Kommentar

Når skattesvindlere og konkursramte må stemme, bør økonomisk umyndiggjorte borgere med handicap også kunne det

Hvis stemmeret forudsætter økonomisk ansvarlighed, giver det ikke mening at begrænse stemmefratagelsen til umyndiggjorte borgere med handicap, mens et stort antal danskere, hvis økonomiske ansvarsløshed er bredt kendt, har lov til at stemme
Hvis stemmeret forudsætter økonomisk ansvarlighed, giver det ikke mening at begrænse stemmefratagelsen til umyndiggjorte borgere med handicap, mens et stort antal danskere, hvis økonomiske ansvarsløshed er bredt kendt, har lov til at stemme

Casper Christoffersen

1. marts 2018

Højesteret stadfæstede den 18. januar i år, at det er lovligt at frarøve udvalgte borgere deres stemmeret. Det gjorde den med henvisning til Grundlovens § 29, stk. 1, der foreskriver, at økonomisk umyndiggjorte borgere ikke har valgret til Folketinget. En gruppe af borgere med handicap agter nu at tage sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det er altså legitimt at ekskludere bestemte personer fra politisk deltagelse, fordi det står skrevet i den danske grundlov. Men kan en 169 år gammel lov virkelig berettige en så klart diskriminerende praksis?

Dommen giver kraftige associationer til dengang, de ’syv f’er’ (fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede) ingen politiske rettigheder havde. En tid vi ser tilbage på som grundlæggende udemokratisk. Men selv om ordlyden er mere sober i dag, er ’fjolser’ altså stadig udelukket fra at deltage i folketingsvalg.

Hvordan et individs dårlige økonomi legitimerer, at dette individ skal ekskluderes politisk, er svært at forstå. Hvis man alligevel tilskriver sig den idé, må gruppen af ekskluderede dog skulle udbredes væsentligt. Hvad med de mange danskere, der er noteret i RKI? Hvad med de risikovillige fantaster, der går konkurs og får skattefinansieret gældssanering? Og hvad med de skattesvindlere, der snyder statskassen for milliarder?

At fratage disse mennesker deres politiske indflydelse virker helt utænkeligt uanset deres økonomiske inkompetence, skødesløshed eller bedrageri – på trods af at der her også er tale om personer, der i kraft af deres penge har magt, og hvis økonomiske ageren utvivlsomt kan sætte et markant større negativt aftryk på den danske økonomi, end hvad de ekskluderede borgere har mulighed for.

Skal man forstå politik for at stemme?

Ideen om nødvendigheden af en vis økonomisk forståelse for stemmeret er formodentlig drevet af en forestilling om, at forstår man ikke kompleksiteten i økonomi, så forstår man ikke kompleksiteten i politik.

Men en sådan logik holder ikke vand: For det første fik umyndiggjorte danskere med en lovændring i 2016 ret til at stemme ved Europaparlamentsvalget. Hvis forudsætningen for stemmeret knytter sig til en arbitrær minimumsforståelse for politisk kompleksitet, er det svært at forklare, at umyndiggjorte borgere kan vælges til Europa-Parlamentet, der repræsenterer et betydeligt mere ugennemsigtigt system.

For det andet indledes der gang på gang klapjagt på sofavælgere for at få dem til stemmeurnerne samtidig med, at der tales om, at danskerne ved for lidt om politik. Det Danske Valgprojekt (2016) viser, at 39 procent finder politik så indviklet, at de ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår. Alligevel opfordrer vi folk, der sandsynligvis ikke ved særlig meget om politik, til at stemme – vi ligefrem taler om, at de bør gøre deres demokratiske pligt.

Lasse Jensen er en af de kognitivt handicappede danskere, som ikke kan stemme til folketingsvalg. 
Læs også

Det eneste, der umiddelbart adskiller de umyndiggjorte og øvrige borgere, er værgemålet, der oftest skyldes mentalt handikap. Når ringe økonomi næppe kan danne argument for eksklusionen, kan diagnosen i sig selv så? Nogle tænker måske, at man på grund af diagnosen ikke kan træffe en beslutning om, hvor man skal sætte sit kryds. Mig bekendt er bevidstløshed den eneste hindring for beslutningskraft.

Måske der snarere er tale om en forestilling om, at man ikke kan træffe en kvalificeret beslutning. Men hvem kan egentlig det? En sådan vurdering bliver uundgåeligt til et spørgsmål om, hvad der er rigtigt at stemme på. Og så er vi tilbage ved den demokratiske kerneværdi: meningsfrihed. Det er på grund af meningsfriheden, at vi bliver nødt til at tillade borgere at melde sig ind i ekstremistiske foreninger med hadske holdninger – uanset hvor forkerte de forekommer flertallet at være.

Martin Rosenlind, der har fået frataget sin stemmeret, ytrer til Information (20. januar 2018), at han ville stemme på Socialdemokratiet, hvis han kunne, fordi de fører en fornuftig handikappolitik. Han præsenterer således en begrundelse for sin politiske holdning, der formentlig er mere kvalificeret, end hvad mange kan præstere. Rosenlind, der har et mentalt handikap, kan altså kun håbe på, at der er tilstrækkeligt med andre stemmer til, at også hans interesser bliver varetaget.

Stemmeretten er det repræsentative demokratis eksistensberettigelse, og fratagelse af denne er et demokratisk legitimitetsbrud. En række partier (EL, ALT, R og SF) fremsatte den 8. februar beslutningsforslag om, at færre personer under værgemål fratages deres stemmeret. Det er bestemt et positivt forslag, der dog er blevet stillet og afvist før, og som i øvrigt burde gælde samtlige umyndiggjorte. At give disse mennesker deres valgret tilbage kræver en grundlovsændring eller en udvidet fortolkningspraksis.

Men det er set før: Grundloven er heldigvis ikke mejslet i sten – var den det, ville jeg som kvinde og størstedelen af befolkningen stadig stå uden for politisk indflydelse.

Cæcilie Lippert er bachelor i hhv. statskundskab og psykologi og kandidatstuderende i psykologi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Peter Wulff
  • Olav Bo Hessellund
  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • Toke Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
  • Carsten Munk
  • Erik Karlsen
  • Poul Anker Sørensen
Katrine Damm, Peter Wulff, Olav Bo Hessellund, David Zennaro, Niels Duus Nielsen, Toke Andersen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Riis, Carsten Munk, Erik Karlsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Madsen

Godt set Cæcilie!
Masser af mennesker i toppen burde under økonomisk værgemål.

Olav Bo Hessellund, Verner Nielsen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Man kan også hævde det modsatte: Når økonomisk umyndiggjorte borgere med handicap ikke må stemme, må skattesvindlere og konkursramte heller ikke.

Krister Meyersahm

Cæcilie Lippert-Rasmussen skriver bl.a.: ......"Grundlovens § 29, stk. 1, foreskriver, at økonomisk umyndiggjorte borgere ikke har valgret til Folketinget".

Ordet "økonomisk" står der nu intet om i Grundloven og ringe eller ingen evne til at beherske sin økonomi er ikke i sig selv grundlag for fratagelse af valgretten til FT. Kriterierne er derimod beskrevet således i værgemålsloven.

"Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det".