Kronik

Forskellen på uligheden i Europa og USA viser, at det ikke kun er globalisering, der skaber ulighed. Det er også politik

Det er ingen naturlov, at globaliseringen skaber ulighed. Det er tværtimod muligt for politikere og institutioner at tæmme globaliseringen og den nye teknologis ulighedsskabende kræfter
Når Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, argumenterer for at sænke topskatten, sker det gerne med henvisning til den såkaldte trickle down-effekt – altså at det kommer alle i samfundet til gavn. Det er der ifølge kronikøren bare ikke belæg for, tværtimod.

Når Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, argumenterer for at sænke topskatten, sker det gerne med henvisning til den såkaldte trickle down-effekt – altså at det kommer alle i samfundet til gavn. Det er der ifølge kronikøren bare ikke belæg for, tværtimod.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

24. februar 2018

En forskergruppe omkring Thomas Piketty har for nylig udgivet World Inequality Report 2018. Rapporten bygger på mere end 100 forskeres indsamling af data fra stort set hele kloden og er den første systematiske redegørelse for, hvilke følger de seneste 40 års globalisering har haft for uligheden i verden.

Hvordan står det så til med uligheden globalt? Ifølge rapporten er der en god og en dårlig nyhed.

Den dårlige nyhed er, at uligheden er voksende i stort set alle lande verden rundt. I 1980 lå andelen af den samlede indkomst, som gik til de øverste ti procent i Rusland, Kina, Europa, USA og Indien, på mellem 20 og 35 procent. I 2016 er de øverste ti procents andel steget til mellem 35 og 55 procent.

Og blandt de rige er det især de allerrigeste, som har haft langt den største fremgang. På verdensplan er hele 27 procent af den samlede vækst siden 1980 gået til den ene, øverste procent af indkomstmodtagerne, mens den fattigste halvdel af verdens befolkning omvendt kun har hentet 12 procent af væksten.

Og den gode nyhed? Det er, at der er forskel på, hvor meget uligheden er vokset. Der er lande og regioner, positive undtagelser, som skiller sig ud og viser, at det er muligt for politikere og institutioner at tæmme globaliseringens og den nye teknologis ulighedsskabende kræfter.

USA og Europa

En af de regioner, som skiller sig ud, er Europa, og sammenligner man udviklingen de seneste 40 år med udviklingen i USA, får man et nyt perspektiv på udviklingen i ulighed.

I 1980 var befolkningstallet og den gennemsnitlige indkomst stort set ens i Vesteuropa og USA. Det samme gjorde sig gældende for uligheden. I begge regioner hentede den øverste procent en tiendedel af den samlede indkomst, mens den fattigste halvdel fik omkring 20 procent.

I 2016 er billedet et helt andet. I begge regioner er uligheden vokset, men i Europa har ændringen været moderat. I 2016 var den øverste procents andel steget fra ti til 12 procent, medens de nederste 50 procents andel var faldet fra 23 til 22 procent. I USA derimod er uligheden eksploderet. Den øverste procents andel er fordoblet i perioden til 20 procent, og de nederste 50 procents andel er næsten halveret til 13 procent.

Sammenligningen mellem USA og Europa muliggør også et opgør med en anden populær fortælling, nemlig trickle down teorien. I USA har den øverste procent øget deres årsindkomst med 205 procent, og de allerøverste har gjort det endnu bedre – den øverste 0,001 procents indkomst er steget med 636 procent.

Kinas succes med globaliseringen skyldes først og fremmest, at kineserne har haft held med at forme spillereglerne, så de gavnede deres nationale økonomi, siger Dani Rodrik.
Læs også

Men boomet i toppen har ikke forbedret forholdene for resten af den amerikanske befolkning. Den gennemsnitlige årlige realløn for den nederste halvdel er stagneret siden 1980. Det er fortællingen om ét land, men to verdener, hvor den øverste del af befolkningen har haft vækstrater næsten i stil med Kinas, mens den nederste halvdel har stået stille i en generation.

I Europa derimod er den øverste procents andel af indkomsterne som beskrevet blot steget to procentpoint, og samtidig har indkomstudviklingen for den nederste halvdel af befolkningen svaret til den gennemsnitlige økonomiske vækst.

Den voldsomme vækst i uligheden i USA kan ikke forklares med henvisning til globaliseringen, konkurrencen fra Kina eller den teknologiske udvikling. Alt dette har Europa i samme grad været udsat for.

Skattereform efter skattereform

Forklaringen på den voldsomme forskel mellem Europa og USA er derimod de radikale politiske ændringer, der er sket i USA siden 1980’erne: Skattesystemet, som i de første årtier efter Anden Verdenskrig var særdeles progressivt, er siden 1970’erne blevet meget mindre progressivt.

Minimumslønnen er faldet en tredjedel i købekraft siden 1970’erne, fagforeningerne er blevet svækkede og er i mange brancher helt fraværende, og adgangen til højere uddannelse er blevet langt mere ulige som følge af en voldsom stigning i, hvad de studerende selv skal betale.

I Europa er skattesystemet også blevet mindre progressivt, men slet ikke i det omfang, det er sket i USA, og desuden har uddannelses- og lønpolitikken i Europa været langt mere favorabel for lav- og mellemindkomstgrupperne. I Frankrig er mindstelønnen hævet fire gange siden 1970’erne, i de fleste lande i Europa er uddannelse fortsat gratis – og det er ikke kun i Danmark, staten giver støtte til studerende (SU). Det gør man for eksempel også i Tyskland.

Der kan altså gøres noget ved den globale ulighed. Europa har gjort det relativt godt de sidste 40 år i kampen mod ulighed. Al ære og respekt for det, men det har først og fremmest været et defensivt forsvar af de fremskridt, der skete i de 30 gyldne år fra 1940’erne til 1970’erne, hvor velfærdsstaten for alvor blev etableret. Men det ville være naivt at tro, at et defensivt forsvar kan sikre det nuværende status quo.

Et eksempel på denne problematik er de seneste skatteforhandlinger i Danmark. Ifølge regeringsgrundlaget ønskede man at sænke topskatten, altså at skattesystemet skulle gøres mindre progressivt. Det blev imidlertid afvist af Dansk Folkeparti – defensiven holdt i modsætning til, hvad vi har set i USA.

Men det endte alligevel med en skattereform, som gav mest til de bedre lønnede og mindst til de lavest lønnede. Reformen betyder ikke det helt store for uligheden, den øges kun ganske lidt. Men der var jo en reform for få år siden under Helle Thorning Schmidt af samme kaliber, og før da var der også en. Lige så stille er uligheden blevet øget også i Danmark.

Hvad gør vi?

Hvis udviklingen skal vendes, så rækker Europas defensive bekæmpelse af uligheden ikke, så kræver det en mere offensiv strategi.

I slutningen af World Inequality Report 2018 ridser forfatterne op, hvad en sådan strategi kunne indeholde. Det er vigtigt igen at gøre skattesystemet mere progressivt, men i og med at lønningerne for den nederste halvdel af befolkningen siden 1980’erne i USA er stagneret eller – som i flere andre regioner – kun været svagt stigende, så rækker omfordeling ikke.

Det er vigtigt, at man fokuserer på både mere lige adgang til uddannelse og reformer på arbejdsmarkedet – forhøjelse af minimumslønnen, øget styrke til arbejderne i lønforhandlinger samt at arbejderne får indflydelse i selskabernes bestyrelser.

Her peges altså på nogle træk, som der allerede er enkelte eksempler på i Europa. I Frankrig er minimumslønnen som nævnt blevet hævet flere gange de seneste årtier, i Tyskland udgør medarbejderne og fagforeningerne halvdelen af selskabernes bestyrelse, og i Danmark er der fortsat offentlig støtte over skatten til fagforeninger.

Det kan lade sig gøre at vende udviklingen i retning af større lighed, men det kræver, at nogen gør noget. Og her er det et problem, at fordelingskonflikterne mellem de forskellige grupper i samfundet ofte nedblændes i den offentlige debat.

Når Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, argumenterer for sænkning af topskatten, så er det ikke for at varetage hans vælgersegment – de vellønnedes – økonomiske interesser. Nej, det er for hele samfundets skyld, fordi vi alle sammen skal få det bedre, siger han. Det er alt sammen win-win-situationer, og når det regner på præsten, så drypper det på degnen.

Og alt for sjældent bliver det nævnt, at når noget går til nogen, så går det som regel fra nogle andre. Udviklingen i USA viser netop, at der ikke er belæg for udsagnet ’når det regner på præsten, så drypper det på degnen’. Europas eksempel derimod tyder på, at der er mere sandhed i ’hvis vi slap af med de rige, så ville der ikke være nogen fattige’.

Lige såvel som politikerne kan gøre fordelingen af indkomst og formuer mere ulige, så kan de også gøre samfundet mere lige igen.

I den politiske debat kan man jonglere med påstande og diverse regneeksempler. Måske kunne det være en hjælp i kampen mod ulighed, at nogen begynder at udgive en årlig dansk ’ulighedsrapport’, som både viser udviklingen i uligheden og tydeliggør, hvilke konsekvenser diverse lovforslag specifikt har for uligheden.

Kasper Vieland Nielsen er cand.art. i samfundsfag og etnografi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Toke Kåre Wagener
  • lars søgaard-jensen
  • Jonathan Smith
  • Henrik Klausen
  • Toke Andersen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Peter Jessen
  • Vivi Rindom
  • Steffen Gliese
  • Torben Kjeldsen
  • Kristen Carsten Munk
  • Flemming Berger
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Jørn Vilvig
  • Poul Erik Riis
Alvin Jensen, Hans Ditlev Nissen, Toke Kåre Wagener, lars søgaard-jensen, Jonathan Smith, Henrik Klausen, Toke Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Jessen, Vivi Rindom, Steffen Gliese, Torben Kjeldsen, Kristen Carsten Munk, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Jørn Vilvig og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Kasper Vieland Nielsen :
"I den politiske debat kan man jonglere med påstande og diverse regneeksempler. Måske kunne det være en hjælp i kampen mod ulighed, at nogen begynder at udgive en årlig dansk ’ulighedsrapport’, som både viser udviklingen i uligheden og tydeliggør, hvilke konsekvenser diverse lovforslag specifikt har for uligheden".

Det er et godt forslag som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Cevea med fordel kunne implementere.
Især når regeringen har fjernet farrigdomsgrænsen, og indført kontanthjælpsloftet.

Ole Henriksen, Alvin Jensen, lars søgaard-jensen, Anders Graae, Henrik Klausen, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Jessen, Roselille Pedersen, Kim Strøh, Vivi Rindom, Steffen Gliese, Torben Kjeldsen, Torben Skov, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Kim Houmøller, Flemming Berger, Tue Romanow, Torben K L Jensen, Britta Dueholm, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Med andre ord: Den nødvendige politik er ikke så nødvendig, så det gør noget.

Faktisk er den unødvendig for de fleste danskere, men den føles sikkert som meget nødvendig for de velbeslåede, som ikke ser nogen grund til at dele tyvekosterne med de bestjålne. Derfor har de politikere ansat, som skal bilde os ind, at den unødvendige politik er nødvendig, at at den nødvendige afvikling af den grelle ulighed er unødvendig.

Ordet "nødvendig" har sin oprindelse i nødretten, hvor det er skyldfrit fx at dræbe i selvforsvar eller at stjæle på grund af sult, hvis man er i overhængende livsfare for at dø af sult. Så i virkelighedens verden - altså den uden for Christiansborg - har vi fattigrøve faktisk nødretten på vores side, når vi kræver en rimelig omfordeling af goderne.

Alvin Jensen, lars søgaard-jensen, Anders Graae, Henrik Klausen, Egon Stich, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Jessen, Janus Agerbo, Roselille Pedersen, Vivi Rindom, Steffen Gliese, Torben Kjeldsen, Torben Skov, Jens Jensen, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Kim Houmøller, morten rosendahl larsen, Flemming Berger, Ole Henriksen, Jes Enevoldsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
morten rosendahl larsen

Det er lykkedes den neoliberale fortælling at sejre i folks bevidsthed, trickle down effekten blev opfundet at Reagan og hans kumpaner ud af den blå luft, i starten af 80'erne, den har aldrig og vil aldrig virke. Penge arbejder sig ikke nedad fra de rige, og videre ned i systemet. De rige kan ikke forbruge mere, end de i forvejen gør, de investerer ikke i traditionelle aktier, som kunne skabe arbejdspladser. De riges penge ryger så at sige uden om systemet til fast ejendom, skattely osv, fint rådgivet af vores banker. Men deres voksende formuer bidrager kun i meget ringe grad til samfundets økonomi !
Den eneste økonomiske teori der har vist sig at virke er Keynes, og så endda første gang i USA :-), og den giver bare mere mening. Men i dag dømt helt ude på de økonomiske studier, fik jeg læst og påskrevet af en relativt nyuddannet økonom for nyligt, der undervises så at sige ikke i den, som jeg fik det udlagt...

Ole Henriksen, Simone Campo, Alvin Jensen, Henrik Klausen, Egon Stich, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Jessen, Janus Agerbo, Steffen Gliese, Henrik Leffers, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

tickle down er en røverhistorie. Men i Dansk kontekst, så betalte næsten 1 mio danskere topskat i 2008. Er de alle superrige og gemmer de penge i skattely? Nej jeg vil mene, at det er arbejdende mennesker som bruger de ekstra penge på forbrug (og det skaber de dynamiske effekter og vækst). Derfor er det godt med reformer, der reducerer antallet som betaler topskat.
Problemet i min bog er, at nogle (skattely) slet ikke betaler skat.

Nødvendigheden består i ikke at belåne næste generations indtægter med udgifter til vores generations behov for den velfærd, vi er flasket op med plus regningen for verdens frelse, som dukkede op i budgettet i 1990erne.

Ulighed er ulighed og hvorfor den opstår skyldes grådighed

Alvin Jensen, Per Torbensen, morten rosendahl larsen, kjeld jensen, Steffen Gliese, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

- Hvis politikerne ville det, har det slet ikke noget med internationalisering at gøre.
- Og hvis politikerne vil det, så var det slet ikke muligt at føre store pengemidler væk fra beskatning.
- Samt - hvis politikerne ville det, så var det slet ikke nogen økonomisk eller social ulighed i Danmark.

Men lad os slå fast, at politikerne vil ikke dette.
Tvært imod arbejder de aktivt og målbevidst for at skabe denne voldsomme ulighed - og uligheden bliver aldrig stor nok.

Ole Henriksen, Martin Madsen, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Kristen Carsten Munk, morten rosendahl larsen, Anders Graae, kjeld jensen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Peter Jessen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lad os bekæmpe uligheden med et stærkt forenklet skattesystem, der demonstrerer, at de, der tjener pengene på samfundets indretning, bliver dem, der betaler for det.
Det er ydermere en god idé at få implementeret i tide, fordi vi om lidt står med et stort flertal, der ikke er i egentligt lønarbejde og derfor ikke betaler skat, men selvfølgelig skal have adgang til en ordentlig tilværelse.

Eva Schwanenflügel, Toke Andersen og Peter Jessen anbefalede denne kommentar

Hvor er det dejligt at vi alle er enige - så skal vi bare have resten af Danmarks befolkning til ikke at stemme på LA, venstre, konservative, dansk folkeparti og socialdemokraterne...:-)

Simone Campo, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, kjeld jensen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Ulighed eller lighed - det har noget at gøre med hvor godt et folk er repræsenteret i deres parlament.

Det er tydeligt at i USA føler ingen sig repræsenteret i kongressen - kun industrien - eller de lokale parlamenter. Og der er stor ulighed, intet universelt sygesikringssystem, osv. Facebook-grupper og andre må kæmpe mod vold mod kvinder og for våbenkontrol. Ingen repræsentation i kongressen betyder they don't care.

I Europa - og især i Skandinavien - har vi større repræsentation af befolkningen i de lokale parlamenter og derfor større lighed. Det kræver vores folkevalgte simpelthen.

Derfor skal vi ikke have et EU med mere magt, men et med mindre. Der er vi ikke repræsenteret (kun industrien) og vi ved også alle hvad det ville betyde for lighed/ulighed: ja, større ulighed.

morten rosendahl larsen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Artiklen har en blind vinkel, lige som resten af de danske medier, den nævner ikke de 15 % af de fattigste i samfundet. Den skjulte fattigdom i Danmark skal fjernes, ikke ved negligering af de fattige, men ved at tilbageføre alle de penge som er fjernet ved de sidste 20 års nedskæringer.

Politikerne bekæmper de fattige i stedet for at bekæmpe fattigdommen. De burde arbejde for social retfærdighed. Fattigdommen er ganske enkelt skabt ved at politikerne systematisk har fjernet indtægterne fra de socialt udsatte. De sidste 20 år er der skåret gevaldigt ned for de socialt udsattes leveomkostninger. I den samme periode er der givet tilsvarende skattelettelser til husejerne, virksomhedsejerne og overklassen generelt.

Hvor mange er ramt gennem årene og hvor mange penge er der i alt fjernet - og givet til virksomhederne, til middelklassen, samt overklassen ved skattelettelser? Liste over nedskæringer de sidste 10 år: https://www.avisen.dk/vigtigste-politiske-reformer-og-beslutninger-2007-...

Det har taget politikerne 20 år bevidst arbejde at nå hertil, men der er stadigt et stykke vej indtil Danmark er på ulighedsniveau med Tyskland, England eller USA, men bare roligt: Vi når det! Politikerne skaber fattigdom, fordi pengene skal overføres til dem højere oppe i hierarkiet, de skaber fattigdom, fordi de kan.

Bagsiden af medaljen er naturligvis alle de mennesker som er ofret som brændstof på virksomhedernes vækst tog. Vi skal have skabt en kraftig reduktion i uligheden, ikke for økonomernes skyld, eller for milliardærernes skyld, men for børnenes skyld, 60.000 børn er flyttet over i grotesk fattigdom.

Fjern børnefattigdommen nu! Alt for mange børn lever nu i fattige familier; børnefattigdom i Danmark er en skændsel, og ikke Danmark værdigt; vi er et af verdens rigeste lande. Vi skal stille regeringen til ansvar for børnenes fremtid i Danmark. Vi skal have afskaffet den børnefattigdom som regeringen har skabt. Som samfund må vi træde til, og bakke op om børnene og straffe nedskærings-politikerne.

Bunden af samfundet er så ødelagt af de konstante nedskæringer, at der er brug for en øjeblikkelig Bail-Out for de fattige. Der skal en ny Marshallhjælp til, for at redde den Skandinaviske Velfærdsmodel. De laveste lønninger skal forhøjes og ligeledes skal overførselsindkomsterne forøges til et niveau, som er til at leve for, i et land med høje huslejer, og der skal bygges almene boliger til en husleje, som de fattige kan betale; den sociale sikkerhed for bunden af Danmark skal genskabes.

Efter finanskrisen kom der 5 bankpakker for at redde bankerne, selv om det var en krise som finansvæsenet selv havde skabt. Fra 2008 til 2017 har politikerne pumpet penge ud til virksomhederne, så de kunne komme sig over finanskrisen, nu bugner virksomhederne med penge.

En national genopretning af socialvæsenet i Danmark skal ske, mens der stadigvæk er nogen herhjemme, som husker hvad empati, solidaritet og social retfærdighed er. Socialvæsenet hænger i laser og pjalter, efter to årtier med mishandling, piskning og udsultning af de socialt udsatte. Den næste regering skal underskrive en social kontrakt, som forpligter sig til at gennemføre en national social genopretning.

Martin Madsen, Jørgen Kærbro Jensen, Eva Schwanenflügel, morten rosendahl larsen, Anders Graae, Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Rigdommen i Danmark

Avisen.dk: Samlet har vi en nettoformue på 3.600 milliarder kr. bestående af aktier, pensionsopsparing og kontanter. "I Danmark er der velstand. Vi har en økonomi på godt 2.000 milliarder kr. (BNP), hvoraf det offentlige kun udgør en fjerdedel. Det svarer til, at alle mennesker i Danmark, dvs. børn, pensionister, studerende, arbejdende og arbejdsløse i gennemsnit tjener 360.000 kr. Vi er også et land med en stor formue. De tusind største danske virksomheder omsætter for mere end 3.000 milliarder kroner årligt, hvoraf en væsentlig del også hentes i udlandet". https://www.avisen.dk/blogger-overklassen-er-en-flok-parasitter-snyltere...?

"De allerrigeste danskere har mange penge. Ja faktisk har de rigeste aldrig haft så mange penge som nu. I den seneste opgørelse havde de rigeste ti familier tilsammen 553 milliarder kr. Det er mere, end hvad de 60 procent nederste dele af befolkningen ejer til sammen".

Men hvorfor skal de socialt udsattes økonomi så konstant forringes? Politikerne sætter ind med nedskæringer de steder, hvor de største sociale problemer er - og kun dér. De rige får derimod historiske store skattelettelser. Politikerne skaber social utryghed og fattigdom. Den massive velstand for middelklassen og overdrevne luksus til overklassen, samt skattelettelser til velhavende virksomheder, bør drosles ned i forhold til den kostbare og umoralske børnefattigdom.

Der er ingen halve løsninger. Dette kræver naturligvis samtidigt en genopretning af Skat, som er sendt i skjul, for at befolkningen ikke skal indse, at regeringen bevidst nedbrød hele institutionen, med det formål at virksomhederne ikke skulle betale deres andel af samfundsudgifterne. Stadigvæk i dag indbetaler virksomhederne ikke dele af den moms som de indkasserer fra kunderne. http://www.dr.dk/nyheder/penge/skat-medarbejdere-det-er-alt-nemt-virksom...

Ingen skal leve af en indtægt som er under kontanthjælpen, og kontanthjælpen er kun en midlertidig ydelse, dvs. at efter Max et halvt år skal ALLE op på en anstændig levestandard. Den politiske vilje til at fjerne fattigdommen i Danmark skal styrkes for at skabe et velfungerende, retfærdigt, demokratisk samfund, det handler om en anstændig indkomst og en rimelig bolig til alle.

Alle skal have ret til et sted at bo som de kan betale. Alle skal have ret til et arbejde, eller en rimelig indkomst hvis de ikke kan arbejde. Uddannelse skal være gratis. Sundhedsudgifter, hospitalsophold, sygesikringen skal være gratis. Vuggestuer og Børnehaver skal for de enkelte samfundsgrupper ikke koste mere end en brøkdel af indkomsten.

Folkepensionen skal ligge på et rimeligt niveau og tilbagetræningsalderen skal være stabil og fornuftig for alle, selv for de nedslidte. Der skal være en arbejdsløshedsforsikring som dækker, indtil arbejdsgiverne skaber jobs. Der skal være rimelige lønninger for alle, selv for deltidsansatte, fornuftige levestandarder og rimelig arbejdstimer pr. dag.

Steen Bahnsen, Jørgen Kærbro Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

De politiske partier kaprer stemmer ved at simulere social moral og retfærdighed, det så vi ved kommunevalget fornyligt, men dagen efter valget sivede det sociale element ud af dem igen. Selv LA som er skabt af finanssektoren for at øge uligheden, signalerede at de ville mindske den, de skabe en illusion om social ansvarlighed.

I dette århundrede er politikerne ved af sælge ud af de statsejede virksomheder, og omfattende privatiseringer foregår. Men samtidigt med at de private virksomheder tager over, får de større og større magt. F.eks. lagde politikerne socialvæsenet ind under beskæftigelsesministeriet for ca. 14 år siden, og der er resultatet, at erhvervslivet frit kan indsætte private aktører til at stresse de socialt udsatte ihjel, bogstaveligt talt, op mod 100 er døde.

Den dag de private ejer alle virksomhederne, inkl. dem som staten før ejede, samt har hele magten i samfundet, har Danmark fuldført overgangen fra forrige århundredes blandede system af privat- og statskapitalisme, og erstattet det med et system hvor ejerne af de største virksomheder bestemmer lovene, og det er grunddefinitionen på Fascisme. Væk er den nødvendige moralske overbevisning om en nation som bygger på værdier som humanisme, solidaritet, ligeværd, frisind, tolerance m.m.

Med penge kan man købe magt. Følgerne ser vi allerede nu på det sociale område. Politikerne sætter ind med nedskæringer de steder, hvor de største sociale problemer er. Det er et vidnesbyrd om en forfejlet og fundamental forråelse af kapitalismen, som viser at Danmark er på vej mod ødelæggende ulighed og uhyggelig social uretfærdighed.

Politikerne fastlåser de socialt udsatte i en nedskærings- og dødsspiral, tydeligst ser man det omkring førtidspension- og fleksjobsreformen. Et system som er gået så frygteligt galt, er der kun et at gøre ved: Tryk på reset knappen og start forfra. At man i den grad har misbrugt levende mennesker som gødning i virksomhederne, vidner om en uhørt råhed og mangel på medmenneskelighed, og at erhvervslivets ledere aldrig igen må komme i nærheden af lovgivning på det sociale område.

I det nuværende system behandles de socialt udsatte som en vare der skal gøre private firmaer velhavende, og mennesker uden arbejdsevner, handicappede og udviklingshæmmedes værdi måles på nytteværdien for erhvervslivet.

Vi vil aldrig have penge nok til at konkurrere med overklassens lobbyfirmaer, politikernes spindoktorer og avisernes livsstilsjournalister. De danske politikere er allerede kendt for deres ubarmhjertige grusomhed mod de socialt udsatte, og deres manipulation af medierne, samt den endeløse, udmattende grådighed efter flere penge, men jo mere de får, jo mere vil de have. Manipulation, udplyndring ved hjælp af militær vold, magt og grådighed er alle handlinger, der er inspireret af krig.

CentrumHøjre som stemmer på S R V K LA og DF sidder på hele magten, medierne og formuen i Danmark, meningsdannerne er hævet op i den øvre middelklasse, købt og betalt. Det borgerlige samfundets grundlæggende sygdom er vildfarelse, vrede, ondskab og en endeløs grådighed efter magt.

I tyve år har politikerne nu arbejdet på overtid for at skabe fattigdom. Den voksende ulighed har til formål at føre til flere job til lavere løn, flere penge til virksomhederne, og færre til de fattige, DI og DA fryder sig over samarbejdet.

Det vi nu skal koncentrere os om er klimaforandringerne, flygtningekrisen, uligheden i verden og herhjemme, og medierne som er totalt overrendt af de riges lobby-propaganda, og ikke mindst skal aviserne renses for de dysfunktionelle politikernes spin. Demokratiet i Danmark skal genopbygges ved at alle institutioner, medier og produktionen får indbygget deltagelse af borgerne.

Eva Schwanenflügel, Martin Madsen, Steen Bahnsen, curt jensen, Niels Duus Nielsen, Jørgen Kærbro Jensen, Ebbe Overbye og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar

Hvordan kan det lade sig gøre at politikere stadig kan bruge dette argument (at skattelettelser i toppen gavner hele samfundet) når det gang på gang er blevet modbevist, ikke kun af venstreorienterede men også af eksperter i disse politikeres egne rækker samt IMF og vismænd og førende økonomer?

Hvordan???

Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Peter Sterling,
kunne ikke være mere enig. Men alt det du beskriver her, det har vi vidst længe. Spørgsmålet er ikke hvad vi skal gøre ved det, men HVAD vi skal gøre. Og det er også kun den nemme del af svaret, som du jo også har beskrevet. Men det du desværre ikke skriver noget om, det er HVORDAN kan vi gøre det?
Vi er længst over det punkt hvor vi skal diskutere hvad der er galt, hvordan det kunne ske og hvad der skal ændres. Men vi kommer ikke videre med hvordan det kan gøres og hvordan det kan lykkes.

mvh.

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, morten rosendahl larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

I politik er der ingen fælles interesser, det er de fås interesser der er dominerende. For at forstå den neoliberalistiske tankegang og dermed forstå, hvordan den påvirker politiske valg, er det nok at vi et øjeblik forestiller os, at vi er rige – meget rige - har den italiensk økonom Nando Ioppolo en gang sagt. Forestil dig at du har milliarder af euro og ejer ejendomme, værdipapirer, indskud og forskellige aktiver. Den første ting, du tænker på, når du vågner er ikke, hvordan skaber jeg flere job, reducerer arbejdsløshed eller reducerer ulighed. Selvfølgelig ikke, du vil hellere tænke over, hvordan du beholder og øger dine aktiver. Så du vil have fokus på 5 ting: Skat, inflation, børs deregulering, fri handel og fri flow af investeringer og valutakursen.
1. Skat: Beskatning af kapital og ejendom? Nej tak ingen skat, hvis der er nogle, som skal betale skat er det de andre (ikke rige). Ingen offentlige udgifter, fordi offentlige udgifter betyder højere skat.
2. Inflation: Den skal være så lav som muligt, fordi høj inflation skader fast indkomst. Lønstigninger? Nej tak, fordi de skaber inflation, hellere løndevaluering og social dumping.
3. Børs deregulering: Betyder ingen regler, der kan hindre investeringer og økonomisk spekulation, derfor absolut frihed uden begrænsninger.
4. Fri handel og fri flow af investeringer: Den absolutte kapitalbevægelse uden nogen valutabegrænsning, der kan forhindre kapitalen i at blive aflønnet.
5. Valuta: Den skal klart være så højt som muligt.
Det gavner 1% af befolkningen, men det er skadelig for de resterende 99%. Den sociale pris for disse politikker er kendt især i Syd Europa, eller du er altid overbevist om, at EU blevet skabt for borgerne?

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Kristen Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

@curt jensen "Men alt det du beskriver her, det har vi vidst længe".

Jeg er ikke sikker på at flertallet ved det. Men jeg er sikker på at hvis flertallet vidste at de udgør flertallet, så ville de løse problemet øjeblikkeligt.

Hvis industriteknikerne, tømrerne, lastbilchaufførerne og Sosu-assistenterne osv, de faglærte og ufaglærte arbejdere vidste, at de udgør de 40 pct. af befolkningen som er Arbejderklassen, og hvis førtidspensionisterne, kontanthjælpsmodtagerne og personerne på dagpenge, der udgør 15 pct. af befolkningen, altså den grupper som kaldes Underklassen også var vidende om, at de sammen med Arbejderklassen udgør 55 % af befolkningen, så var det ikke længere et spørgsmål om - hvordan det kan gøres og hvordan det kan lykkes. https://klassesamfund.dk/

Derfor fortsætter jeg med at stille spørgsmålene. Jeg kunne godt tænke mig en liste over de enkelte sociale institutioners situation lige nu, og de sidste 20 års nedbrydning af samme m.m. Jeg efterlyser også tal over hvor mange mennesker som er ramt af de sociale nedskæringer og hvor mange penge som er fjernet i alt.

Her er Oxfam IBIS’ bud på, hvor politikerne skal starte for at bekæmpe uligheden. Det handler om ulighed, skat, uddannelse, løn og ligestilling. Fem løsninger på uligheden: https://www.information.dk/debat/2018/01/fem-loesninger-paa-uligheden