International kommentar

Polen provokerer allierede ved at indføre lov imod brug af vendingen ’polske dødslejre’

Polens regering har nedlagt forbud mod at implicere ’den polske nation’ i nazismens krigsforbrydelser. Vil Holocaust-overlevere, der fortæller deres personlige historier, herunder om polske medgerningsmænd, også pådrage sig strafferetligt ansvar?
10. februar 2018

WARSZAWA – Den polske regering har på ny fremprovokeret en international krise, denne gang udløst af en ny lov, der angiveligt skal gøre op med brugen af vendingen ’polske dødslejre’ – et geografisk udpegende udtryk, der nogle gange bruges i udlandet om de udryddelseslejre, som nazisterne i Anden Verdenskrig etablerede på polsk grund. Lovskridtet har imidlertid mere grumsede motiver.

Når polakker selv taler om Warszawa-ghettoen, kan ingen se problemet. Tilsvarende vil der som regel ikke være bagvedliggende onde hensigter over for Polen, hvis nogen bruger udtrykket ’polske dødslejre’ –  begrebet kan sågar findes i polske historiebøger.

Ikke desto mindre frygter mange polakker, at det kan vildlede folk i udlandet at tale om ’polske dødslejre’, og loven er populær blandt det regerende nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti, PiS’ kernevælgere. 

Skyldfrie polakker

Det er ikke første gang, polske politikere tager til orde mod ’polske dødslejre’, og også andre partier end PiS har taget spørgsmålet op. Radek Sikorski, den tidligere polske udenrigsminister, var den første til at rejse det.

Men den nye lov nævner intet om dødslejre. Den kriminaliserer, at polakker i det hele taget kan hænges ud som skyldige i overgreb på andre folkegrupper. Selv om loven tager højde for undtagelser i forskningslitteratur og kunstværker, gælder den for ytringer fremsat i journalistiske medier og udgør dermed en trussel imod offentlig debat.

Den centrale passage i loven er værd at citere.

»Den, der offentligt og usandfærdigt tilskriver den polske nation eller den polske stat et ansvar eller medansvar for nazistiske forbrydelser begået af det tyske rige (...) eller for andre forbrydelser, der udgør forbrydelser mod freden, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, eller som på nogen anden måde mindsker ansvaret markant for disse forbrydelsers sande gerningsmænd, pådrager sig bøder eller fængselsstraf i op til tre år.«

Israels ambassade i Warszawa reagerede ved at stille et tankevækkende spørgsmål: Vil Holocaust-overlevere, der fortæller deres personlige historier, herunder om polske medgerningsmænd, også pådrage sig strafferetligt ansvar?

Samtidig truer Knesset nu med at vedtage en lov, der skal gøre det til en forbrydelse at nedtone, at også polakker deltog i Holocaust som gerningsmænd – et udkast til lovforslaget samler støtte fra 61 af det israelske parlaments 120 medlemmer.

Før Sejm og Senatet, Polens underhus og overhus, vedtog loven, udsendte USA’s udenrigsministerium sin skarpeste erklæring over for landet siden 1989 i form af en advarsel om de konsekvenser, som en sådan lov kan få for Polens strategiske interesser og relationer – herunder til USA og Israel. Og nabolandet Ukraines tidligere udenrigsminister sagde uden omsvøb: »Polen er nu ophørt med at være strategisk partner for Ukraine. I dag truer Polen med at blokere for vores integration med Europa.«

Dermed har Polen sat forholdet til sine tre vigtigste allierede – USA, Tyskland og Ukraine – på spil. Polen står nu over for truslen om at blive isoleret i Vesten og tabe international indflydelse. Det efterlader landet sårbart over for Vladimir Putins revanchistiske Rusland.

Kynisk tilgang

PiS’ kyniske tilgang viser sig i, at selv partiets ledende medlemmer anerkender polakkers rolle i forfølgelse af ​​jøder. For omkring en måned siden sammenlignede Ryszard Czarnecki, et PiS-medlem og vicepræsident for Europa-Parlamentet, et parlamentsmedlem fra oppositionspartiet Borgerplatfomen med en szmalcownik, en nedsættende term for de polakker, der afpressede jøder, der skjulte sig fra nazisterne.

Lederne for fire af Europa-Parlamentets grupperinger reagerede ved at kræve, at Czarnecki blev afsat fra sin post.

Men indrømmer Czarnecki ved sin brug af dette ord ikke implicit, at der foruden polakker, der reddede jødiske liv, også var polakker, der sendte dem i døden, således som polske historikere som Jan Gross, Irena Grudzińska, Barbara Engelking, Jan Grabowski, Jacek Leociak, Dariusz Stola og andre har dokumenteret grundigt?

Som tidligere premierminister Donald Tusk skrev på Twitter: »De, som spreder den falske frase om ’polske dødslejre’, skader Polens gode navn og interesser. Ophavsmændene til denne lov har promoveret denne ulykkelige forfalskning på verdensplan mere effektivt end nogensinde før.«

Den grimme kendsgerning er, at den nye lov blev proklameret på 73-årsdagen for befrielsen af Auschwitz og umiddelbart før 50-årsdagen for den polske kommunistiske regerings antisemitiske kampagne fra 1968, der resulterede i en udvandring på 20.000 polakker, herunder nogle af landets bedste hjerner.

Der er en iøjnefaldende lighed med disse begivenheder og den nye lov: I begge tilfælde har et initiativ til opflamning af ’patriotiske vælgere’ ikke udrettet andet end at give Polen et blakket ry. Forhåbentlig ophører lighederne her.

Sławomir Sierakowski er stifter af den liberale bevægelse Krytyka Polityczna

© Project Syndicate og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu