Kommentar

Hvordan kan vi vinde over populisterne?

Populister bliver sværere at besejre, hvis de får lov at sætte dagsordenen for den politiske samtale
16. februar 2018

Alle advarer om farerne ved populisme. Fra Human Rights Watch til Tony Blairs nye Institute for Global Change spørges der: Hvordan kan vi besejre populismen? Det kniber imidlertid med gode svar.

En konference afholdt af World Forum for Democracy i november under overskriften ’Er populisme et problem?’ samlede over 2.000 deltagere fra 80 lande og resulterede i en rapport, der rummer flere interessante anbefalinger, der dog lider under den skavank, at de kan blive meget vanskelige at omsætte til praktisk politik på kort sigt.

Som populismeforsker vil jeg gerne knytte følgende kommentarer til deres anbefalinger. Vi tager dem punkt for punkt.

Deres første anbefaling er, at politiske parter (etablerede og nye) bør udvikle mere inkluderende visioner og programmer, der giver alle borgere fordele – ikke kun udvalgte grupper.

Det lyder som den ideelle fordring, men anbefalingen går i realiteten i den populistiske fælde via sin tilslutning til det synspunkt, at der findes sådanne visioner og programmer, der gavner alle mennesker. Vel findes der målsætninger, vi kan forfølge til gavn for alle såsom ren luft og verdensfred, men de udgør næppe et fuldt politisk program.

Konkrete politikker gavner som regel nogle mennesker mere end andre. At det forholder sig sådan, bør ikke undre, for ’folket’ er ret beset en løs, heterogen samling af individer med forskellige holdninger, interesser og prioriteter.

I stedet for at foregive at tilbyde fordele til alle og legitimere populistiske utopier om tilfredsstillelse af ’almenviljen’, bør partier være åbne og ærlige om de fordele og ulemper, deres progammer rummer for forskellige grupper af befolkningen. 

Den anden anbefaling er, at deltagerplatforme og diskussionsfora (borgerforsamlinger, juryer, folkemøder osv.) i højere grad bør indlejres i beslutningsprocesserne. Sådan kan de fungere som modvægt til vælgerdemokratiernes oligarkiske tendenser.

Ligesom forskere og studerende er tilbøjelige til at ønske problemer løst gennem mere uddannelse, forestiller aktivister og politikere sig næsten altid, at mere deltagelse og inddragelse er vejen frem. Virkeligheden er dog, at mange mennesker ikke ønsker at bruge mere tid på politik – det gælder navnlig for tilhængere af højrepopulistiske partier. Hvad de til gengæld går meget op i, er at føle sig repræsenteret.

Ganske vist kræver populistiske partier som regel også mere direkte demokrati, herunder flere folkeafstemninger, men det er typisk for at »nedbryde partikartellet«, som det hollandske højreparti Forum for Demokrati (FvD) udtrykker det.

Ret beset er der tale om midlertidige foranstaltninger for at omgå eller neutralisere den elite, der ikke er ’i kontakt med folket’. Når den mere korrekte elite – dvs. den elite, som er repræsentativ for deres synspunkter – først er installeret, er direkte demokrati ikke længere nødvendigt.

Tredje anbefaling går på, at sociale medier bør reguleres og ganske som traditionelle medier holdes ansvarlige for at skade den frie politiske debat.

Hvis der er noget, populistpartier og deres tilhængere er overbevist om, så er det, at mulighederne for at føre ordentlig politisk debat bliver kvalt. Populister fremstiller gerne sig selv som ’tabubrydere’ og helte, der angriber politisk korrekthed. De har kastet sig på sociale medier, fordi det er det mest demokratiske og frie medium med næsten ingen dørvogtere og ubegrænset læserskare.

At kræve, at de sociale medier bliver redigeret som ’de gamle medier’, som det hedder i rapporten, vil nok gøre populistiske tilhængere mindre synlige, men det vil ikke ændre deres meninger.

Dermed ikke sagt, at alle populisters mærkesager og visioner er positive eller bare realistiske, men de handler om problemer, der opleves som reelle nok. Hvis vi virkelig ønsker at begrænse de populistiske aktørers potentiale, skal vi i det mindste forsøge at løse nogle af disse problemer.

Og fjerde og sidste anbefaling: Civilsamfundsorganisationer, der forsvarer menneskerettigheder og ligestilling imod populisme, bør søge enighed om fælles dagsordner og strategier på tværs af identitetspolitiske opdelinger.

Splittelse gør det ubestrideligt sværere at modvirke organiserede populistiske trusler. Det står smerteligt klart i Ungarn, hvor liberale demokratiske vælgere er delt mellem tre nominelle socialdemokratiske partier og diverse andre centristiske partier. Når populister kommer til magten, er det afgørende, at liberale demokrater arbejder sammen for at forsvare deres institutioner og værdier.

Men i de fleste lande er populister imidlertid i opposition – som oftest som tredjestærkeste politiske styrke i landet. Ved at gøre dem til centrum for modkampagner bliver de også midtpunkt på den politiske scene, hvilket betyder, at de sætter den politiske dagsorden.

Cas Mudde er politolog med fokus på ekstremisme og populisme i Europa.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Knap
Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Populisme betyder folkelig. Hvad er der galt med det?
Det betegner også en bevægelse, forankret i "det jævne" folks verdensbillede. Populisme version 1.
Er denne definition ikke forankret i den jævne akademikers verdensbillede? Populisme version 1.1.

Per Torbensen, Jens Bruun, Maria Jensen og Søren F. Nissen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Udtrykket 'populist' bliver ofte brugt som skældsord og udtalt med slet skjult væmmelse. Ligesom kommunist. Eller neoliberalist.
Det er i og for sig ikke særligt interessant at forholde sig kritisk til et mere eller mindre udskældt begreb, men mere interessant at se på, hvad det er for samfund og mennesker, 'isterne vil fremme.
Jeg er skideligeglad med, om politikere er populister, bare de vil være ordentlige og redelige.

Lars Rasmussen, Torben K L Jensen, Maria Jensen, Niels Duus Nielsen, Søren F. Nissen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis det er populisme at lefle for den laveste fællesnævner, at oprulle planer der ikke har gang på jord, regere gennem et smalt flertalsdiktatur, der tillader ulovligheder og løgne, bruge 'New Speak' i sin kommunikation og love en masse der aldrig holdes - så er der vist temmelig god repræsentation i det nuværende Folketing.

Peter Andersen, Flemming Berger, P.G. Olsen, morten rosendahl larsen, Niels Duus Nielsen og Søren F. Nissen anbefalede denne kommentar
Søren F. Nissen

- Men hvis det (populisme) er Peter Knaps 'populisme version 1.1', så er det vist ikke så godt repræsenteret det samme sted for nuværende.

Niels Duus Nielsen

Peter Knap, populisme betyder ikke folkelig, wikipedias indledende definition er upræcis.

Populisme er en strategi, hvis kerne er opdelingen i OS versus DEM. Populismelever af polariserende og ekskluderende fortællinger om venner og fjender, indre såvel som ydre.Populismens kernefortælling er, at populisterne selv - og de alene - repræsenterer FOLKETs (i ental) vilje.

Tænk fx på DFs skelnen mellem rigtige mennesker (rigtige danskere) og resten. Eller betonkommunisternes skelnen mellem rigtige arbejdere, og resten.

At "det jævne folk" definerer populisme anderledes, gør det ikke til den sande definition, men derimod til den populistiske version af definitionen, som er falsk, da ingen enkeltstående gruppe fuldt ud kan repræsentere helheden.

(Tak til Mads Vestergaard i Hendricks og Vestergaard: Fake News- Når virkeligheden taber, s. 125f.)

Lars Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

"Hvordan kan vi vinde over populisterne?"

