Kommentar

Klassekampen er tilbage

De fleste er enige om, at ulighed er et problem. Men for at løse det bliver vi nødt til at tage arbejderklassen alvorligt og anerkende, at vi lever i et klassesamfund
26. februar 2018

Beder man mennesker i USA og Europa om at nævne tidens største problemer i samfundet, svarer stort set alle ’den øgede ulighed’.

Ni ud af ti mener, at skellene i samfundet er blevet for store. Selv OECD, IMF og andre systembevarende institutioner er begyndt at bekymre sig om den stigende ulighed. Det gælder både uligheden mellem landene og i de enkelte lande. Også den kinesiske centralkomité har udtrykt sin skepsis med den eufemisme, at »væksten er blevet ubalanceret«.

I Sverige har en helt ny forskningsrapport fra tænketanken Katalys vist, at otte ud af ti svenskere betragter Sverige som et klassesamfund.

Klasse var ellers et ord, der forsvandt sammen med Berlin-muren for 30 år siden. Men nu er det tilbage med et brag. Brexit og Donald Trump har chokeret middelklassen ved at konfrontere dem med den kendsgerning, at man ikke kan vinde valg uden at have arbejderklassen på sin side.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Lillian Larsen
  • Grethe Preisler
  • Eva Schwanenflügel
  • Espen Bøgh
  • Ib Christensen
  • Arne Thomsen
  • Poul Erik Riis
  • Lise Lotte Rahbek
Dorte Sørensen, Lillian Larsen, Grethe Preisler, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Ib Christensen, Arne Thomsen, Poul Erik Riis og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Samfundet har svigtet arbejderklassen MEST ved at udelukke den fra viden og begreber om de grundlæggende værdier i samfundet, som netop er kulturen og kunsten.
Det blev let for arbejderklassen at lade sig lokke af det lette liv med blot at arbejde og ikke tage ansvar for sin egen udvikling og deltagelse i det demokratiske samfund.
Det er den egentlige strid: at materialisterne slog sig sammen om at skabe et åndeligt forarmet samfund til fordel for et overforbrugende idioti.

Torben Skov, Ib Christensen, Herdis Weins, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Syntes lige jeg vil minde om, at der også er uligheder der ikke er af decideret økonomisk art.

Når der er borgerer der får nej til at drive selvstændig virksomhed, fordi de lige så godt kan være lønmodtagerer, og andre "selvstændige" skal have milliarder i løntilskud, på skatteydernes regning, for at fritages for den fri konkurrence. Så er det ikke forskellen på en ti'er og en 100 kroneseddel der er tale om.
Så er det ulighed i muligheder!

Torben Skov, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det der forekommer som sagens kerne er jo at ulighed bygger på princippet om del-og-hersk kultur.
Man fjerner simpelthen en hel gruppe fra debatten om egne vilkår ved at erklære dem for uddøde dinosaurer.
Alle skal opnå middelklassen i status, det er blevet målet.
For slet ikke at tale om at man fortier den stigende ulighed i fattigdom.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har idag været ude med en undersøgelse af børnefattigdom der slår fast, at kontanthjælpsloftet har gjort 10.000 børn fattige i løbet af 2016, og forventes at stige med stor hastighed i de kommende år.
Regeringen har sagt, at det giver 'incitament' til at komme i beskæftigelse. Selvom deres egne beregninger viser, at kun omkring 500 personer bliver påvirkede af dette pres.
Det er rigtig mange familier det drejer sig om, især bestående af enlige forældre, ofte uden ressourcer, fordi de ikke KAN arbejde grundet sygdom.
Men disse voksne bliver pressede og stressede i en grad så det er foruroligende tæt på psykisk tortur,
og det påvirker naturligvis børnene.
Børnene der oplever et forøget konfliktniveau i hjemmet. Børn der ikke kan deltage i fællesskabet, fordi der ikke er råd.
Samtidig er hver femte medarbejder i pensionskassen PFA nødt til at tage medicin mod stress, angst og depression.
Mange forsikrer sig mod arbejdsløshed gennem private ordninger.
Hvornår stopper nedturen i nedskæringspolitikken, når vi har en fantastisk økonomi ?!?

Dorte Sørensen, Lillian Larsen, Torben Skov, Kim Houmøller, Ebbe Overbye, Ib Christensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Klasserne er ikke hvad klasserne var. Før var det arbejderen og kapitalisten og løsningen var, at arbejderne skulle overtage produktionsapparatet og fordele profitten solidarisk.

I dag består den lavere klasse af alt fra hjemløse sprittere over velfærdsnydere til løsarbejdere på rigtig mange niveauer.

Den højere klasse er om muligt mere uensartet fra de heldige iværksættere og regnearksekvilibrister over fastansatte forskere i hvad som helst og tænketanksgrublere og spinkirurger og ngoansatte til karrierepolitikere og professionelle sportsfolk og verdensfrelsedirektører og og og. Fælles for en stor del af det vellønnede segment er, at deres uddannelse, løn og pension er på finansloven.

Det hænger ikke længere sammen og koster på den primære velfærd.