Læserbrev

Er populisme en trussel eller en mulighed?

Populismen er kommet for at blive, men om der kan findes et kompromis mellem denne, den voksende ulighed og demokrati, vil fremtiden vise.
12. februar 2018

Det engelske tidsskrift Economist diskuterer den 3. februar populismens væsen og indhold. Bladet konkluderer, at den meget synlige populistiske udvikling i Europa i lige så høj grad er en mulighed, som det er en trussel.

Spørgsmålet er jo rigtig interessant, og der ligger i spørgsmålet, at demokratiet – som vi har arvet fra oplysningstidens filosoffer – ikke kan bestå i sin rene form, men at vi i fremtiden vil se en kobling mellem den nationalistiske populisme, den liberale turbokapitalisme og en eller anden form for demokratisk udvikling.

Er det muligt at opnå et idéhistorisk kompromis mellem disse udviklinger?

Jeg vil argumentere for, at den tyske jurist Carl Smitt, der påvirkede den politiske proces i 1920’erne og 1930’erne er én af hovedkilderne til den nuværende populistiske udvikling. Carl Smitt er bl.a. kendt for sin forståelse af politik som en skelnen mellem ven og fjende – hvor den suveræne magt, der er placeret uden for parlamentet og lovgivningen, udstikker nogle administrative retningslinjer, der ofte vil indebære en suspensation af demokratiet.

De politiske magthavere vil iflg. denne forståelse udvikle et moralsk krav på at repræsentere folket, jf. Jan Werner Müllers forståelse af populisme.

Hannah Arendt og Albert Camus’ forståelse af demokrati indeholder et ønske om pluralisme og et ønske om at balancere mellem flertallets vilje og respekten for den enkeltes rettigheder. Et velfungerende demokrati er iflg. Arendt/Camus karakteriseret ved en række regler og institutioner, der beskytter den enkelte mod overgreb fra flertallet.

Hvordan kan disse hensyn forenes?

The Economist påpeger, at et af de helt store problemer i de vestlige demokratier er afstanden mellem eliten og folket, og at populismen måske kan have nogle kommunikative løsningsforslag.

Jeg kan imidlertid ikke se eller forstå, at Trump-administrationen har løst dette problem. Trump har måske nok inkluderet en gruppe af hvide vælgere, der har følt sig overset og som p.t. fortolkes som folket, men Trump har også fravalgt en demokratisk pluralisme og derved skabt nye problemer for den politiske samtale.

Jeg tror, at populismen er kommet for at blive. Det bliver en kunst i fremtiden at finde et kompromis eller en udvej mellem tre tilsyneladende uforenelige størrelser, den voksende ulighed, populismens fremmarch og en demokratisk institutionel tradition, der i stadig større udstrækning er kommet under pres. Jeg håber, at vi kan forudse en gensidig påvirkning eller læring, men at der også bliver tale om en politisk kamp.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu