De identitære var umoderne i 1945, og de er også umoderne i dag. Det har pressen bare ikke opdaget

Fascismen har altid præsenteret sig som en nyskabelse på højrefløjen. Denne gang er det den indvandringskritiske højrefløjsbevægelse Identitær, der forsøger at rebrande den gamle raceideologi som progressiv, og medierne køber tilsyneladende præmissen, når de fokuserer på form frem for ideologisk indhold
Højreradikale aktivister, nynazister og støtter af bevægelsen Identitær demonstrerer i Berlin, Tyskland. Ifølge dagens kronikør viderefører disse grupper nazismens ideer. Den eneste forskel er måden, de bliver præsenteret på.

Højreradikale aktivister, nynazister og støtter af bevægelsen Identitær demonstrerer i Berlin, Tyskland. Ifølge dagens kronikør viderefører disse grupper nazismens ideer. Den eneste forskel er måden, de bliver præsenteret på.

Oliver Weiken

Debat
27. februar 2018

I løbet af vinteren har de højreradikale SoMe-aktivister fra Identitær fået en del opmærksomhed i medierne. Også her i Information, der 8. februar bragte en længere kronik af tre af gruppens aktivister som svar på en kronik, der kritiserede Identitær ud fra et humanitært udgangspunkt. Med flotte fraser om ægte mangfoldighed og kulturelt ligeværd forsøgte de over syv spalter at gøre visionen om et etnisk rent Europa spiseligt for avisens læsere.

Gennem fyldige interviewartikler og indslag har en række medier som Politiken, Radio24Syv og Danmarks Radio de seneste måneder givet taletid til de mediebevidste højreaktivister. Identitær har med sin velgennemtænkte mediestrategi været exceptionelt god til at generere omtale. Og mediernes vinkel synes at være, at de »unge, hippe og indvandringskritiske« aktivister er den nye, frække dreng i klassen.

Et intelligent ungdomsoprør fra højre, der med sin kombination af ultrakonservative holdninger og aktivistiske aktionsformer rammer noget i tiden og bryder med vores vante forestillinger om den gennemsnitlige højreaktivist.

Selv om der naturligvis er forskel på at bringe et interview med Identitær og så et modsvar på en kronik, så har pressens dækning imidlertid haft en grundlæggende mangel på kritisk refleksion over den identitære bevægelses ideologiske ophav.

Journalister køber tilsyneladende ukritisk de identitæres egen præmis om, at de er et udtryk for en fornyelse af den yderste højrefløj, når de vælger at fokusere på smarte happenings og ikke forholder sig til den bagvedliggende ideologi. Som da Information i en artikel i august kaldte Identitær for »højrefløjens Greenpeace« og helt ublu overtog bevægelsens egne eufemismer og betegnede dem som indvandringskritiske. På den måde går selve den ideologiske kerne i det identitære projekt langt hen ad vejen tabt for offentligheden.

Det er et problem. For når vi stilles over for politiske bevægelser som den identitære, bør vi ikke snakke om form, men om indhold. Om den ideologiske læst, deres politiske projekt er skåret over.

Og den er hverken nyskabende eller ung. Den raceideologiske højrefløj har de seneste 50 år forsøgt at rebrande fascismen som progressiv, og Identitær er endnu en sørgelig gentagelse af det. Så lad os kalde tingene ved deres rette navn og forsøge at dykke et spadestik eller to dybere i det identitære projekt.

Ny bevægelse, gammel ideologi

Siden dannelsen af franske Génération Identitaire i 2012 har bevægelsen spredt sig til en række europæiske lande og til USA, hvor alt-right-bevægelsen har omfavnet den identitære ideologi. Det identitære projekt har imidlertid 50 år på bagen.

Efter Anden Verdenskrig havde fascismen selvsagt et alvorligt imageproblem, og den fascistiske bevægelse levede en stærkt amputeret og mange steder kriminaliseret tilværelse. Drømmen om en national genfødsel levede dog fortsat, og en række unge højreintellektuelle begyndte i 1960’erne en reformering af den fascistiske idétradition. De distancerede sig fra det gamle højres militariserede udtryk og åbenlyse raceideologi og gav fascismen et nyt formsprog.

Resultatet blev Det Nye Højre, en akademisk neofascisme, der opstod i Frankrig omkring 1968 som et modsvar på den nye venstrebølges antiautoritære frigørelsesprojekt.

Bevægelsens chefideolog, Alain Benoist, kombinerede völkischnationalistiske idéer fra mellemkrigstidens tyske konservative revolutionære med moderne mobiliseringstaktikker hentet fra den marxistiske venstrefløj. Et uskønt match mellem Ernst Jünger og Antonio Gramsci, men en oplagt tilpasning af fascismen til en ny tid.

Det Nye Højre genoplivede den fascistiske forestilling om tabet af identitet og et folkefællesskab i forfald, men i stedet for raceideologien udviklede man begrebet ’etnopluralisme’. Etnopluralismen vender sig imod kulturel integration og propaganderer i stedet idéen om en etnisk mangfoldighed, der forudsætter den totale separation mellem geografisk bestemte ’etnokulturelle identiteter’.

Etnopluralismen adskiller sig altså umiddelbart fra nazismens idéer om racehierarki og herrefolk. Det er imidlertid kun på overfladen, for under den tynde fernis af ligestillingsretorik er alt velkendt. Etnopluralisterne har blot erstattet »folk« med »kultur« og »race« med »etnicitet«, og den etniske pluralisme er ikke andet end orwellsk newspeak for raceadskillelse.

Ved at fokusere på etnicitet som afgørende præmis for kulturel identitet får etnopluralismen i virkeligheden den samme biologiske determinisme som nazismen. Ikkevestlige indvandrere kan spise nok så mange frikadeller, tale nok så perfekt dansk og gå nok så meget i kirke. I de identitæres øjne bliver de i kraft af deres etniske oprindelse aldrig europæere.

Og ligesom i nazismen er det for etnopluralisterne selve blandingen, der er problemet. To etniciteter kan ikke blandes gennem migration, uden at de begge går under. På den måde vil ikkevestlig immigration til Europa ifølge etnopluralisterne føre til en befolkningsudskiftning og den europæiske kulturs undergang.

Uniformer byttet ud med YouTube

Etnopluralisme er således et andet ord for global apartheid. Og den ’remigration’ af ikkevestlige indvandrere, som de identitære ønsker i Europa, betyder slet og ret etnisk udrensning af alle ikke-hvide mennesker. Den etniske udrensning er selve kernen i det identitære projekt, på samme måde som det var i det nazistiske.

Etnopluralismen er med andre ord nazismens blod-og-jord-ideologi i ny indpakning. Derfor var den også perfekt som ideologi for de reformerede fascister, der i 1970’erne fandt sammen i nationaldemokratiske partier som det tyske NPD. Det er heller ikke tilfældigt, at etnopluralismen her i Danmark tidligere bedst var kendt fra det hedengangne nynazistiske Danskernes Parti. Hvad der aldrig lykkedes for partiets ellers medievante formand, Daniel Carlsen, forsøger nu Identitær: At gøre etnopluralismen spiselig og mainstream.

Det projekt er for længst lykkedes andre steder i Europa. Især i Frankrig, hvor Jean-Marie Le Pens Front National i løbet af 1980’erne populariserede Det Nye Højres idéer om etnisk og kulturel differentialisme.

Identitærs image fremstår måske nyt, men strategien er lige så gammel som fascismen selv. Identitær gør netop det, fascister altid har gjort: De kopierer kulturelle trends i tiden. Det samme gjorde 1960’ernes nye højre og det samme gjorde nazisterne i 1920’ernes Tyskland. Det, vi forstår som nazismens klassiske ydre kendetegn (uniformer, stærke symboler, Hitlerjugend, politisk vold) var alle tidstypiske kulturelementer i mellemkrigstiden, som politiske bevægelser fra højre til venstre benyttede sig af i deres kommunikation. Nazisterne talte datidens politiske sprog og gjorde det exceptionelt godt.

I dag er det ikke skråremme og fakkeloptog, der kendetegner fascismen, men velproducerede YouTube-videoer og medielækker aktivisme. Det er det veltalende og unge.

Det politiske sprog, som fascismen taler i dag, er kombinationen af en tilsyneladende progressiv ligestillingsdiskurs med en ultrakonservativ dagsorden. Og pressen giver fascismen plads til at forny sig, når de ikke bringer konteksten.

For selvfølgelig er det vigtigt, at en avis som Information giver plads til forskellige holdninger og sikrer en bred debat, hvor man kan tage til genmæle. Men det er også en gratis omgang for medierne, når de i det hele taget ikke forholder sig kritisk til det ideologiske indhold i et projekt som det identitære, men reproducerer bevægelsens påstand om at være en fornyelse. Derved risikerer man at legitimere en ideologi, der uigenkaldeligt satte sig selv uden for det demokratiske fællesskab i 1945.

Hvis vi skal lære noget af den historiske fascisme, er det vigtigt at forstå to ting: For det første, at den ikke var et færdigt produkt med en fast fremtrædelsesform fra starten. Fascismen var ekstremt dynamisk og tilpasningsduelig. Og for det andet, at vi tilsyneladende ikke har lært særligt meget af vores kollektive oplevelse med fascismen i 1930’erne og 1940’erne.

Vi genkender den nemlig ikke, når den, for at parafrasere Zygmunt Baumans metafor, hænger lige foran os som et billede på væggen i en ny, pæn ramme.

Charlie Emil Krautwald er ph.d.-stipendiat i historie og forsker i radikal, politisk aktivisme

Identitær vs venstrefløj

Identitær er en ny højreorienteret ungdomsbevægelse. De seneste uger er bevægelsens ideologi og inspirationskilder blevet diskuteret på Informations debatsider.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

René Arestrup

@Søren Ferling
'Der ligger ingen værdier i min argumentation udover sandhedsøgen..'
Det var godt nok en ordentlig mundfuld. Ærværdig mission, bevares, men pas nu på, at du ikke bliver for indbildsk undervejs.
Jeg behøver vel ikke belære om, at 'sandhed' altid vil være genstand for fortolkning og at selv 'sandhed' kan og er blevet misbrugt til alskens uhyrligheder utallige gange gennem menneskets historie.
Din tilsyneladende stringent videnskabelige tilgang til tilværelsen efterlader, for mig at se, begreber som etik og moral på historiens mødding - og dermed undsiger du ikke blot afgørende grundvilkår for menneskelig sameksistens, men i virkeligheden al form for civilisation.
'Slå altid følge med dem, der siger de søger sandheden, men tag dig i agt for dem, som siger, de har fundet den.'

Ole Frank, Steffen Gliese og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

@ René Arestrup

Det mener jeg det er ganske nemt at svare på. Jeg skelner, som jeg mener man bør, mellem 'er' og 'bør'.
Det indebærer at man først bedst muligt søger at få klarhed over, hvad der er tilfældet og så først derefter søger at finde ud af, hvad der er den rette måde at forholde sig på.

Menneskelig tænkning har tendens til at 'tænke forud' og søge at undgå at rationalisere sig hen til noget, der kan give uønskede resultater. Det giver ofte usande resultater, fordi vi ubevidst er mere optagede af det umiddelbart acceptable end af at finde det sande.

Denne umiddelbare tankeform er altså i fare for at føre frem til usande resultater, der så ofte også vil give umoralske eller i det mindste uforudsete konsekvenser.

Etik og moral er altså afhængige af at man søger at tænke rationelt og sandhedssøgende. det er imidlertid på ingen måde en garanti for de ting. Man kan selvsagt træffe uetiske og umoralske beslutninger på et nok så sandt grundlag, men det er en helt anden proces, der kommer bagefter.

Den tænkning, du mener jeg følger, hvor man tager det foreliggende naturlige som forskrift, kaldes 'den naturalistiske fejlslutning. Den mener jeg ikke at jeg følger. Det er f.eks. ikke ønskeligt at vi lever i en naturtilstand, hvor vi levede i stammer, der bekrigede hinanden.

Den modsatte fejltænkning, hvor man bøjer tænkningen efter etik og moral, kaldes 'den moralistiske fejlslutning' og kan f.eks. gå ud på at man finder det uretfærdigt og dermed umoralsk at vi fødes uens - og så derfra beslutte at det gør vi så ikke.

Hvor man med den naturalistiske fejlslutning altså springer buk over moralen, så bøjer man i den moralistiske fejlslutning virkeligheden, videnskaben, tankerne væk fra sandhed af hensyn til moral.

