Kronik

Johanne Schmidt-Nielsen: Asylsystemet er i stykker, ja, men Socialdemokratiet fikser det ikke

Det internationale asylsystem er både farligt og fyldt med uretfærdigheder, mens Socialdemokratiets model hverken er retfærdig eller realistisk. Den handler måske mest af alt om at etablere et humanistisk alibi for at holde flygtninge ude. Men behovet for gennemgribende forandringer er åbenlyst
Det står centralt i socialdemokraternes nye flygtningeudspil, at der skal oprettes dansk finansierede, men FN-administrerede flygtningelejr(e) i lande på den anden side af Middelhavet til at huse asylansøgere, der kommer til Danmark. Men det er ikke FN, der styrer landene på den anden side af Middelhavet. Og f.eks. Libanon har rigeligt med flygtninge i forvejen.

Det står centralt i socialdemokraternes nye flygtningeudspil, at der skal oprettes dansk finansierede, men FN-administrerede flygtningelejr(e) i lande på den anden side af Middelhavet til at huse asylansøgere, der kommer til Danmark. Men det er ikke FN, der styrer landene på den anden side af Middelhavet. Og f.eks. Libanon har rigeligt med flygtninge i forvejen.

Hussein Malla

13. februar 2018

Netop nu er omkring 65 millioner mennesker på flugt i verden. Behovet for legale og sikre veje til at genbosætte flygtninge er uhyggeligt aktuelt. Derfor bør det udspil, Socialdemokratiet 5. februar præsenterede under navnet ’Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik der samler Danmark’, hilses velkommen.

Partiets identifikation af de globale systemfejl, som grundlæggende er udtryk for en verden fuld af konflikter og ulighed, er ikke ny, men ikke desto mindre helt rigtig. Alle, der har beskæftiget sig bare en smule med flygtningesituationen, og som bekymrer sig for andre menneskers ve og vel, må være enige i behovet for forandring og handling.

Socialdemokraterne foreslår, at asylansøgere, som kommer til Danmark, skal fragtes til et modtagecenter i et ukendt land i Nordafrika eller Mellemøsten. Her skal asylsagen behandles. Har du krav på beskyttelse, skal du i en FN-drevet lejr et eller andet sted i verden. Har du ikke krav på beskyttelse, sendes du hjem. Centrets område er under dansk jurisdiktion.

Den model rejser i hvert fald fire spørgsmål.

For det første: Hvilket land kan huse et dansk center?

For det andet: FN råder ikke over land. Og i de lande, hvor FN er involveret i driften af flygtningelejre, sker det i samarbejde med de nationale myndigheder. FN skal med andre ord overtale et land til at modtage de danske flygtninge. Hvilket? De berømte nærområder har som bekendt rigeligt at se til.

For det tredje: Hvordan får vi de afviste asylansøgere sendt hjem fra modtagecentret? Mange lande nægter at tage imod egne borgere. Hvorfor skulle det ændre sig? Det fiktive land, som huser modtagecentret, risikerer at brænde inde med tusindvis af afviste asylansøgere.

Og for det fjerde: Hvis centret er under dansk jurisdiktion, må det være dansk lov, der gælder. Det vil blive ekstremt attraktivt at komme ind på centrets grund. Man må derfor forudse et voldsomt pres på det hegn, der nødvendigvis skal omgive dette lille stykke Danmark.

Som Nauru

S-modellen minder på mange måder om den australske. Australien har betalt østaterne Nauru og Papua Ny Guinea for at huse bådflygtninge, som kommer ind i australsk farvand. Modellen er dyr, menneskerettighederne krænkes systematisk, og det er ikke lykkedes at genbosætte flygtningene. Bestemt ikke et eksempel, der er værd at kopiere.

Er S-modellen realistisk? Man skal aldrig sige aldrig. Men jeg er enig med både professor Thomas Gammeltoft-Hansen og generalsekretær Christian Friis Bach fra Dansk Flygtningehjælp i, at det ikke er sandsynligt. Derfor er det også værd at bide mærke i en lidt underbelyst pointe fra udspillet: Partiet vil lægge et årligt loft over antallet af ikkevestlige udlændinge, der bosætter sig i Danmark.

Indtil modtagecentret er etableret, skal Folketinget gennemføre tiltag, der kan »begrænse tilstrømningen til Danmark«. Eller sagt lige ud, flygtninge skal skræmmes væk fra den danske grænse.

Godt nok gentager Mette Frederiksen (S) igen og igen, at formålet er at hindre druknedød på Middelhavet. Men selv hvis det lykkes at etablere et dansk center uden for Europa, vil det jo ikke føre til, at færre sætter sig i gummibådene. Det vil blot betyde, at flere styrer uden om Danmark og sætter kursen mod andre EU-lande. Er det retfærdigt? Nej. Ønsker vi retfærdighed, skal vi i stedet satse på fælles løsninger. Både i Europa og i verden.

Christian Friis Bach har en anden central pointe. Ikke alle lande kan gøre som Danmark. Hvis Jordan, Libanon og Kenya for eksempel lader sig inspirere og siger nej til at give beskyttelse på deres jord, vil millioner af flygtninge blive sendt ud i verden.

Kvoteflygtninge

Der findes ingen snuptagsløsninger, og der findes ikke ét svar. Der findes mange svar, og der er tale om lange, seje træk. Målet må være at skabe sikkerhed og stabilitet i nærområderne, hvor mere end 90 procent af verdens fordrevne opholder sig. Og legale veje til genbosætning. Det er en stor opgave, som kræver, at verden arbejder sammen. Det er ekstremt begrænset, hvad et lille land som Danmark kan gøre helt alene. Ud over at gå foran med et godt eksempel.

Et afgørende redskab er FN’s kvoteflygtningesystem, som er en vej til at sikre, at de, der har størst behov for beskyttelse, også får den. Uanset køn, alder eller økonomisk formåen.

Kvoteflygtninge får hjælp uden at betale menneskesmuglere, og de hårdt belastede nærområder aflastes, hvis særligt udsatte grupper kan løftes ud, så ressourcer frigives til at hjælpe de mange hundrede tusinder af andre, som beskyttes lokalt.

Vil vi mindske asylsystemets uretfærdigheder, skal vi gå foran og skrue op for antallet af kvoteflygtninge. I 2016 afholdt FN topmøde med netop det formål. Det skete få uger efter, at Danmark som det eneste af verdens lande, der allerede tager kvoteflygtninge, havde bekendtgjort et kvoteflygtningestop – med socialdemokratisk opbakning. Ved næste topmøde bør Danmark agere stik modsat.

Udlændingeordfører Mattias Tesfaye fortæller til Information, at han læste Det europæiske forår, mens Socialdemokratiet diskuterede, hvordan asyludspillet skulle se ud. ’Det europæiske forår’ er en fremragende bog,’ siger han.
Læs også

Skal nærområderne stabiliseres, kræver det massive investeringer. Socialdemokraterne vil øge bistanden til nærområderne, men finde pengene inden for det nuværende udviklingsbudget. Ikke engang højrefløjens nedskæringer på bistanden fjernes. Målet om at komme op på én procent af BNP er tilsyneladende forsvundet. Kom nu!

Følger vi Socialdemokratiets plan, risikerer vi, at lande, som i dag får støtte, begynder at producere flygtninge eller migranter, fordi den langsigtede bistand stoppes. Skal nærområderne for alvor løftes, herunder hjælpes med at opbygge infrastruktur som skoler og sundhedssystemer, hvilket FN’s udviklingsorganisation UNDP har råbt op om i årevis, kræver det flere penge. Status quo er ikke godt nok.

EU-budgettet er en vigtig brik i den sammenhæng. Jeg er enig med socialdemokraterne i, at den skævvridende landbrugsstøtte bør skæres. I stedet må EU prioritere humanitær indsats i blandt andet Afrika. Både i 2017 og 2018 har EU gjort det modsatte. Danmark kan gøre sin støtte til budgettet afhængig af, at EU handler i forhold til flygtningekrisen.

Også i fordelingen af flygtninge i Europa har EU en rolle at spille. Som systemet er nu, står lande ved EU’s ydre grænselande som Italien og Grækenland med et ubærligt ansvar, fordi det er dér, flygtningene første gang sætter fødderne på europæisk jord. Der må en anden ansvarsfordeling mellem EU-landene til.

Er det en helt skæv tanke at overføre flygtninge, som er kommet til Europa, til transitlande og hjælpe dem der? Ikke nødvendigvis. Men det er en langsigtet vision. Vi er nødt til at komme markant længere i arbejdet med at skabe sikkerhed i nærområderne og udbygge de legale veje til genbosætning.

Når den mission er lykkedes, kan vi diskutere at placere hjælpen i transitlande uden for Europa. Men i så fald vil en model, som den, Thomas Gammeltoft-Hansen skitserer i sin bog Hvordan løser vi flygtningekrisen?, være langt mere både retfærdig og realistisk.

I den model indgår EU aftaler med de væsentligste nærområdelande om at hjælpe med at opbygge deres egne asylsystemer og at skabe ordentlig uddannelse og gode jobmuligheder for flygtninge. Og om at højne den generelle menneskerettighedsstandard i landene. Asylansøgere, der kommer til Europa, bliver dermed sendt til ordentlige forhold i lande, de har passeret undervejs, mod at de europæiske lande tager et tilsvarende antal kvoteflygtninge.

At skabe reelle muligheder i nærområder er både den mest realistiske måde at få folk til at holde sig fra de livsfarlige flugtruter over Middelhavet og kommer samtidig nogle af asylsystemets værste uretfærdigheder til livs. Det tager tid. Men vi kan jo gå i gang nu.

Johanne Schmidt-Nielsen er flygtningeordfører for Enhedslisten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Søren F. Nissen
  • Mads Berg
  • Trond Meiring
  • Svend Elming
  • Britta B. Hansen
  • Bo Stefan Nielsen
  • Flemming Berger
  • Henrik Rasmussen
  • Katrine Damm
  • Hans Larsen
  • Lars K. Hansen
  • Frede Jørgensen
  • Niels Nielsen
  • Chr. Mondrup
  • Troels Ken Pedersen
  • Lars-Bo Abdullah Roland Jensen
  • HC Grau Nielsen
  • Jakob Trägårdh
  • Steen Bahnsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Grethe Preisler
  • Torben Lindegaard
Pia Qu, Søren F. Nissen, Mads Berg, Trond Meiring, Svend Elming, Britta B. Hansen, Bo Stefan Nielsen, Flemming Berger, Henrik Rasmussen, Katrine Damm, Hans Larsen, Lars K. Hansen, Frede Jørgensen, Niels Nielsen, Chr. Mondrup, Troels Ken Pedersen, Lars-Bo Abdullah Roland Jensen, HC Grau Nielsen, Jakob Trägårdh, Steen Bahnsen, Poul Anker Sørensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Grethe Preisler og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flygtningeproblemet er mere en del af de folkevandringer, der har været de sidste par hundrede år. Vandring fra land til by. Udvandring fra Europa og tvangsudvandring fra Afrika. Det er konsekvensen af disse vandringer, der gør vi står i begyndelsen af verdens største folkevandring. Om vi i Danmark isoleret gør det ene eller det andet er som at vinterfodre havens fugle. Det er kun for at glæde os selv.
Folkevandringer skal behandles og forsøgt styres på internationalt plan, hvis det skal gavne.
For problemet vil kun vokse i fremtiden.
Landområder med "middelhavs klima", tørrer ud verden rundt med mangel på drikkevand og begyndende ørkendannelse. De tempereret områder, som vi tilhører, begynder at forsumpe med stigende vandstand, der samtidig oversvømmer de nuværende kystlinjer.
Mange af os bliver også "klimaflygrninge" i løbet af de næste hundrede år. Vi bliver en de del af folkevandringen.

Pia Qu, Søren F. Nissen, Per Torbensen, Mads Berg, Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Palle Yndal-Olsen, Torben Skov, HC Grau Nielsen, Jakob Trägårdh, Torben K L Jensen, Niels Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Vi kunne også lade være med at medvirke til krige i de områder (dvs. sige fra over for USA primært) og lukrere på disse krige med handelsaftaler, der systematisk udbytter disse lande, som ville være meget bedre i stand til at løse egne problemer uden vores (Vestens) indblanding. Moderne kolonialisme, hvor en overmagt tiltvinger sig mindre magters ressourcer, smadrer landes industrielle kapacitet, gældsætter befolkninger uden direkte besættelse er en skændsel. Det burde høre fortiden til.

Pia Qu, Søren F. Nissen, Mads Berg, lenze middelberg, Trond Meiring, Jan August, Bo Stefan Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Palle Yndal-Olsen, Torben Skov, P.G. Olsen, Niels Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Det er en kold tid som vi lever i! Vi befinder os desværre i en tid hvor vores fædreland hele tiden gør sig bemærket i verden ved at sætte spørgsmåltegn ved den internationale orden ud fra meget højreorienterede handlinger og synspunkter.

Vi melder os til enhver krig USA vil have os med i. Vi sætter spørgsmålstegn ved diverse konventioner,som, som giver mennesker der har det svært, rettigheder. Og nu der her : vi finder på begreber som lejre i "nærområderne" osv.

Er det ikke vores opgave som borgere i Danmark at befri verden fra den slag handlinger og synspunkter, som kommer fra vores regeringer og regerings-uduelige partier. Det er snart tid til en lille revolution i Danmark.

Søren F. Nissen, Niels Nielsen, Karsten Lundsby og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Lars K. Hansen

Tak til Johanne for et sagligt indlæg i debatten. Det er dejligt, at der stadig findes politikere, som tager et emne som dette alvorligt i stedet for at bruge det til at føre valgkamp. Lad mig blot tilføje, at jeg også finder det en anelse bemærkelsesværdigt, at den påtænkte "kvote", der ikke må overskrides, også opfatter danske statsborgeres ægtefæller og stedbørn fra lande som Argentina, Rusland eller Filippinerne, men ikke fra USA og Canada.

Jeg har en smule svært ved at se, hvordan det giver mening at blande egne statsborgeres ret til familieliv sammen med flygtningespørgsmålet. Og også hvorledes det giver mening at skelne mellem en dansk kvinde, der har giftet sig med en mand fra USA eller en fra Argentina. Det har Johanne tidligere formuleret nogen ret skarpe spørgsmål om til Lars Løkke, dengang i 2011, hvor det var Venstre, der havde den samme ide.

Pia Qu, Søren F. Nissen, Olaf Tehrani, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Nielsen, Jakob Trägårdh og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

"Asylansøgere, der kommer til Europa, bliver dermed sendt til ordentlige forhold i lande, de har passeret undervejs, mod at de europæiske lande tager et tilsvarende antal kvoteflygtninge"

Trylle trylle væk. Trylle trylle tilbage igen.

John Stahlschmidt Møller

Prisværdigt at Johanne er enig i, at det nuværende system er brudt sammen, især under presset fra migranter. Se blot på Italien (jeg gruer for det kommende valg) og Grækenland. Det nytter ikke at råbe efter den stadig stigende del af europæere, der er bekymret over den stigende indvandring. Der skal nye løsninger til, og det haster.
Godt at Enhedslisten går ind i den diskussion.

