Klumme

Mon min dansklærer havde været en lige så god lærer i dag, som hun var i 1950’erne

Det er over 60 år siden, at jeg mødte min dansklærer fra folkeskolen for første gang. I dag husker jeg stadig, hvordan hun vakte min glæde ved at læse og skrive
21. februar 2018

Når man løber ind i gode mennesker fra sin fjerne fortid, ligger sentimentaliteten lige om hjørnet. Det fik jeg at mærke, efter at jeg forleden holdt foredrag om min erindringsbog i min barndomsby Fredericia. Under foredraget rejste en tilhører sig op og talte varmt om den dansklærerinde, jeg havde skrevet om i bogen.

I pausen af foredraget kom en anden hen og fortalte, hvordan den samme lærerinde havde inviteret ham og et par klassekammerater til te, hvor hun læste op af J.D. Salingers Forbandede ungdom og fik dem til at læse litteratur.

Jeg mødte første gang dansklæreren i anden klasse på Treldevejens Skole. Jeg var indvandrer fra København, altså anden etnisk oprindelse end jysk. Hun trak mig til side, talte til mig som en jævnbyrdig og gjorde en svær overgang for en syvårig meget nemmere. I de næste fire år gjorde hun dansk til mit yndlingsfag.

Et par dage efter foredraget, da referatet af aftenen havde stået i Fredericia Dagblad, fik jeg en mail fra en avislæser, der gjorde mig opmærksom på, at min gamle lærerinde er spillevende, spiller bridge, går lange ture, er aktiv i kulturlivet og nærmer sig de halvfems.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
  • Torben Bruhn Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Kristen Carsten Munk
  • Randi Christiansen
  • Katrine Damm
  • Steffen Gliese
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Hans Aagaard
Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Torben K L Jensen, Torben Bruhn Andersen, Niels Duus Nielsen, Kristen Carsten Munk, Randi Christiansen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Sikke en dejlig hyldest til et af de mennesker, som virkelig gør et positivt aftryk i livet, og som vi forhåbentlig alle får tildelt en mængde af.

Jørn Andersen, Karsten Aaen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men det er jo disse lærere, der skulle være kernen i undervisningen.
Vi må tro, at nogle lærere passer bedre til nogle elever - sådan at det ikke KUN er de samme elever, der favoriseres, og sådan er det vel også. Der er helt sikkert også nogle lærere, der vitterligt er gode til alle på hver deres måde.
Mine egne yndlingslærere var i hvert fald ikke elsket af alle - og havde helt sikkert ikke den samme forståelse for alle mine klassekammerater, selvom de gjorde stærke forsøg på at dele sol og vind lige.

Randi Christiansen

"Hans kone er lærerinde, og, som han sagde, »hun bliver helt grådlabil, når der står en ung mand med studenterhue og ringer på for at takke hende, fordi hun tog ham alvorligt, dengang han gik i indskolingen."

Tænk, børn er små, levende, tænkende væsener, som endnu ikke er spolerede. Det er smukt, når de voksne husker det og formår at møde det.

Arvesynden hviler tungt på vore skuldre. Børnene er vores vigtigste afgrøde, men de blir, som vi er, ikke som vi siger.

Ulla Søgaard, Jørn Andersen, Karsten Aaen, Helene Kristensen, Torben Bruhn Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Kære Lasse Jensen,

Det er sådan, det er. De gode lærere er uvurderlige - i bogstaveligste forstand. For det gode, de gør, kan ikke gøres op. Og hvad værre er: Det forleder nogen til at tænke, at det ikke findes, og det kan vi ikke bruge til noget. Når sådanne tanker bemægtiger sig de mennesker, der styrer i folkeskolen, hvad mon der så sker? Ikke bare med lærerne, eleverne og skolen, men hele vores samfund?

Derfor: Send brevet direkte til KL og Moderniseringsstyrelsen. De aner ikke, hvad de er ved at ødelægge.

Tak fordi du tog dig tid til at sige noget meget vigtigt.

Ulla Søgaard, Jørn Andersen, Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Verner Nielsen, David Zennaro, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Havde en tilsvarende god dansklærer m.m.

Jeg noterede forfattere og titler på de bøger, han anbefalede os at læse - og endnu er jeg ikke ved vejs ende.

Mona Blenstrup

"Derfor: Send brevet direkte til KL og Moderniseringsstyrelsen. De aner ikke, hvad de er ved at ødelægge"

Kære Niels saur kunne du løst skitsere, hvordan man er ved at ødelægge hvilket?

Randi Christiansen

Jeg tror, mona, at man kort sagt kan sige, at det er lærernes glæde ved deres arbejde og dermed børnenes trivsel i skolen, som senest den sidste skolereform kompromitterer.

Mona Blenstrup

Alle hårdtarbejdende danskere har det bestemt ikke lige sjovt på jobbet. I sundhedssystemet har man store personlige problemer med at lade tingene ligge, når man forlader jobbet for at gå hjem. De ting (mennesker) man lige netop ikke nåede den dag.