Læserbrev

​​​​​​​Johannes ’humanistiske alibi’ er tæt på S-visionen

Det er svært at høre til venstrefløjen i Danmark og sige noget pænt om Socialdemokratiets udlændingepolitik, men der er ikke langt fra Johanne Schmidt-Nielsen og Socialdemokratiets udspil.
17. februar 2018

Det er tydeligvis svært at høre til venstrefløjen i Danmark og sige noget pænt om Socialdemokratiets udlændingepolitik. I en kronik i Information den 13. februar kalder Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen (JSN) Socialdemokratiets asyl- og integrationspolitiske udspil for »et humanistisk alibi for at holde flygtninge ude«, hvilket åbenbart er nødvendigt for at nå frem til hendes meget interessante konklusion: »Er det en helt skæv tanke at overføre flygtninge, som er kommet til Europa, til transitlande og hjælpe dem der? Ikke nødvendigvis. Men det er en langsigtet vision.«

JSN fortsætter i konklusionen: »I den model indgår EU aftaler med de væsentligste nærområdelande om at hjælpe med at opbygge deres egne asylsystemer og skabe ordentlig uddannelse og gode jobmuligheder for flygtninge.«

Ja, netop. Og det er også den vision, som Socialdemokratiet udfolder i vores udspil.

Jeg vælger at tage JSN’s konklusion konstruktivt. Vi vil gerne udfolde visionen – også med venstrefløjen i Danmark. Så er det korrekt forstået, at Enhedslisten støtter S-visionen om at overføre flygtninge til transitlande, sådan som det fremgår af kronikken? Og hvis kronikken står til troende som Enhedslistens synspunkt, skal vi så ikke lade være med at indføre nye etiketter om »et humanistisk alibi for at holde flygtninge ude«?

Den store aftale, som Socialdemokratiet arbejder for, er, at flygtninge ikke skal tage den farlige og uretfærdige vej tusindvis af kilometer for at søge asyl, sådan som JSN også indleder sin kronik med. Derfor skal flygtninge hjælpes i deres nærområder. Vi skal til gengæld tage flere kvoteflygtninge til Danmark.

Er det realistisk at etablere et dansk modtagecenter i transitlande, sådan som JSN skriver, at hun egentlig støtter? Det kræver selvfølgelig en stor indsats fra Danmark og meget gerne i samarbejde med EU. Jeg vælger at udelade, at Enhedslisten ellers normalt er imod EU og ønsker, at Danmark skal meldes ud.

Men det må så også betyde, at det ikke kan ligge Enhedslisten fjernt at støtte S-visionen om, at Danmark både selv skal gå forrest og arbejde for en bilateral aftale med et transitland og samtidig arbejde for langt stærkere støtte via EU, både i forhold til at etablere modtagecentre samt markant øget økonomisk støtte til udviklingsopgaven i Afrika?

Og for en god ordens skyld: Det socialdemokratiske udspil hviler solidt på de internationale konventioner, som vi selvfølgelig vil overholde.

Christine Antorini, MF, Socialdemokratiet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg kan godt lide når politikere seriøt forsøger at få hinanden i tale på argumenter.
Men det undrer mig du skriver:
“Jeg vælger at udelade, at Enhedslisten ellers normalt er imod EU og ønsker, at Danmark skal meldes ud.”
Du valgte jo netop at skrive det!
Lidt støj skal der åbenbart til.

Morten Erlandsen

SD's overordnede bud i udlændinge-oplægget er oprettelse af modtage-centre i Nord Afrika og en såkaldt Marshall-hjælp for at løfte de fattige lande i verden. Når JSN og andre stiller spørgsmålstegn ved realismen i at oprette disse modtage-centre (SD leverer pudsigt nok i oplægget flere gode argumenter for, hvorfor det bl.a er urealistisk), nægter partiet at pege på bare et eneste muligt sted. Tesfaye er nok den der kommer tættest med følgende "pragmatiske" bemærkning:
"Der er masser af lande i verden, der huser hundredtusindevis af flygtninge.
- Derfor forstår jeg ikke helt panikken over, hvorvidt de nu også kan tage sig af de sidste 10 procent af verdens flygtninge"

Realistisk eller ej - det der for alvor kendetegner det socialdemokratiske udspil er, at Danmark kan løse problemerne alene og ikke skal forpligte sig til noget internationalt samarbejde.

Lidt citater fra oplægget:

"Danmark skal selv kunne bestemme, hvor mange ikke-vestlige udlændinge vi vil tage imod."

"Socialdemokratiets plan kan realiseres af Danmark
alene."

"Folketinget fastsætter et politisk loft for, hvor
mange ikke-vestlige udlændinge, der hvert år
kan komme til Danmark.
På kort sigt – indtil der er etableret et modtagecenter
uden for Europa – vil loftet være vejledende.
I den periode forpligtes Folketinget til at
tage nye initiativer, der begrænser tilstrømningen
til Danmark, hvis loftet overskrides."

Al sund fornuft tilsiger, at det eneste der for alvor kan løse de gigantiske problemer krige, miljøkatastrofer og den globale ulighed skaber af migrant- og flygningestrømme er et forpligtende internationalt samarbejde, uanset hvor håbløst det kan se ud her og nu. Det er den forpligtelse til at løfte i flok SD med sit udspil nægter at ta del i. Og det er her vandene for alvor skilles i forhold til Alternativet,SF, Radikale og EL og ikke ved luftige forestillinger om eventuelle transitlande.

Dette er ikke bare en akademisk uenighed.
Det betyder nemlig helt konkret efter et valg, at SD ikke er bundet af evt "kedelige" internationale tiltag i EU eller andre steder men står helt frit for at kunne vedtage stort set hvad som helst med DF og Venstre.
Så kan man afvise initiativer fra EU og FN og istedet sætte fuld skrue på symbol-tiltag som burkaforbud, nej til ægtefællesammenføringer i bestemte boligområder, frikadelletvang osv.

I indledningen af oplægget skriver Mette Frederiksen, at der ikke er brug for blokpolitik, men det er akkurat blokpolitik SD lægger op til her sammen med DF og Venstre.
Venstrefløjen og Radikale vil blive parkeret i udlændinge-politikken, og det er det scenarie, man bør forholde sig til.
I stedet bør venstrefløjen gå sammen med alle gode kræfter i Europa for at formulere en politik, der sigter på at løse de gigantiske udfordringer vi står overfor uden at det undergraver det økonomiske grundlag i vore velfærdssamfund.
Socialdemokratiet skal ha ros for at komme med et større udspil, men der er ikke meget hjælp at hente, når det går på løsningerne.