Johanne Schmidt Nielsens favorit-vision: 5 millioner ikke-vestlige "danskere" i 2060!

Tom Jensen skrev forleden dag:
"I 1980 var der cirka 50.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med opholdstilladelse i Danmark. Nu er vi på vej til at runde 500.000. Det er en tidobling på knap 40 år, og det er indlysende en udvikling, som ikke kan fortsætte, hvis det danske samfund skal hænge fornuftigt sammen."

https://tomjensen.blogs.berlingske.dk/2018/02/11/fire-grunde-til-at-man-...

"Det er ekstremt begrænset, hvad et lille land som Danmark kan gøre helt alene. Ud over at gå foran med et godt eksempel." skriver Johanne, men det må vel i EL-optik være et ønske-scenarie, og strålende eksempel til efterfølgelse, at man i Danmark, i løbet af kun 80 år, formår at udskifte de indfødte, med langt mere eksotiske og interessante borgere!
Wir schaffen das!! Inshallah!

Jens Bruun. Hudfarve er lige så uinteressant som øjn-
og håffarve eller næsens form. Hvis du frygter en "bruning" har du grund til at være nervøs, men hvis du frygter en "bruning" vil ødelægge vores kultur og vores værdier, er din frygt grundløs.
Den folkevandring, som Tom Jensen gruer for, vil efter al sandsynlighed komme og dele af den hellige hvide danske befolkning vil blive en del af den. Og ja, det er tvivlsomt, om samfundet kan hænge sammen.
Heldigvis har vi mennesker en god evne til at udelukke rædsler fra vores liv, hvis de ikke umiddelbart angår os.
Kunne vi sætte os ind i andre menneskers tragedie, ville de mennesker, der, mens jeg skriver dette, rædselsslagen kæmper for deres liv i Middelhavet, frarøve os vores nattesøvn. Heldigvis betyder de ikke noget for os, så hvis deres lig vil lade være med at drive op på vore feriestrande, er de kun et akademisk problem.
Problemet med at lade folk komme ind i Danmark er for mig, at det ikke løser nuværende problemer og ikke afhjælper kommende problemer klimaforandringerne medfører.
Vi kan ikke løse problemet, men vi kan og skal afhjælpe det. Og det er simpelt, det er blot en total omlægning af vores liv.

Flemming Berger, Mads Berg og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

Det tog 30 år for socialdemokraterne at løfte blikket. Nu har enhedslisten to muligheder:

1. Bevar fanen højt. Andre tager hånd om problemerne, og der er stemmer nok tilbage til et parti, der står alene med den polerede glorie.

2. Hop ned fra træet. Begræns dansk asyl til folketingskontrolleret kvotetal og vær med til at gøre en forskel for flygtningene i lejrene i nærområdet ved at skabe en dansk udrykningsstyrke med uddannelse og beskæftigelse i værktøjskassen som forberedelse til en efterfølgende genopbygning i hjemlandene. Vi skal samarbejde med FN, som i dag knapt har ressourcer til de primære behov. Den vestlige verden har store midler at bidrage med, hvis de kan bevare magten over indvandringens størrelse. En stor del af opgaven vil være at rejse disse midler. Vi behøver ikke etablere lejrene. De er der allerede, men de kræver udbygning med intelligent organisation af primær og sekundær hjælp efter behovspyramiden, så flygtningene har nogle kapaciteter at vende hjem med efter krigen.

Johanne skriver: "Vi er nødt til at komme markant længere i arbejdet med at skabe sikkerhed i nærområderne og udbygge de legale veje til genbosætning."

VI skal skabe sikkerhed i nærområderne??
Hvem er "vi" i denne sammenhæng?

Er det FN, hvor lande med - i Johannes sædvanlige optik - tvivlsomme regimer, nedlægger veto mod alt som ikke understøtter deres snævre (økonomiske!) interesser??

Er det EU, som i dén grad også styres af storkapitalen??

I Enhedslisten, som i mange andre "humanistisk" indstillede bevægelser, lider man stadig af en underlig kulturimperialistisk indstilling til "de ædle vilde", som viljeløse mennesker uden de universelt rigtige egenskaber som de Rigtige Mennesker fra Vesten pr definition er udstyret med, og man mener sig derfor kaldet til at indrette deres lande efter "vores" målestok.

Det har været prøvet igennem de sidste mange hundrede år; erfaringerne med, at "de ædle vilde" har takket nej til vestlig imperialisme, er desværre bare ikke trængt igennem hos de venlige, vestlige humanister, som buldrer videre med deres missionerende hattedame-idéer, om at ikke-vestlige naturligvis ønsker samfund som vores, men at de bare ikke selv har forstået det endnu.

Det er manglende respekt for selve mangfoldighedsidéen, ikke at ville lade alle folkeslag indrette deres samfund som de ønsker, og bliver istedet en stræben efter Det Uniforme Menneske.

Og netop dén idé - som lande som Nord Korea har perfektioneret - kan der måske finde fælles fodslag for i FN og EU!
De almindelige borgere i Afrika, har bare indtil videre sagt: NEJ TAK!

Jens Bruun: "Det har været prøvet igennem de sidste mange hundrede år; erfaringerne med, at "de ædle vilde" har takket nej til vestlig imperialisme, er desværre bare ikke trængt igennem hos de venlige, vestlige humanister, som buldrer videre med deres missionerende hattedame-idéer, om at ikke-vestlige naturligvis ønsker samfund som vores, men at de bare ikke selv har forstået det endnu."

Der er faktisk for en gangs skyld noget, vi to er enige om. Jeg kan bare ikke se, hvad det har at gøre med Johannes argument.

Det "vi" som skal skabe sikkerhed, er os alle sammen, Peter Frost. De steder , hvor der allerede er krig, er der ikke så skide meget at gøre for os vesterlændinge, andet end med diplomatiske midler at forsøge at få parterne ud af hinandens struber, og så tage imod vores part af de flygtninge, der ikke har nogen steder at gå hen.

Alle de steder, hvor der endnu ikke er krig, kan vi passende støtte den lokale udvikling, så folk bliver hjemme i stedet for at flygte. Det vil koste kassen, men i længden vil det nok være billigere end at bygge et Festung Europa, som alligevel vil blive løbet overende. Når bølgen bliver stor nok, vil selv det bedste dige bryde sammen.

Søren F. Nissen, Flemming Berger, Mads Berg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

gad vide hvad der ville ske hvis man droppede enhver u-landsbistand. den har jo ikke haft nogen særlig virkning over de seneste årtier. Så kunne man tage en pause og gennemtænke støtten, og måske finde en bedre måde at bistå ulande.

Jo det kunne man. Men jeg synes det vil være smartere at standse udbetalingerne indtil man ved hvor det gavner bedst. Det er vigtigt at pointere at nødhjælp såsom mad til sultene mennesker naturligvis ikke skal standses. Jeg har desværre til gode at se signifikante resultater af de investeringer man har bidraget til over år.
Jeg erindrer især en sjov ting der for en del år siden blev udnævnt som en revolution til at sikre rent drikkevand. Det var en plastikbeholder der vha. sollys kunne neutralisere vandet i beholderen for farlige bakterier, og gøre vandet drikkeligt. Det latterlige i det her var/ er at man jo lige så godt kunne koge vandet over den ild de alligevel brugte til at tilberede maden over.
Kan ikke huske om projektet blev til noget, men pengene blev investeret i dette tåbelige projekt.
Jeg har nok en noget Lomborgsk tilgang til tingene. Den bedste måde at komme fattigdom til livs er at støtte op om uddannelse i stor stil - sørge for at folk gennem viden lærer færdigheder de kan bruge, herunder også øge kendskabet til at du ikke skal hælde kviksølv i samme sø du henter drikkevand fra, og at et sunds samfund bygger på uddannelse. Så undgår man ad år sikkert også at der er nogen som har lyst til at hugge hinanden ned med macheter.
Rwanda, til trods for mange fejl, har jo vist sig at være i fremgang på mange plan. De er ikke helt i mål, men ovenpå folkemordet kom der megen fokus på landet. Pt. fremstår Rwanda på mange punkter som et land der bevæger sig i den helt rigtige retning.

Henrik Plaschke

Man skal da have lov til at mene, hvad man vil. Også om ulandsbistand. Det er også tilladt at skrive:

”enhver u-landsbistand. den har jo ikke haft nogen særlig virkning over de seneste årtier”.

Men det ville jo være en smule mere interessant, hvis påstanden blev fulgt op med et par argumenter og gerne nogle henvisninger til relevante undersøgelser. Hvordan ved Peter Frost egentlig, at ”den har jo ikke haft nogen særlig virkning over de seneste årtier”?

Der findes jo faktisk seriøse undersøgelser af sådanne spørgsmål. Et grundigt og veldokumenteret nyligt studie forfattet af tre professorer fra Københavns Universitet sammenfattes på følgende vis:

“We comprehensively analyse the long-run effect of foreign aid (ODA) on key macroeconomic variables in 36 sub-Saharan African countries from the mid-1960s to 2007, using a well-specified cointegrated VAR model as statistical benchmark. Results provide broad support for a positive long-run impact of ODA flows on the macroeconomy. In contrast, we find little evidence supporting the thesis that aid has been harmful.”

Katarina Juselius m.fl., The Long-Run Impact of Foreign Aid in 36 African Countries: Insights from Multivariate Time Series Analysis, Oxford Bulletin of Economics and Statistics , April 2014, Volume 76, Issue 2.

http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/obes.12012/full

Henrik Plaschke, har du tænkt at der er en hel industri der er bygget op omkring ulandsbistand og at de for alt i verden vil holde gang i hjulene?
Jeg er i og for sig ikke imod ulandsbistand, men jeg mener at den kan anvendes langt bedre end det vi har gjort de seneste generationer.
Ulandsbistandens fornemmeste formål må jo være at sikre at befolkningerne i de pågældende lande har en tålelig tilværelse, hvor blandt andet uddannelse, mad og personlig frihed er iblandt grundpillerne.
Jeg vil til enhver tid påstå at for hver solstråle historie der kan findes, der vil du kunne finde tre historier om tåbelige projekter som intet gavner.
Et eksempel kan jo være den her historie, som skriger til himlen med dårlige beslutninger.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/den-tredje-verden/545-kvinder-og-en-fl...

hvis du læser den igennem så vil du se at udover problematikken på politisk og diplomatisk plan, så er Malawi et land som ikke er ubekendt med tørke. I stedet for høns skulle man måske have igangsat brøndboringer eller på anden vis forbedre sikkerheden for vand de steder hvor man dyrker afgrøder. I stedet ender man med høns som til sidst dør.
Danmark har støtte Malawi økonomisk i adskillige år og man må da forvente at der er en vis viden omkring landet og dets forhold.
Jeg mener også at noget af det vigtigste vi kan bidrage med er uddannelse for befolkningerne. Gennem viden opstår blandt andet udvikling og idéer.
Andre steder har man igangsat projekter som, når man forlader dem, bliver rippet for ting af værdi. slutresultatet er at man skal starte forfra eller helt droppe et givent projekt.
Uddannelse og infrastruktur er absolut noget af det vigtigste vi kan bidrage med, men det ser flottere ud når vi køber en afrikansk ged i julegave.

Henrik Plaschke

Jeg påpegede ovenfor, at dette ville være interessant ”hvis påstanden blev fulgt op med et par argumenter og gerne nogle henvisninger til relevante undersøgelser.”

Jeg konstaterer nu, at det bliver påstanden ikke. Der er hverken argumenter eller henvisninger, men blot lidt bodegasnak.

Henrik Plaschke, du har tydeligvis ikke evnet selv at google. men eksemplerne er mangfoldige, og det ved du godt inderst inde. sandheden gør nogen gange ondt.

Henrik Plaschke

Hvem som helst kan jo finde en eller anden tilfældig avistekst på google, der fortæller det, man gerne vil have den til at fortælle.

Den artikel, jeg henviser til, stammer fra et internationalt anerkendt forskningstidsskrift og er fagfællebedømt. Den er nok en smule mere pålidelig end de avisartikler og debatindlæg, Peter Frosts googlesøgninger fører til.

Henrik Plaschke, jeg ser at det er nogenlunde formålsløst at diskutere det her med dig. Men jeg kan ikke se hvordan i alverden du kan ignorere svindlen med midler som netop fremgår tydeligt af de få links jeg har givet dig - der findes mange flere af disse rapporter som er tilgængelige for alle.. Dit eget link, som skal bevise det modsatte, konkluderer også at der kun er tale om få parametre man har bearbejdet på et teoretisk niveau. At skabe enorm vækst i en underudviklet økonomi er forholdsvis taknemmeligt i forhold til at skabe vækst i en højt udviklet økonomi. Til eksempel kan du tage de årlige vækstrater i afrika og sammenligne dem med de årlige vækstrater i EU.
In sum, the aim of this paper was to learn more about how aid impacts on macroeconomic variables in SSA. We have found what we see as surprisingly strong evidence in favour of the thesis that aid works. Nevertheless, we stress in conclusion that the evidence is not perfect. There are some cases where aid does not seem to have worked given the nature of the evidence in hand at present. We suggest that they merit careful deeper analysis. Moreover, we were able to include only four macrovariables to represent the macroeconomy. This means that further work is needed to capture more convincingly the deeper country context Riddell (2007) refers to. In other words, further disaggregation would clearly be desirable to tease out more detailed stories as already Papanek (1972) pointed out.
Min pointe er at ulandsbistand skal anvendes bedre, og her er uddannelse og infrastruktur ekstremt vigtige. Jeg bragte eksemplet fra Malawi for at understrege at der er misforhold i hvad man investerer i og hvad der reelt set ville være smartest at gøre.

Henrik Plaschke

Peter Frost

Det handler ikke om at ignorere svindel osv. Naturligvis eksisterer der svindel med ulandsbistanden – det er der næppe nogen, der betvivler.

Hvad jeg derimod har fremhævet, er, at det mønster der fremgår af en større undersøgelse af bistand, er, at denne faktisk generelt set virker. Det er resultatet af en undersøgelse af bistandens virkninger i 36 afrikanske lande. Og i modsætning til, hvad du skriver, er det ikke en teoretisk analyse, men derimod en statistisk analyse, der forsøger at måle virkningen af bistanden på en række vigtige variable.

Du påstod så nogenlunde det modsatte ovenfor. Og det har du stadigvæk ikke leveret et eneste argument for.

Nu siger du så i stedet, at din ”pointe er at ulandsbistand skal anvendes bedre”. Det vil jeg på ingen måde bestride, men det er en anden diskussion. Der dog heller ikke vil tage skade af en smule faktuel viden fremfor diverse røverhistorier. Men kan altså ikke drage generelle konklusioner af enkeltstående tilfælde – uanset hvor interessante disse så ellers måtte være.

Kim Houmøller

Demografien og kun den styrer folkevandringen. Vi har ingen ansvar for familier, der ikke kan forsørge en børneflok. At mange finder det attraktivt at drage til Europa, og blive forsørget at de lokale hænger økonomisk ikke sammen, da tilflytterne kun bidrager med negative tal på bundlinjen. At Johanne mener det er noget vi har pligt til, er noget vrøvl. Vi har pligt til at sørge for Danmark hænger sammen, og ikke går i opløsning ved næste økonomiske nedtur!

Henrik Plaschke, jeg har da givet eksempler på at ulandsbistand ødsles væk. Svindel er for mig en del af det.. Dernæst etableres der projekter, som eks. vis det med hønsene, i områder hvor forudsætningerne understøtter noget helt andet, eller til eksempel kræver at man skaber adgang til vanding og drikkevand.
Der er industrier som udelukkende lever fordi der er store penge i ulandsbistand.

Kim Houmøller: "At mange finder det attraktivt at drage til Europa, og blive forsørget af de lokale..."

Er du sikker på, at det er det, de gør? Selv tror jeg, at de kommer for at få arbejde, hvad de ikke kan få i deres hjemlande. Det attraktive ved Europa er, at der her er en lille chance for at få et ordentligt liv, hvis man arbejder, hvorimod der intet arbejde er at få i hjemlandene. Grunden til, at de bliver forsørget af de lokale, er jo, at de lokale arbejdsgivere ikke tilbyder dem arbejde.

https://www.business.dk/oekonomi/faa-udnytter-bonusordning-for-at-faa-fl...

Lidt baggrund:

"I 2015 var beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund på 53 pct. for mænd og 45 pct. for kvinder, hvor det tilsvarende tal for indvandrere med vestlig baggrund er henholdsvis 69 pct. for mænd og 58 pct. for kvinder. Til sammenligning er tallet 77 pct. for mænd og 73 pct. for kvinder med dansk oprindelse."

"Flygtninge kan have sværere ved at få arbejde end andre borgere, og færre flygtninge vurderes jobparate og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det skyldes blandt andet, at deres faglige kvalifikationer ikke altid er efterspurgte, de har fysiske og psykiske følger af flugten, og de mangler netværk. Flygtninge ’taber’ ofte flere år i forbindelse med forfølgelse og flugt. [...] Omkring hver tredje flygtning er mere eller mindre traumatiseret på grund af oplevelser i hjemlandet, tabet af pårørende eller længere tids adskillelse fra ægtefælle og børn. Nogle traumatiserede kan have svært ved at lære dansk og passe et almindeligt job."

https://flygtning.dk/nyheder-og-fakta/25-sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-og-svar-om-...

Henrik Plaschke

Peter Frost

Jeg er klar over, at du har givet eksempler. Men for nu at gentage, hvad jeg skrev ovenfor:

Men kan ikke drage generelle konklusioner af enkeltstående tilfælde – uanset hvor interessante disse så ellers måtte være.

Havde jeg nu påstået, at udviklingsbistand altid fungerer godt, ville det være nok med et enkelt eksempel på det modsatte til at afvise en sådan påstand. Men det har jeg ikke hævdet. Havde jeg påstået, at der findes ingen eksempler på svindel i udviklingsbistanden, ville det også være nok med et enkelt eksempel på det modsatte til at afvise påstanden. Men det har jeg heller ikke hævdet.

Jeg har derimod – med baggrund i en større statistisk undersøgelse offentliggjort i et anerkendt fagtidsskrift påpeget, at det generelle mønster tilsyneladende er, at udviklingsbistanden påvirker forskellige variable positivt. Jeg kan da ikke udelukke, at disse resultater er fejlagtige, men de kan altså ikke afvises med et par eksempler på dårligt fungerende bistand.

Der er næppe nogen, der vil afvise, at dårlige bistandsprojekter findes. At der findes spild og svindel. At der findes projekter, der også (og måske primært?) har til formål at støtte donorinteresser osv. Og enkeltstående eksempler på såvel gode som dårlige projekter er naturligvis yderst interessante, når det handler om at udforme en bistandspolitik og vælge mellem forskellige alternativer.

Det er da også principielt muligt, at dine eksempler på svindel og dårlige projekter er repræsentative og er reglen snarere end undtagelsen. Men det må man jo så undersøge og bevise. Det er ikke nok bare at appellere til følelserne og sige, at:

”Svindel er for mig en del af det”

Ligesom det heller ikke ville bringe os videre, hvis jeg nu svarede:

”Ærlighed er for mig en del af det”.

Derfor har jeg i stedet forsøgt at argumentere.

Søren Lystlund

Det er Runa, der spørger ikke SL.
Johann Schmidt Nielsen
I snart to år har jeg arbejdet med indvandrere blandt andre og noget før det en energirenovering af en ghettobebyggelse. Disse tanker popper op, når jeg læser din artikel. Jeg har altid stemt til venstre for midten og bliver nok ved, selv om jeg synes, at det eneste venstrefløjen snart kan, er at modarbejde hinanden. Jeg ser også en håndskyhed overfor at drøfte regulære problemer, der burde adresseres. Jeg ser ikke noget samarbejde på venstrefløjen. Og på baggrund af dette, spørger jeg hvilke ideer har Enhedslisten om løsninger på efterfølgende.
1. Afrikas befolkningstilvæks og fattigdom. Hvordan indgår Vesten i løsning af dette? For disse fattige menneske vil søge til bedre økonomier, hvis ikke Vesten gør en indsats.
2. Mener Enhedslisten, at vi kan tage imod flere flygtninge og migranter og hvordan kan vi i så fald løse integrationen bedre end vi hidtil har gjort.
3. Har Enhedslisten tanker om, hvordan man kunne løse kvinders rettigheder i muslimske lande og ligeledes i Danmark? Hvordan kan Vesten have indflydelse på patriarkiet i disse lande og i Danmark? Hvad er jeres ideer?
4. Hvordan vil Enhedslisten løse det store beskæftigelsesproblem blandt ikke vestlige indvandrere i Danmark og i særdeleshed blandt kvinder.
5. Synes du vi bør blive ved med at forsørge alle ikke vestlige indvandrere, selv om de er raske og friske, uden at kny, fordi vi er flinke og ansvarlige mennesker?
6. Synes du, at indvanderkvinder skal erklæres syge og slippe for at arbejde, således at de kan hellige sig deres børn, fordi det viser sig, at integrationsindsatsen slår fejl og hvorfor tror EL, at indsatsen slår fejl?
7. Hvad er jeres overordnede strategi vedrørende arbejdsinsats fra disse ledige men raske mennesker,? Eller venter vi på, at deres børn evt. får en uddannelse og får et arbejde?
8. Hvilken indsats har I tænkt på vedrørende bandeproblemer.
9. Finder Enhedslisten, at bandeproblemer med tilhørende drab kan og bør løses af fædre, som samfundet ikke kender og ikke af politi og retsstaten?
10. Hvad vil Enhedslisten gøre ved de manglende sprogfærdigheder hos indvandrere og hvordan kan indsatsen forbedres.
11. Hvilke tanker og indsats har Enhedslisten gjort sig om børn, der ikke kan tale dansk og er født i Danmark.
12. Hvilke tanker har Enhedslisten gjort sig om løsning på vold mod børn og kvinder i indvanderhjem.
13. Hvad foreslår Enhedslisten vedrørende løsning af de såkaldte ghettobebyggelser. Nu kender jeg til den slags projekter. De er sjældent andet end en klimaskærmsforbedringer. Desværre er det eksisterende byggeri sjældent et godt byggeri, men en ringe kransporsarkitektur og spekulationsbyggeri fra 60-70erne.
14. Har Enhedslisten tænkt over, at der f.eks. skal bruges 2 milliarder for at få fornyet Mjølnerparken. Har EL tænkt på, at dette rædselsbyggeri, Mjølnerparken, (dette byggeri er blandt det værste beton/skalmurede skidt nogensinde bygget og der er meget skidt fra den tid. Bl.andet byggeriet omkring Blågårds Plads fra Egon Weidekamps tid.) i virkeligheden kunne erstattes af et nyt og bedre byggeri, hvor procentdelen af indvandrere evt. blev 20-30%, for samme penge. Her ville man selvfølgelig skulle genhuse en del mennesker. Det skal man alligevel, hvis det eksisterende skal renoveres. Her kunne man blande boliger, familier, unge og ældre.

Jeg må desværre sige, at bedrag med sociale ydelser trives i bedste velgående. Folk arbejder ved siden af bistanden, arbejdsløshedsunderstøttelsen, invalidepensionen. Dette får man desværre kendskab til igennem arbejdet.
Jeg har masser af andre spørgsmål, men disse må række for denne gang. Ved at komme tæt på de omtalte ting, ser man hvordan tingenes rigtige tilstand er. Og selvfølgelig er der masse af dygtige og arbejdende ikke vestlige indvandrere. Jeg er så gammeldags, at jeg mener, at ved ikke at stille nogle krav til mennesker, stopper vi med at respektere dem og begynder at kalde dem klienter og derved sygeliggør vi raske mennesker. Og jeg taler om raske mennesker i mit indlæg, for at der ikke skal være nogen tvivl.

Lars K. Hansen

Jeg er ikke fra Enhedslisten men vil gerne kommentere nogen af punkterne.

1. Kun meget lidt af den indvandring, der har været til Danmark hidtil, er kommet fra Afrika. De fleste flygtninge er kommet fra Syrien, Irak, Libanon, Bosnien-Hercegovina, Somalia, Iran, Afghanistan og Jugoslavien i den rækkefølge. Af alle disse lande ligger kun Somalia i Afrika.

4. Det er misvisende at putte mennesker fra 180 forskellige lande ned i den samme kasse med overskriften ”ikke-vestlige”. Det er kun kvinder fra relativt få af disse mange lande, som har en udpræget lav beskæftigelsesprocent i Danmark.

5. Det tvivler jeg på, at Johanne synes, men der findes jo heller ikke borgerløn i Danmark. Det er op til kommunerne at sikre, at dem, der modtager ydelser, står til rådighed for arbejdsmarkedet.

@Søren Lystlund

Mange meget relevante spørgsmål, som vi nok er en del fra den oprindelige venstrefløj, som kunne ønske svar på!

Jeg forstår bare ikke første linie: "Det er Runa, der spørger ikke SL." ???