Kommentar

Russerne har ikke ramt USA. De har fået amerikanerne til at slås med sig selv

De operationer af russiske agenter, som blev offentliggjort i USA for en uge siden, var nærmest latterligt amatøragtige. Alligevel har de underlegne russere formået at ryste de overlegne amerikanere
24. februar 2018

Rusland er en besejret, svag stormagt, russerne er slet ikke stærke nok til at kunne slås med USA, og de er på alle afgørende områder amerikanerne underlegne. Det ved vi.  Men det er alligevel lykkedes russerne at vende den amerikanske præsident imod sit eget efterretningsapparat og splitte det amerikanske politiske system i et slagsmål om russisk indblanding i det amerikanske valg. Det ved vi også. 

Det mest slående ved de eksempler på russisk indblanding i den politiske proces i USA, som den amerikanske vicejustitsminister, Rod Rosenstein, fremlagde forrige fredag, var, hvor ubehjælpsomme de var.

Ser man på, hvad russerne konkret vidste, kunne og gjorde, var det nærmest latterligt. Det var ikke de tusinde troldegenier, som manipulerede med grundpillerne i det amerikanske demokrati. Det var  tretten tilsyneladende middelmådige agenter, som ikke kendte til fænomenet ’lilla stater’, der er en almindelig betegnelse for svingstater, før et tilfældigt par i Texas fortalte dem om det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Bjørn Pedersen
  • Espen Bøgh
  • Anders Graae
  • lars søgaard-jensen
  • David Zennaro
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Niels Nielsen
  • Hans Aagaard
  • Eva Schwanenflügel
Alvin Jensen, Bjørn Pedersen, Espen Bøgh, Anders Graae, lars søgaard-jensen, David Zennaro, Jens Thaarup Nyberg, Niels Nielsen, Hans Aagaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Lystlund

Runa skriver ikke SL.
Vi mennesker er for det meste ordinære, derfor virker de russiske påvirkningsagenters tolleri. Sammen med Trumps polarisering og del og hersk mentalitet/politik gå deres kommentarer direkte ind hos befolkningen, med hjælp fra Facebook, Twitter og Google, sammen med amerikanernes egen sensationslyst. Alt er størst i USA. Alle kan hænges ud på disse medier, ingen ved, om det skrevne er sandt. Sæt, hvis det nu var sandt, tænker folk? Vi glemmer tit, at Putin var indenfor KGB. Russerne ved, at Trump ikke er en alfaderlig leder og kan ikke holde sammen på befolkningen. Trump har selv været med til at bygge op et billede af den generelle nyhedsformidling, som værende fake news. Russerne bygger videre på denne tendens. Men intrigere kan disse trolls og det er verdens ældste våben. Hvad skal man tro på?

Alvin Jensen, morten rosendahl larsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg har skrevet det før, og jeg skriver det igen: At amerikanerne går i panik over noget, en eller anden på internettet har skrevet, siger mere om amerikanernes generelle intelligensniveau end om noget som helst andet.

Claus Nielsen, Jørgen Kærbro Jensen, Alvin Jensen, Espen Bøgh, morten rosendahl larsen, Per Jongberg, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Jens Jensen, Peder Bahne, Jens Thaarup Nyberg og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg havde selv meget svært ved at tro, amerikanerne ville vælge Trumpen, men ikke helt så svært som Sumpen. Altså må det være Putins skyld !

Alvin Jensen, Espen Bøgh og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Uanset Putin var Trump blevet valgt.
Der var langt flere 'whataboutism' og 'allegations' overfor Clinton end Trump.
Clinton fik en hade-kampagne uden lige stukket i hovedet, og FBI hjalp til. Det skete faktisk længe før Trump-kampagnen, så man må undre sig over The Democrats og deres 'forsvar' af kandidaten..

Hvis demokraterne havde haft en anden kandidat end Clinton - ligemeget hvem - ville Trump ikke have vundet. Det var et valg mellem to onder, et kendt onde og et ukendt onde. Amerikanerne valgte det ukendte, fordi de var dybt trætte af det kendte. Havde demokraterne nomineret Bernie Sanders, havde meget set anderledes ud. Men de valgte den kandidat, som ville give amerikanerne mere af det samme, og det ville vælgerne tydeligvis ikke have.

Og det kan demokraterne simpelthen ikke få sig selv til at indse, det må være nogle andres skyld, så selv de mest absurde konspirationsteorier bliver rullet ud for at forklare, hvorfor det ikke var det demokratiske partis ledelse som tog fejl, men derimod de stupide masser, der blev bondefanget af de snu russere.

Det er lige præcis denne nedladende holdning til de amerikanske vælgere, som Clinton og demokraterne blev straffet for. At amerikanerne så har fået en ny præsident, der er lige så meget i lommen på de store koncerner som Clinton ville have været, hvis hun var blevet valgt, gør jo bare ironien fuldkommen.

Men med lidt held vil det føre til fornyelse i det demokratiske parti. En ny, ung fraktion, som kalder sig "progressive demokrater" har samlet arven fra Bernie Sanders op og har erobret en del pladser i kongressen og især i delstaternes parlamenter. Trump kan sagtens være den katastrofe, der virker som katalysator for demokraternes genkomst som et mere folkeligt parti. Håbet er i hvert fald lysegrønt.

Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Jeg gi'r som sædvanlig en anbefaling til Niels Nielsen.
(måske blot en tom anbefaling)

Jeg er i hvert fald ikke selv sikker på det her med de unge progressive demokrater.
Jeg tror mere på Chris Hedges der siger; at alle demokratiske institutioner i USA har fejlet totalt, og at man derfor kun vil kunne se løsninger komme nedefra (græsrødderne) eller udefra og ikke inden for de etablerede politiske institutioner.

Men som man (og N.N.) siger håbet er da lysegrønt.
I hvert fald skal der jo snart ske et eller andet, eftersom resten af den vestlige verden med hastige skridt følger USA i destrueringen af de opbyggede demokratiske institutioner.
Min anbefaling kan her - udover Niels og Chris - gå til Søren Mau; "Hæv Stemmen".

Kim Folke Knudsen

Det kommer til at tage tid at finde de fældende beviser på den russiske indblanding i den amerikanske valgkamp. Det er for tidligt at drage konklusioner nu. Som jeg har nævnt før, at er Rusland ikke den eneste nation, der måske her har blandet sig i andre landes indre politiske anliggender. USA er ikke pletfri selv se bagud i historien Italien 1948, Chile 1973, Nicaragua 1980, Irak 2003.

Vi skal holde øje med, hvor meget Trump Administrationen forsøger at obstruere Muellers undersøgelse. Jo mere obstruktion jo mere grund til mistænksomhed. Der kommer ikke røg ud af ingenting.

Hvis det er korrekt med den russiske indblanding, så er der tale om et ældgammelt princip. Del og hersk, skab splid hos din modpart og gør vedkommende svag. Så vokser din egen magt. Hvad angår dette så anser jeg Ruslands Præsident Vladimir Putin som en langt mere kompetent og dygtig strateg end Præsident Donald Trump USA. Det må ikke misforstås som en sympatierklæring til Vladimir Putins politik.

Lande og organisationer, som via internettet forsøger at manipulere den offentlige mening. Det bliver dette årtis store udfordring og samfundsproblem. En ting hjælper en oplyst og velinformeret befolkning, der er kritisk overfor magthavernes gøren og laden uanset politisk farve.

Det skulle undre mig, om ikke Putin har gjort hvad han kunne for at påvirke valget i USA, og hvis USA ikke har gjort, hvad de kunne for at hindre det, står de tilbage med åben mund og bukserne om anklerne. Utroligt sumpen vælger at holde liv i den tragiske nederlagsfortælling, som de selv fortæller den.