Kernen i anti-populismen ligger åbenlyst også tæt på opdelingen i OS versus DEM ifølge overskriften. Jeg mener nærmere populister er en gruppe borgere med anden politisk observans end 'den rigtige politik', den systembevarende, fordelingsbevarende, konservative, gennemprøvede, sikre politik.

Hvis vi skal have en meningsfuld diskussion om populisme, må vi have en entydig definition på bordet. Og så må populismens kritikere gøre rede for, hvori faren ved populisme består. Det er en skam, at skribenten i sin egenskab af "polulismeforsker" ikke lader sit indlæg tage udgangspunkt her.

Allerede her i tråden ser man, at der er adskillige forskellige opfattelser af ordets betydning i omløb, og ironisk nok lader det til, at visse faktisk bruger det i betydningen "de andre".

Christian De Thurah og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Maria Jensen,
Jeg synes da ellers Niels Nielsen er kommet med en meget præcis definition på populisme?

Eva: Men er det den definition, forskeren skriver ud fra? Og hvis det er, så skylder han stadigvæk at gøre rede for, hvori farerne ved populisme består, og hvorfor, den skal besejres.

Det er altså ikke farligt eller forkert at skelne mellem venner og fjender, tværtimod er det farligt at lade være. Og en nation er naturligvis nødt til at skelne mellem sine egne statsborgere og andre mennesker.

Og hvis populisme er troen på, at ens egen holdning er delt af HELE folket, så tror jeg altså ikke at populisme eksisterer her i landet. Jeg har aldrig set tegn på, at f.eks. DFs vælgere ikke godt er klar over, at alle ikke deler deres politiske holdninger. For dem handler det om at være repræsenteret i det hele taget, ikke om at ville repræsentere hele befolkningen.

Når der bliver advaret mod populisme, så er jeg bange for, at det ofte handler om, at der er visse grupper, man af en eller anden grund ikke ønsker skal være politisk repræsenteret i folkestyret, og en sådan advarsel er i sig selv populistisk ifølge Niels Nielsens definition, da den er udtryk for, at "de gamle" partier repræsenterer befolkningen, og at de nye "populistiske" partier derfor skal holdes udenfor. Det er en logisk kortslutning.

Niels Duus Nielsen

Maria Jensen, ja, det er den definition, seriøse forskere skriver ud fra.

Og faren er selvfølgelig, at villet splittelse fører til ufred og i sidste instans til borgerkrig, og det er vi vel ikke interesserede i.

Det er heller ikke et spørgsmål om holdninger, men om budskaber. Når DF skelner mellem "danskhed" og "udanskhed" tager de alle danskere som gidsler. Og selv om de godt ved, at der er flere holdninger til verden, afholder det dem jo ikke fra at fremføre deres defintion af danskhed som den eneste rigtige.

Jeg betragter mig selv som populist, når jeg forsøger at udgrænse hvad der for mig er de egentlige "andre", som efter min opfattelse er de økonomiske magthavere, ig det kan jeg komme med en lang række rationelle (empiriske og positivistiske) begrundelser for, i modsætning til DFs populisme, som er rent følelsesbaseret.

Niels Nielsen. Du har nok ret i, at populisme i Wikipedia er for snæver. Jeg mener heller ikke din definition er almengyldig. Jeg har konsulteret både Gyldendals ordbog og Encyklopedia Britannica. Det der står tilbage er, at det på ingen måder er et hverken rimeligt veldefineret eller klart afgrænset begreb.
Det formoder jeg heller ikke Mudde mener. Men ud fra det jeg har fået ud af artiklen, er bekæmpelse af "populisme" en meget vigtig foreteelse. Jeg mener det er en farlig vej at betræde, for grundlæggende er det at skyde med spredehagl på alle, der falder uden for den gode politiske smag.

Flemming Berger, Lars Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det centrale er at undå dikotomien "os/dem"; spørgsmålet er, om det er muligt.

