Klumme

Flygtningekrisen handler ikke om flygtninge. Den handler om os

Det vigtigste skridt i bestræbelserne på at opretholde menneskers fortsatte sameksistens på denne jord er at etablere en forståelse af, at vi alle sammen tilhører menneskeheden
Det vigtigste skridt i bestræbelserne på at opretholde menneskers fortsatte sameksistens på denne jord er at etablere en forståelse af, at vi alle sammen tilhører menneskeheden

Eric Dessons

15. februar 2018

Jeg blev født i 1957, samme år som Kina udrensede mere end 300.000 intellektuelle, forfattere, journalister, lærere og alle andre, der ellers turde kritisere det nyoprettede, kommunistiske regime. Som del af en serie af kampagner, der blev kendt som ’antihøjrebevægelsen’, blev de intellektuelle sendt i arbejdslejre for at blive ’genuddannet’.

Fordi min far, Ai Qing, var Kinas mest berømte digter, besluttede regeringen at statuere et eksempel med ham. I 1958 blev min familie tvunget ud af vores hjem i Beijing og forvist til et af landets mest afsides områder.

I årene, der fulgte, måtte min far slide med at rengøre latrinerne i en arbejdslejr i det nordvestlige Kina. Han blev også tvunget til at kritisere sig selv offentligt.

Fra jeg var ganske lille, oplevede jeg at blive behandlet umenneskeligt af samfundet. I lejren var vi udsat for et uforklarligt had, uprovokerede fornærmelser, diskrimination og fysiske overfald. Alt sammen med det formål at knuse den grundlæggende menneskelige ånd, der var roden til min fars overbevisninger.

Jeg husker det som en uendelig række af uretfærdigheder. Man kan ikke gemme sig fra sådan en situation. Der er ingen muligheder for at flygte. Man føler sig låst fast med ryggen mod muren. Som om hele ens liv er et flakkende lys på nippet til at gå helt ud. Der er ingen anden måde at overleve på end at acceptere ydmygelserne og lidelserne.

Når jeg nu deler min personlige historie, skyldes det, at den kaster lys over min følelsesmæssige forbindelse til den nuværende, globale flygtningestrøm, som jeg har dokumenteret i filmen Human Flow. Mine oplevelser viser, hvorfor jeg identificerer mig så dybfølt med alle de mennesker, der har været så uheldige at blive presset ud i ekstreme forhold af kræfter, de ikke selv har nogen magt over.

Betragter og analyserer man nuværende og historiske flygtningesituationer, vil visse konklusioner stå lysende klart. Ikke én eneste af de flygtninge, vi mødte, har forladt sit hjem frivilligt. Ikke engang i de tilfælde, hvor hjem var et fattigt og underudviklet sted.

Løftet om økonomisk velstand betyder ikke mere for mennesker end deres geografiske forankring. Flugten er deres eneste mulighed for at overleve og beskytte dem, de elsker.

Man hører ofte det argument, at mange flygtninge i virkeligheden er økonomiske migranter, som uretmæssigt forsøger at drage fordel af Vestens velstand. Det er en position, der helt undlader at forholde sig til modsætningsforholdet mellem fysiske grænser og politisk-økonomiske barrierer i vores globaliserede verden. Implicit afvises den kendsgerning, at bestemte stater, institutioner og individer har lukreret voldsomt på globalisering på direkte bekostning af sårbare og stadig mere udbyttede befolkninger i andre dele af verden.

Til trods for at mange flygtninges situation er en direkte konsekvens af den globale kapitalismes iboende grådighed, nægter Vesten – der har nydt uforholdsmæssigt godt af globaliseringen – at leve op til sit ansvar. De mere end 70 grænsehegn og -mure, der er blevet opført for at adskille nationer gennem de seneste 30 år, illustrerer omfanget af de politiske og økonomiske uligheder, der præger den globaliserede verden.

Der er to måder at håndtere oversvømmelser i naturen på. Den ene er at bygge en dæmning, der holder vandstrømmen tilbage. Den anden er at lede floden en anden vej, så strømmen kan fortsætte uden, at vandet fortsat kan strømme og ikke hober sig op. At bygge en dæmning adresserer ikke den egentlige årsag til problemet. Den skal tværtimod bygges højere og højere, så den kan holde stadig mere massive vandmasser tilbage. Skulle der opstå en kraftig oversvømmelse, ville vandet ødelægge alt på dets vej. Det er vandets natur at flyde. Menneskets natur er at søge frihed. Og ingen af naturens kræfter er stærkere end den menneskelige vilje.

Flygtningekrisen handler ikke om flygtninge. Den handler snarere om os selv. Krisens væsentligste årsag er, at vi prioriterer økonomisk vinding højere end menneskers kamp for helt basale fornødenheder.

Det vigtigste skridt i bestræbelserne på at opretholde vores fortsatte sameksistens i denne sfære, vi kalder jorden, er at etablere en forståelse af, at vi alle sammen tilhører én menneskehed. Der er mange grænser, der bør blive brudt ned, men ingen mere end dem, der er i vores sind og vores hjerter. Det er de grænser, der adskiller menneskeheden fra sig selv.

Ai Weiwei er kunstner og aktivist. Oversat af Mathias Sindberg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Jan Pedersen
  • lars søgaard-jensen
  • Viggo Okholm
  • Niels-Simon Larsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Maria Francisca Torrezão
  • Palle Bendsen
  • Karen Grue
  • Jørgen Wassmann
  • Steffen Gliese
  • Lars Rasmussen
  • Carsten Munk
  • Jens Frederiksen
  • HC Grau Nielsen
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Niels Duus Nielsen
  • Peter Knap
  • Katrine Damm
  • Frede Jørgensen
  • Lise Lotte Rahbek
Alvin Jensen, Jan Pedersen, lars søgaard-jensen, Viggo Okholm, Niels-Simon Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Maria Francisca Torrezão, Palle Bendsen, Karen Grue, Jørgen Wassmann, Steffen Gliese, Lars Rasmussen, Carsten Munk, Jens Frederiksen, HC Grau Nielsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Sebastian Sylvester Rosenberg, Niels Duus Nielsen, Peter Knap, Katrine Damm, Frede Jørgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

14/feb/2018

Kære Ai Weiwei,
jeg er 100 procent enig med dig i din
beskrivelse af menneskehedens stør-
ste problem: Grådighed og Magtbegær !

Jeg beder Mathias Sindberg venligst
oversætte og videresende denne besked !

Venlig hilsen
Claus

Alvin Jensen, Karsten Aaen, erling jensen, Torben Vous, Kim Folke Knudsen, Viggo Okholm, Anders Reinholdt, Morten Jensen, Jørgen Wassmann, Steffen Gliese, HC Grau Nielsen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
John Christensen

"Flygtningekrisen handler ikke om flygtninge. Den handler snarere om os selv. Krisens væsentligste årsag er, at vi prioriterer økonomisk vending (vinding) højere end menneskers kamp for helt basale fornødenheder." skriver Ai Weiwei her over.

Jeg har opholdt mig i fattige områder i verden, hvor folket ikke behøvede at sulte - de skulle blot bedrive fiskeri, husdyrhold eller jordbrug. Det var i et tropisk rigt naturområde, hvor dyr kunne gå frit rundt, og hvor man næsten kunne se det grønne gro - sådan en kraft var der på naturen der ude.
Man kunne i regntiden kun komme frem og tilbage på ridedyr, eller med oksekærre.
Kun de dovne og fordrukne havde et lorteliv. Kvinderne satte pris på mænd der kunne arbejde.
Da der kom elektrisk strøm i år 2000 (takket være et projekt som verdensbanken finansierede), så var det første der blev indført TV, og køleskab.
Fem år inden var der ikke nogen nævneværdig vareøkonomi i området, nu skulle der så betales for strøm, afdrages på TV-apparatet og køleskabet. Mændene søgte ind til byerne for at få arbejde, så de kunne betale disse regninger, som noget nyt.
De lerklinede hytter blev nu bygget af teglsten, fordi man kunne opnå lån til det. Pludselig sad ellers lykkelige mennesker i saksen. De var fanget ind i det økonomiske spil. De havde nu gæld.

Det ligger åbenbart dybt i os, at vi søger komfort og luksus - selv om det som Ai Weiwei skriver burde være de basale fornødenheder der var i fokus.
I øvrigt sjovt at det skal komme fra en kineser, som jo bor og lever i vederstyggeligt kommunistisk styre - som vi gennem livet er opflasket med, netop har det fokus som Ai Weiwei stiller så skarpt fokus på her over.
Min konklusion er nok, at samfundsøkonomi ikke er styret af humanisme, men der imod af profitbegær - så de der er "frie" kan købe varer i luksusbutikken, uanset om den er fysisk eller netbaseret.

Der ude hvor tingene gror og gror, er der ikke udsigt til at Masarati og Chanel åbner en butik, lige med et første. Det samme gælder så vist i øvrigt også i ørkenområder.
De tilbageværende mænd og kvinder i det sumpede og til tider oversvømmede område (og i ørkenen), har endnu ikke helt det fokus - men hvem ved hvad fremtidens "vækst" bringer dem og os?

Et er at udpege vores største problem: Grådighed og magtbegær, men hvad gør vi ved det?
Findes der ideer der bygger på fælleseje, fællesskab, og dækning af basale behov - så er det jo bare at komme igang!

N.B.
I øvrigt vil den globale økonomi aldrig, som i aldrig, komme med forslag til at begrænse egen succes.
Just saying. Så vi ikke lader os forblænde af "den globale landsby" - Der er ingen valgt borgmester, eller anden betroet øvrighed, som arbejder uegennyttigt for vores allesammens fælles bedste.
Vi kan ikke bruge EU og Nato i kampen imod grådighed og magtbegær, det giver vist sig selv - eller hvad?

Alvin Jensen, Karsten Aaen, lars søgaard-jensen, Henrik Günther, Christel Gruner-Olesen, Kim Folke Knudsen, Hans Aagaard, Viggo Okholm, Niels-Simon Larsen, morten rosendahl larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Holger Madsen, Jørgen Wassmann, Claus Bødtcher-Hansen, Torben Skov, Frede Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Kære Ai Weiwei,
Du sætter her den menneskelige natur og de mekanismer magtudøverne bruger til at manipulere den i tiltrængt fokus.
Det er nemlig dehumanisering, der altid er første skridt for en del-og-hersk taktik, der drejer opmærksomheden fra de virkelige problemer, nemlig den eskalerende ulighed og udbytning af fattige, uuddannede mennesker og den natur, vi alle har del i.
Udpegning af syndebukke slører de tråde, der gør os til marionetter i grådighedens tjeneste, og tillader os at dæmonisere andre i selvforherligelsens navn.
Det er stadig tilladt at kigge sig selv kritisk i spejlet.
Men tilsyneladende er det ikke noget, vi anvender til meget andet end at bekymre os for, hvordan vi ser ud i de 'betydningsfuldes' øjne.
At forsvare de, der intet har tilbage, end ikke et sted de kan kalde "hjem", er nu noget der hovedsageligt bliver ildeset, og kaldt "pladderhumanisme" og andre nedladende gloser.

Tak for dine tankevækkende ord.

Alvin Jensen, Karsten Aaen, Jan Pedersen, lars søgaard-jensen, Christel Gruner-Olesen, Kim Folke Knudsen, Viggo Okholm, Thomas Krogh, morten rosendahl larsen, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Palle Bendsen, Jørgen Wassmann, Lars Rasmussen, HC Grau Nielsen, Claus Bødtcher-Hansen, Torben Skov og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Lars Rasmussen

Græsset er grønt. Himlen er blå. Og mennesket prøver fortsat på at blive, hvad det altid har stræbt efter: udyret!

For det siges, at mennesker aldrig bliver tilfredse, og at de, så snart de får een ting, straks kræver mere. Og dette siges, som om det var noget skændigt, skønt det dog er en af menneskeslægtens værdifuldeste egenskaber og det, som har gjort, at den står over dyrene, som er tilfredse med, hvad de har.

— John Steinbeck, Perlen, side 33.

Alvin Jensen, Karsten Aaen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Frede Jørgensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wassmann

God artikel - og også gode kommentarer. Tak. Bliver helt glad.

Alvin Jensen, lars søgaard-jensen, Kim Folke Knudsen, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Frede Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg har ingen kommentarer, men har delt den på face book, fortjener en bred læsning til refleksion.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar

Det er svært at blive uenig med Weiwel - det er den fineste kronik jeg endnu har læst om dette emne. Hvor er det rigtigt set.
Jeg har delt den med en masse venner.

Tak.

Alvin Jensen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar