Californien er gået i spidsen i klimakampen – men også længst i forhold til at udnytte og tære på miljøet

I filmen Falling Down sidder en mand fast i en bilkø – og går derefter spektakulært amok. At manden (som spilles af Michael Douglas) i forvejen ikke var i alt for god mental balance, vidste vi allerede. Men det er i bilkøen, at alt går i stykker for ham. Det er her, den ydre og den indre galskab smelter sammen.

Den midaldrende, hvide mand i skjorte og slips stiger ud af sin bil, og i et inferno af udstødningsgasser og ophobede aggressioner går han på en jagt efter en verden, som ikke længere findes. Hvorefter det ene vanvidsudbrud fører det næste med sig.

Filmen fik premiere for 25 år siden, men efter at have tilbragt tid i Los Angeles og omegn kan jeg melde, at den ydre galskab kun har tiltaget siden da. Bilerne er i al fald ikke blevet færre, og ti- eller tolvsporede bilkøer med hundredtusindvis af mennesker på vej til eller fra arbejde, indkøb eller hvad som helst – oftest ét menneske pr. bil – snegler sig af sted, kilometer efter kilometer. Hvis de da ikke står helt stille.

Det eneste, der her må kalde på forundring, er, at ikke flere bilister bliver vanvittige, stiger ud af deres biler og gør forsøg på at stoppe den verden, de er kørt fast i.

Vel er Californien gået i spidsen for nogle af de mest restriktive miljø- og klimareguleringer i USA og muligvis i verden. Og vel udgør man i så henseende en undtagelse og et forbillede i Trumps USA. Men sandt er det også, at Californien med den sjettestørste økonomi i verden målt på BNP på område efter område er gået længst i forhold til at udnytte og tære på det skrøbelige miljø, staten lever i og af.

Klimatisk ørken

Ikke mindst det sidste. Store dele af Californiens frugt- og grøntsagsproduktion – den i særklasse største i USA – ligger i områder, som klimatisk er at betragte som ørken. Da jeg for nogle måneder siden kørte forbi strækning efter strækning af snorlige mandeltrærækker i den massivt kunstvandede St. Joaquin-dal i det centrale Californien, bemærkede jeg, at mange af træerne var helt nyplantede – trods flere år med tilbagevendende ekstremtørke og svindende vandressourcer.

Siden har jeg erfaret, at marken under mandeltræerne flere steder er sunket med op til en halv meter over få år, i takt med at grundvandsmagasinerne tømmes.

I dag rentable mandeltræer, i morgen ørken. Dette synes at være det afsindige regnestykke.

Det er ikke lige så let at opdrive detaljerede regnestykker for biltrafikken i Los Angeles. Californiens stadig barskere miljø- og emissionskrav har ikke kunnet hindre, at antallet af biler på motorvejene vokser år for år – og trafikken og bilkaosset med dem – hvortil kommer de sociale, økonomiske og psykiske omkostninger for de millioner af mennesker, som hver dag sidder fast i dem.

Lige så lidt har de kunnet forhindre, at den sundhedsskadelige dis, som kaldes smog, stadig oftere lægger sig over Los Angeles-området: Sidste år var det 145 dage, 30 dage flere end i 2015.

Afsindige kalkuler

Også det regnestykke må forekomme afsindigt. Eller i al fald stik modsat, hvad der tilstræbes.

Et eller andet sted læser jeg, at selvstyrende biler på længere sigt skal kunne levere svaret på bilkøerne. At algoritmer på en eller anden måde skal blive i stand til at køre bil på en så meget mere intelligent måde end mennesker, således at der ikke længere opstår køer.

Tilsvarende forsikres vi om, at der også kan findes teknologiske fix på problemet med mandeltræer i områder med for lidt vand. Og på problemet med tørke og skovbrande og alt det andet, som synes at være en følge af de igangværende og dybtgående klima- og miljøforandringer.

Californien er det lovede paradis for teknologiske fix – eller i al fald det sted på jorden, hvor forudsætningerne for at producere dem er de allerbedste.

Men på den slags problemer, hvor løsningerne vedblivende kommer til at afhænge af menneskers evne til at tilpasse deres livsstil til skiftende ydre vilkår, findes der, så vidt jeg kan se, ikke andre fix end at forsøge at gøre denne tilpasning politisk og menneskeligt mulig.

I en stillestående tolvsporet bilkø efter strækning på strækning af nyplantede mandeltræer i tørkens og vandmanglens Californien, er det let at se, hvor svært det kan være – og hvor galt det kan gå.

© Göran Rosenberg og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.