Kronik

På lægestudiet lærer vi, at pligtetik er godt. Bagefter lukkes vi ud i et nytteetisk samfund

Som nyuddannet læge har mit møde med den praktiske hverdag givet mig etiske skrupler. På universitetet lærte jeg, at ethvert menneske skal behandles som et mål i sig selv, men tidspres og udfyldning af skemaer gør af og til sit for at forhindre mig i det
Dagens kronikør er læge og skriver om at udøve nytteetik, hvor man ønsker at udøve pligtetik, at på kompromis med sin fagetik, hvilket går ud over borgerne, og det er ikke til at holde ud.

Dagens kronikør er læge og skriver om at udøve nytteetik, hvor man ønsker at udøve pligtetik, at på kompromis med sin fagetik, hvilket går ud over borgerne, og det er ikke til at holde ud.

Sofie Amalie Klougart

3. februar 2018

Da jeg åbner min arbejdsmail en dag i løbet af sommeren, ligger der en attest i indbakken. Den er fra min patient, en borger, som søger førtidspension. Han har fået attesten af kommunen, udfyldt den og sendt den til mig.

»Hvordan ser du din fremtid på arbejdsmarkedet?« er et af kommunens spørgsmål til ham. »Jeg har kræft,« har han svaret.

»Hvad er dine styrker i forhold til arbejdsmarkedet?« lyder et andet spørgsmål. Min patients svar: »Jeg har kræft.«

»Hvad er dine udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet?«.

»Jeg har kræft,« svarer han for tredje gang, og sådan fortsætter repetitionen som svar til samtlige spørgsmål på attesten.

Attesten er den første af to dele, der skal bruges til ansøgningen om førtidspension. Denne del skal udfyldes i samarbejde mellem sagsbehandleren og borgeren, mens den anden del skal udfyldes af mig – lægen – med patienten til stede i konsultationen.

Jeg har set ham en enkelt gang. Ved denne lejlighed bevægede han sig langsomt og besværet, men nåede ved en stædig kraftanstrengelse i mål i konsultationslokalet for enden af gangen. Vi talte om sommeren og om de stærke smerter, der ofte følger med spredt kræftsygdom. En god ven havde kørt ham til lægehuset, da han ikke længere var i stand til at transportere sig selv derop.

Jeg er i gang med min kliniske basisuddannelse som læge. Lodtrækningen, der afgør, hvor i landet man som nyuddannet læge skal tage sin kliniske basisuddannelse, har ført mig fra universitetsbyen og ud, hvor lægerne er få, men opgaverne ikke tilsvarende færre – om det skal benævnes ’den solglimtende vandkant’ eller have navn efter et fordærvet stykke frugt er vist fortsat til diskussion, men kalkmalerierne er smukke, vestenvinden markant og den mousserende æblevin er dejlig.

Her er nok at lave, både det faglige, ansvaret og mængden af patienter er udfordrende, og nogle gange er det så meget, at jeg stort set ikke kan huske, hvad jeg selv hedder, når jeg går hjem.

På disse dage går mine tanker ofte til et lynkursus i etik på studiet. I løbet af semesteret blev en del tid prioriteret til at lære alle mulige og umulige navne på proteiner i cellens væg, hvorfor der åbenbart ikke blev mere end én måned til at beskæftige sig med etik og statistik (muligvis kombineret på grund af det mundrette rim).

Jeg husker nogle fikse eksempler, hvor det gjaldt om at vælge, hvem man helst ville køre over med en togvogn. Der blev talt om pligtetik, hvor der lægges vægt på at handle godt i enhver situation og Kants Kategoriske Imperativ med pligten til at behandle enhver person som et mål i sig selv og ikke som et middel. Det vigtigste er intentionen om at gøre det gode, resultatet af handlingen er mindre vigtig.

Der blev også talt om nytteetik, hvor der lægges vægt på at handle, så der skabes mest mulig nytte for flest mulige i samfundet. Det er her mindre vigtigt, om det går ud over et enkelt individ, eller om intentionen er god, så længe resultatet af handlingen giver størst mulig nytte. Det blev leveret i en rasende fart, som en slags frossen færdigret, men jeg kom ud af det med opfattelsen af, at alle mennesker skulle behandles som et mål i sig selv, og at nytteetik var noget med at køre de forkerte over med sin togvogn.

Men får jeg behandlet alle patienterne, som var de et mål i sig selv? Er intentionerne bag alle mine handlinger altid så gode, at man til enhver tid burde handle på samme måde igen i en lignende situation? Jeg er nervøs for, at det indimellem glipper. For eksempel i tilfældet med attesten.

Er det måske nytteetisk?

I tilfældet med attesten begynder jeg at tvivle på, om vi som samfund behandler den pågældende person som et mål i sig selv. Bør vi bede en person med fremtrædende kræftsygdom og smerter om at rende fra Herodes til Pilatus og udfylde skemaer for at få økonomien til at hænge sammen?

Jeg er også i tvivl om, hvorvidt det er nytteetisk. Giver det på en eller anden måde størst nytte for flest mulige i samfundet, selv om det for mig som læge virker meningsløst, og for ham er fysisk og psykisk udmattende?

Det er ikke første gang i løbet af min korte tid i lægepraksissen, at arbejdet med en attest til kommunen vækker en følelse af absurditet hos mig. Min tvivl bliver til irritation, jeg vrisser: »Det er kraftedeme latterligt! Hvad fanden tænker de idioter oppe på kommunen på? Hvorfor skal man bruge sin sidste tid på at udfylde tåbelige skemaer?«

Min irritation bliver til vrede, jeg skriver følgende udkast i attestens tomme felt: »Det vurderes, at han, om ikke længe, uden problemer, kan løfte selv en større metafysisk nøgle, og således stå til rådighed for det posteksistente arbejdsmarked, ved eksempelvis at vikariere for Sankt Peter.«

Jeg er i dårligt humør, da jeg kommer hjem, en melankoli lægger sig over mit syn på det sociale system og alle dets aktører, og jeg mærker, hvor blødt det er at falde ned i det askegrå og ligne Gud, som Inger Christensen skriver.

Men det er ikke meningen, at jeg skal blive liggende dér. Jeg kommer i tanke om, at hver gang jeg har talt med en af kommunens socialrådgivere om en af mine patienters sag, har jeg haft fornemmelsen af at være i kontakt med et engageret menneske, som vil borgerne det bedste.

Jeg begynder at forestille mig, at de, som jeg selv af og til, sidder i en situation, hvor rammen gør det umuligt at gøre det gode hver gang. Måske giver deres kursus i etik fra studiet ligeledes anledning til jævnlige grublerier? Måske har de også haft lignende irritation overfor andre af systemets instanser (eventuelt lægen)?

Det bliver september, socialrådgivere skriver kronikker i Information, og det virker, som om de har præcis det samme problem som mig selv. Man har sat det umulige op for dem; de udøver nytteetik, hvor de ønskede at udøve pligtetik, de går på kompromis med deres fagetik, det går ud over borgerne, og de kan ikke holde det ud.

Jeg foreslår et eksperiment

Mens jeg læser, bliver jeg flov over mit vredesudfald, omend det var ganske privat på mit eget kontor. Der er intet galt med vreden, det er målet for den, der er helt forkert.

Der er også debatindlæg, der beskriver borgeres oplevelser med det sociale system. Mange føler sig ydmyget, kontrolleret, udsat for mistro. Deres synspunkter vækker genklang.

Det får mig til at tænke på, hvorfor vi ikke bliver undervist mere i etik på lægestudiet? Jeg ønsker mig tid til fordybelse og til at brede emnet ordenligt ud. Hvis det er for utopisk, bør kommende læger i det mindste forberedes på den virkelighed, der venter dem i klinikken. Det er urimeligt at give indtryk af, at pligtetik er af det gode, når det fra samfundets side forventes, at der udøves nytteetik.

Næste ønske er til politikerne. Det kan sagtens være, at I har en fantastisk grund til, at lægen skal have så kort tid til at tage sig af det menneske, der kommer til vedkommende, og samtidig skal prioritere en del af denne tid til at udfylde attester. Men sig det dog ærligt, højt og tydeligt ud i den store offentlighed. Lad os høre uden omsvøb, hvad I har prioriteret i stedet for. Det er urimeligt at give udtryk for, at alle skal have prima menneskelig behandling i sundhedssystemet, når der skæres ned og tiden hele tiden er knap.

Man er den hvide kanin, man vil gerne hjælpe, men lommeuret tikker, og hjerter dronning truer, man går op i limningen, enderne mødes aldrig igen, I’m late, I’m late, I’m late.

Jeg foreslår følgende eksperiment: Man udvælger to sammenlignelige kommuner. I den ene ser man, hvad der sker, hvis systemets aktører får råderum til uden videre at tro på, hvad borgerne siger, uden at det skal dokumenteres. I den anden fortsætter man som hidtil.

Man kunne så måle på noget så unyttigt som lægernes og socialrådgivernes tilfredshed med deres arbejde og borgernes følelse af at blive behandlet humant. Samtidig kunne man forsøge at undersøge om den tid, det frigav til lægen og socialrådgiveren, ville udmønte sig i større kvalitet i det arbejde, de udførte. Og om det foreslåede eksperiment overhovedet ville blive dyrere end vores aktuelle løsning.

Hvis det viser sig, at alle kommunens indbyggere begynder at simulere dødelige sygdomme, vil jeg naturligvis bøje mig og æde de absurde attester, mens jeg skåler i æblevin med Sankt Peter.

Sara Kærn Linstow er læge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ann Thomsen
  • Lillian Larsen
  • Vivi Rindom
  • Britta Felsager
  • ulla enevoldsen
  • susanne christensen
  • Benny Larsen
  • Brian W. Andersen
  • Ole Frank
  • Thomas Tanghus
  • Sup Aya Laya
  • Anne Schøtt
  • Hans Ditlev Nissen
  • Ebbe Overbye
  • Niels Duus Nielsen
  • ingemaje lange
  • Hans Larsen
  • Torben Skov
  • Jakob Trägårdh
  • Jørn Andersen
  • Mathilde Moestrup
  • Kenneth Jacobsen
  • Peter Wulff
  • Ruth Gjesing
  • Viggo Okholm
  • Flemming Berger
  • lars søgaard-jensen
  • Ervin Lazar
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Bjørn Pedersen
  • Anne Eriksen
  • Morten Balling
  • Carsten Munk
  • Maria Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Randi Christiansen
  • Bettina Jensen
  • Katrine Damm
  • Anette Bjørnstrup
  • Frede Jørgensen
  • Stine Olsen
  • Slettet Bruger
  • Grethe Preisler
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Ann Thomsen, Lillian Larsen, Vivi Rindom, Britta Felsager, ulla enevoldsen, susanne christensen, Benny Larsen, Brian W. Andersen, Ole Frank, Thomas Tanghus, Sup Aya Laya, Anne Schøtt, Hans Ditlev Nissen, Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen, ingemaje lange, Hans Larsen, Torben Skov, Jakob Trägårdh, Jørn Andersen, Mathilde Moestrup, Kenneth Jacobsen, Peter Wulff, Ruth Gjesing, Viggo Okholm, Flemming Berger, lars søgaard-jensen, Ervin Lazar, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjørn Pedersen, Anne Eriksen, Morten Balling, Carsten Munk, Maria Jensen, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen, Bettina Jensen, Katrine Damm, Anette Bjørnstrup, Frede Jørgensen, Stine Olsen, Slettet Bruger, Grethe Preisler, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Kære Sara Kærn Linstow,
Tusind tak for denne fine og indfølende kronik, der så rigtigt og vigtigt beskriver det absurde beskæftigelsessystem set fra lægens synspunkt.
Ja, vi burde dæleme allesammen have mere undervisning i etik, for det mangler i den grad i vort samfund, hvor syge mennesker jagtes til sidste åndedrag for at udpine selv den mindste rest af arbejdsevne.
Dit forslag til et socialt eksperiment mellem to kommuner er rigtig godt.
Men det kommer aldrig til at blive udført, sålænge idéen om arbejdsudbuddets hellighed opretholdes.

Susanne Riis, Jeanne Löwe Lindberg, Vivi Rindom, Vibeke Hansen, Torben Kjeldsen, Benny Larsen, June Beltoft, Karsten Lundsby, Tove Lodal, Ole Frank, Thomas Tanghus, Anne Schøtt, Steen K Petersen, Niels Duus Nielsen, ingemaje lange, David Joelsen, Per Kassow, Torben Skov, Jakob Trägårdh, Jørn Andersen, Ruth Gjesing, lars søgaard-jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hanne Koplev, Anne Eriksen, Carsten Munk, Anne Mette Jørgensen, Maria Jensen, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm, Kenneth Krabat, Peter Brakhage, Anette Bjørnstrup, Frede Jørgensen, Povl Jensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

"Vore" offentlige instanser stoler ikke på de mennesker de er sat i verden til at forvalte lovens muligheder for. Vores tillidssamfund skrider ad helvede til. Hvis EN ansat på et plejehjem ( iNyborg f.ex.) taler grimt til de gamle eller slår dem, så skal SAMTLIGE plejehjemsansatte derefter kontrolleres i hoved og røv, for at "sikre" at de ikke gør det samme. I stedet for at gøre noget konkret ved DEN ansatte, så vil man besværliggøre indsatsen for dem alle - og de gamle lider under dette regime...

Susanne Riis, Benny Larsen, June Beltoft, Karsten Lundsby, Anne Schøtt, Steen K Petersen, Gitte Ottesen, ingemaje lange, Jørn Andersen, lars søgaard-jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Niki Dan Berthelsen, Anne Mette Jørgensen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Det mest påfaldende er næppe at vort kapitalistiske samfundssystem prædiker ét, men praktiserer noget andet - sådan har det med små eller større udsving været i århundreder. Det bekymrende er at lægestuderende o.a. åbenbart får sig et chok ret sent i tilværelsen, på et tidspunkt hvor man skulle mene at de længe har haft informationerne helt oppe i næsen, men da var det naturligvis andres oplevelser, de skulle fæste lid til. Virkelig et oxymoron.

Randi Christiansen

Og så er vi endda 'heldige' i forhold til størstedelen af det internationale konkurrencesamfund, som selv socialdemokraterne bekender sig til .....

Fremragende skrevet. Det er jo nok desværre hverken socialrådgivere eller læger, der har brug for undervisning i etik, men økonomer og politikere.

Egon Stich, ulla enevoldsen, Lillian Larsen, Jeanne Löwe Lindberg, Torben Kjeldsen, Benny Larsen, June Beltoft, Karsten Lundsby, Tove Lodal, Katrine Damm, Peter Andersen, Thomas Tanghus, Steen K Petersen, Christel Gruner-Olesen, Niels Duus Nielsen, ingemaje lange, Per Kassow, Jørn Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Ervin Lazar, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Hanne Koplev, Morten Balling, Anne Eriksen, Carsten Munk, Anne Mette Jørgensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Håber de praktiserende læger og lægestuderende får de vejledninger om førtid fleks og ressource som ministeriet udarbejder- således at de praktiserende læger i deres svar til kommuner kan give de oplysninger som vejledninger om oplysningsgrundlag lægger op til - det handler ikke så meget om etik som om faglig viden om den rolle den praktiserende læge har - et kæmpe ansvar
Fx står der følgende i ministerens vejledning om oplysningsgrundlag til visitering til førtidspension:
“Kommunen skal kun indhente de oplysninger og den dokumentation om borgeren, som er nødvendig for at kunne begrunde og træffe afgørelse om førtidspension.

Den nødvendige dokumentation afhænger bl.a. af, hvilken type sag om førtidspension der er tale om:

Helbredsoplysninger kan i sig selv dokumentere, at der er ret til førtidspension.
Der er tale om åbenlyse sager, hvor funktionsevnen er varigt meget svært nedsat, og hvor de helbredsmæssige oplysninger udgør en tilstrækkelig dokumentation for, at det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen.

Det kan fx være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at syg-dommen er hastigst accelererende.
I sådanne sager skal der ikke iværksættes ressourceforløb, virksomhedspraktik mv. for at forbedre arbejdsevnen.

Susanne Riis, Lillian Larsen, June Beltoft, Karsten Lundsby, Katrine Damm, ingemaje lange, Ervin Lazar og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Praktiserende læger bør undervises i deres meget afgørende rolle i Lov om Aktiv Beskæftigelsespolitik i kommunal forvaltning og kommunal praksis - de er ofte meget uvidende om det tunge ansvar de ifølge loven skal løfte og de værktøjer de ifølge lov har til rådighed når deres vurdering af deres patienters helbredsmæssige omstændigheder skal følges helt til bords i sager om førtidspension

Susanne Riis, Hanne Koplev, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Anne Eriksen, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hvis dannelse ikke udgår fra erkendelse bettina, er man bare en vindbøjtel og potentiel partihopper.

Peter Beck-Lauritzen

Ja borgerne betaler politikeres, statsansattes og kommunalt ansattes løn! Nogle af disse, svarer igen med mistillid. Utak er verdens løn og dette eksempel er endnu et grotesk eksempel på det gamle "herre-mands-vælde". Og billigere og mere rationelt for samfundet det heller ikke.
Frihed og tillid er det der skal til.