Sidst vi havde diskussionen var i forbindelse med Carsten Jensens retorik, hvor jeg formulerede et betinget og pragmatisk forsvar for populismen, men principielt må det i et demokrati handle om at fonde et følles grundlag at diskutere ud fra.

Carsten Jensen skriver for alle os, der er enige med ham i, at DFerne er en flok klaphatte, hvilket selvfølgelig skaber distance til DF. Ergo er Carsten Jensen populist, efter min og Vestergaards definition.

Derfor anbefaler jeg, at man for sjælefredens skyld tillader sig selv at være populist om søndagen, mens man resten af ugen styrer sin populisme og forsøger at finde en fælles platform at diskutere med sine modstandere ud fra.

Når man har med modstandere som Støjberg, Henriksen og nu Tesfaye at gøre, som ingen skrupler har med at anvende følelsesladede populistiske argumenter, er det befriende en gang imellem bare at kalde dem klaphatte, især fordi de jo aldrig forsøger at komme os og vore synspunkter i møde.

Men vi bør begrænse det til om søndagen, eller hvad dag det nu er at Metz har sin klumme, for selv om klaphattene er populister 24/7 bliver vi jo nødt til at finde et fælles sprog at tale sammen i.

Der er kommet mere på tråden mens jeg skrev.
Niels Nielsen. Jeg respekterer dine indlæg, men populisme er så flyvsk, at jeg med al respekt meget gerne ser Muddes egen definition.
At gøre populisme til en strategi er en meget begrænsende definition, der ikke medtager det at have en holdning. En strategi er vel en metode til at nå et mål mens et populistisk synspunkt sagtens kan være en holdning.

Niels Nielsen, hvordan kan du vide, at DF er populister, og at deres populisme er rent følelsesbaseret? Er det alle medlemmer af DF, du taler om, eller er det alle deres vælgere, eller kun deres politikere?

Jeg synes at dine indlæg i denne tråd er fyldt med stråmænd omkring DF, og du fremstår ærligt talt en anelse irrationel og følelsesbaseret. Hvorfor skal de ikke have lov til at være repræsenteret politisk og arbejde for den version af Danmark, de synes er bedst? Det er da det, alle partier gør, og det er ikke det samme, som at man ikke er klar over, at der er andre opfattelser. Men et demokratisk parti repræsenterer dets vælgere og kæmper for deres interesser, også DF, det er ikke populisme. det er folkestyre.

Niels Nielsen 13:21: Hvorfor skal man undgå os/dem-diktomien? Er du sikker på, at det er en god ting? Konsekvensen vil være, at der kun findes to mulige menneskelige fællesskaber: Det, der inkluderer alle, og det, der ikke inkluderer nogen. Ingen ikke-trivielle delmængder er mulige. Det vil kræve en ensretning, der er uhyggelig at tænke på, hvis folk ikke har lov til at dele sig efter anskuelse eller interesser eller andet.

Endelig så savner jeg en kilde til, at din definition på populisme er den alment gældende i forskerkredse. At populisme udelukkende skulle handle om os/dem-tænkning har jeg svært ved at forestille mig. Du må undskylde at jeg ikke tager dit ord for det, men du virker som om du har svært ved at forholde dig rationelt til emnet.

Niels Duus Nielsen

Som jeg skrev er jeg ikke sikker på at det er muligt atundgå os/dem-dikotomien, af rent sproglige årsager. Men en kategorisering på et ufuldstændigt grundlag er værre end slet ingen kategorisering. Især hvis kategoriseringen foregiver at være absolut, for selv dem mest videnskabelige kategori er lidt ulden i kanten, der er altid grænsetilfælde, som ikke entydigt lader sig placere i den ene eller den anden kategori. DF tenderer mod en meget sort/hvid tolkning af virkeligheden, og det er de jo i deres gode ret til, men derfor kan jeg jo godt udnævne dem til klaphatte, det er jeg nemlig også i min gode ret til. At min ironi går hen over hovedet på dem, og at de ikke kan se, at jeg ved at kalde dem klaphatte bruger samme midler over for dem, som de bruger over for indvandrerne, viser jo blot at jeg har ret i min karakteristik.

Når jeg kalder DFerne for klaphatte mener jeg primært folketingspolitikerne, men jeg inkluderer da også en del af mine fhv. kolleger, som jeg har kaldt klaphatte op i deres åbne ansigter. Det tog de for det meste meget pænt, de kaldte jo også mig grimme ting, og det forhindrede os ikke i at drikke en øl sammen efter arbejdstid.

Et vist frisprog mellem venner bør være tilladt. Spørgsmålet er, om DF (partiet) ønsker at være venner.

Niels Duus Nielsen

Maria Jensen: "...du virker som om du har svært ved at forholde dig rationelt til emnet."

Lol, og det kommer fra dig? Jeg har givet dig en henvisning til en anerkendt definition, og endda angivet sidetallet, så hvad mangler du? At jeg skærer det ud i pap for dig?

Er du sikker på, at du ved, hvad en definition er? En definition er noget, der kæmpes om, ikke noget en gang for alle fastlagt og hugget i sten.

Når vi taler definitioner af fysiske størrelser overlader jeg kampen til fysikerne, de finder hele tiden på noget nyt, men når det kommer til definitioner af begrebslige størrelser tør jeg godt blande mig, da jeg sætter en ære i at være helt fremme på beatet og derfor følger med i, hvad der sker med sprog og tænkning i akademiske kredse.

Vestergaards (Københavns Universitet) definition bygger på Jan-Werner Müllers (Princeton University) definition, som du kan se nærmere beskrevet her:

https://www.theguardian.com/books/2016/sep/02/trump-erdogan-farage-the-a...

https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2016/10/populisme-demagogi-...

Frede Jørgensen, Lars Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Måske er det et spørgsmål om en forkert forudsætning: At man gør "populister" til nogle der kan skæres over en kam. Er "populister" de der deler op i "os" og dem"? Gør modstanderne ikke let også netop det, hvor blot "fjenden", "de andre", "dem vi kun kan diskutere, men ikke diskutere med"?

Hvad gør man, hvis et begreb, der har sin rod i folkelighed, bringes til at dække over drømmen om totalitære styreformer? Der er vel kun at acceptere elitens indsigtsfulde styre, for folket kan ikke selv.
Dem elite, der har ledt stort set hele den vestlige verden i fordærv, med sine løfter om glorværdig fremtid.
Populisme version 2.0

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

jan henrik wegener, jeg tror vi skal fokusere på populismens absolutisme, altså dens fordring på at udtrykke hele folkets holdning.

Hvis vi holder os til wikipedias indledende definition:

"Populisme (af latin: populus; folk) betyder "folkelig" og betegnelsen bruges ofte om politiske bevægelser forankret i det jævne folks verdensbillede"

- står vi jo med et redundant og i virkeligheden ubrugeligt begreb, for så kunne vi ligeså godt tale om folkelige bevægelser. Hvis begrebet skal have et selvstændigt indhold, må det være fordringen om absolutisme, der er betydningsbærende.

Og selvfølgelig kan populister ikke skæres iver en kam, det er der ikke ret meget der kan, men uanset hvor finmasket vi gør begrebsnettet vil vi aldrig fange individualiteten. Det har sprogforskere vidst siden Aristoteles, ikke engang et navn er unikt - der er mange mennesker, der hedder Niels Nielsen, ligesom der er mange hunde der hedder Fido, men når jeg siger Fido mener jeg en bestemt hund, jeg kan bare ikke udpege ham sprogligt, jeg bliver nødt til at vise dig ham og udpege ham med fingrene.

Generaliseringer giver mening, hvis man opfatter dem som tendenser. DFere tenderer mod at se verden i sort/hvidt, men der er da sikker mange, der godt kan se gråtonerne. Hvis de kan, burde de bare en gang imellem også tale om disse gråtoner, men det gør de af en eller anden grund aldrig, ergo er de populister - ifølge Vestergaards definition. Klaphatte ifølge min.

Niels Duus Nielsen

Fra artiklen: "Dermed ikke sagt, at alle populisters mærkesager og visioner er positive eller bare realistiske, men de handler om problemer, der opleves som reelle nok. Hvis vi virkelig ønsker at begrænse de populistiske aktørers potentiale, skal vi i det mindste forsøge at løse nogle af disse problemer."

Man kunne starte med at rette op på uligheden. Det vil ikke løse alle problemer, men det vil få en stor del af utilfredsheden til at gå væk.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Niels Nilsen. Jeg er stadig meget uklar på begrebet populisme.
Du siger, at med wikis deffinition er begrebet overflødigt. Hvorfor så ikke bare droppe det i stedet for at føre en håbløs kamp for at give det indhold.
Dem/ os relationen er et vigtigt kendetegn.
Vi lærde forsøger at udskille os fra dem pseudo lærde og ulærde.
Det er jo ikke bare den jævne mod eliten, men også eliten mod den jævne.
Men det er måske ikke en os/dem diktomi, ska' ik' ku' sige det. Aner ikke hvad diktomi betyder.
Elite er fjendebilleder. Kan den ikke være fjenden? Er slaveoprør populisme?

Niels Duus Nielsen

Først og fremmest fordi begrebet gør det muligt at tale om en særlig taktik, som bruges af både højre- og venstrefløjen, og som det da er værd at have et begreb om, og så fordi vi jo bare kan sige "folkelig" når det er det, vi mener. Ellers bliver det jo bare ligesom "nationalist" og "patriot", det betyder det samme, men den eneste forskele er, at det ene er et skældsord, mens det andet er en hædersbetegnelse.

Lars Rasmussen

Poem of the Day:

    “Father and Mother, and Me,
        Sister and Auntie say
      All the people like us are We,
        And every one else is They.
      And They live over the sea,
        While We live over the way,
      But-would you believe it? --They look upon We
        As only a sort of They!

      We eat pork and beef
        With cow-horn-handled knives.
      They who gobble Their rice off a leaf,
        Are horrified out of Their lives;
      While they who live up a tree,
        And feast on grubs and clay,
      (Isn't it scandalous? ) look upon We
        As a simply disgusting They!

      We shoot birds with a gun.
        They stick lions with spears.
      Their full-dress is un-.
        We dress up to Our ears.
      They like Their friends for tea.
        We like Our friends to stay;
      And, after all that, They look upon We
        As an utterly ignorant They!

      We eat kitcheny food.
        We have doors that latch.
      They drink milk or blood,
        Under an open thatch.
      We have Doctors to fee.
        They have Wizards to pay.
      And (impudent heathen!) They look upon We
        As a quite impossible They!

      All good people agree,
        And all good people say,
      All nice people, like Us, are We
        And every one else is They:
      But if you cross over the sea,
        Instead of over the way,
      You may end by (think of it!) looking on We
        As only a sort of They!”

— Rudyard Kipling, We and They.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Lars Rasmussen

Det er i øvrigt interessant at bemærke sig, at den disjunktion, som man normalt bruger i (det danske) talesprog, 'eller', er eksklusiv. Så når man fx betragter udsagnet “os eller dem”, så bliver der vitterlig ment, at man enten tilhører “os” eller “dem”; man kan ikke tilhøre begge mængder på samme tid!

Men hvis man nu bevæger sig væk fra denne verden (hvori sproget er den enkeltes grænse, jf. Wittgenstein) og ind i logikkens verden, så vil man opdage, at man i denne sidstnævnte verden opererer med en inklusiv disjunktion: Så når man her betragter udsagnet “os eller dem”, så er dette også sandt, hvis man tilhører begge mængder. (Læs mere her.)

Det er selvfølgelig en øvelse i empati/bevidsthedsudvidelse/angstprovokation at erkende, at den enkelte kan være “os” og “dem” samtidig. Men det strider dog ikke imod logikkens regler...

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lars Rasmussen,
Tak for at genopfriske dette ret morsomme digt for mig :-)
Underligt nok blev Kipling kaldt racist af mange..

Lars Rasmussen

“A civilized person would prefer not to quote Kipling - i.e. would prefer not to feel that it was Kipling who had expressed his thought for him.”

— George Orwell (citeret fra en fodnote til et essay om Kipling).

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Man kan generalisere om så meget, og måske endda gøre sig et begreb om "populisme", hvis det er det man vil. Løser det noget?

Sjovt nok gør politologen her sig skyldig i netop populisme, forstået som forsøg på udgrænsning af "de andre med de forkerte meninger", allerede i indledningen:
"Alle advarer om farerne ved populisme. Fra Human Rights Watch til Tony Blairs nye Institute for Global Change spørges der: Hvordan kan vi besejre populismen?"

"Alle advarer" ??? Mon dog?

Når han skriver "alle", må det vel forstås, som at han begrænser sig selv og sit forestillingsunivers, til de som han måtte være enig med, nemlig dem med de RIGTIGE meninger og holdninger; "de andre" skal bare besejres!

@Niels Nielsen skriver meget rigtigt: "Carsten Jensen skriver for alle os, der er enige med ham i, at DFerne er en flok klaphatte, hvilket selvfølgelig skaber distance til DF. Ergo er Carsten Jensen populist, efter min og Vestergaards definition." ... for netop Jensen er efter min mening bannerführer for den populisme, som opildner til opdelingen i de som har set Lyset, forstået som den Hellige og Indiskutable Teoretiserede Mening, som lige for tiden hersker på parnasset, og de som må nøjes med at have forstået verden, i deres praktiske, konkrete og uendeligt kedelige hverdag.
Altså en "os og dem"-opdeling!

Fænomenet Carsten Jensen er en fin lakmusprøve, i forsøget på at definere begrebet populisme; ikke mindst når han strør om sig med floskler som "klamme, slimede kældermennesker" i sin beskrivelse af "de andre"!

Carsten Jensen (og hans proselytter!) næres af denne afstand til pøblen, og tager for givet - ligesom politologen her - at der findes en RIGTIG forståelsesramme, vedligeholdt og promoveret af "Alle", mens parallelverdenen ude i provinserne og kældrene, er det, endda dårligt formulerede, affald som får De Rigtige Meninger til at stråle så meget mere.

Trist bare, at Cas Mudde ikke ulejliger sig med et forsøg på en definition, men det kan selvfølgelig skyldes, at han på forhånd tager det for givet, at hans meningsfæller på forhånd er enige, i de på forhånd definerede definitioner!

Og dét bliver jo så også en slags definition!!

Peter Knap, Niels Duus Nielsen og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

For en gangs skyld er vi enige om noget, Jens Bruun, og ligesom jeg finder store dele af højrefløjen populistisk i sit udtryk, er dele af venstrefløjen ramt af denne virus, med ens insisteren på "politisk korrekthed. Jeg tror ikke at fænomenet kan undgås helt, selv er jeg tilhænger af Carsten Jensens udgydelser, og modstander af fx. Uriaspostens, men jeg anerkender, at de har ret til at have deres holdninger og give udtryk for dem, ligesom jeg har ret til mine.

Og lige kort til Eva Schwanenflügel: Man kan faktisk godt være en god racist. Kipling var racist af den paternalistiske type, for ham var de andre racer som børn, der skulle støttes på deres vej mod den rette civilisation, nemlig den britiske. Det var Kipling, der skrev "White Man's Burden".

Iøvrigt atter et bevis på, at man sagtens kan være en stor forfatter uden at have de "rigtige" meninger.

Lars Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar