1970’ernes og 1980’ernes berøringsangst i integrationspolitikken blev alene brudt i 2000’erne for at blive efterfulgt af 17 års negativ politisk retorik og debat.
Trods den tydelige politiske fiasko og årtiers erkendelse af, at integrationen ikke lykkedes, er de politiske strategier for løft af socialt udfordrede områder stort set de samme i 2018.
Når politikernes negative og stigmatiserende ordbrug gengives i medierne, giver det genklang i både Tingbjerg, Taastrupgård, Vollsmose, Mjølnerparken, i Gellerup og i befolkningen.
Den negative sprogbrug er selvforstærkende og opretholder illusionen om farlige befolkningsgrupper i såkaldte parallelsamfund – trods positiv udvikling. Og den fastholder de unge i negativ social arv.
Det er derfor afgørende, at vi nytænker årtiers fejlslagne integrationskultur til en ny politisk kultur med et helt nyt perspektiv og retorik for positiv lokal integration og inklusion.
Fokus skal flyttes fra kontrol til kreativt inkluderende kommunale beslutninger, hvor lokale integrationsløsninger forsøges og skræddersys efter lokale kommunale behov. Kommunerne skal derfor have langt friere rammer til at beslutte, hvordan integrationen foregår, og implementere den i samarbejde med de lokale borgere, både de socialt udfordrede og de ressourcestærke.
Beboerne i de socialt udfordrede områder skal inddrages i den politiske debat i medierne og introduceres til en ny inkluderende kultur.
Jeg foreslår dertil, at regeringen gennemfører et tidsbegrænset eksperiment, hvor alle medlemmer af Folketinget, alle statens embedsmænd og institutioner skriftligt og mundtligt alene benytter sig af »en inkluderende tone« uden negativt ladede ord i alle værdidebatter, lovforslag og beslutninger vedrørende flygtninge, integration og socialt udfordrede bydele.
Det politiske Danmark signalerer herved ikke kun en ny politisk integrationsdebat og -kultur, men et afgørende retorisk samfundsalternativ og et politisk paradigme- og perspektivskift.
Sikandar Malik Siddique, Søborg
Den mest integrationshæmmende faktor er, at man ikke anstrenger sig for at lære landets sprog.
Hvis man taler nedladende til et barn, vil dette barn vokse op som mindeværdigt.
Jeg er fuldstændig enig med dig, Sikandar.
Suk.. Der skulle naturligvis have stået mindreværdigt. Åndede stavekontrol :-(