Kommentar

Grønne afgifter skal kobles med social retfærdighed

Det er ikke sjovt, når det går ud over vores eget forbrug. Men vi er nødt til at diskutere, hvordan vi kan leve mere klimavenligt. Klimarelaterede afgifter kan være et led i at fremme omstillingen til et klimavenligt forbrug på en socialt retfærdig måde
Selvfølgelig er der ikke flere, der vælger offentlig transport eller generelt mere klimavenlige alternativer, hvis det ikke udbygges og støttes ordentligt. Ingen gider at tage klimavenlige valg, hvis de tager dobbelt så lang tid og koster mere end (diesel)bilen, skriver Jonathan Ries.

Selvfølgelig er der ikke flere, der vælger offentlig transport eller generelt mere klimavenlige alternativer, hvis det ikke udbygges og støttes ordentligt. Ingen gider at tage klimavenlige valg, hvis de tager dobbelt så lang tid og koster mere end (diesel)bilen, skriver Jonathan Ries.

Niels Ahlmann Olesen

17. februar 2018

I 1970’erne og 1980’erne var slagordene for en stor græsrodsbevægelse »Atomkrat – Nej Tak!« og »Vedvarende Energi – Ja Tak!«. Mens vi nu er i gang med omstillingen til 100 procent vedvarende energi, og den grønne energisektor er en stor arbejdsgiver og et af de vigtigste eksportområder for vores land, er et nyt emne blevet centralt: den globale opvarmning.

Udfordringen er desværre, at løsningen ’Mere Vedvarende Energi – Ja Tak!’ ikke er god nok. Hvis vi vil, og det skal vi, begrænse den globale opvarmning, skal vi kigge på vores enorme forbrug i form af mad, tøj, el, varme, bilkørsel, flyrejser med mere. Men hvad er alternativerne til vores forbrugsmønstre, og hvordan kan vi ændre dem?

Det var spændende at se, hvordan både Alternativet og Socialdemokratiet diskuterede klimaafgifter på forbrugsvarer for nogle måneder siden. Mens Alternativet foreslog at lægge en afgift på alle varer – beregnet ud fra deres negative klimapåvirkning – advarede Socialdemokratiets Jens Joel mod afgifter, der skaber nye sociale skel.

Mens Alternativet åbner op for nye måder at påvirke vores forbrugsmønstre på, er advarslen fra Socialdemokratiet lige så vigtig. Og synspunkterne er ikke modstridende.

Tværtimod kræver den fremskredne globale opvarmning væsentlige ændringer i vores forbrug, samtidig med at de svageste i vores samfund skal tages med på den rejse og bakke op om en hurtigere grøn omstilling. Vi skal både forbruge mindre og erstatte klimaskadeligt forbrug med klimavenlige alternativer.

Fokus på nemme alternativer

I USA har man netop begået den fejl, at en strengere miljøregulering lukkede kulminer, uden at man sørgede for omskoling af de kulminearbejdere, der mistede deres job, så de kunne finde beskæftigelse i mindre forurenende industrier.

Som bekendt blev de arbejdsløse kulminearbejdere et symbol for en valgkamp, hvis resultat førte til, at den nye amerikanske regering forlod den globale klimaaftale, støtter kulindustrien massivt og er i gang med at afvikle deres Environmental Protection Agency (EPA). Så ja, folkelig opbakning til en hurtig grøn omstilling er afhængig af dens sociale retfærdighed.

Udfordringen lige nu er, at vi i mindre og mindre grad bruger vores grønne afgifter – for eksempel på energi og biler – til at fremme en hurtigere grøn omstilling. Tværtimod ser det ud til, at der er en stigende interesse i at vedligeholde afgiftsniveauet for at finansiere det ene eller det andet i vores årlige finanslov.

Hvis vi for eksempel bruger registreringsafgifter til at finansiere nye veje, reducerer vi ikke biltrafikken, men støtter privatbilismen. Selvfølgelig er der ikke flere, der vælger offentlig transport eller generelt mere klimavenlige alternativer, hvis det ikke udbygges og støttes ordentligt. Ingen gider at tage klimavenlige valg, hvis de tager dobbelt så lang tid og koster mere end (diesel)bilen.

I VedvarendeEnergi har vi for nylig præsenteret et forslag til en grøn afgiftsreform, som ville give staten et ekstra provenu på omkring 25 milliarder kroner. Fokus i forslaget ligger på energi- og transportområdet, hvor vi i stigende grader mangler privatøkonomiske argumenter for eksempel for at bruge kollektiv transport mere, skifte oliefyr ud med varmepumper eller at investere i bedre isolering, fordi energipriserne er så lave.

Udfordringen i dag er, at man ikke regner de reelle omkostninger for miljø og klima med i prisen. Omkostningerne for eksempelvis mere ekstremt vejr eller nye flygtningestrømme overlader man til de fremtidige generationer.

Det er overraskende, at man ikke tør lave større indgreb, når flere forskere påpeger, at hvis man indregnede de reelle samfundsøkonomiske omkostninger, så ville alternative varer hurtigt blive konkurrencedygtige i prisen.

Med andre ord skal vi diskutere, hvordan vi kan øge priserne på klimaskadelige produktioner og varer og sænke priserne på klimavenlige varer, uden at disse ændringer skaber nye sociale skel. En prisstigning på grund af klimaafgifter på det CO2-tunge oksekød kunne for eksempel modsvares af tilsvarende mindre afgifter på grøntsager og kornprodukter, som kan erstatte kød ved middagsbordet.

Der dukker også flere og flere plantebaserede alternativer til det klassiske hakkekød op i kølediskene. Det handler ikke om, at alle skal blive veganere – men om at lade det klimavenlige valg være det oplagte og nemme.

Vores forslag forholder sig ikke til, hvordan det ekstra provenu skal fordeles, men som de ovenstående eksempler viser, skal en grøn afgiftsreform selvfølgelig sikre folkelig opbakning for at give maksimal effekt. Derfor bør provenuet bruges socialt retfærdigt, og afhængig af prioriteringen ville investeringer i alternativer kunne skabe nye arbejdspladser. Danmarks klimamål bør opjusteres. Global Opvarmning – Nej Tak! Grøn afgiftsreform – Ja Tak!

Jonathan Ries er bestyrelsesmedlem i VedvarendeEnergi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Katrine Damm
  • Niels Duus Nielsen
  • Britta Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
Hans Ditlev Nissen, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Britta Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi kommer aldrig til at få 100 % grøn energi før vi inddrager A-kraft i det grønne selskab.

Det er nemt at lave grønne hensigtserklæringer så længe man ikke skal ”gå planken ud” og se resultatet af de hede grønne drømme.
Det er sjældent at man får brugbare oplysninger og få prøver at bearbejde tallene.
Det lykkedes for mig. Se https://wp.me/s1RKWc-4u
Her kan man se konsekvensen af 100 % vind.
http://wp.me/p1RKWc-f8 kan man se hvorledes ”Grønne Tyskland” arbejder sig hen mod europarekord i forurening.
Kombinationen mellem sol og vind forudsætter en aftale med vindguderne om ikke at holde ferie om natten.
Glem ikke at der er tale om endog meget store energimængder og at man ikke kan spare på det der ikke er.
I årevis har vi ventet på at ministeriet og andre vil bruge deres resurser til at give en oversigt over hvordan det store grønne mål KAN nås.

Vi har brug for et interaktivt regneark hvor man kan se resultatet – også hvis man ændrer på indgangsværdier.
Dette er ikke mere svært end at jeg, der ikke er programmør, lavede noget sådan for et desværre opgivet projekt for forældreløse børn in Tanzania.

Uanset hvordan afgiftsvejen brolægges, vil de rige stadig være rige nok til at forbruge efter behov, og de fattige fattigere med et mindre forbrug. Fordelingspolitik for sig. Klimapolitik for sig.

Den eneste farbare vej er investering i nye videnskabelige løsninger gennem uddannelse og forskning. Thorkil Søe har ret i at sol og vind alene ikke er i stand til at holde lyset tændt 24/7. Jeg mener bare ikke, vi skal løse et problem ved at starte et nyt og større.

Børge Rahbech Jensen

Det er underligt og påfaldende, at kreativiteten så ofte kun rækker til beskatning. Det fortæller mig, målet ikke er begrænsning af klimaforandringer men flere penge i statskassen.

"Men vi er nødt til at diskutere, hvordan vi kan leve mere klimavenligt."

Nej. Sådanne diskussioner er kun tidsfordriv, hvor chancen eller risikoen for nye idéer er minimal.

" Men hvad er alternativerne til vores forbrugsmønstre, og hvordan kan vi ændre dem?"

Nogle svar på det spørgsmål er velkendte. Det er da også symptomatisk, at denne artikel fortæller meget om USA men intet om EU til trods for, Danmark ikke er en stat i USA men medlem af EU.
I forhold til rejser arbejdede EU med planer om flytning af markedsandele fra rutefly til tog, mens Danmark arbejdede på omdannelse fra industrisamfund til videnssamfund og flyttede industri til udlandet. Den danske klimadebat handler altid om økonomisk vækst og arbejdspladser.

Det bliver ikke bedre af, at den danske befolkning opfordres til at spise mindre kød samtidig med, den danske eksport af kød udvides ikke bare i mængde men også geografisk. Den danske udledning af CO2 reduceres ikke ligefrem af, at mere kød sejles til Kina, Japan og USA i stedet for at blive distribueret til danske butikker.

Flemming Berger, Carsten Munk og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Så længe der ingen afgifter er på flybrændstof, vil det være billigere at flyve varer ind fra Kina end at producere lokalt. Ingen absolut ingen, påpeger dette åbenbare idioti. Forklaringen skyldes nok, det vil ramme den rigeste del af befolkningen hårdest. Nemlig dem der importerer alt Kina skramlet!