Susanne Riis, Jeanne Löwe Lindberg, June Beltoft, Karsten Lundsby, Maria Jensen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Jeg forventer, at min egen læge (i fuld fortrolighed) 1. Ser på min sundhed og evt. symptomer på andet; 2. Stiller diagnoser; 3. henviser/skriver recept til videre undersøgelse, behandling eller medicin. Jeg forventer ikke, at denne skal være socialrådgiver, samfundsøkonom eller "torvholder" el.lign.

Det er en rigtig god kronik!

Benny Larsen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Eminent artikel

Susanne Riis, Jeanne Löwe Lindberg, June Beltoft, Hanne Koplev, Karsten Lundsby, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
christian christensen

Ja, så har du virkeligt lært noget. I ethvert er der en konflikt mellem idealer og virkelighed. Men det er vist ikke noget helt nyt.

Jeg er noget overrasket over at der kun afsættes en måned til et kursus i etik og statistik. Jeg giver selv et kursus i sandsynlighedsregning og statistik på et udenlandsk universitet, som følges af blandt andre de tandlægestuderende. Det er ret intensivt og varer i fire måneder.

Randi Christiansen, Karsten Lundsby, Katrine Damm og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Frank Hansen,
Lægen her understreger, at det er ETIK-kurser der mangler.
Men du nævner sandsynlighedsregning?

ulla enevoldsen

Det er heldigt, I læger når at få indsigt i ægte etik, pligtetikken. Eller bliver I bare ingeniører og statistikere. Og respekt for den store indsigt hos ovennævnte læge, der skriver en så god, gennemtænkt og nødvendig kronik. Tak for det!

Susanne Riis, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Jeanne Löwe Lindberg og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenflügel,

Jeg tager ikke stilling til etikkurset, men undrer mig over at lægen kan nøjes med et kursus i statistik på under en måned, når der i andre lande bruges fire måneder. Behandlingen af patienter udvikles og forbedres ved hjælp af statistisk analyse af de observerede resultater. Det gælder både for medicin, operative indgreb og almindelig behandling, herunder ændringer af livsstil. Selvom ikke alle læger deltager i disse studier er det væsentligt, at alle læger har en god forståelse af statistik, muligheder og begrænsninger. Fx er det væsentligt, at lægen har en god forståelse af betydningen af at indberette resultatet af behandlinger på en forsvarlig måde, så lægevidenskaben kollektivt kan udvikle nye behandlingsmetoder.

kjeld hougaard

I gamle dage, 50-75 år siden, var lægens relation til patienten ”etisk”, han kunne gøre meget lidt, kun med medfølelse og enkle indgreb mindske lidelse. Patienten, som person, var vigtig. Siden er det sket en eksplosion af viden og behandlingsmuligheder. Sygdomsprocessen som sådan er blevet vigtigere end patienten. “Ask not what disease the person has, but rather what person the disease has”, den tid er forbi. Den rige og stadig voksende gruppe specialister er i sin konsekvens blevet nødvendig, regler, forordninger og rekommandationer findes i en overflod ingen overblikker. Kommunikationen mellem involverede interessenter tar mere og mere tid. Størrelsen på de administrerende enheder vokser parallelt. Udgifterne ligeså. Kontrol med udgifterne (dit skema) har sit eget administrative imperativ. Kurser i etik filosofi er spild af tid. Du er ansat i ”systemet” som lønarbejder. Jeg håber du finder din helt egne etiske holdning, som du kan leve med

Jeanne Löwe Lindberg

Tak Sara
Hvor er det godt og modigt at du som læge tager bladet fra munden! Sæt ord på ... den som kan... DU kan.. du formidler med alvor og humor. Super velskrevet artikel! Wall the talk!

Lillian Larsen

kjeld hougaard
Ja, de mange øgede udgifter til velfærdssektoren synes at blive brugt på kontrol og lederposter.

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

'Det vurderes, at han, om ikke længe, uden problemer, kan løfte selv en større metafysisk nøgle, og således stå til rådighed for det posteksistente arbejdsmarked, ved eksempelvis at vikariere for Sankt Peter.'
Fantastisk. Skarpt og vittigt på en trist baggrund. Men fantastisk!

Lillian Larsen, Randi Christiansen, ulla enevoldsen, Eva Schwanenflügel, Susanne Riis og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar