Kronik

Provinsen har opdaget sit ligeværd og vil kræve mere end statslige arbejdspladser

Er København ’vores allesammens’ hovedstad? Individualismen flyder ud af hovedstaden og ind i provinsen, hvor borgere har opdaget deres flertals stemme og vil kræve mere end statslige arbejdspladser
Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) og Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterer regeringens plan for udflytning af statslige arbejdspladser. Modstanderne af regeringens udflytning kræver nu, at den skal have en samfundsøkonomisk gevinst. Men hvornår blev samfundsøkonomisk gevinst kriteriet for placeringen af statslige arbejdspladser? spørger dagens kronikør. Hvor er de analyser, der viser, at hver enkelt statslig arbejdsplads er placeret i hovedstadsområdet, fordi den vil bibringe samfundsøkonomisk gevinst netop der?

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) og Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterer regeringens plan for udflytning af statslige arbejdspladser. Modstanderne af regeringens udflytning kræver nu, at den skal have en samfundsøkonomisk gevinst. Men hvornår blev samfundsøkonomisk gevinst kriteriet for placeringen af statslige arbejdspladser? spørger dagens kronikør. Hvor er de analyser, der viser, at hver enkelt statslig arbejdsplads er placeret i hovedstadsområdet, fordi den vil bibringe samfundsøkonomisk gevinst netop der?

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Debat
16. februar 2018

Hovedstadsområdets argumenter mod udflytningen af statslige arbejdspladser stikker af.

»Det er i vores allesammens interesse, at vi bevarer en stærk hovedstad med en koncentration af intelligentsia, administrativ, politisk og økonomisk magt samt kulturel styrke, og det må vi ikke underkende og fortynde.«

»Stop. Stop. Stop. I hvis interesse?« sagde I? »Og hvem er ’vi’?«

Individualismen, der i årtier har fokuseret hovedstadens opmærksomhed på sig selv, flyder nu ud i provinsen. Her har borgerne opdaget, at de udgør 77 procent af den danske befolkning og betaler deres andel af skatten. Og den solidaritet, der i årtier tillod, at hovedstadsområdet trak uproportionelt på fællesskabets ressourcer, er eroderet af individualisme og centraliseringens fornedrelse.

For individualismen er anderledes i provinsen. Den reagerer mod centralismens budskab om, at provinsen er ubæredygtig, og borgerne er andenrangs. Men interessant nok kræver den ikke mere end hovedstaden. Den kræver heller ikke det samme som hovedstaden. Nej, den kræver lighed i forskellighed.

Regeringens udflytning af statslige arbejdspladser er derfor kun begyndelsen til realiseringen af provinsens ligeværd.

Hovedstaden beskytter privilegier

Debatten om regeringens udflytning af statslige arbejdspladser bliver mødt med hovedrysten. Helt almindelige borgere har opdaget, at staten i årtier har finansieret hovedstaden med skatteyderbetalte statslige arbejdspladser – uden faglig begrundelse for deres placering. Og det er sket i en tid, hvor regeringen har centraliseret provinsens offentlige arbejdspladser under mantraet: Centraliseringen skaber større faglighed og kvalitet.

Nu flytter regeringen omkring 5.700 arbejdspladser til provinsen. Mange arbejdspladser bliver placeret med fokus på klyngedannelse og faglige synergier. Og det overordnede mål er, at skatteyderne skal dele statens ressourcer.

Men det fokus er ikke nok.

Modstanderne af udflytning kræver nu, at den skal have en samfundsøkonomisk gevinst. Og her svarer rapporterne, at udflytningen næppe giver jackpot.

Kravet, ikke svaret, er overraskende. For hvornår blev samfundsøkonomisk gevinst kriteriet for placeringen af tusindvis af statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet? Hvor er de analyser, der viser, at hver enkelt statslig arbejdsplads er placeret i hovedstadsområdet, fordi den vil bibringe samfundsøkonomisk gevinst netop der?

Det samfundsøkonomiske argument slår kolbøtter i provinsens ører. De hører ikke et sagligt kriterie. De hører et hovedstadsområde, der opfinder nye kriterier til beskyttelse af egne privilegier.

Provinsens borgere ved, at løsninger på samfundsproblemer ikke kan reduceres til regneark, der viser plus/minus vækst.

De mener, at nye statslige arbejdspladser konkret kan afhjælpe rekrutteringsproblemer, der gør, at lokale virksomheder flytter helt eller delvist til de store byer, og lokale kommuner må opgive stillinger og lade opgaverne løse af dyre konsulenter eller medarbejdere, der ikke har de rette kompetencer.

De har opdaget ægtefæller, tilbageflyttere og almindelige mobile borgere, der tiltrækkes af områder med et bredt udbud af arbejdspladser, hvor de kan se karrieremuligheder til et langt arbejdsliv.

Og de har mærket, at faldende indkomst- og virksomhedsskatter presser de kommunale services.

Provinsen blev andenrangs

Centraliseringen samlede ikke befolkningen, den gravede grøfter. ’Død af provinsen’ blev i 2000’erne et skræmmende scenarie, fordi fremtidens sygehuse lå langt væk fra borgerne, og nye lægehelikoptere blev et diskussionsemne frem for en selvfølge. Og utrygheden voksede, da helikopterne endelig landede med en flyvetilladelse, der var begrænset til dagtimerne. For provinsens borgere får kun hjertestop, når solen skinner. Eller hvad?

Men. Utrygheden blev mødt med universalargumentet: I har selv valgt, at I vil bo der, hvor I bor.

Det er korrekt. Borgerne har selv valgt, at de vil bo i provinsen, ligesom borgere på Nørrebro selv har valgt, at de vil bo i hjertet af hovedstaden. Men kan vi af den grund forestille os, at politiet alene ydede beskyttelse mod bandernes skyderier kl. 8-16?

Centraliseringens oplevelser stemplede borgerne som ’andenrangs’. Og stemplet blev forstærket af de prædikater, borgerne fik i medierne. Det værste var ’den rådne banan’, der blev promoveret på vores allesammens Danmarks Radio. I bedste sendetid.

Provinsens borgere er stolte. Ingen peb, selv om ordvalget svarer til, at medierne konsekvent kalder hovedstaden for ’den rådne tomat’.

Men medierne hentede inspiration mange andre steder end i frugtkurven. En optælling viser, at mediernes negative ordvalg om provinsen steg fra otte procent i 2000 til 48 procent i 2010.

Eksemplerne her er blot få af mange.

Reaktionerne fra provinsens borgere fik fire ansigter: 1) Jeg er lige så god som andre, og jeg kræver min ligeret. 2) Jeg vil ikke bo et fornedret sted, så jeg flytter til storbyen for altid. 3) Jeg er af anden rang, og jeg har ikke krav på det samme som andre. 4) Jeg er ligeglad.

Provinsen vil andre veje

Fornedrelsen og individualismen skaber reaktioner. Det første ansigt tog mikrofonen og greb til handling i 2008. Fælleslisten, der var forankret i Holstebro og Struer, kæmpede mod decentraliseringen og fik 42 procent af områdets stemmer ved regionsvalget i 2009.

Fælleslisten fik magt, da formanden trak ’vi-er-ikke-røde-vi-er-ikke-blå-vi-stemmer-på-den-blok-der-tager-hånd-om-vores-velfærd-kortet’. Syv blå ministre besøgte spontant området i løbet af juni og september 2010, mens Venstres lokale vælgertilslutning faldt fra 40 til ni procent.

Noget måtte gøres. VK-regeringen lovede et udviklingsprogram, en lægehelikopter, en motorvej og 150 millioner kroner til en vækstfond. Hvortil Fælleslisten svarede: »150 millioner er prisen for en moderne fiskekutter.«

Fælleslisten blev ikke valgt ind i Folketinget. Men provinsen blev ramt af globaliseringen og individualismen på den gode måde.

Borgerne bliver inspireret på rejser, gennem netværk, i medierne og på de sociale medier. Og de laver lokale udviklingsprojekter, der tæller alt fra lokale kunstskoler og street food-markeder over iværksætterkontorer og ungdomshuse til surfparadis og state of the art sportsanlæg.

For provinsens borgere er ikke i tvivl. De forventer lokale aktiviteter og udviklingsmuligheder, der svarer til alle andres.

Det gule Danmark

Provinsens ansigt trådte tydeligt frem ved folketingsvalget i 2015, hvor det såkaldte gule Danmark tonede frem på skærmen og ind i danskernes stuer.

Kommentatorerne var hurtige på fordomsknappen. Her var beviset. Det forarmede Sydjylland var imod indvandring og bange for forandringer.

Men måske havde syddanskerne lært, at Venstre, De Konservative, De Radikale, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti ikke skabte udvikling i provinsen på trods af en landdistriktsminister og et Landdistriktsudvalg i Folketinget. Måske signalerede de gule kryds, at syddanskerne og vestsjællænderne stemte på et parti, de troede, ville lytte. Og ikke på Dansk Folkepartis partiprogram, hvilket kan være en af årsagerne til partiets dårlige kommunalvalg i 2017.

Provinsen kræver nu – på demokratisk vis – omfattende ændring af vores allesammens regering. Borgerne har opdaget deres flertals stemme. Og set fra provinsen er København, i stigende grad, blot et sted blandt andre steder, der ikke har mere eller mindre krav på fællesskabets ressourcer end Brønderslev, Varde og Nakskov.

Vi kan derfor ikke klodse et ’Danmark i Ubalance’ op på et par statslige arbejdspladser og belæringen om, at Esbjerg og Holstebro ikke er hovedstaden. For provinsens borgere har opdaget deres ligeværd og de ved, at udgifterne til de udflyttede statslige arbejdspladser blot er prisen for seks moderne fiskekuttere.

Malene Brandt Winther er Ph.d., antropolog og fra Varde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Modstanden mod udflytninger sker ikke med baggrund i en samfundsmæssig gevinst.
Den handler om, at mange har gennemskuet at de sker med en politisk kalkulation om at øge vælgerbasen i provinsen. Og den vigtigste faktor er desuden opsplitningen af nævn og styrelser, der er en hæmsko for det liberalistiske projekt.
Det sidste nye er, at man nu vil flytte Ombudsmanden og to andre vagthunde væk fra Borgen.

Martin Rasmussen, Vibeke Hansen, Jacob Skjøde, Svend Erik Hansen, Verner Nielsen, Karsten Lundsby, Anders Reinholdt, Mikkel Kristensen, Palle Yndal-Olsen, Bjarne Jensen, Klaus Ipsen, Tue Romanow, Jan August, Runa Lystlund, P.G. Olsen, Karsten Aaen, Mogens Holme, Anne Eriksen, Jesper Sano Højdal, Erik Nissen, Henrik Leffers, Jens Thaarup Nyberg, Steen Bahnsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Malene Brandt Winther

Tak for din kommentar Eva Schwanenflügel. Har du tænkt på, at 77% af befolkningen bor udenfor hovedstadsområdet, og en stor del af provinsens vælgere måske ønsker udflytningen af statslige arbejdspladser? Hvis det er tilfældet, så reagerer regeringen på et demokratisk træk. Og i et demokrati er vælgeres ønsker vel en legitim inspirationskilde til udvikling af politik og politiske tiltag? Rigtig god dag.

Allan Filtenborg, Egon Stich, Henning Kjær, Peder Bahne og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Malene Brandt Winther;10.58
Sålænge der tabes arbejdspladser i provinsen, og der ikke kan tiltrækkes nye, er det rimeligt nok at rykke arbejdspladser fra hovedstaden - politikken og dens udvikling er en anden sag.

Eva Schwanenflügel

Malene Brandt Winther,
Udflytninger af statslige arbejdspladser er ikke specielt gavnlige for provinsen. Og de er i særdeleshed ikke gavnlige for de nævn og styrelser, der har levet en meget omtumlet tilværelse lige siden den dubiøse strukturreform, som Venstre ligeledes stod fadder til.
Det er hen til kommoden og tilbaws igen, og det gavner kun politikerne, mens samfundet mister ekspertise og samspilskraft i årevis.
Derimod ville det være til stor gavn for provinsen at få langt flere uddannelsessteder.
Man kunne også mindre drastisk oprette lokale afdelinger af statslige institutioner, og ansætte nye, samt stille og roligt overflytte de medarbejdere, der måtte ønske det. I længden ville det være en mindre bekostelig affære.
Som det er nu, bliver mange institutioner de facto smadret, og der vil gå rigtig lang tid før de igen er på niveau med hvad de var. Mange skal absurd nok flyve frem og tilbage fra Jylland og Fyn til København, fordi det er dér møderne foregår. Sagsbehandlingen bliver forlænget i månedsvis.
Dette er ej heller en besparelse eller på newspeak en 'hjemflytning'. Det er en øvelse udi populisme, der skal genere vælgertilslutning.

Lillian Larsen, kjeld hougaard, Vibeke Hansen, Jacob Skjøde, Verner Nielsen, Karsten Lundsby, Anders Reinholdt, Mikkel Kristensen, Jens Thaarup Nyberg, Tue Romanow, Runa Lystlund, P.G. Olsen, Karsten Aaen, Carsten Munk, Mogens Holme, Anne Eriksen, Palle Yndal-Olsen, Erik Nissen og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar

Hvad handler det her om?

Malene Brandt Winther

Tak for din opfølgning Eva Schwanenflügel. Hvordan ved vi, at udflytningen af statslige arbejdspladser ikke er gavnlig for provinsen? Vi har undersøgelser fra Sverige og Storbritannien, der viser, at udflytningerne potentielt er gavnlige. Hvordan ved vi, at de udflyttede arbejdspladser bliver ”de facto smadret”, som du skriver? Vi har undersøgelser fra tidligere danske udflytninger, der viser, at arbejdspladserne mister erfaringer, men ikke kompetencer, og de overraskende hurtigt er på højde med deres tidligere niveau igen. Du har ganske bestemt en pointe, når du peger på, at udflytningerne kunne være håndteret på en anden måde. Men jeg bliver bekymret, når det demokratiske argument ikke er et argument i et demokrati, og politiske reaktioner på borgernes stemmer bliver fejet til side som populisme. Rigtig god dag.

David Zennaro, Anne Nielsen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Malene Brandt Winther,
Udflytninger af statslige arbejdspladser er ikke et udtryk for en demokratisk proces. I så fald ville strukturreformen aldrig have fundet sted.

Lillian Larsen, Vibeke Hansen, Verner Nielsen, Karsten Lundsby, Anders Reinholdt, Mikkel Kristensen, Jens Thaarup Nyberg, P.G. Olsen, Karsten Aaen, Carsten Munk og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Malene Brandt Winther

Tak for din kommentar Jens Thaarup Nyberg. Jeg er enig med dig i, at det er rimeligt nok, at regeringen flytter arbejdspladser fra hovedstaden, men jeg tænker ikke, at vi kan adskille udflytningerne fra det politiske niveau, fordi politikken er hjertet i kroppen, og uden den ingen puls, så jeg anerkender, at placeringen af statslige arbejdspladser – hvor de end lander – har et iboende politisk element, der involverer en demokratisk stemme. Rigtig god dag.

Jens Thaarup Nyberg

" ... Helt almindelige borgere har opdaget, at staten i årtier har finansieret hovedstaden med skatteyderbetalte statslige arbejdspladser – uden faglig begrundelse for deres placering. ..."
Well, bla. københavnere har opdaget at landmændende finansierer deres afdrag til banken med skatteyderbetalte tilskud - og så vil provinsen redde dens rentabilitet med udflytning af statslige arbejdspladser.
Hvad københavnere dog skal høre for !

Jacob Skjøde, Verner Nielsen, Karsten Lundsby, Tobias Hansen, Niels Duus Nielsen, Bjarne Jensen, Klaus Ipsen, Hans Larsen, Finn Egelund, Anne Eriksen, Erik Nissen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Malene Brandt Winther
" ... politikken er hjertet i kroppen ..."
Politkken er arme og ben, kunne man også sige, men
samfundet er ikke en organisme, har intet hoved du kan læne din skulder til.
Hvis du virkelig vil, hvor sidder da hjernen, når den ikke sidder i politikken.

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Placeringen af de fremtidige supersygehuse er da ikke relevant, når man taler om forholdet mellem hovedstaden og det øvrige land. Og hvordan kan det nu godtgøres, at der bruges flere fælles ressourcer på hovedstaden end på Varde og Nakskov - alt iberegnet?

Hjernen er gemt ned i maskinrummet - og du har ikke adgang!

Lillian Larsen, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Malene Brandt Winther

Tak for din opfølgning Eva Schwanenflügel. Du har ganske ret i, at strukturreformen og udflytningen af statslige arbejdspladser ikke er udtryk for en demokratisk proces. Der er stor forskel på, om der er tale om et demokratisk træk, som kommer til udtryk fx ved en ændret folkestemning og interesseorganisationernes ønsker, eller om der har været afholdt en form for valg og borgerinddragelse.

Jeg tror imidlertid godt dele af strukturreformen kunne have fundet sted med afsæt i en demokratisk proces, fordi jeg under mit 1 ½ års feltarbejde omkring 2010 oplevede, at folk i provinsen godt kunne se fornuften i dele af reformerne. Det skyldes bl.a., at den neoliberale tilgang, som du refererede til før, under opsvinget i 00erne slog igennem i store dele af befolkningen. Men reformerne var unægtelig kommet til at se anderledes ud, hvis man havde inddraget borgerne.

David Zennaro, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Jan August anbefalede denne kommentar
Malene Brandt Winther

Tak for din opfølgning Jens Thaarup Nyberg. Jeg er ikke specielt vild med ”dem” og ”os” diskussioner, fordi det er min oplevelse, at velfærdsstaten er afhængig af en gensidig forståelse og solidaritet, der rækker langt længere end en ”bytte-bytte-købmands-logik”.

Men en gang imellem må vi ruske op i det, vi tager for givet, og se, om det nu virkeligt er rigtigt.
I den forbindelse oplevede jeg, at en række borgmestre fra hovedstadsområdet indrykkede annoncen ”Stop pengestrømmen til Jylland" for et par uger siden, hvor de sagde, at de ikke længere ville betale 13 mia. i årligt udligningsbidrag til provinsen. Men samtidig skriver Kaare Dubvads i bogen ”Udkantsmyten”, at provinsen betaler 30 mia. årligt (Jeg har ikke tjekket tallene) til hovedstadsområdet for de statslige institutioner, der er placeret netop der.

Og så tænker jeg: Når vi står overfor, hvad der måske/måske ikke er myter, der synes ganske styrende for indretningen af vores samfund, så bør vi måske alligevel undersøge, hvad der er op og ned i fordelingen. Men ligegyldigt hvilken vej fordelingen tipper, så vil jeg mene, at vi alle sammen har gavn af, at vores velfærdsstat balancerer.

Karsten Lundsby, Allan Filtenborg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg tror de fleste overser at udflytningen primært handler om at nedbryde staten, I ved, minimalstaten.

Og hvad om de store kommuner gjorde det samme for at redde de byer som har mistet diverse institutioner inkl rådhuse. Læg de forskellige forvaltninger forskellige steder i kommunen. Må især friste kommuner (og regioner) med borgerligt flertal.

Kim Folke Knudsen, Verner Nielsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

-glemte det afsluttende. Not.

Runa skiver ikke S L
Jens Thaarup Nyberg
Hver borger i Frederiksberg kommune betaler 10.000 kr. per år til Jyske kommuner. Der er omkring 110.000 borgere på Frederiksberg. Således er der flere kommuner på Sjælland, der yder store summer i udligning til Jylland, for at komme jyske borgere i udkantsområderne imøde. Det gør vi trods høje huspriser og høje ejendomsskatter her.

I virkeligheden tror jeg, at Venstre gerne så Folketinget flyttet til Århus. De ønsker Århus som regeringsby, derfor ønsker de Ombudsmanden mm. flyttet.

Venstre ønsker at flytte disse for Folketinget tilknyttede tjenester for at tækkes de jyske vælgere og lige nu ligger den største magt i det jyske.

Det jeg er bange for ved at flytte styrelser og andet til provincen, er neopotismen i de mindre byer. Lad os bare se på Karl Holst i Sønderjylland. Det er bykongementaliteten og den provincielle neopotisme, som jeg frygter ved rekrutering af egnede medarbejdere. Ikke fordi jeg tror, at mennesker fra provincen er mindre egnede, men at bykongerne for tilknyttet vennerne i de gode stillinger. Jeg kommer selv fra en mindre by. Jeg har haft flere byggesager i Jylland og jeg er ikke imponeret over jydernes økonomiske redelighed, hverken i den offentlige forvaltninger og bestemt ikke i større private firmaer, må jeg desværre sige. Især dem i trekantsområdet. Jeg glemmer aldrig en sag hvor smarte mennesker blokkede staten for 500.000, som ingenting. Jeg kunne ingenting gøre, fordi jeg ikke fik adgang til de rigtige tal. Som en af dem sagde og jeg citerer. "Det man ikke ved, det har man ikke ondt af". Man holdt ganske enkelt tallene fra vores firma. Min tillid til jyder fik et knæk og desværre synes jeg, der er for meget krejleri i det jyske. Krejlermentaliteten er i orden, hvis vi er på et loppemarket, men ikke i en offentlig forvaltning/kommune eller i et firma, der er tilknyttet staten.

Kim Folke Knudsen, Verner Nielsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Rettels
jyske
får tilknyttet

Ift. udflytningen af arbejdspladser kan det være en god idé at gøre dette - hvis der er fagligt belæg fpor dette. Det synes der aldeles ikke at være! F.eks. skal Sprognævnet - sammen med Dansk Tegnsprog - flytte til Bogense! Det giver ikke nogen mening; man kunne have flyttet Dansk Sprognævn til Odense Universitet, især fordi der i området omkring Odense ligger Castberggaard, en institution for døve.

Dertil kommer, at regeringen jo ikke flytter arbejdspladser ud til den virkelige udkant (f.eks. Varde), men stort set alle de arbejdspladser der i denne omgang (her i 2018) er flyttet ud, bliver flyttet til byer som Horsens, Odense, Aarhus mm. og mv.

Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Runa Lystlund, Anders Reinholdt, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Malene Brandt Winther

Tak for din kommentar Karsten Aaen. Jeg er helt enig med dig i, at vi formegentlig får størst udbytte af, at statslige arbejdspladser udflyttes til regionale faglige klynger, hvilket også fremgår af forskning fra Sverige.

Mht. Varde, så vil jeg blot i parentes bemærke, at forsvarsforligene har været rigtigt gode for både Varde Kasserne og Oksbøl, samtidig er vi placeret blot 15 km fra Esbjerg, og nyder derfor godt af arbejdspladser relateret til olieindustrien, universiteter og colleges samt ikke mindst en af de første udflyttede arbejdspladser, Sikkerhedsstyrelsen. Så os ”i den virkelige udkant”, som du kalder Varde, er bestemt blevet beriget. Rigtig god weekend.

Lise Lotte Rahbek, Kim Folke Knudsen, Runa Lystlund, Niels Duus Nielsen, jens peter hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Malene Brandt Winther

Tak, fordi I har debatteret min kronik. Det er berigende med forskellige vinkler. I kan følge mit videre arbejde og mit forfatterskab på min side. Rigtig god weekend.
https://www.facebook.com/forfattermalenebrandtwinther/

Kim Folke Knudsen, Runa Lystlund, Anne Eriksen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Er det ikke en afvikling af selve hovedstaden der er i gang? Sikke noget rod med et amputeret og splittet statsapparat, nu bliver det rigtig kompliceret at henvende sig om et eller andet, og et møde helt umuligt.

Jan August, Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Runa Lystlund, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Er det ikke en afvikling af selve hovedstaden der er i gang? Sikke noget rod med et amputeret og splittet statsapparat, nu bliver det rigtig kompliceret at henvende sig om et eller andet, og et møde helt umuligt.

Vi cosmopolitter er jo ligeglade med hvor meget landsbyromantikerne forlanger og får, hvis rammerne ikke er i orden flytter vi bare til en anden storby.

Flemming Berger, Runa Lystlund og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Sådan blæser vinden nu: “vi vil også være hovedstad”, Der kræves ’omfattende ændring af vores allesammens regering”, ” København, i stigende grad, blot et sted blandt andre steder, der ikke har mere eller mindre krav på fællesskabets ressourcer end Brønderslev, Varde og Nakskov”. Engang forestillede jeg at mennesker trivedes i ”provinsen” på grund af at det just var provinsen og ikke København. Jeg anede ikke de følte sig mindre værdifulde. Jeg troede også de var kloge, som københavnere, hverken mere eller mindre. Jeg tog fejl. Der er visse funktioner som har en kompleksitet som kræver nært samarbejde mellem mange mennesker, og har volumer nok til at opretholde kvalitet. Men dem i ”Provinsen” synes tro at et universitet og tilhørende uddannelse af til eksempel læger som senere bliver neurokirurger OGSÅ skal ligge i Nakskov, Lemvig og på Als. Der er jo masser af mennesker der, så den kritiske masse som sikre at neurokirurgen ikke sover dagene i ende??? Er de lidt dumme derude på landet? I England og Catalonien har også et mindreværd på landet

jens peter hansen

Noget kunne tyde på at de der provinsmennesker tager læserne alvorligt. Det er sgu da opløftende og sympatisk.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Malene Brandt Winther anbefalede denne kommentar
Allan Filtenborg

De arbejdspladser der kommer til provinsen ændrer ikke noget, udover en vis politisk udrensning så man i højere grad tilfredsstiller ministre som Esben Lunde.
Strukturreformen er den store synder, den har suget al næring ud af de små samfund. I dag er der faktisk landsbyer der er ved at blive slettet, kør af motorvejen og se det selv.
Behold gerne de arbejdspladser i KBH, men kom med et kvalificeret bud på hvordan vi undgår sorte pletter på danmarkskortet?
Må jeg i al stilfærdighed foreslå, bedre internet i provinsen, et DSB der virker og et DR der faktisk lytter og lader folk fra provinsen komme til orde.
Min datter sad i toget og hørte to drenge snakke sammen på vej til Jylland, på ærke københavnsk spurgte den ene: - Hvad har de egentlig internet i Jylland?- til alle der ikke ved det, jo det har vi!

Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt og Malene Brandt Winther anbefalede denne kommentar

Runa skriver ikke SL
Hver dansk landmand skylder ca. 70 milioner i banken i gennemsnit.

Runa skriver ikke SL.
Der bygges 3 supersygehuse i Jylland samt et nyt akutsygehus i Søndejylland. Ålborg (170-180.000 m2), Skejby (eksisterende ca. 180.000 m2, nybygning konkurrence 250.000 m2, er vist ca. 200.000 m2 i dag, blev besparet), Gødstrup (127.000 m2 somatisk hospital, 13.000 m2 psykiatrisk hospital) ved Herning og et nyt akutsygehus i Synderjylland. (m2?).
Der bliver bygget ét supersygehus på Fyn(200-250.000 m2), og ét supersygehus i Hillerød (112.000 m2) på Sjælland. Der bygges også til på Rigshospitalet og Bispebjerg hospital. Man kan ikke sige, at Jylland bliver spist af med få kvadratmeter hospitaler. De er iøvrigt rigtig dygtige på Skejby. Alle nybygninger i Jylland er udstyret med patienthoteller, for at tilgodese afstande for pårørende. Hvert supersygehus på ca. 180.000-200.000 m2 er ca. budgetteret til 6.3-7 milliarder. Priserne bliver muligvis højere. Der underbudgetteres altid, for at få projekterne i gennem den politiske mølle.

Alle offentlige byggerier kommer kun i gennem den politiske mølle ved at blive underbudgetterede.

Se nu bare det nye Niels Bohr Institut, som var budgetteret til 2.5 milliarder. Det byggeri kommer til at koste mindst 3.5 milliarder, fordi man tog det laveste tilbud, som var 500 millioner billigere end det næste. Kun en idiot tænker sig ikke om, hvis tilbuddene er så forskellige. Nu viser det sig, at den underentreprenør, der har lavet ventilationsanlæggene har lavet så dårligt arbejde, at størstedelenen skal rives ned og det kommer til at koste mindst 1 milliard mere. Det er somme tider dyrt at spare.

Dertil skal der påpeges, at motorvejsudbygningen er større i Jylland en på Sjælland.
Det står ikke så skidt til i Jylland. Man kan selvfølgelig altid jamre lidt. 3/4 dele af min familie er fra Jylland. Selvfølgelig skal vi jyder have det godt, men skal vi have det bedre end de andre?

Anne Eriksen, Verner Nielsen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Det gik galt for Danmarks Hovedstad den 26 Februar 1658. København eller Hafnia vor smukke og unikke Hovedstad rykkede med Roskilde Freden fra at være Danmarks midtpunkt og Hovedstad i Det danske Kongerige til at blive en grænseby til en den gang fjendtligt sindede nation Kongeriget Sverige. Danmarks dybe og triste tragedie: Vi mistede Skåne, Halland ( Brømsebro fredsafslutningen i 1645 ) og Blekinge. Hele Østdanmark forsvandt for stedse og blev til svenske provinser. Kun Bornholm står som en enlig klippe ude i Østersøen og minder os om, at vi en gang var en regional stormagt i hele Østersøområdet. Anerkend Jeres smukke Hovedstad og anerkend at en Hovedstad er en Hovedstad og ikke en samling huse ved en hovedvej. Debatten om udflytning af statslige arbejdspladser ligner et forsøg på kannibalisme overfor Hovedstaden og dens opland. Alt skal rives ned og transporteres til Jylland, Lolland Falster med mere. Hele processen bærer præg af, at vennesæle borgmestre via indfllydelse i VLAK Marionetteater kan rage nye arbejdspladser til deres eget domæne og smykke sig hermed ved næste Kommunalvalg. Jeg efterlyser en mere sagligt begrundet udflytning af statslige arbejdspladser i et mere roligt tempo udfra overvejelser om, hvad udfører myndigheden af opgaver, og kan de med fordel placeres i andre byer end København. Det er utroligt at se, at Københavnerne ikke protesterer mere mod dette forsøg på at ødelægge Hovedstaden som Danmarks Hovedstad. VLAK Mariionetteater og dets jyske sceneinstruktør og ejer Kristian Thulesen Dania Dahl har med 17 års udlændningepolitik nu fået forpestet forholdet mellem Sverige og Danmark. Øresundsregionen er ikke længere et projekt for fællesskab og økonomisk udvikling men en alt tydeligere grænsemur mellem et Danmark og Sverige med helt forskelige mål og måder at indrette sig på. For 5 år siden kunne du købe et abonnementskort til Skånetrafikken, som gjorde det muligt for et overskueligt beløb at rejse til Malmø, Lund, Landskrona, Ystad, Helsingborg, Kristianstad og alle de gamle danske provinsbyer i det nu tabte Østdanmark. Dette abonnementskort er nu afskaffet med beskeden. Vi skal ikke subventionere kollektiv trafik, så den bliver konkurrenceforvridende. Den nordiske pasunion er efter lang eksistens ødelagt og erstattet af en reel grænse med paskontrol mellem Sverige og Danmark, der som en kniv skærer sig ned gennem Øresund. Tilbage står et marginaliseret København en østlig forpost og grænseby, som skal plukkes og pilles fra hinanden for værdier af DF og VLAK Marionetteatrets konsorter, medens de regner med at vælgerbalancen samlet set består i øvelsen af at tabe stemmer i København men vinde endnu flere tabte DF stemmer tilbage i Jylland. Politisk snæversyn og egeninteresser spærrer for en nødvendig debat her i landet om, hvordan vi gør vor egen smukke Hovedstad København til en konkurrenceduelig Hovedstad i Norden og i Nordeuropa. Roskilde Freden indgået den 26 Februar 1658 på Høje Taastrup Præstegård var den totale ydmygelse af Danmark. Stillet overfor truslen om et fornyet svensk angreb på selve København var den danske Kong Frederik den III tvunget til at indgå en fred, hvor Danmark tabte næsten en tredjedel af det område, som gennem århundreder havde været en del af Danmark. Link til Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Roskilde

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Kim Folke Knudsen,
Smuk fortale for vor hovedstad, og tak for at sætte udflytningerne i perspektiv ved din historiske gennemgang :-)
Du har fuldstændig ret i din kritik af Christiansborgs Marionetteater.

Eva Schwanenflügel

Som jeg startede med at skrive i tråden, vil regeringen nu også udflytte egentlige dele af Folketinget.
Det drejer sig om 383 medarbejdere i Ombudsmandsinstitutionen, Rigsrevisionen og Statsrevisionens sekretariat.
Læs mere her i Politiken :
"Professor: Regeringen vil stække Folketingets vagthund"

https://politiken.dk/indland/politik/art6342344/Professor-Regeringen-vil...

Nu bor jeg selv i hovedstadsområdet, og jeg har aldrig hørt nogen udtale sig om, at resten af landet skulle være andenrangs. Så det er ærlig talt en stråmand, der præsenteres her - et forsøg på at opildne til strid mellem hovedstaden og resten af landet. Og så kan enhver jo fundere over agendaen bag dette forsøg.

Jeg har personligt et par problemer med de statslige udflytninger:

- Der er lagt en kynisk betragtning henover dét at være en medarbejder med mange års erfaring, som værende noget uden betydning; der er sat lighedstegn mellem at have 100 højtspecialiserede medarbejdere og at have 100 nyansatte. Det er selvfølgelig ikke korrekt. Den kynisme handler i mindre grad om udflytningen og i højere grad om borgerlighedens forsøg på at nedgradere mennesker til arbejdsbier.

- Jeg synes udflytningen i sin essens er nedladende, da den kommer til at koste MILLIARDER af kroner; det svarer jo til at give ulandshjælp. Og helt ærlig, dette svarer ikke til det billede, jeg har af resten af landet. Specielt er jeg altid meget imponeret af Jylland og alt det initiativ, der er - initiativer, som jeg omvendt tror, hovedstaden kunne læse meget af.

De mange milliarder kunne have været brugt til at støtte op omkring at skabe rigtige og ny arbejdspladser - istedet for at skabe ingenting - andet end splid og færre penge i statskassen.

Jørgen Larsen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Malene Brandt Winther - Tak for din kronik og at du indviger os Københavnere i de følelser og oplevelser, som er oplevet i Jylland og de andre dele af Danmark.

Kommunalreformen har helt givet skubbet til opfattelsen af, at blive efterladt uden nære institutioner og uden politisk interesse fra de store etablerede partier. Historierne om 1813 og dækning af områder i Danmark med lange transporttider til hospitalerne finder jeg meget bekymrende. Alle borgere i Danmark skal kunne komme nemt og hurtigt til et sygehus om vi så må oprette lokale modtagesygehuse igen.

Jeg deler ikke mediernes ondskabsfulde forsøg på at karakterisere områder som " Udkantsdanmark " eller forsøg på at gøre grin med områder, hvor kultur og historie er anderledes end i Hovedstadsområdet. I stedet for at rakke ned skulle de medier tage deres ansvar på sig og oprette lokale redaktioner, som fortæller om hverdagslivet i alle Danmarks hjørner. Jeg vil gå så langt som at sige, at Provinsen er blevet ramt af den fikse ide hos magthaverne, om at vi skal afskaffe den politiske korrekthed og erstatte denne med " Ingen politisk korrekthed ". Læs jeg siger hvad jeg føler uredigeret og omtanke det parkerer jeg i privaten. Den ondskabsfulde debat under overskriften " Afskaf den politiske korrekthed " ser ud til ikke kun at ramme fremmedeartede udlændinge i vort land. Den har ramt socialt udsatte borgere og er nu løbet så langt ud i åen, at den påtager sig ansvaret at gøre grin med de regioner i Danmark, som ikke ligger i Hovedstadsområdet.

Destruktiv tale om hinanden i et lille land som Danmark: Det har vi ikke brug for. Vi er alle lige mennesker og medborgere i en ældgammel nation i et ældgammelt Kongerige, som har overlevet 1658, 1807,1814, 1864 og 1940-1945. Det er det perspektiv vi skal have for øje, når vi begiver os udi diskussionen om fordeling af vækst og velstand i hele Danmark. Hvad skal ligge i vores Hovedstad København og hvad kan med fordel ligge i Jylland, på Fyn, på Lolland Falster eller på Bornholm eller på Sjælland ?.

Vi er et lille land i europæisk målestok: 43.098 km2. Det har overrasket mig personligt, hvor meget energi og engagement, der er i denne debat om land og by om det østlige Danmark med Hovedstaden København og det vestlige Danmark Fyn og Jylland. Jeg har selv familie i Jylland. Jeg har aldrig betragtet Jylland som et andenrangs område eller dets borgere som andenrangs borgere. Jylland er hovedlandet porten til Kontinentet og porten til England og Norge. I Jylland ligger ubetinget nogen af Danmarks smukkeste landskaber og egne. Fyn er Damarks smukke have med prægtige herregårde og det fynske ø hav og Odense som Fyns smukke midtpunkt. Jeg erkender, at have været blind på dette punkt: Vreden over politikere der centraliserer og som ikke tager hensyn til hele Danmark.

I det land jeg kommer fra Forbundsrepublikken Tyskland var der også i efterkrigstiden en meget intens debat om, hvor skulle først Vesttysklands hovedstad skulle ligge. Forslagene var mange Frankfurt am Main, Kassel og Bonn. Da Tyskland igen blev genforenet til en nation, var der mange meninger om, hvorvidt det var passende at flytte den tyske Hovedstad til Berlin. Et magtens centrum Tysklands mest kosmospolitiske storby men en by, som også havde repræsenteret de værste sider af tysk militarisme og tysk magtudøvelse. Tyskland er ikke kun Tyskland. Det er en sammenflettet nation af regioner med en forskellig historie forskellig arkitektur og forskellige kulturtræk indenfor det tyske sprogområde.

At den samme debat kunne få en så kraftig og stor energi i Danmark med en langt mere ensartede kultur og en tusindårig fælles historie. Det har overrasket mig.

Kan vi ikke i debatten om Hovedstadens statslige arbejdspladser og om udvikling af nye arbejdspladser se lidt mere nuanceret på opgaven end kun at gøre den til et spørgsmål om at København skal aflevere offentlige arbejdspladser til det øvrige Danmark. De statslige institutioner er ikke arbejdspladser, som vokser dynamisk med den nuværende finanspolitik. De skal aflevere 2% årligt af deres budget til effektiviseringer. Den der kommer sidst til som ansat risikerer, at skulle ud og søge et nyt job indenfor en årrække.

Hvilke arbejdspladser skal til for at skabe økonomisk tryghed og vækst i hele Danmark ?

Hvilke arbejdspladser kan etableres i områder, hvor der ikke er tradition for serviceerhverv. Hvis de ikke kan etableres lige i nærområdet, så tænk ud af boksen. Bedre infrastruktur bedre mobil og internetsforbindelse og gode kollektive og individuelle muligheder for at transportere sig fra land til by og fra by til by. Det frivillige Danmark i området, hvad kan det udrette. Det giver Malene Winther Brandt et glimrende eksempel på i hendes kronik.

Hvilke statsinstitutioner og offentlige myndigheder kan med fordel decentraliseres, så de ligger fysisk i flere dele af Danmark ? Etablering af statslige klynger, kunne det være en løsning på at opbygge et fagligt funderet miljø ?

Jeg er Københavner men ikke tilhænger af, at al statsadministration kun skal ligge i København. Jeg savner en saglig og afbalanceret debat, hvor alle hensyn indgår.

Hvor er den kommision, som kiggede på Centraladministrationens opbygning og fremtidige struktur ? Det virker lidt hovsaagtigt den måde, som Regeringen nu forvalter udflytningen på. Der er for meget kammerateri og uddeling af milde gaver til de kommuner i det jyske, som Regeringen gerne vil tilgodese personligt. Det politiske motiv skinner tydeligt igennem. Der var nogen borgerlige partier, som fik sig et Wake Up Call, da Danmark stemte gult på DF, og de borgerlige partier har nu travlt med at klinke skårene med denne her udflytningsplan. Hastigheden i planen er påfaldende. Hvorfor skal Dansk Sprognævn pludselig placeres i Bogense på Fyn ?. Det er som om, at VLAK Marionetteateret allerede har set skriften på væggen og har travlt med at hasteudflytte så mange statslige arbejdspladser som overhovedet muligt. Det kunne jo være, at VLAK ikke blev genvalgt i år 2019.

Til Jer medborgere udenfor Københavns volde eller rettere Hovedstadsområdet. Lad nu være med at glemme at en Hovedstad er et lands fyrtårn og Danmarks ansigt udadtil. Vi skal passe på vores Hovedstad som nation og ikke pille denne fra hinanden under misundelsens overskrift: " De har det hele vi får intet ". Københavns geografiske placering har jeg omtalt i et andet indlæg. Vi blev forvandlet til en østlig forpost en grænseby ind imod Sverige efter Roskilde Freden i Februar måned 1658. København var oprindelig midtpunkt og et naturligt midtpunkt i det danske Kongerige, som omfattede Vestdanmark Jylland med Slesvig Holsten og Femern, Fyn, Sjælland, Lolland Falster og Østdanmark med Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm. Danmarks Hovedstad ligger nu i kanten af Kongeriget. For København er et afgørende vækstperspektiv at få genoprettet udviklingen i hele Øresundsregionen og skabe vækst sammen med regionerne i sydlige Sverige især Skåne. København er ikke Hovedstad per automatik, men vores by skal konkurrere med de omgivende storbyer i hele Norden: Stockholm i nord og Hamborg i syd. Denne position kan København kun forsvare, hvis vi alle som danske borgere bakker op om Hovedstadens ambitioner og fremtid. Debat om fordeling af offentlige arbejdspladser: Ja lad os tage den, men vi er et forbundet kar i det land, som vi bor i. Det er ikke et nulsumspil, hvor en arbejdsplads mere i København bliver til en arbejdsplads mindre i det øvrige Danmark.

Anne Eriksen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Malene Brandt Winther anbefalede denne kommentar
Malene Brandt Winther

Kære Kim Folke Knudsen. Tak for din reflekterede kommentar. Jeg kan erklære mig enig i rigtigt mange af dine pointer, og jeg kan specielt godt lide, at du sætter vores danske diskussion i relation til den tyske ditto.

Den udfordring jeg oplever – gennem min forskning i landdistrikternes indflydelse på politik og udvikling efter kommunalreformen (Ph.d. i Statskundskab) og mit omfattende arbejde med borgerinddragelse og samskabelse i en jysk kommune – er, at grøften er gravet. Jeg beskriver en udvikling, som i min erfaring er så fremskreden, at den ikke kan vendes. Den ’beder’ om ændringer nu. Men den vil ’kræve’ ændringer i fremtiden.

Set fra en demokratisk vinkel er det derfor vigtigt, at vi finder ud af, hvad befolkningen beder om. Ønsker de reelt Dansk Folkepartis udlændingepolitik? Det ved vi ikke, men regeringen og Socialdemokratiet reagerer med omfattende stramninger på området. Eller ønsker befolkningen noget helt andet, som regeringen og de øvrige partier måske ikke har fået rigtigt øje på endnu? Det ved vi ikke, men i givet fald kræver det helt andre tiltag.

Vi er ganske få, der reelt har været i længere kontakt med befolkningen på det her fagområde (Jeg har fulgt udviklingen med observationer og interviews over 1 ½ år i to kommuner - Jeg er oprindeligt uddannet antropolog og derfor i antropologisk feltarbejde - hvorefter jeg har fulgt udviklingen tæt over 3 år i en tredje kommune). Og mange kommer alene i kontakt med de såkaldt ildsjæle, som vi ikke kan antage er repræsentative for det, som helt almindelige ’borgere’ og dermed vælgere ønsker.

Det er derfor afgørende for den demokratiske styring af vores samfund, at vi bliver opmærksomme på: 1) Det ’tavse flertal’ er ikke tavst længere; 2) Hvem repræsenterer reelt det hidtidige ’tavse flertal’? 3) Hvad ønsker det hidtidige ’tavse flertal’? 4) Hvordan kan vi med et demokratisk afsæt efterleve de ønsker til gavn både lokalt, regionalt og nationalt?

Rigtig god søndag.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jørgen Christian Wind Nielsen

Hej Malene, hvad er det for en optælling (af ord), du refererer til?

Malene Brandt Winther

Tak for dit spørgsmål Jørgen Christian Wind Nielsen. Det er professor Gunnar Lind Haase Svendsen, der har lavet analysen af mediernes omtale af landdistrikterne, og analysen fremgår af den her artikel, som han og jeg har publiceret i et anerkendt internationalt tidskrift: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0743016712000538
Rigtig god søndag.

Malene Brandt Winther

Tak, fordi I har debatteret min kronik. Vi rammer nu søndag aften, og det har været tre dage med mange interessante diskussioner på forskellige sociale platforme. Jeg vil nu trække mig tilbage til mine egne platforme. I kan følge mit videre arbejde og mit forfatterskab på min side:
https://www.facebook.com/forfattermalenebrandtwinther/
Rigtig god weekend.

Eva Schwanenflügel

Malene Brandt Winther,
Tak for at du har deltaget aktivt i debatten. Det er usædvanligt for en kronikør.
God Mandag til dig, og se dig for når det gælder :-)

Michael W Pedersen

Glem nu ikke at København er Danmarks største jyske by, at man kan køre fra Roskilde til Århus på en halv dag, på cykel, bor jeg i et land der er større end Norge? Sammenhængskraft, jeg er sjællænder, har prøvet at tilpasse mig andre stammer men måtte sande De helst så at jeg blev på l.... øen.

Michael W Pedersen

Glem nu ikke at København er Danmarks største jyske by, at man kan køre fra Roskilde til Århus på en halv dag, på cykel, bor jeg i et land der er større end Norge? Sammenhængskraft, jeg er sjællænder, har prøvet at tilpasse mig andre stammer men måtte sande De helst så at jeg blev på l.... øen.

Jens Thaarup Nyberg

Malene Brandt Winther;16. februar - 15:15
"Tak for din opfølgning Jens Thaarup Nyberg. Jeg er ikke specielt vild med ”dem” og ”os” diskussioner, fordi det er min oplevelse, at velfærdsstaten er afhængig af en gensidig forståelse og solidaritet, der rækker langt længere end en ”bytte-bytte-købmands-logik”."
Så må du ændre overskriften.