Dette sidste kunne synes velbegrundet, men erfaringen viser at det bliver som at køre bil med bind for øjnene - man vil støde ind i virkeligheden og ofte meget hårdt.

Søren Ferling

@ Ole Frank

Benægtelse af Holocaust er slet ikke en del af konservatisme. Det er heller ikke, hvad dit link handler om. Det er en strid om i hvilket omfang man kan gøre alle europæere eller europæiske lande som sådanne ansvarlige for Holocaust og andre systematiske mord og massemord på jøder under nazismen.

Søren Ferling - du fortsætter med at manipulere. Hvis ikke du kan se den offentlige diskurs i artiklen, så er du godt nok mere end blind. Jeg tvivler på, at du har læst artiklen, men lad mig hjælpe dig:

"Konservative historikere og politikere afviser hendes bog, som sammen med andre bøger, bl.a. af professor Jan Gross, er blandt hovedargumenterne for den nuværende lov." og: "Loven har efter min mening to formål. For det første tjener den til at skræmme historikere og journalister væk fra at beskæftige sig kritisk med polsk historie, f.eks. om jøderne. Forestil dig, at du er en ung historiker, som vil gøre karriere. Tør du så forske i f.eks. begivenhederne i Jedwabne? Det er det ene formål. Det andet formål er indenrigspolitisk. Regeringen siger, at Polens historie er under angreb fra især udenlandske historikere, og at den forsvarer den ene og sande historie om Anden Verdenskrig. Regeringen skaber en trussel udefra og gennemfører en lov til at imødegå den trussel - den fostrer en følelse af dem-mod-os og høster stemmer på det."

[..]Så især i konservative og landlige områder som det nordøstlige Polen - hvor Jedwabne ligger - fik antisemitismen for alvor fat, og det sørgede nationalistpartiet og den katolske kirke for. 23 af 29 præster i stiftet tilhørte nationalistpartiet", "[...]Fordi kampen om fortiden af den polske regering bliver opfattet som en kamp om i dag, siger Anna Bikont. En renskuret polsk historie bliver et argument for polsk patriotisme, sådan som regeringen nu engang definerer patriotismne. Og hvis der ikke er noget at skamme sig over i fortiden, er der heller ingen grund til bare en smule ydmyghed i nutiden,[...]

Ærligt talt, hvor tyndbenet kan din argumentation blive??? Din noget vidtløftige fortolkning af artiklen kræver en argumentation for dine tåbelige påstande. "Vær ikke nærig eller påholdene med din visdom. Lad også os andre sole os i din forstands blændende lys".

René Arestrup

@Søren Ferling
dit problem er at du opererer med absolutte sandheder - sandheder, som reelt ikke findes i en menneskelig kontekst.
Der findes stadig raceteoretikere, som hævder, at sorte mennesker (mennesker af afrikansk oprindelse) gennemsnitligt er mindre begavede end mennesker af kaukasisk- asiatisk oprindelse. Hvis vi nu for et øjeblik antager, at de har ret, må det indlysende spørgsmål være hvad vi stiller op med den viden?
Jeg er bange for, at mange af svarene vil være forkerte, alene fordi vi, som menesker har en tendens til at validere til fordel for os selv. Eller sagt på en anden måde, slaveriet var helt i orden fordi de sorte var/er undermennesker.
Du kan godt se, hvor det fører henad, ikke?

Søren Ferling

@ Ole Frank

"Ærligt talt, hvor tyndbenet kan din argumentation blive??? Din noget vidtløftige fortolkning af artiklen kræver en argumentation for dine tåbelige påstande. "Vær ikke nærig eller påholdene med din visdom. Lad også os andre sole os i din forstands blændende lys"."

Jeg mener polakkerne har ret i at fortiden i dag bruges i nutidens politik. Det er EU et lysende eksempel på, når de fremhæver Europas påståede gennemgående nazistiske fortid og deres egen rolle som dem, der afholder disse europæere fra igen at blive nazistiske.
Det ændres ikke af diverse antisemittiske fænomener i Polen. Det er et nærliggende emne og derfor velegnet til at afspore, men det er et andet emne.
Jeg mener altså at den polske regering har ret i at det er nødvendigt med en anden historiefortællinig end EU's, men da også at de foreslåede love ikke er stjerneeksempel på demokratisk mentalitet.
Det er EU's politik altså bare heller ikke, især med deres nye taleregler om såkaldt 'had'. Den slags hører hjemme i en anden kultur end den europæiske - EU burde immigrere til et sted, der har deres kultur.

Søren Ferling

@ René Arestrup

"@Søren Ferling
dit problem er at du opererer med absolutte sandheder - sandheder, som reelt ikke findes i en menneskelig kontekst."

Absolutte sandheder er et vanskeligt begreb. Jeg er enig i at de ikke findes på humanioras område, men mener at der findes noget i den retning indenfor naturfag.

Forskelle på kontinentalgrupperne (eller, hvad man vælger at kalde de grupper mennesker forefindes i) er ikke et åbent spørgsmål. Sådanne systematiske forskelle findes og de omfatter jævnt hen alle egenskaber, selvsagt i forskellig grad. Noget andet ville også være overraskende ud fra generel naturfaglig viden.

Dette er 'er' - sådan forholder det sig. Du spørger så, hvad man skal stille op med den viden - og det er et godt spørgsmål. Så er vi ovre i 'bør' - hvordan bør vi forholde os. Det er en ny debat.

Så vidt jeg kan se lægger du op til at man bør undlade at skaffe sig en sådan viden, fordi den kan være svær at forholde sig til. det er, hvad jeg kalder den moralistiske fejlslutning. Du glemmer at der er en virkelighed som er upåvirkelig af, hvad vi vil vide. Det gælder og virker uanset, hvad vi tror, mener og tænker. Det er det farlige i at undvige vanskelige spørgsmål.

Fra en konservativ position er det ikke i orden at slavebinde folk, bare fordi man kan - det ligger i at konservatisme hører sammen med kristendom. Med ideologierne forholder det sig anderledes. I dem mangler etikken og moralen, de ting er udskiftet med Målet.

Når du til slut advarer imod, hvor det går hen ad, ved at erkende det foreliggende, går du ud fra at man vil begå den naturalistiske fejlslutning og gå fra det naturligt foreliggende til at tage dette som idealet, man skal efterligne. Sådan er megen politisk tænkning også, men det er ideologisk tankegang og den skal vi væk fra, hvis vi ikke vil gentage fortidens fejl.

Søren Ferling - selvfølgelig er polakkerne emnet her. Det er dig, der afsporer debatten ved at give dig til at skrive om EU. Du formår ikke at forholde dig til konkrete emner, der netop handler om identitet. Jeg kan godt forstå, at du snakker udenom igen igen.

Du er som snydt ud af næsen på den polske ministerpræsident, der sammen med dele af befolkningen ikke formår at forholde sig objektivt til et relevant emne, hvorfor dit eget udsagn om, hvor fortræffeligt folk af din politiske observans sammen med den identitære bevægelse er i stand til dette, er en latterlig, bilig omgang.

Steffen Gliese

Heldigvis siger forskningen ikke, at alle er ens, men tværtimod at alle, på det helt individuelle plan, er afgørende forskellige.

Steffen Gliese

Nej, Søren Ferling, indenfor naturvidenskab er der heller ingen absolut sandhed, man kan komme i nærheden af, den idé døde med partikelteorien.

René Arestrup

@Søren Ferling
Jeg forkaster aldeles ikke naturvidenskaben, jeg tillader mig blot, at gøre opmærksom på, at naturvidenskabelige erkendelser ikke kan stå alene som søjler for menneskelig sameksistens, etik, moral, civilisation. For mig at se er der absolut intet helligt ved dit 'er', udover, at det er noget, vi i sagens natur er nødt til at tage bestik af som en række grundvilkår for vores eksistens.
Ved at insistere på at 'er' vejer tungere end alt andet, er du ikke blot ude i moral-filosofisk uføre, men vender også det blinde øje til det faktum, at selv naturvidenskab er genstand for menneskelig fortolkning.

Karsten Aaen, Steffen Gliese og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

@ Ole Frank

"Søren Ferling - selvfølgelig er polakkerne emnet her. Det er dig, der afsporer debatten ved at give dig til at skrive om EU. Du formår ikke at forholde dig til konkrete emner, der netop handler om identitet. Jeg kan godt forstå, at du snakker udenom igen igen."

Jeg mener at man skal se det i europæisk perspektiv, hvis man vil forstå, hvad der sker.

Er du udelukkende interesseret i om der er noget, man kan bebrejde polakkerne, kan vi hurtigt blive færdige med diskussionen. - Der er antisemitisme i Polen og det ser også ud til at det er mere end gennemsnitligt i europæiske lande.

Så har vi fået 'placeret' polakkerne og deres land - og så er der vel ikke mere at tale om...

Hvad så - så kan holdkampen begynde - de gode imod de onde...

Det er håbløst ideologisk i min optik - hvor vil du hen, hvad skal det nytte ?

Søren Ferling

@ Steffen Gliese

Ja, der findes ikke to ens mennesker, men megen f.eks. sociologisk forskning går ud fra at vi er ens. Når man f.eks. taler om 'at bryde den sociale arv', så går man ud fra at man har samme medfødte forudsætninger uanset ens forældres socioøkomiske status, mens andre vidensområder kan vise at det ikke er tilfældet.

Jeg mener ikke man uden videre kan overføre egenskaber fra partikelfysik til den 'middelverden' vi lever i - ligesom forholdene i makroverdenen, det store rum, også kun delvist kan overføres. F.eks. har man vist at det påvirker et system at der bliver målt på det og det giver jo stor usikkerhed, men det forhold bliver ubetydeligt, når vi går fra det subatomare til vores 'middelverden'. Vores termometre har en helt ubetydeligt indvirkning på temperaturen.

Søren Ferling

@ René Arastrup

"Ved at insistere på at ’er’ vejer tungere end alt andet, er du ikke blot ude i moral-filosofisk uføre, men vender også det blinde øje til det faktum, at selv naturvidenskab er genstand for menneskelig fortolkning."

Så har jeg ikke været klar nok. 'Er' vejer ikke tungere end noget. Det er en toledet tankegang, hvor begge led er nødvendige. Jeg siger bare at man må have den rette rækkefølge og her kommer 'er' først. Ellers ved man jo ikke, hvad man har med at gøre.
Jeg siger netop, som også du, at 'er' ikke kan stå alene - vi er jo ikke passive væsener, så vi forholder os og vi handler - og her er det så afgørende vigtigt at vi ikke tager 'er' for at være en vejledning. Afliver man f.eks. børn, der kommer ubelejligt eller har man et kulturelt forbud imod drab.
Jo, vi har ikke direkte adgang til 'virkeligheden' og dermed er der tolkninger i al naturfaglig erkendelse, men jeg mener det er afgørende at gøre sig klart at det ikke er en så fri tolkning, som man kan foretage indenfor de andre hovedområder. Naturfagene går ud fra at der er en virkelighed ''derude' og at den er på ën bestemt og ikke alle mulige andre måder. Den tankegang går mere end et par tusind år tilbage, udgår fra jødedom og kristendom, og udviklede sig op gennem den europæiske Middelalder til den såkaldt hypotetisk-deduktive metode, som vi idag ofte bare kalder 'den videnskabelige metode'. Det hele falder tilbage på gudsbilledet - rationel og påregnelig eller det modsatte.

Ideologer kan så hævde at den videnskab er falsk og giver forkerte resultater - eller som postmodernismen hævde at viden slet ikke er mulig at have. Den såkaldte intersektionelle 'videnskab' kan hævde at sorte ikke skal lære 'hvid matematik', men at de har mere brug for 'sort matematik'. Jeg mener ikke de tanker har ret meget for sig og mener også at vi har til gode at se at de kan udvide vores erkendelse.

Nu emnet er den højreorienterede identitære bevægelse kunne det også være på sin plads at sammenligne med denne intersektionalitet, der er det nyeste på venstrefløjen. Den hævder jo at mennesker kun kan forstå andre mennesker af samme race. Det synspunkt gør vel nærmest den højreorienterede identitære bevægelse til en selvfølge også efter ventrefløjens tænkning.

Søren Ferling - jeg har sagt, hvad der at sige om den sag og du burde gennemtænke dine spørgsmål, inden du offentliggør dem her. Det er ikke andet end opportunt mundsvejr, du disker op med.

Sider