Kommentar

Byen, der opdagede et nyt, potent lægemiddel: fællesskab

I byen Frome i det sydlige England er der sket et dramatisk fald i antallet af indlæggelser på hospitalet, siden de indledte en fælles kamp mod isolation. Projektet bør tjene som forbillede for resten af landet
28. februar 2018

Bliver resultaterne bekræftet, kan det være et af de seneste årtiers mest dramatiske medicinske gennembrud. Det kan revolutionere behandlingssystemet, redde liv og spare staten en formue.

Er det ny medicin? En ny behandlingsmaskine? En kirurgisk procedure? Nej. Det er en banebrydende opfindelse ved navn ’fællesskab’.

I denne uge blev resultater fra et forsøgsprojekt i byen Frome beskrevet i magasinet Resurgence & Ecologist. Der er også afleveret en artikel til et lægevidenskabeligt tidsskrift, som venter på at blive peer-reviewed.

Vi skal naturligvis være forsigtige med at konkludere for meget, inden studiet er blevet trykt i et akademisk magasin, ligesom vi skal passe på ikke at forveksle korrelation og kausalitet. Men det skal imidlertid ikke afholde os fra at føle et sus af begejstring over de konsekvenser, det vil have, hvis resultaterne viser sig at holde vand.

Den foreløbige data indikerer, at hvis syge mennesker, som lever i isolation, møder og bliver hjulpet af fællesskabsgrupper og frivillige, fører det til et spektakulært fald i antallet af indlæggelser på hospitalet. Set over hele amtet er antallet af indlæggelser steget med 29 procent i Somerset i løbet af de tre år, forsøget har været i gang. Men i Frome faldt det med 17 procent.

»Ingen anden opfindelse har tidligere ført til et fald i antallet af indlæggelser på tværs af en hel befolkning,« bemærker Julian Abel, der er en af forskerne bag forsøget.

Frome er i sig selv en bemærkelsesværdig by. Byrådet er ledet af en uafhængig koalition, der er berømt for sine demokratiske innovationer. Den summende stemning af social interesse, kreativitet og et fælles formål adskiller sig markant fra den mere tilknappede atmosfære i lignende britiske stationsbyer.

Hjælp fra byrådet

The Compassionate Frome Project blev indledt i 2013 af den lokale læge Helen Kingston. Hun stødte ofte på patienter, hvis liv var blevet totalt medicinaliseret: De blev behandlet som om, de var en omvandrende klynge af symptomer og diagnoser, snarere end som mennesker, der tilfældigvis kæmpede med nogle sundhedsmæssige udfordringer. ’Silo-behandling’ kaldte Kingston det. Hun var frustreret.

Så med hjælp fra byrådet og en særlig frivillighedsafdeling under det offentlige sundhedsvæsen etablerede hun gennem sin praksis et netværk af lokale fællesskabsgrupper. Der blev ansat ’sundhedsforbindere’ til at hjælpe patienterne med at tilrettelægge deres eget behandlingsforløb, og de uddannede frivillige ’fællesskabforbindere’ hjalp patienterne med at finde den støtte, de havde brug for.

Konkret kunne det være alt fra støtte til at håndtere deres gæld eller huslige problemer. Det kunne også betyde, at de skulle begynde at synge i kor, spise frokost med andre, begynde i en motionsgruppe, tage på skriveworkshop eller begynde i Men’s Sheds (mandeskure, hvor mænd mødes og reparerer ting, red.).

Meningen med det hele var, at patienter skulle bryde en velbeskrevet ond cirkel: Mennesker bliver mindre sociale, når de er syge, hvilket fører til isolation og ensomhed, der forværrer sygdommen.

Sygdom fører generelt til, at vi isolerer os fra omverdenen. Men det får os også til at rykke tættere på dem, vi elsker. Det er kun godt, medmindre du, som det er tilfældet for alt for mange mennesker, slet ikke har den slags relationer. For eksempel har et nyere studie vist, at mennesker uden stærke sociale forbindelser er mere udsat over for betændelser. Noget tyder altså på, at der er en sammenhæng mellem vores sociale liv og vores immunforsvar.

Faktisk er resultaterne fra Frome slet ikke så overraskende. Et berømt studie, der blev udgivet i tidsskriftet PLOS Medicine i 2010 viste, at mennesker med stærke sociale netværk havde 50 procent mindre risiko for at dø end mennesker med svage netværk.

»Omfanget af denne effekt,« konkluderede studiet, »er sammenligneligt med at stoppe med at ryge«.

Et meget anerkendt studie fra 1945 viste, at manglende kontakt med andre mennesker var en medvirkende årsag til overdødeligheden på børnehjem. Nu ved vi, at det er en skæbne, vi alle sammen risikerer at lide. Man kunne nævne adskillige andre studier, der kredser om lignende konklusioner.

Med andre ord indikerer forskningen altså, at vi burde udskrive social kontakt på recept. Men sundhedsmyndighederne har været langsomme til at reagere på den erkendelse. I Storbritannien er der rent faktisk en Ensomhedsminister, og social isolation er officielt blevet udråbt som en prioritet for sundhedsmyndighederne. Alligevel er der ikke sket meget.

Som Helen Kingston påpeger, kan man ikke bare betragte patienterne som en klynge af symptomer. De må mødes som hele mennesker. Det kan føre til færre indlæggelser og enorme besparelser på sundhedsbudgettet. Og selv hvis det ikke er tilfældet, er fordelene åbenlyse.

The Guardian og Information. Oversat af Mathias Sindberg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, David Zennaro og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Tanghus

"(...) mennesker med stærke sociale netværk havde 50 procent mindre risiko for at dø end mennesker med svage netværk"

Vi har vel alle 100% "risiko" for at dø.

Da socialdemokraten Tove Larsen var borgmester i Aabenraa Kommune (før kommune-sammenlægningen i 2007) gjorde hun den samme opdagelse; mennesker der var ensomme og som sad alene og kedede sig, fil tilbud om at komme lidt ud sammen med andre mennesker; det medførte
at sygefraværet blandt ældre mm. faldt drastisk og at kommunen derved kunne spare en hel del penge....

Eva Schwanenflügel, Henrik L Nielsen, Niels Duus Nielsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar