International kommentar

Lad ikke stater bestemme, hvad der er fake news

Falske nyheder har en århundredlang historie, men at bekæmpe dem med lovgivningsmagt er både forfejlet og farligt
17. februar 2018

Før Facebook var der kaffesaloner, og i 1672 opstod der i engelske hofkredse moralsk panik: Kunne disse nye mødesteder udvikle sig til fora for politisk opposition?

Det år så kong Karl II sig nødsaget til at udsende en proklamation om restriktioner for udbredelse af falske nyheder, der »bidrager til at nære universel Jalousie og Misnøje blandt alle Hans Majestæts skikkelige Undersaatter«.

350 år senere pønser lovgivere verden over på at gøre det samme. I sidste uge drog det britiske parlamentsudvalg for digital kultur, medier og sport til Washington, D.C. for at krydsforhøre ledende repræsentanter for it-giganterne Facebook, Twitter og Google. Overskriften for høringen var: ’Hvordan kan sociale medieplatforme hjælpe med at stoppe udbredelse af falske nyheder?’

Men findes der en lang historie om frygt for fake news, er historien om notoriske falske nyheder, der gjorde en forskel, lige så lang. I 1924, få dage før et britisk parlamentsvalg, offentliggjorde avisen Daily Mail det såkaldte Zinovjev-brev – et påstået direktiv fra Moskva til britiske kommunister om at mobilisere »sympatisørkræfter« i Labour-partiet. Labour led et jordskredsnederlag ved det efterfølgende valg. Brevet var et falskneri, hvis sande forfattere aldrig er blevet afsløret.

Og i 1989 kørte tabloidavisen The Sun en kampagne mod fans af fodboldklubben Liverpool FC efter ulykken på Hillsborough Stadion, hvor 96 blev mast ihjel under tumulter på et overfyldt tribuneafsnit. Nogle dage efter ulykken skev The Sun ’sandheden’ om ulykken, hvoraf det fremgik, at berusede Liverpool-fans skulle have bestjålet ligene, urineret på politibetjente og forstyrret politifolk i at give førstehjælp.

En præsident, der har gjort sig umage for at splitte amerikanerne mellem Trump-støtter og alle de andre, bebrejdede i sin ’tale til nationen’ Kongressen for manglende enhed. Han nøjedes med at foreslå tværpartisk samarbejde om en indvandrerlov og investeringer i infrastruktur. Ellers benyttede Trump sin sædvanlige skønmaleriske beskrivelse af Amerika under hans ledelse
Læs også

Påstandene var i modstrid med beskrivelser i andre medier, hvoraf det fremgik, at Liverpool-fans hjalp med at give førstehjælp og i øvrigt rettede sig efter politiets anvisninger. Siden kom en officiel undersøgelseskommission, der endegyldigt dementerede avisens fremstilling.

I 2003 under forløbet op til Irak-krigen bragte adskillige medier verden over artikler om Saddam Husseins ikke-eksisterende masseødelæggelsesvåben.

Og sådan kunne vi blive ved. Løgne, der gives ud for at være nyheder, er lige så gammelt et fænomen som nyheder selv. Hvad der har ændret sig i dag, er ikke forekomsten af falske nyheder, men deres udbydere. Før var det kun statsmagter og magtfulde figurer, der kunne manipulere med den offentlige mening. I dag er det alle med internetadgang.

Love er som nye dørvogtere

Hertil kommer en yderligere ændring. Før manipulerede de magtfulde med fakta for at præsentere løgne som sandhed. I dag bliver løgne ofte accepteret som sandhed, fordi selve vores opfattelse af, hvad der er sandt, er nedbrudt.

’Sandhed’ betyder i dag ikke andet end: ’Det er, hvad jeg mener’ eller ’hvad der burde være sandt’.

I spørgsmål lige fra Brexit til homoægteskaber klynger alle sider sig til deres egen version af sandheden og nægter at beskæftige sig med ’alternative synspunkter’. Som Donald Trump gang på gang demonstrerer, er fake news blevet et mantra for afvisning af ubekvemme sandheder.

Fra Kina til Filippinerne henviser undertrykkende regimer til nødvendigheden af at bekæmpe ’falske nyheder’ som påskud for censur og undertrykkelse af dissens.

Derfor bør vi se med skepsis på de løsninger på fake news-problemet, som nu foreslås af europæiske politikere. Det er ikke løsninger, der for alvor udfordrer den nedbrudte sandhedskultur. Snarere forsøger de at genindsætte nye dørvogtere, når det bliver op til Facebook eller regeringer at definere, hvad der er og ikke er sandt.

I Tyskland tvinger en ny lov de sociale medier til at fjerne posts, der spreder falske nyheder eller hadetaler inden for 24 timer under trussel om bødestraf på op til 50 millioner euro.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har svoret at forbyde falske nyheder på internettet under valgkampen. Men ønsker vi virkelig at blive falske nyheder kvit ved at gå tilbage til den tid, da de eneste falske nyheder var de officielle falske nyheder?

I 1675 udsendte Karl II en ny proklamation til undertrykkelse af de kaffehuse, hvorfra »diverse falske, ondsindede og skandaløse Forlydender udtænkes og spredes«. Forsøgene på at kontrollere dagens falske nyheder gennem nutidige ækvivalenter til undertrykkelsen af ​​kaffesaloner er lige så farlige og forfejlede.

Ejere af kaffehuse i det syttende århundrede måtte til sidst acceptere, at kun »Loyale Mænd« kunne få tilladelse til at drive kaffehuse og kun mod et løfte om at informere kongen derom, hvis de hørte noget, som »var skadeligt for Rigets Styrelse«. Vi skal være forsigtige med, hvad vi ønsker.

Kenan Malik er forfatter, journalist, debattør og foredragsholder.
© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Benno Hansen
  • Thorkil Søe
  • Niels Duus Nielsen
  • Trond Meiring
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Knap
Carsten Munk, Benno Hansen, Thorkil Søe, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den eneste nogenlunde farbare vej er oplysning. Hvorfor skiftende regeringer i mange år har bekæmpet voksenkultur formidling er en gåde.

Torben Skov, Thorkil Søe, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Peter Knap,
Det er lettere at snyde de uuddannede.
Hvorfor initiativerne mod 'fake news' også skal ses i lyset af en trang til tilbageerobring af nyhedsmonopolet.

morten rosendahl larsen, Torben K L Jensen, Torben Skov, Thorkil Søe og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Helt utopisk kunne jeg tit ønske at ”sandheden” kunne optræde som en juridisk person og kræve erstatning.

I dag tænker jeg på organisationen Greenpeace og endog Danmarks Radio, der uden konsekvenser, helt systemetisk kan sprede klart usandfærdige ”oplysninger” om A-kraft.
Om Greenpeace: Se http://wp.me/p1RKWc-p2
Danmarks radio fortalte om tusind døde på gaderne efter Tjernobyl og nægtede at dementere.
Om dette og mere: Se http://wp.me/p1RKWc-KH