Kommentar

Oxfam: Ikke alle ’de gode’ er gode

Der er ingen grund til at tro, at velgørenhedsforretninger som dem drevet af Oxfam i Storbritannien er immune over for seksuelt misbrug og chikane, bare fordi de er drevet af ’de gode’
Debat
26. februar 2018

Prøv at tænke på det mest usandsynlige sted, der kunne blive trukket ind i en skandale om sexchikane. Små genbrugsbutikker drevet af velgørenhedsorganisationer som for eksempel dem, den humanitære organisation Oxfam driver i Storbritannien, vil med garanti ligge meget højt på den liste.

For hvad kunne dog være mere ufarligt og ordentligt end en flok ældre damer, der lægger gamle sweatre sammen?

For nylig kom det frem, at en gruppe velgørenhedsarbejdere, der var udstationeret på Haiti af Oxfam, har udnyttet desperate, lokale kvinder seksuelt. Det er blevet til en international skandale, Oxfam har mistet donorer og medlemmer, og det diskuteres, om skandalen er et produkt af white saviour-tendensen, hvor den hvide mand tror, at han kan redde befolkningen i ulande, men hvor han (m/k) samtidig sætter sig selv i en position over selv samme befolkning. 

Men de små genbrugsbutikker, som drives af Oxfam i Storbritannien, er ikke ligefrem et tilsvarende kaotisk og lovløst miljø, der øjensynligt kan få velmenende velgørenhedsarbejdere til at gøre umoralske gerninger. De små butikker kæmper det godes kamp. De er en livline til de fattige, og en undervurderet del af Storbritanniens sociale sammenhængskraft.

Derfor er nyheden om, at der de sidste ni år har været 123 separate anklager om seksuel udnyttelse eller chikane i Oxfams genbrugsbutikker, på én gang chokerende og forudsigelig.

I den forbindelse er det på sin plads at påpege, at det ofte har vist sig, at det er farligt at placere ’de gode’ i en position, hvor de er hævet over enhver mistanke.

I årtier har vi været ude af stand til at gennemskue, at der gemte sig en nådesløs seriepædofil bag ved de rare og alfaderlige roller, som Jimmy Saville indtog i sine fjernsynsprogrammer. Det er netop den respekt og anerkendelse, som præster, idrætstrænere og sågar politikere tidligere har udnyttet.

Der er ingen logisk grund til at velgørenhedsbutikker skulle være mere immune over for dårlig opførsel end andre forretninger. Og afsløringen om sexanklagerne i butikkerne viser, at de da heller ikke er det.

Frelste venstreorienterede

Hvad, der svarer til ét tilfælde om måneden, betyder ikke, at en organisation med mere end 20.000 frivillige er »hærget« af sexchikane, sådan som tabloidavisen Daily Mail formulerer det. På sin vis virker det enormt uretfærdigt, at Oxfam skal hænges ud for noget, der efterhånden er – eller i hvert burde være – at betragte som enhver arbejdsgivers problem.

Og visse højreorienterede lader da også i lidt for høj grad til at nyde at se den frelste, venstreorienterede organisation i skudlinjen. Men det er ikke nok til, at vi bare kan ignorere de frivillige, der råber op om forholdene i Oxfam.

Velgørenhedsbutikkerne er ikke længere kun de små gamle damers domæne. Teenagere er frivillige i butikken fra 14-årsalderen, så de kan sætte kryds ud for ’frivilligt arbejde’ på deres CV. Butikkerne tager også imod mennesker, der skal afsone samfundstjeneste.

Det lyder måske som småting at skulle bekymre sig om, hvad der foregår i baglokalerne i Oxfams butikker, når man sammenligner det med de grusomme historier om nødhjælpsarbejdernes udnyttelse af kvinder i Haiti. Det er måske derfor, at sagen om krænkelserne i velgørenhedsbutikkerne er blevet slået hen af alle og enhver fra Oxfams øverste ledelse til den statslige udviklingsorganisation, der for få dage siden har indledt en stor undersøgelse af Oxfams håndtering af Haiti-sagen.

Men det er ikke nødvendigvis udtryk for ondsindede forsøg på at sløre sandheden, når vi ikke tager sådanne sager alvorligt. Det er snarere udtryk for dårlig ledelse, der kun evner at prioritere de sager, der først kommer til at se dårlige ud engang i fremtiden.

Moralen i denne konkrete sag er, at kedelige ledelsesprocesser rent faktisk betyder noget. Også når det handler om ’de gode’. Man kan ikke antage. Man bliver nødt til at tjekke. Selv når der er tale om en velgørenhedsorganisation med moralsk autoritet som Oxfam. Og frem for alt skal man undgå at antagelse, at ’de gode’ altid er gode.

The Guardian og Information. Oversat af Mathias Sindberg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I Tanzania var de lokale (tyske) katolske munke og fædre kendt for det samme :-)

Eva Schwanenflügel

De mange missioner i Afrika har udnyttet befolkningerne til deres egne fordele.
Homoseksuelle er blevet udsat for frygtelige overgreb og drab, alene fordi evangelister kom og prædikede. Evangelisterne har støttet fundamentalistiske ledere og korruption, fordi de har anset målet vigtigere end midlet.
Gudskelov er mange afrikanere blevet uddannede på gode universiteter. Og har dermed fået muligheden for at forandre deres egne lande bort fra udnyttelsen.