000 indbyggere på flugt, så vi ikke nogen støtte fra Enhedslisten. Først da Yarmouk blev angrebet af IS i 2014, kom den i offentlighedens søgelys.

Vi har begge et dybtgående kendskab til Syrien og har boet der en del i vores liv. En af forfatterne til denne artikel er syrisk palæstinenser født og opvokset i Syrien, og den anden har i en årrække boet i både Syrien og Palæstina.

Vi følger tæt, hvad der sker i Syrien og bemærker reaktionerne i det politiske domæne både herhjemme og internationalt. Det føles derfor også som en forpligtelse at påpege de paradokser, vi ser hos venstrefløjen. Vores anke er, at den selektive solidaritet skaber mere splittelse, end den samler – særligt når det handler om retfærdige sager som de palæstinensiske, kurdiske og syriske frihedskamp.

Buthaina Shaheen er cand.soc. i globale studier og kultur- og sprogmødestudier fra Roskilde Universitet, og Ida Lund er mag.art. i Middle Eastern Studies fra Lund Universitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi ser jer; føler med jer og støtter jeres kamp for fred og frihed. Vær ikke i tvivl!
Men glem ikke at vi desværre, er nær totalt paralyseret, af geopolitiske omstændigheder udenfor vores indflydelse.
Primært alliancen mellem Syriens diktator og Rusland, samt den uheldige procession af retarderede ignorante idioter i Det Hvide Hus og i det danske folketing.

Niels Duus Nielsen

"Men hvorfor har Enhedslisten ikke brugt tid på at identificere og støtte de pro-demokratiske og sekulære kræfter blandt de syriske arabere?"

Måske fordi kurderne er den eneste gruppering i Mellemøsten, som konsistent har fulgt det samme mål gennem alle årene, nemlig et frit Kurdistan, uden at binde sig til diverse lyssky alliancer.

Kurderne ved vi, hvor vi har, det er mere end vi kan sige om mange af de pro-demokratiske og sekulære kræfter blandt de syriske arabere. Især amerikanerne har jo lidt af en usædvanlig dårlig dømmekraft, mår de har bevæbnet militser, som så solgte våbnene eller tilsuttede sig Daesh.

Selvfølgelig er der også gode kræfter blandt oprørerne, men det er altså svært at se udefra, hvem der er de gode, og hvem der er de onde. "Moderat" er et gummibegreb.

Flemming Berger, Vibeke Hansen, Thomas Tanghus og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

PS Jeg er ikke medlem af EL og kan derfor ikke udlægge partiets politik på området, blot gøre opmærksom på, hvad jeg selv mener bør gøres, hvilket i dette tilfælde stemmer rimeligt godt overens med ELs politik.

(Hvilket ikke var tilfældet i Libyen, hvor ELs støtte til luftangrebene ville have fået mig til at melde mig ud af partiet, hvis jeg ellers havde været medlem).