Læserbrev

Flyttekløe skal ikke ramme Folketingets vagthunde

Ombudsmandsinstitutionen, Statsrevisorerne og Rigsrevisionen skal ikke have forringet deres arbejdsbetingelser. Det er vigtigt, at de har optimale vilkår og let adgang til oplysninger, så de kan sørge for god forvaltningsskik og efterprøve, om offentlige midler anvendes lovligt og effektivt
Debat
23. februar 2018

I næste uge skal Folketingets Præsidium behandle de tre regeringspartiers forslag om at flytte tre uafhængige institutioner væk fra de politiske og økonomiske beslutninger, de skal kontrollere. Det er et stærkt problematisk forslag.

Ombudsmandsinstitutionen, Statsrevisorerne og Rigsrevisionen skal ikke have forringet deres arbejdsbetingelser. Det er vigtigt, at de har optimale vilkår og let adgang til oplysninger, så de kan sørge for god forvaltningsskik og efterprøve, om offentlige midler anvendes lovligt og effektivt. Forslaget lugter langt væk af, at de vigtige principper, som beskytter borgernes retssikkerhed, bliver rykket rundt som puslespilsbrikker i det politiske spil.

Vi bør i stedet værne om, at de politiske beslutninger kan efterprøves af uvildige instanser. Flyttekløen må ikke gå ud over Folketingets vagthunde – og dermed retsprincipperne.

Camilla Gregersen er formand for Dansk Magisterforening.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her