Filosofien er kommet i vælten.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) har nedsat en arbejdsgruppe, som senest i maj 2018 skal udtænke et nyt filosofikum til de akademiske uddannelser. Et forskningsprojekt på SDU har nydt stor bevågenhed, fordi det viser, at undervisning i filosofisk tænkning fremmer skolebørns evner til at læse og regne. Og Videnskab.dk skrev i januar, at forskning fra både England, USA og Estland tyder på, at filosofi forbedrer børns sociale evner.
I uddannelsesverdenen tales der igen og uafbrudt om dannelse. Partiet Alternativet har foreslået ’praktisk filosofi’ i folkeskolen. I hobetal har danskerne de sidste år købt debatbøger, der forsvarer filosofien: Ifølge Svend Brinkmann bør filosofien som i antikken udgøre det moderne menneskes ’livsform’, som han skriver i sin bog Ståsteder. Filosofien skal genoplives og afhjælpe det moderne menneskes rodløshed.
Filosofien oplever altså en enorm genopblomstring. I de sidste 40 års udvikling af en økonomisk effektiv velfærdsstat blev filosoffer erstattet af økonomer som samfundets intellektuelle autoriteter, men nu ses filosofien som den unikke, intellektuelle aktivitet, der kan hjælpe med at løse en ny tidsalders problemer.
Hvilke problemer er det? For det første det voksende dannelsestab. Søren Pind formulerer det således i Berlingske: »Jeg taler om filosofi, moral og etik, men også kulturel bevidsthed. Hvad udspringer vi af? Hvem er vi? Det handler om dannelse, som der mere end nogensinde er brug for. At skabe en fælles forståelse af, hvad vi er for en størrelse.«
For det andet kalder tidens kultursammenstød ifølge nogle politikere og debattører på åndelig oprustning: Demokratifjendtlige populister og ditto islamister må ikke kunne forføre ydrestyrede, rodløse eller demokratisk udannede borgere. Det er derfor, Pind gerne nævner John Locke og Søren Kierkegaard som pensum i det nye filosofikum: det repræsentative demokratis første og største fortaler og det indrestyrede menneskes dybeste forsvarer.
Og for det tredje den voldsomme teknologiske udvikling, som skriger på refleksion over etiske og normative spørgsmål. Den kan filosofien hjælpe os med at håndtere.
Filosofien skal og kan således hjælpe os med meget, men vi undrer os over, hvorfor ingen taler om at placere filosofien i gymnasiet? Obligatorisk filosofi og ikke bare det lille valgfag, som få gymnasieelever har. I Deadline 16. november sidste år fremturede Søren Pind med følgende præmis:
»Min opfattelse er, at hele det almene dannelsesbegreb løser gymnasiet ikke.« Og derfor, lød Pinds argument, skal der indføres filosofikum på universitetet. Jamen, hvorfor løse problemet et andet sted, end hvor det er? Hvorfor ikke løse det i gymnasiet, som netop er sat i verden for at realisere almendannelsen?
Må ikke ende som en fodnote på uni
Der er en helt oplagt grund til at indføre filosofi i gymnasiet frem for på universitetet: Flere mennesker og borgere går i gymnasiet. Men vi vil også fremhæve følgende begrundelser:
I de stærkt formative teenageår, fra man er 16-19 år, ville filosofiens tænkeredskaber, indsigter og dannende kvaliteter kunne sætte sig langt dybere i det enkelte menneskes personlige, intellektuelle og sociale udvikling. Det er i disse år, at en række fundamentale spørgsmål om livet, døden og dybere livs- og samfundsværdier melder sig på en vidtrækkende og identitetsskabende måde. Filosofien kan her tale til, forme og berige denne modnings- og dannelsesproces i det unge menneske.
Det filosofikum, Pind foreslår for universiteterne, passer bedre ind i den uddannelsesramme, som gymnasiet udgør. I modsætning til universitetet, som er specialiseringens sted, og hvor et filosofikum hurtigt ender som et effektløst appendiks, er de gymnasiale uddannelser stedet for almendannelse og studieforberedelse.
Sidst men ikke mindst har eleverne i de gymnasiale uddannelser – i modsætning til folkeskolens elever – nået et kognitivt niveau, hvor man systematisk kan indføre eleverne i filosofiens begrebsanalyse, argumentation og traditionelle løsningsforslag.
I gymnasiet kan man således (fortsætte med at) lære at tænke filosofisk, men også lære om eksisterende filosofi, hvorved man kan blive inspireret af de svar, der er blevet givet på store spørgsmål om etik, det gode demokrati, det gode liv og så videre. Spørgsmål, som i disse år bliver stadigt mere påtrængende.
Kort sagt: Der gives gode grunde til at indføre filosofi i gymnasiet frem for på universitetet. Og ja, vi har lige fået en gymnasiereform. Men den kan vi godt justere lidt på – hvis altså vi for alvor vil styrke almendannelsen i Danmark.
Jan Maintz og Mads Rangvid er gymnasielektorer og underviser blandt andet i filosofi på hhv. Virum Gymnasium og Gladsaxe Gymnasium.
Hmmmm.virker (hurtigt) lidt som dansen omkring guldkalven.
Giv os penge og vi gør det.
Det behøver jo ikke være et enten eller, det kan jo også være et både og..
"Et forskningsprojekt på SDU har nydt stor bevågenhed, fordi det viser, at undervisning i filosofisk tænkning fremmer SKOLEBØRNS evner til at læse og regne" (fremgår det her over).
Det kan vel næppe udskydes til gymnasiet?
Tænk dog filosofisk, tak!
Hej John
Det er svært at udfolde alle sine argumenter og præmisser i et lille indlæg, og derfor kan vigtige detaljer blive uklare. Det anerkender jeg.
Bemærk derfor en af de små detaljer: Vi skriver ikke at der ikke skal undervises i filosofi i folkeskolen. Den lille parentes til sidst "(fortsætte med) at lære filosofi" bunder faktisk i en forhåbning om at der skal undervises i filosofi i folkeskolen, og netop i den forstand som Caroline Schaffalitzky, som leder forskningsprojektet ’Filosofi i folkeskolen’ beskriver hvor eleverne lærer at TÆNKE filosofisk, frem for at lære OM filosofi.
Vores argumentation læner sig primært op ad den megen taler der er om filosofi for tiden og især Pinds ønske om et nyt filosofikum. Over for det og hans argumentation vil vi gerne påpege at gymnasiet ville være et mere oplagt sted at lære filosofi.
Når det er sagt synes jeg dit indlæg lyder som et ad hominem-argument frem for en saglig stillingtagen til vores argumenter. Selvfølgelig vil det være rart for filosofilærere at få lejlighed til at undervise mere i filosofi i gymnasiet, men det i sig selv gør vel ikke de øvrige begrundelser for hvorfor vi mener der bør undervises i filosofi ugyldige? For indrømmet, nok snylter vi med henvisningen til resultaterne fra folkeskolen lidt, men den henvisning hører dog ikke til vores egentlige begrundelser, og dem hører jeg ikke du forholder dig til…
Vh
mads
Hej John og Mads! Jeg ser ingen problemer i at lave aktiviteter i stil med dem vi laver med skoleelever for gymnasieelever også (selvom emner og niveau selvfølgelig skal passe). Og jeg er faktisk enig i at det vil være mere frugtbart end et kursus på universitetsniveau. Det vil dog kræve at gymnasielærerne lærer de lidt specielle undervisningsteknikker, det er nemlig ikke noget der automatisk følger med en normal filosofiuddannelse.
Hilsen Caroline
Mit første indblik i filosofien fik jeg i matematikundervisningen i gymnasiet, det næste ved læsning af Marx.
" ... Ifølge Svend Brinkmann bør filosofien som i antikken udgøre det moderne menneskes ’livsform’, som han skriver i sin bog Ståsteder. Filosofien skal genoplives og afhjælpe det moderne menneskes rodløshed."
Det ligner nu mere en opgave for historien.
Hvis der er en 'dannelseskrise' løses den bedst ved at bringe virkeligheden ind i gymnasiet. Ikke ved at tænke over verden.
Som den tyske sociolog Niklas Luhmann sagde - frit efter hukommelsen: Der er for højt til vinduet i filosofiens hus.
Interessant artikel. Efter min mening er det ikke nok at sætte filosofi på skoleskemaet, det er også nødvendigt at diskutere, hvilken filosofi der skal bruges i skoler og gymnasier.
Den "officielle" filosofi er idealismen, i mange forskellige varianter. Men en af årsagerne til den manglende interesse for filosofi, er netop at idealismen er ude af stand til at forholde sig til den nye teknologi, og dens virkninger på mennesker og samfund.
Hvis det skal have nogen mening må materialismen være den filosofiske retning, som er den bedste til at give de rigtige svar på alle de spørgsmål som venter på en afklaring.
Det vil kræve en fuldstændig omvæltning af den nuværende tænkning!
Filosofi : kærlighed til viden - burde som en selvfølge udgøre fundamentet i al (ud)dannelse. Fra vugge til grav bør vi øve os i at være opmærksomme på tilværelsens dybeste spørgsmål.
Det er super godt at Jan Maintz og Mads Rangvid gør opmærksom på det absurde i at undtage gymnasiet fra obligatoriske 'filosofiworkshops', kunne man måske kalde dem? For det er også helt rigtigt set, at eleverne skal lære "at TÆNKE filosofisk, frem for at lære OM filosofi."
Filosofi er mange ting og en del mennesker vil nok sige:" Wa nøt ær et te" vi er måske nu netop nået til et stade hvor teknologien buldrer frem og håndværkets kunst er på retur, og derfor er glæden ved håndens arbejde nedvurderet og så alligevel er man ved at opdage at systemet trods alt ikke kan undvære disse mennesker. men uanset hvor i mangfoldigheden vi befinder os er etikken omkring vore handlinger mere og mere nødvendige samt forholdet til nye medmennesker i en global og mangfoldig verden. Jeg kunne blive lidt ond her og mene at adskillige mennesker på "borgen" i den grad har brug for etikken i deres menneskesyn. Jeg skal undlade at nævne bestemte partiers medlemmer.
Tænk struktureret - undgå vilde tanker om utopier og andet galskab - tænk disciplineret,målrettet og løsningsorienteret - så er du helt sikker på at gå bananas.
randi christiansen; - 14:00
"Filosofi : kærlighed til viden - burde som en selvfølge udgøre fundamentet i al (ud)dannelse. Fra vugge til grav bør vi øve os i at være opmærksomme på tilværelsens dybeste spørgsmål."
Der er vel dét ved viden, at den er os kær, allerede fra vi opdager, der er noget større end os selv. Envidere, at viden kan bruges til godt og ondt, så vi må satse på den ikke-skadelige brug - det søger forældrene så for, i første omgang.
Nu kan man jo vælge filosofi i gymnasiet. Jeg mener ikke at filosofi kan vælges på læreruddannelsen. Den stakkels lærer skal ud over at undervise lidt i dansk og matematik altså også tage sig af et fag han formentlig ikke har nogen særlig forudsætning for. Metoo udløser straks et krav helt ned til børnehaven om at lære at gebærde sig, netdeling er også folkeskolens problem, sprut, stoffer og sex ligeledes, følelser, sorgbearbejdni ng og mobning på nettet er med i pakken, sammen med bæredygtighed, økologi og drivhusgasser. Det er en formidabel indsigt den enkelte lærer tillægges, samtidig med at han skal holde øje misbrug i familien, overvægt og genopdragelsesrejser,mens hele flokken skal udvise tolerance og demokratisk sindelag. Den gode lærer forsøger efter fattig evne at holde en god tone og styrke fællesskabet, selv om klassen oveni skal score kassen ved hele tiden at halse efter de bedste karakterer og måles og vejes som var det en boksekamp de skulle trænes til. Hvilken filosofi mon passer ind her, jeg tror denne om ungdommen: Seje som læder, hurtige som mynder og hårde som Kruppstål. Gæt selv ophavsmanden.
Viggo, filosofi er ikke 'mange ting', men en helt konkret metode undersøgelsesmetode. På den tur kan man rigtig nok komme vidt omkring. Men den filosofiske disciplin handler om helt nøgternt at undersøge det emne, som ønskes belyst. 'Kærlighed til viden' - også når emnet omhandler eksistentielle spørgsmål af indtil videre uhåndgribelig karakter. F.eks. viser kvantefysikken os dimensioner af det menneskelige råderum, som når man accepterer det, revolutionerer den eksistentielle fordring.
Vi er medskabere på et mere omfattende plan end uddannelsesinstitutionerne integrerer i deres undervisning. Det er vigtigt at anvende den filosofiske disciplin til bevidstgørelse af mennesket, så vi som kollektiv kan blive bedre til at undgå selvskabte og unødvendige katastrofer.
Jens peter, alt det, du nævner, bliver meget mere overskueligt med det rette udgangspunkt. Derfor bør den filosofiske disciplin være fundamentet for resten. Fuldstændig ligesom i alle andre henseender - f.eks. løsningen af praktiske opgaver - må man begynde det rette sted.
'En sund sjæl i et sundt legeme' siges det - filosofi er føde for sjælen og hatha(krops)yoga plejer kroppen i en balance mellem det ydre og det indre rum. I min optik de to vigtigste discipliner i ethvert uddannelsesforløb fra vugge til grav.
Hvorfor ikke folkeskolen, som dette indlæg foreslog i Information?
https://www.information.dk/debat/2017/02/indfoer-filosofikum-folkeskolen
Filosofi er en skabende disciplin, der opfinder begreber og systematik til at formulere teorier om virkelighedens beskaffenhed.
Før man kan det, før det giver mening, må man have nogle færdigheder og noget viden - og det er, hvad man får i gymnasiet. Filosofi i gymnasiet findes skam, i kraft af faget Oldtidskundskab, hvor en bestemt case beskrives og fremstilles i alle sine aspekter, herunder i høj grad filosofien.
Ja og filosofi er et valgfag i gymnasiet!!!
Jeg kan helhjertet støtte tanken om at gøre filosofi til et obligatorisk fag gennem alle tre år i gymnasiet. Netop nu, hvor vi er sluppet af med misfosteret Almen Studieforberedelse burde der kunne findes plads til det. Men lad os for guds skyld undgå, at nogen, således som Caroline Schaffalitzky allerede er godt på vej til, tager patent på fagets "specielle undervisningsteknikker". Den slags har vi i forvejen været plaget rigeligt af i gymnasiet. Faget skal have en selvfølgelig have en bekendtgørelse, men ellers må det overlades til de universitetsuddannede filosofilærere at finde deres egen stil og sammen udvikle fagets tradition helt på linje med alle andre fag. At vægten i faget skal lægges på at lære at tænke filosofisk og at diskutere filosofiske temaer snarere end på en slavisk indlæring af filosofihistorie kan jeg sagtens tilsluttte mig, men det er der intet nyt i i forhold til det eksisterende valgfag .
Hej Hans,
mit mål var ikke at tage patent på noget - og da slet ikke at plage i forvejen pressede gymnasielærere med noget de ikke kan se meningen i! Jeg ville bare nævne at der ikke i sig selv (så vidt jeg ved) er evidens for at undervisning i filosofi (hvor vigtig og spændende den end måtte være), giver de gevinster som bliver nævnt i indlægget.
Hilsen Caroline
Filosofi betyder overvejelser om menneskets liv og væren. Ud over at give en dybere forståelse af livet, giver det også en bedre sproglig forståelse.
Således vil jeg mene, at man skal undervise i grundforståelse livet igennem og især i undervisningen i folkeskole, gymnasium, tekniske uddannelser og universitære uddannelser.
Desværre ser vi en manglende forståelse af livet og mennesker i Folketinget. Det skyldes blandt andet, at de samfundsfaglige uddannelser mangler den grundlæggende dannelse.
Vi mangler menneskelig dannelse hele vejen, så det vil være kærkomment at lægge større vægt på grunddannelse, skarphed i sproglig forståelse og filosofi i alle led.
Randi:
Kort ja jeg ved godt det i princippet ikke er mange ting men et system til at undersøge vores liv, moral og beslutninger, det er så her etikken kommer ind.
Min betænkelighed i denne diskussion er at filosofi kan og bør være en del af vores liv uanset hvor vi står i intellekt og uddannelse, og jeg kan være nervøs for at rigtigt mange står af hvis de skal lære en helt bestemt teknik med teser antiteser m.v. før man kan bruge bare en lommefilosofi. Jeg mener at filosofien ikke må blive elitær. Filosoffer er jo så i princippet også ramt af begær og ego i deres valg
Filosofi for alle! - Og meget gerne moral og etik, i sammenhæng med naturen og menneskets vilkår. Essentielt i en tid, hvor alt går i den modsatte retning.
Jeg havde gerne sluppet for alt det løgn og latin vi måtte lægge øre til i kristendomskundskaben, da jeg gik i skole. Hvis vi kunne have fået filsofi istedet havde det været helt perfekt.
Det bliver nemt meget højtflyvende, når der filosoferes over filosofi.
Jeg vil anbefale at man begynder med begyndelsen, og lærer gymnasieeleverne lidt elementær logik. Det er mig bekendt den eneste disciplin, som alle filosoffer benytter sig af, ja faktiske den eneste disciplin, der gør, at vi filosoffer ikke helt taber jordforbindelsen.
Begynd med at lære de unge mennesker logik, og slut af med at forklare dem, at og hvorfor der er mere mellem himmel og jord, end ren logiske tænkning kan rumme.
Undskyld, men hvis filosofi og dannelse skal gå hånd i hånd, så skal filosofi vel ikke være endnu et metode-/redskabsfag, men et indholdsfag. Det vil selvfølgelig stride imod tidsåndens filosofi, hvorefter fortiden er noget forældet bras - men filosofi må da være at udvide horisonten ved indsigt i menneskets lange filosofiske vej hertil? Altså at få indsigt i filosoffernes filosofi, ikke blot, tror jeg, som en "glæde ved viden", men som overvejelser om virkeligheden. Og vel at mærke knap så meget "hvad er min egen filosofiske følelse", som opkvalificering sf tankegangen vha indsigt i de store filosofer, hvis tanker har rykket menneskeheden. Dén dannelse skriger vores lille land efter også min mening på - med sin så begrænsede nytter-det/betaler-det-sig/gider-jeg-det- horisont. Tag blot vores paradigme mht forholdet ml sanselighed og virkelighed: vi tror faktisk på, at det eneste der findes, er det, der kan måles og vejes. Det er den rene og skære, ureflekterede barnetro i vores samfund. Et andet eksempel kunne være vores forhold til tid. Bare det at vi mener, at alt har ført op til nutiden som historiens højdepunkt, er da flere tanker værd end vi giver det. En almen filosofisk dannelse vil kunne give os nødvendige redskaber til at hæve os over dagen og vejen og forbruget.
Jeg læser for tiden krishnamurti, bl.a. hans bog 'fri for vold', hvor han undersøger voldens ophav. Hans metode er nøgtern iagttagelse. Det kan man, som alle forskere vil vide, komme langt med. Det grænseoverskridende hos krishnamurti er, at han peger på, at iagttager og det iagttagne er forbundne, er brudstykker af det samme, så hvor skal du placere dig, for at erhverve den uvildige indsigt? Her tager krishnamurti spørgsmålet til det yderste og er mere klar og kommer længere, end nogen anden filosof jeg kender. Nogen kommentarer?
Ja, en kommentar, Randi: som du her, ganske vist selvfølgelig meget kort, beskriver det, lyder det som man så på det i antikken, dvs at synet gjorde den iagttagende ét med det iagttagede. På en reel og rent faktisk fysisk facon. Derom har jeg selv miksendels læst i Dale B Martins The Corinthian Body, som handler ikke mindst om kropssynet i antikken og hvad det gør ved forståelsen af 1. Korintherbrev, som har temmelig meget "krop i sig". Antikken havde et meget andet og særdeles mere plastisk syn på ikke bare kroppen, men også ånd og verden, end vores ret (fattigt) mekaniske. Det er en teologisk bog, men den er tilgængelig, og du synes at favne vidt. Bogen hermed anbefalet. Den er en øjenåbner, formidlet på allerbedste måde. Og ja, slet ikke denne tråd uvedkommende: nemlig i essensen filosofi.
Hvis faget skal ændres fra tilvalgsfag til obligatorisk fag i gymnasiet, er det nødvendigt med en pædagogisk tilpasset reformulering af fagbilaget til bekendtgørelsen.
Som tilvalgsfaget på C - niveau er udformet nu, har det meget karakter af et præcist afgrænset og rigoristisk mini - universitetsfag. Fagbilaget minder i form og indhold om en nedskaleret udgave af et sidefag i filosofi på universitetet. Som sådan passer det dårligt sammen med den brede tilgang af elever, med meget forskellige forudsætninger, der vælger gymnasiet i dag. I stedet for bredt at skabe filosofisk engagement, risikerer det, hos store grupper af elever, at fremme det modsatte.
Med gymnasiereformen i 2005 forsvandt faget idehistorie på HHX og blev erstattet af filosofi, fordi der var et ønske om, at udbuddet af tilvalgsfag skulle være ens på de forskellige gymnasiale uddannelser. Fagbilaget i idehistorie var i højere grad tilpasset engagement og interesser hos store grupper af elever i handelsgymnasiet, og der var større muligheder for den enkelte lærer med hensyn til at tilpasse pensum og pædagogik til den gruppe af elever, som havde valgt faget.
Ud fra mine undervisningserfaringer fra begge de nævnte fag, med en universitetsudddannelse i filosofi som baggrund, kunne man ved et obligatorisk fag i filosofi i gymnasiet med fordel tone det i idehistorisk retning og give underviserne friere tøjler med hensyn til at tilpasse undervisningen efter elevernes interesser og niveau.
Der er brug for nytænkning inden for filosofien; desværre bevæger dansk filosofi sig i en tid der svarer til Oplysningstiden i 1800-tallet.
Jeg vil gerne pege på den sovjetiske filosof Evald V. Ilyenkov, som en tænker der beskæftigede sig indgående med uddannelses-problematikken.
Hans hovedtanke er at man ved at anvende den dialektiske logik allerede i grundskolen, kunne fremme børnens evne til at tænke kritisk og selvstændigt.
Men også inden for en lang række andre områder har han ydet et banebrydende arbejde, f.eks. i spørgsmålet om forholdet mellem det ideelle og de materielle. Der er kun få titler tilgængelige på bibliotek.dk bl.a. Dialectical Logic som er et af hovedværkerne, men man kan se mere om hans arbejder ved at søge på nettet.
Hvad er det særlige ved materialismen i forhold til idealismen? Det er at materialismen beskæftiger sig med logik og dialektik hvor praksis er sandhedskriteriet.
Det er det virkeligt konstruktive ved materialismen. Den er ikke blotte abstraktioner, men det abstrakte der stiger op til det konkrete, virkeligheden som bevis for tænkningens duelighed!
Det har dansk filosofi desværre glemt, mottoet er i dag "zurück zu Kant, og dernæst til Berkley og Hume. Gode fornøjelse på rejsen!
Man kan allerede starte i 1. klasse med 'Peter Plys'.
Som det er afsløret i Benjamins Hoff's bog 'Peter Plys og hans Tao' er Peter Plys i virkeligheden Taoist.
F.eks. har han sagt
'Kunsten ved at være lykkelig er at gøre sine glæder enkle'
Spørgsmå til Niels Nielsen: Du omtalte i en tidligere debat, at du gerne ville læs noget af Evald V. Ilyenkov, fik du gjort alvor af det og hvad synes du om ham?
Jeg vil også gerne høre kritiske kommentarer.