Folk

FOLK

8. februar 2018

Sidney Lee I

Det er længe siden, realitystjernen Sidney Lee har fået opmærksomhed, men nu har han efter ’hurtigere, højere, stærkere’-princippet uploadet en video, hvor han bunder to flasker Jack Daniels på to minutter – og det har trukket overskrifter.

Sidney Lee II

Alkoholeksperter kalder det i Ekstra Bladet »helt skævt« og »lidt trist«, fordi mange unge kan lade sig inspirere. Det afviser Sidney: »For det første kan de ikke få fem procent ned af det, som jeg kan. Og for det andet er de ikke dumme nok til at gøre det.«

Jakob Engel Schmidt

Sidney slap med skældud. Anderledes alvorlige konsekvenser havde det for politikeren og underdirektøren på Niels Brock, Jakob Engel Schmidt (V), at han i sommer kørte med kokain i blodet. Onsdag mistede han både sit job og sin valgkreds.

Eva Kjer Hansen

Og så trænger vi vist til en opbyggelig historie: Fem medlemmer af Liberal Alliance og Venstres Eva Kjer Hansen vil stemme imod burkaforbuddet. Med andre ord findes der stadig seks liberale politikere i Danmarks to liberale partier.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu