Kronik

Man skal se på Socialdemokratiets udlændingeudspil i sin helhed for at forstå, hvor godt det er

Socialdemokratiets nye udlændingeudspil kan faktisk bidrage til at samle Danmark. For første gang er der nemlig tale om et udlændingeudspil med en helhed, som både forholder sig til flygtningestrømmens årsager internationalt og til konsekvenserne for det danske velfærdssystem
I en flygtningelejr syv kilometer fra grænsen til Libyen varmer en gruppe ghanesiske flygtninge varmer sig ved et bål. Ligesom tusindvis af andre, er de flygtet fra nød og fattigdom i deres hjemland. Danmark har forpligtelser over for de mennesker, skriver dagens kronikør. Men hjælpen skal primært ske gennem FN-systemet og EU og ikke ved den danske grænse, mener han.

I en flygtningelejr syv kilometer fra grænsen til Libyen varmer en gruppe ghanesiske flygtninge varmer sig ved et bål. Ligesom tusindvis af andre, er de flygtet fra nød og fattigdom i deres hjemland. Danmark har forpligtelser over for de mennesker, skriver dagens kronikør. Men hjælpen skal primært ske gennem FN-systemet og EU og ikke ved den danske grænse, mener han.

Klavs Bo Christensen

12. februar 2018

Skal man vurdere Socialdemokratiets nye udspil ’Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik, der samler Danmark’, kan man selvfølgelig vælge at læse enkeltdele og slå ned på manglende sammenhæng til resten af Europa eller resten af verden.

Det er for eksempel en udfordring at få de helt store – som FN eller EU – til at spille den styrende rolle i forhold til fordeling af flygtninge. Og jeg trak også i første omgang lidt på smilebåndet over relanceringen af ideen om asylcentre i Nordafrika.

Men det skal læses ind i sin sammenhæng. Ellers ender man typisk dér, hvor Information valgte at lægge sig forleden – nemlig med den holdning, at udspillet mest af alt ser ud til at handle om, at Danmark skal tage imod et minimum af mennesker på flugt, og at det både er uklogt og usolidarisk over for landende i nærområderne.

Læser man derimod udspillet i sin helhed, kan det ses som et reelt forsøg på at lave en sammenhængende politik, hvor de enkelte dele har betydning i den store sammenhæng: Nemlig at samle Danmark (igen) som et velfærdssamfund baseret på værdier som tillid, lighed og fællesskab.

Jeg vælger klart det sidste. Og i den sammenhæng er udspillet et omfattende, nytænkende og fremtidsorienteret oplæg til en fremtidig udlændingepolitik.

Nødvendig forandring som rød tråd

Jeg skal nok komme ind på de konkrete tiltag i udspillet. Men helt overordnet er en gennemgående tråd i oplægget, at der er nødt til at ske en forandring, hvis Danmark også om 30 år skal kunne kalde sig et velfærdssamfund.

Derfor er fællesskab et gennemgående fokus i politikken. Alle mennesker – af en hvilken som helst herkomst – har, og skal have, et ansvar over for fællesskabet. Det indebærer, at man bidrager til fællesskabet gennem arbejde, når man kan. Men udspillet åbner også op for, at bidraget kan se anderledes ud.

Oplægget har imidlertid som præmis, at forpligtelserne og rettighederne hænger sammen, for ellers vælter opbakningen til fællesskabet. Både den nuværende regering og tidligere socialdemokratiske regeringer har understreget betydningen af, at at man skal yde, før man kan nyde. Eksempelvis gennem brug af forskellige former for optjeningsprincipper i forhold til overførselsindkomst.

Det nye er det værdimæssige fokus. Der står eksplicit, at integration i lige så høj grad handler om værdier og kulturbarrierer. Det værdimæssige udgangspunkt indebærer, at hver enkel person og hver familie skal arbejde for at fremme og understøtte de fælles danske værdier om lighed (også mellem kønnene), om tillid og tiltro til andre mennesker samt tillid til vores fælles offentlige system.

I udspillet står der også, at der ikke må sættes spørgsmålstegn ved respekten for den enkelte og ligheden mellem mennesker. De demokratiske værdier skal altid gå forud for hensynet til religiøse holdninger. Alle har naturligvis ret til at praktisere den religion, som de nu har, men det må ikke være på bekostning af for eksempel værdier som lighed mellem kønnene.

Læs også

Alle de udsagn i udlændingeudspillet samler store dele af danskerne om det fælles grundlag, som vores velfærdssamfund er bygget på. Samtidig adresserer det indirekte den frygt og utryghed, som har grebet store dele af befolkningen. Godt 17 procent er generelt utrygge, og 54 procent er bange for, at man ikke kan få hjælp, når man bliver gammel (Trygfonden 2017).

Netop den stigende frygt er i min optik helt utvivlsomt et produkt af de hurtige etniske forandringer i befolkningssammensætningen, som er sket over de sidste 25 år og i særlig grad i forlængelse af flygtningekrisen.

De centrale forslag

Det var det værdimæssige udgangspunkt. Ser vi på nogle af de centrale forslag, er de opdelt i tre hoveddele. Først spørgsmålet: Hvordan kan der skabes en mere styrbar udvikling på hele flygtninge- og indvandrerområdet?

Her fastholder oplægget en række grundlæggende udgangspunkter: Danmark har en særlig forpligtelse til at hjælpe mennesker i nød. Det skal primært ske gennem FN-systemet og EU og ikke ved den danske grænse. Det er her forslaget om fælles opsamlingslejre i Afrika kommer ind. Får man asyl i Danmark, skal man ligesom andre danskere bidrage til og være en aktiv del af fællesskabet, og selv hvis man kun er her midlertidig, skal man bidrage.

Sagt på en anden måde lægger udspillet op til, at flygtninge og indvandrere skal bidrage på lige fod med etniske danskere.

Oplægget udtrykker klart, at et lille land som Danmark har behov for de ideer og den virkelyst, som udlændige kan give. Og netop derfor er der grænser for, hvor mange der kan komme til Danmark ad gangen, hvis de skal kunne blive del af det danske samfund.

Del to af oplægget handler om, hvordan der kan skabes en udvikling i verden, som kan mindske behovet for, at mennesker i for eksempel Afrika vælger at flygte på grund af dårlige livsforhold. Her skal Danmark gå forrest for at øge ligheden i verden gennem den førte udenrigs- og handelspolitik og gennem EU og de internationale handelsorganisationer. Det er en klar ændring i forhold til for eksempel det hidtidige fokus på liberalisering af verdenshandlen, som kun har øget fattigdommen og uligheden i verdenen.

Sluttelig er der del tre, som har overskriften ’Den nye Frihedskamp’. Overskriften refererer til alle de landvindinger, som er blevet tilkæmpet over de sidste 100 år. Det gælder alt fra retten til universelle velfærdsgoder, over kvindernes kamp for lighed til kampen for bøsser og lesbiskes rettigheder i de senere år. De kampe ses som grundlæggende værdikampe, som konstant skal fornys for at sikre, at alle i Danmark lever i lighed og bidrager til fællesskabet. Det gælder uanset, om man er etnisk dansker, flygtning eller efterkommer.

Det er her, udspillet udfordrer rigtigt mange, fordi det går tæt på kulturelementer blandt flygtninge og indvandrere. Som jeg ser det, er der ikke blot tale om brug af de sædvanlige krav om at arbejde, men nogle mere principielle krav om, at flygtninge og indvandrere skal gøres til en del af det danske værdifællesskab.

Sagt på en anden måde ligger der i oplægget et krav om, at der for eksempel skal udvikles samme grad af gensidig tillid blandt ikkevestlige indvandrere som i befolkningen som helhed. Og tilsvarende skal det ske i forhold til tillid til de offentlige institutioner, lighed mellem kønnene osv.

Det har de sidste 30 års udvikling dokumenteret ikke sker, når ikkevestlige børn, unge og voksne holder sig for sig selv i særlige enklaver. Det kan kun ske gennem, at de blandes med etniske danskere i boligområder, i skoler, på arbejdspladsen og i fritidslivet.

Sikring af velfærden

Det danske velfærdssamfund er resultat af generationers kamp. Det er ikke særligt effektivt i dag i forhold til børn, unge og voksne med særlige behov.

For eksempel klarer de ikkevestlige drenge sig ualmindeligt dårligt, mange får ikke folkeskolens afgangseksamen og kun godt 20 procent får en videregående uddannelse mod 34 procent blandt de etnisk danske mænd (Integrationsbarometer). Mange ikkevestlige mænd ender i udenforskab, og det koster samfundet dyrt i alt fra overførselsindkomst til kriminalitetsbekæmpelse. Men det koster ikke mindst i menneskelig nød og i tabte livsmuligheder. Derfor er der behov for væsentligt ændrede indsatser, hvis ikke velfærdssamfundet skal undergraves yderligere.

Er sikringen af den danske velfærdsmodel usolidarisk i forhold til en international flygtningekrise?

Måske, men Danmark er en lille og meget anderledes plet i verden og hellere lave en udlændingepolitik, som gør en indsats for at bevare de særlige værdier for alle danskere – også de som har anden etnisk herkomst end dansk – end at risikere at Danmark bliver et land ligesom England, der er et multietnisk samfund uden fælles værdigrundlag, med stor ulighed og utryghed.

Så for mig at se er udspillet altså et forfriskende bud på en ny sikring af velfærden, og i den forstand er det politik af en helt ny slags, hvor det lange lys er fokuseret på, at grundlæggende menneskerettigheder og hjælp til mennesker i nød i fremtiden skal gå hånd i hånd med sikring af velfærden gennem ordentligt socialt arbejde og fokus på social udvikling for alle mennesker i Danmark.

Knud Aarup er formand for socialpolitisk forening og tidligere direktør i Socialstyrelsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Malan Helge
  • Torben K L Jensen
Malan Helge og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik holm hansen

Jeg er sikker på Mette f er glad for din kronik noget andet er de Mennesker der er ladt tilbage på det afrikanske kontinent og egentlig bare vil have et bedre liv. Jeg overbevist om at deres fokus forsat vil være hvordan kan jeg passere denne nye forhindring, du nævner ordret lighed nogle gange det skal måske ind overskriften og skal fylde meget mere for hvis vi ønsker at stoppe denne strøm af mennesker må stoppe udbytningen og GIVE alle de samme muligheder vi har .Men jeg ved dette tager lang tid men udbytningen har også varet længe.

Steffen Gliese og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja Mette Frederiksen er helt sikkert glad for den kornik.
Der skrives meget om, at ret og pligt følges ad og at alle SKAL arbejde når de kan. Det er der vist ikke mange der har noget imod. MEN den måde at folk i bunden af samfundet behandles på i dag er ikke i orden og det er vel på grund af alle de love om nyttejob, det mere en vanskelige i at få en førtidspension, når man er syg og nedslidt , osv. Er det ikke mere disse love ,der skaber utrygheden? Hvorfor skal indvandre have "æren" for den udvikling???

Ligeledes hænger MF's forslag med større hjælp i Afrika ikke sammen, når MF samtidig forslår hjælpen til investeringer mv. i Afrika skal beskæres for i stedet at gå til flygtningelejre i de såkaldte nærområder langt væk fra Danmark.

Per Klüver, Elise Berg, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Britta B. Hansen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Jeg kan ikke i kronikken noget sted se, at der står "betalingsmur hen over Afrika". Er det bare mig?

Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Alle de udsagn i udlændingeudspillet samler store dele af danskerne om det fælles grundlag, som vores velfærdssamfund er bygget på. Samtidig adresserer det indirekte den frygt og utryghed, som har grebet store dele af befolkningen. Godt 17 procent er generelt utrygge, og 54 procent er bange for, at man ikke kan få hjælp, når man bliver gammel (Trygfonden)".
Knud Aarup

Ja, lad os endelig give indvandrere og flygtninge skylden for utrygheden i det danske samfund.
Det nævnes herover at 17% er "generelt utrygge". Hvilket tal pudsigt nok svarer til DF's vælgersegment. Det er altså ikke et meget stort antal mennesker vi taler om.

Det er til gengæld de 54%, der er bange for, hvad alderdommen måtte bringe af kvaler. De er angste for at de tendenser vi allerede ser idag med besparelser på de sociale områder også vil nedsætte eller helt fjerne folkepensionen, at de ikke vil have råd til at komme på plejehjem, at det bliver umuligt at få kvalificeret hjemmehjælp, etc. Mange har ingen pensionsopsparing, enten fordi de ved den bliver fuldstændig modregnet i folkepension, og/eller fordi de er på overførselsindkomst og hverken har råd til at spare op, eller må eje mere end 10.000 kr.

Se, det er en helt anden form for angst end den noget diffuse frygt for 'udlændinge'.
Den bunder i den enkeltes økonomi, og er et resultat af de politiske prioriteringer, der i årevis har skævvredet samfundet til fordel for den øvre del af middelklassen og de mest velhavende.

Mange mennesker tror fejlagtigt, at besparelserne på det sociale område skyldes udlændinge og flygtninge og de udgifter der er forbundet med integrationen. For der tales jo stort set ikke om andet hver evig eneste dag fra politikernes side. Frygten tales op konstant, og jeg erindrer ikke en eneste uge de sidste mange år, hvor 'udlændinge' ikke har været på dagsordenen i medierne, sædvanligvis med problematisk fortegn.
Alt imens er Danmark rigere end nogensinde før, men provenuet samler sig på toppen af samfundsstigen. Der er råd til historiske skattelettelser, men ej til hr og fru Jensen, der har betalt skat hele livet.
Men det er altsammen 'udlændingenes' skyld.
Det er meget belejligt og kærkomment med en så god syndebuk. For hvordan ellers forklare den galopperende ulighed?

Den kommende 'Marshall-hjælp' skal også financieres af udlandet, nærmere betegnet udviklingslandene, hvorfra folk migrerer pga fattigdom og miljøkatastrofer såsom tørke og oversvømmelser. Ved at beskære bistanden til disse lande, skal 'nærområderne' betales for at opbevare de flygtninge Danmark ikke orker at hjælpe.
Men før EU og FN kan blive enige om noget, der overhovedet minder om en økonomisk hjælpeplan til nærområderne, kan det jo nok betale sig at spare op med ulandsbistanden. Det vil pynte på råderummet.
Kommunerne skal selv melde ud, hvor mange kvoteflygtninge de kan håndtere. Måske er et forsigtigt gæt INGEN?

Allerede fra 2002 har disse planer om at stoppe asylansøgere været på tegnebrættet. De står også i det nuværende regeringsgrundlag.
Kort sagt, det er gammel eddike på nye flasker.

Morten Jensen, Kim Folke Knudsen, Maria Francisca Torrezão, Per Klüver, Elise Berg, Steffen Gliese, Torben Skov, Henrik L Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Hans Larsen, Viggo Okholm, Herdis Weins, Dorte Sørensen, Robert Söderstand, Marie Jensen, Henrik holm hansen, Britta B. Hansen, Jan Damskier, David Zennaro, Jørgen Wassmann, Vibeke Hansen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Peter Tygesen skriver i dagens avis i en leder om Socialdemokratiets 'Marshall-hjælp':

"Nedprioriteringen på mere end 20 pct. er i lodret strid med alt erfaret om, hvilken udviklingsbistand der virker. Udenrigsordfører Nick Hækkerup forklarede forleden til Information, at »kunsten bliver« at beskære projekter, »hvor det vil gøre mindst ondt«. Det er ingen imponerende måde at »stille sig i spidsen« for et løft af Afrika.

For det andet sparker partiet Marshall-hjælpen til hjørne: Den skal gennemføres af EU fra 2020 og budgettet dertil tages fra den nuværende landbrugs- og strukturstøtte.

Hverken her eller i EU skal der tilføres ekstra midler. Hvorfor stille forslaget uden at ville? To kyniske tanker melder sig. Den grimme er, at det alene skyldes et behov for at vise, at man har set problemet. Den virkelig onde er, at det gratis skulle forsøde den efterfølgende reelle beskæring af den langsigtede bistand".

Begge de onde antagelser forekommer desværre temmelig sandsynlige.

Kim Folke Knudsen, Per Klüver, René Arestrup, Elise Berg, Torben Skov, David Joelsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torben Ethelfeld

Når jeg ser udspillet i sin helhed, kommer jeg til at tænke på en politikker, der for ikke så længe siden udtalte om folk med samme menneskesyn; "I bliver aldrig nogen sinde stuerene".

Kim Folke Knudsen, Martin Mørch, Steffen Gliese, Torben Skov, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Herdis Weins, Britta B. Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Britta B. Hansen

"Godt 17 procent er generelt utrygge, og 54 procent er bange for, at man ikke kan få hjælp, når man bliver gammel (Trygfonden 2017).
Netop den stigende frygt er i min optik helt utvivlsomt et produkt af de hurtige etniske forandringer i befolkningssammensætningen, som er sket over de sidste 25 år og i særlig grad i forlængelse af flygtningekrisen."
Kan se, at Eva Schwanenflügel har allerede behandlet disse afsnit i dybden. Tilføjelse: den sociale utryghed bland over halvdelen af befolkningen skyldes hovedsageligt én ting: ustandselige nedskæringer, forringelser og trusler om 'we ain't seen nothing yet' (den endelige demontering af velfærdssystemet à la bl.a. hr. Jensen, V) gør, at så mange er rædselsslagen i tanken om, en dag at være afhængig af denne stat.

"Danmark har en særlig forpligtelse til at hjælpe mennesker i nød. Det skal primært ske gennem FN-systemet og EU og ikke ved den danske grænse. Det er her forslaget om fælles opsamlingslejre i Afrika kommer ind. Får man asyl i Danmark, skal man ligesom andre danskere bidrage til og være en aktiv del af fællesskabet, og selv hvis man kun er her midlertidig, skal man bidrage."

Sikke en kort afhandling af og begrundelse for, at indrette 'opsamlingslejre' uden for EU's grænser. Ingen argumentation, ingenting. Og så uden overgang hen til forpligtelsen at arbejde, når man kommer til Danmark. Hvad tror skribenten egentlig? At man efter måske mange års venten i en opsamlingslejer kommer til Danmark, frisk og udhvilet som efter en ferie sydpå? At man efter en nedbrydende flugt OG år i en opsamlingslejer tager arbejdshandskerne på fra dag 1 i DK? Og/eller skal de heldige asylansøgere håndplukkes efter deres evner, et godt helbred, kendskab til fremmedsprog og hvad kriterierne ellers måtte være?

Det handler tilsyneladende ikke længere om medmenneskelighed og beskyttelse af mennesker, men om arbejdsmarkedets krav om at finde nye arbejdsomme håndlangere (og dermed bestemt ikke sagt, at folk med anden oprindelse end dansk ikke generelt bidrager stort til landets økonomi).

Per Klüver, Elise Berg, Torben Skov, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm og Robert Söderstand anbefalede denne kommentar

54% er bange for om der er velfærd til dem også. Det skyldes udelukkende Socialdemokratiets svigt. De er frontløberne i afmonteringen af det danske samfund.

Per Klüver, Egon Stich, Steffen Gliese, Torben Skov, Randi Christiansen, Knud Chr. Pedersen, Britta B. Hansen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

"Netop den stigende frygt er i min optik helt utvivlsomt et produkt af de hurtige etniske forandringer i befolkningssammensætningen, som er sket over de sidste 25 år og i særlig grad i forlængelse af flygtningekrisen."

Her stod jeg af, for det er simpelthen en stor fejlvurdering.

Der er i befolkningen en stor politikerlede, og en stærk skepsis mod netop socialdirektører og andre topembedsmænd, som i de seneste tyve år har skåret i velfærden, med mange forskellige begrundelser. At de fæle udlændinge kommer og tager vores penge er kun en af de mange fiktive grunde, magteliten og dens lakajer spiser os af med som forklaring på, at vi skal spænde livremmen ind.

Den mest hjernedøde begrundelse er argumentet der siger, at vi fattige skal suge på labben, for derved styrkes nemlig arbejdsudbuddet, men hvis politikerne virkelig ønskede at styrke arbejdsudbuddet, ville de jo skynde sig at åbne grænserne for udenlandsk arbejdskraft.

Der er vel ingen med empatien i behold, der kan være modstander af en slags Marshallhjælp til Afrika. Men hvis det kun er et røgslør, der skal skjule, at bistanden forringes, er det jo bare signalpolitik og demagogi, og det er vi jo desværre blevet vant til fra både politikerne og embedsværket.

Og både at klage over det manglende arbejdsudbud, og samtidig spærre den arbejdskraft inde, som ville kunne afhjælpe dette problem, i azyllejre i Nordafrika, er kykleri af værste skuffe.

Vi trænger til en revolution af en slags. For hvis ikke vi selv kan finde ud af at sætter de nuværende politikere og embedsmænd fra bestillingen, vil den nutidige udgave på folkevandringstiden gøre det for os og skabe de nødvendige forandringer, og så bliver det ikke på vores betingelser, det kommer til at ske.

Al talen om "nationalt fællesskab" og "sammenhængskraft" er blot glasuren, der skal få den ildesmagende medicin til at glide ned. Socialdemokraterne er sgu da ligeglade, fælleskab og sammenhæng er kun buzz-ord, der skal overbevise os om, at de er regeringsduelige - men vi ved da godt, at de er ligeså regeringsuduelige som den nuværende regering.

Politikerlede opstår ikke ud af intet.

Elise Berg, Egon Stich, Steffen Gliese, Torben Skov, Randi Christiansen, Anders Reinholdt, Carsten Svendsen, Britta B. Hansen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Kære Knud. Det er fint at du ser på helheden, men så må du også se, at Socialdemokratiets svar på et voksende problem er en voldsomt reduceret økonomisk international indsats. Efter de dramatiske borgerlige beskæring af bevillingerne til internationalt samarbejde (ned til 0,7%) bebudede socialdemokraterne i sin tid, at de ville bringe indsatsen tilbage på 1 % af BNI. Nu fastholder man, de 0,7% og reducerer yderligere voldsomt ved at barbere alle de langsigtede indsatser til fordel for de kortsigtede. Helhedstænkning ville være at sige, at vi som et af verdens rigeste lande, selv er parat til at gøre noget ekstra som et foregangsland. Men Mette Frederiksen nedprioriterer international solidaritet voldsomt og vil gøre langt mindre end vi traditionelt gjorde, selv inden problemerne voksede. Det er en meget snæver helhed.

Kim Folke Knudsen, Per Klüver, René Arestrup, Kurt Svennevig Christensen, Elise Berg, Steffen Gliese, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Britta B. Hansen anbefalede denne kommentar

"Godt 17 procent er generelt utrygge, og 54 procent er bange for, at man ikke kan få hjælp, når man bliver gammel (Trygfonden)".

Det danske samfund bruger i øjeblikket hvad der svarer til cirka 20.000 kroner pr borger, for at holde Cirkus Indvandring kørende, og når man betænker, at dette er et gennemsnitstal, hvor en del slet ikke betaler skat, og at alle som ikke har haft mulighed for at lægge til side til alderdommen, kommer sidst i køen, er angsten for ikke at få hjælp som gammel, meget reel, allerede nu.

Oven i dette, kommer så de kulturelle og sociale spændinger, som uværgerligt opstår, når uhomogene befolkningsgrupper lever på for lidt plads, og med for få midler; historien viser desværre, at den slags eksperimenter aldrig ender godt.

At socialdemokraterne langt om længe er ved at få fingeren ud, og tænke nye løsningsmuligheder, kan man vel kun bifalde, skønt ambitionsniveauet stadig lader en del tilbage at ønske. Det tager tid at vende en supertanker, men selv med en gammel plimsoller som Socialdemokratiet, må vi nok vente yderligere en del år på en ny kurs.

71% af befolkningen mener åbenbart, at vi ikke kan vente ret længe!

71% af befolkningen mener åbenbart, at der er en risiko for, at man ikke kan få hjælp, når man bliver gammel.

At det skulle have noget med Cirkus Indvandring at gøre er noget du finder på, Jens Bruun, ligesom de kulturelle og sociale spændinger, som du taler om, kun findes i din og andre tribalisters fantasi.

Os, der har daglig omgang med indvandrere, har altså svært ved at genkende dine skrækscenarier. Men vi er selvfølgelig åbne og imødekommende overfor tilflytterne og deres børn og børnebørn, det er måske det, der gør forskellen?

Prøv med et smil, det åbner mange døre, og hold lidt igen med bagtalelsen, den ender altid med at ramme den, der bagtaler.

Morten Jensen, Britta B. Hansen, Elise Berg, Christel Gruner-Olesen, Randi Christiansen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke, hvad det skal være godt for. Hverken udspillet eller artiklen. Måske Socialdemokraterne?

Elise Berg, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Niels Nielsen

Det er da pudsigt som du - og en del andre - åbenbart tror, at man ikke på én gang kan være "åbne og imødekommende overfor tilflytterne og deres børn og børnebørn", samtidig med, at man kritiserer den førte indvandringspolitik og dens konsekvenser.

De af os som arbejder med, og sammen med, indvandrere, har ingen problemer med at se dem helt på linie med alle andre kolleger, og hvis du tror, at hverdagene på arbejdspladserne er præget af konflikter med racistiske undertoner, tager du grumt fejl.

Folk er langt mere imødekommende og reflekterede end du tydeligvis kan se; ja, selv blandt indvandrere, er der efterhånden en større og større skepsis over for, både det "humanistiske" indvandrings-projekt, og de problemer som selve projektet afstedkommer.
Også de kan se, at den kage som vi alle skal dele, nødvendigvis bliver mindre, når rigtig mange folk som burde opbygge deres "hjemlande", istedet hæver offentlige ydelser hér!

Jeg kan da godt forstå, at det er dejligt belejligt, at sammenkæde racisme og xenofobi (som du gør jævnligt!), med bekymring for vores lands fremtid, for så behøver man hverken at tænke sig om, eller overveje om der mon, i forbindelse med indvandringen, kunne være problemer med løntrykkeri, ligestilling, kriminalitet, social kontrol, offentlige udgifter, eller for den sags skyld, demokratisk deltagelse.
"Udfordringerne" forsvinder altså bare ikke ved at lukke øjnene for dem, og når selv de som du og andre vil omklamre til underdanighed, også frygter for landets vé og vel, burde det medføre en vis selvransagelse på multi-kultifløjen. Dét er nok det der sker hos Socialdemokratiet nu!

Det er da iøvrigt tankevækkende, hvor fraværende de som det hele handler om, er i dabatten om landets fremtid!

Jens Bruun, det er jo fordi din kritik af indvandrerpolitikken rammer helt ved siden af skiven, når der er tale om befolkningens bekymringer. Der er sikkert nogle, der er bekymrede over indvandringen, dig fx, men det er ikke 71% af befolkningen, som du tror. De 71% er bekymrede for, at der ikke er nogen folkepension til dem, når de bliver gamle, og denne frygt er jo begrundet i en dyb mistillid til politikerstanden.

De fleste sociale problemer er multikausale, og skal løses ved en flerstrenget indsats. Du taler om Danmarks problemer som om de var monokausale, og som om at de ville gå væk af sig selv, hvis blot vi smed alle indvandrere ud af landet.

Jeg har også en monokausal løsning på problemerne: Smid alle politikerne ud fra Christiansborg, og ansæt nogle nye, men vel at mærke nogle mennesker, som er i stand til at forstå og handle på de mange multivariable analyser af Danmarks problemer, i stedet for bare at koge komplekse problemstillinger ned til løsninger, der kan formuleres i en enkelt tweet.

Kim Folke Knudsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jens Bruun:
Du rører ved noget væsentligt tror jeg i din modsvar til Niels Nielsen, men derfor behøver jeg så ikke være enig. Jeg er helt på det rene med at flere udfordringer med nye mennesker, som skal leve og som ikke lige kan indgå i hamsterhjulet udfordrer egoet og vores begær samt tilknytning, til det vi tror er rettigheder, som er vores resten af livet. Det at de etablerede "nye" også frygter er jo fuldstændig det samme, nu har vi fået foden indenfor, så nu skal nogen nye ikke komme og ødelægge det. Vores samfund og velfærd skal ikke udfordres og ødelægges af fremmede mennesker i nød uanset om det samfund/sikkerhedsnet af allierede måske har været med til at puste til en ild, der skaber konflikter. De mennesker som nu er i nød grundet en sindssyg konflikt kunne jo bare havde ladet våbnene ligge ikke? Hysteriet fra socialdemokratiet nu er for mig sygt, Mette Frederiksen og hendes følgere er efter min mening så forhippet på magten at man lader mere eller mindre hånt om tidligere menneskesyn ved at lefle for frygten og lidt tyndere pengepunge. Gu skal der diskuteres og der er udfordringer og ale kan ikke komme hertil. men lige nu er det jo heller ikke tilfældet. Nærområderne er ved at kvæles og flere magter blander sig og sidst Israel. Det kan gå grueligt gal og så er det faktisk ligegyldigt hvem der har magten her. Bare rolig Jens, hvis hele kloden ikke kommer i flammer, så skal vi nok overleve.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Danmark lider under ét problem, og det er politikernes angst for at tage fra de rige og give til de fattige. Det er imidlertid det mod, de forventes at mobilisere, i den overvejende del af befolkningen.
Så bliver alt godt igen.

Kim Folke Knudsen, Torben Skov, Britta B. Hansen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Niels Nielsen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sagen er nemlig, Niels Nielsen, at vi har politikere, der arbejder for at gøre samfundet til noget, den overvejende del af befolkningen ikke ønsker at bo i. Vi vil fællesskab, vi vil være hinandens sikkerhedsnet - men når vi har så manipulerende tale om f.eks. skat, som vi har, splitter det opbakningen til den gode forretning for alle, som velfærdssamfundet er.
Det fællesskab, som vi mangler, skyldes arbejdets helt sindssyge overtagelse af al aktivitet - og den fordærvelse af fællesskab mellem mennesker, som det medfører.

Per Klüver, Torben Skov, Britta B. Hansen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi skal simpelthen omlægge skatten, så den ikke foregøgler folk, at finansieringen er det fælles i velfærdssamfundet. Væk med indkomstskat, op med en egentlig afgift for virksomheder af en vis størrelse for at kunne bedrive aktiviteter i samfundet.

Kurt Svennevig Christensen

Knud Aarup. Det er et snævert perspektiv du lægger på sagen. At udspillet igen samler det danske folk gør vel ingen forskel for de mange ude i den store verden der har brug for vores hjælp og beskyttelse. Vi skal redefinere vores humanismebegreb og vore grænser skal lukkes, med det formål at samle det danske folk.
Hvis socialdemokratiet vil have et politisk flertal for en sådan kurs, mod de hente det hos Dansk Folkeparti og Ny Borgerlige, altså det yderste højre i dansk politik.

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Britta B. Hansen, Steffen Gliese og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det holder ikke.

"Det er for eksempel en udfordring at få de helt store – som FN eller EU – til at spille den styrende rolle i forhold til fordeling af flygtninge. "

Nej. Udfordringen er, at hverken Folketinget, danske medier eller flygtningene interesserer sig ret meget for, hvad EU og FN laver, og EUs medlemslande ikke opfører sig, som Europa-Kommissionen lægger op til.

"Derfor er fællesskab et gennemgående fokus i politikken. Alle mennesker – af en hvilken som helst herkomst – har, og skal have, et ansvar over for fællesskabet."

Det er også løgn. Det nye udspil er udelukkende rettet mod omkring 1% af befolkningen, og bærer præg af, at Slotsholmen, som Christiansborg hører til, er blevet et parallelsamfund.

Udspillet har absolut ingen relevans for det store flertal af befolkningen, som højest har sporadisk kontakt med indvandrere. Det efterlader det indtryk, at Folketingets partier kun interesserer sig for det, pressen fortæller om, selvom Folketinget er sammensat af kandidater fra alle egne af landet. Desværre fortæller pressen kun om det, der skiller sig ud fra normen, eller mennesker, noget er synd for. Hvis fællesskab er et gennemgående fokus for politikken, må jeg bare konstatere, at 80-90% af landets befolkning er sat uden for fællesskabet. Det kan umuligt være seriøst ment.

Der stilles ingen krav om, erhvervsledere i Nordsjælland, professorer eller udlandsdanskere som Lars Seier Christensen tager ansvar for fællesskabet. Tværtimod føres på en politik på andre områder, hvor fællesskabet gøres ansvarlig for, de økonomisk velstillede beholder sine store formuer og gode indkomster. Senest blev der afsat penge til endnu et testcenter for vindmøller, og bl.a. DTU bruger mange ressourcer på forskning, som private virksomheder udfører i andre lande. Som jeg ser det, er det primære formål med politikken, at staten fortsat skal have råd til de projekter, landets universiteter og store virksomheder måtte ønske, og til gode lønninger til de akademikere, der ikke kan finde ansættelse andre steder.

Det er ikke engang det værste. Det værste er, at der ikke er synlige indikationer i samfundet på en alvorlig krise, som kræver et politisk indgreb fra den lovgivende magt. Socialdemokratiets udspil skaber alvorlig tvivl om, hvordan Folketinget vil reagere på fx. et stort terrorangreb eller et militært angreb på Danmark, hvis det går så meget i panik på grund af nogle historier i pressen og nogle debattørers fortolkning af en bestemt beklædning.

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Randi Christiansen, Torben Skov og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Its all about the money. Og sålænge den ene procent rager til sig på bekostning af resten, er det klart, der opstår sociale spændinger.

Og hvis der ikke er nok til hele flokken, er det nok ressourceadministrationen, der er noget galt med. Altså : systemskifte. Tiden er inde til noget, menneskeheden aldrig før har prøvet : at dele med hinanden. Og efter permakulturel ressourceadministration, det nytter jo ikke at fortsætte, som om vi har et uendeligt antal kloder. Hvornår fiser den ind på lystavlen?

Dele! Permakultur! Og så kan vi endelig slappe af og hygge os og gå en gylden tid i møde. Men ALLE skal med, ellers virker det ikke. Tag jer nu sammen for guds skyld og hold op med at være så forbandet nærige og åndeligt indskrumpne, det dør man langsomt af, mens smerten dulmes med statsautoriserede stoffer.

Med lykkepiller, alkohol, sex på recept og dårligt fjernsyn, som man bliver nærsynet af, og den slags snyd, mens lykkeriddere, drømmere, kunstnere og andre frie sjæle jages ubønhørligt af magtens støvletramp. Arbeit macht frei, alle skal ARBEJDE ! Ja, men for hvem? For den ene procent og deres mere eller mindre fatsvage lakajer. Har du pølsen oppe i din ende tante olga?

Børge Rahbech Jensen

randi christiansen: "Its all about the money. Og sålænge den ene procent rager til sig på bekostning af resten, er det klart, der opstår sociale spændinger."

Jeg kan ikke overskue, hvad det har med oplægget at gøre. De sociale spændinger i det danske samfund findes vist mest i dagspressen, som desværre er Folketingets primære kilde til informationer om samfundet. De relativt små sociale spændinger, der opstår, skabes vist mest af dele af "den ene procent", der "rager til sig", eller professorer og studerende med et teoretisk forhold til det omgivne samfund.

"Arbeit macht frei, alle skal ARBEJDE ! "

Bortset lige fra dem, der er valgt ind i Folketinget. Mange af dem herunder ledelserne i de fire største partier har enten ikke været lønmodtagere eller kun været ansat på sit eget partis kontor, siden de forlod universitetet. Det er også uklart, om alle skal arbejde, eller alle bare skal stå til rådighed, så erhvervslivet har nogle ansøgere at vælge mellem, og erhvervslivet føler sig overbevist om, de bedste kandidater er blandt ansøgerne.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Børge@ - Hvor omfattende de sociale spændinger er, kan vi ikke vide. Vi må henholde os desangående til den offentlige samtale og til personlige oplevelser, og i den forbindelse synes der at være sociale spændinger af forskellig karakter.

Min pointe er, at sålænge den ene procent lokakt og globalt skævvrider ressourceadministrationen, vil ingen ubalancer kunne udlignes effektivt.

Steffen Gliese

Faktisk har vi et samfund, der tager ansvar for den enkelte. Det er det, vi vælger politikere til at sørge for, men de skulker fra jobbet.

Lars K. Hansen

Jeg savner dokumentation for, at modtagelse af flygtninge ligefrem skulle true velfærdsstaten. Blot fordi denne påstand fremføres igen og igen bliver den ikke automatisk rigtig.

På nogen punkter forvansker kronikøren også socialdemokratiets historie. "Yde før nyde" skriver han som retfærdiggøreles for optjeningsprincipper til f.eks. børnecheck. Men det er da ikke det princip, som gratis uddannelse og uddannelsesstøtte er baseret på.

Så det virker som et argument, der hives ind til lejligheden for at retfærdiggøre, at også Socialdemokratiet nu går ind for økonomiske diskrimination mod mennesker, der ikke lever hele deres liv i Danmark.

Hvis jeg tegner en privat forsikring, skal jeg da ikke betale til den i 7 år, før den dækker. Og på den baggrund er det mere end svært at se, hvordan det kan være rimeligt, at man de første 6-7 år i Danmark skal betale fuld skat men ikke må modtage børnecheck eller forsikre sig mod arbejdsløshed.

Hvis vi skal "samle Danmark", kan det ikke ske ved, at stadig større grupper af borgere udsættes for økonomisk diskrimination på baggrund af usaglige opholdskrav.

Det virker ærlig talt mest af alt, som om kronikøren er medlem af Socialdemokratiet eller betalt for at skrive om, hvor fantastisk deres udspil er.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Niels Nielsen, Britta B. Hansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Britta B. Hansen

'De sociale spændinger i det danske samfund findes vist mest i dagspressen.'

Kan være. Men de økonomisk betingede sociale spændinger findes faktisk i virkeligheden.

De er knækpunktet.

Steffen Gliese, Torben Skov, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Socialdemokratiets oplæg til en udlændingepolitik er et forsøg på et mere samlet forslag med sympatiske elementer men med mange åbne spørgsmål hvordan ?. Det store spørgsmål melder sig: Migration og flygtningestrømme, hvad er drivkræfterne bag ved ? Hvordan Kan vi i Danmark i samarbejde med andre lande bidrage til løse de store og komplekse udfordringer. Klimaforandringerne vil i fremtiden skabe flygtninge og migrationsstrømme i et omfang, som er langt større og omfattende end vores " Lille Flygtningekrise fra Syrien ". Svarene på de spørgsmål ligger i et kompleks om internationalt lederskab forpligtende klimamål, en omfattende udviklingsbistand til de ramte områder i Verden, og en regulering af indvandring og asyl til vores lande. Udlændingedebatten i Danmark er forhekset af DF og deres mediesympatisører, som primært bruger debatten til at slå splid mellem folkeslag og til bevidst at skabe en falsk illusion om, at vi danskere kan mure os inde i et nationalt lukket fællesskab, hvor alle Verdens ulykker drager uden Danmark. FUP & FIDUS er den politik. Nu har jeg i 10 år hørt medierne specielt TV2 gentage, at du kan ikke blive en succesfuld politikker i Danmark uden at tilslutte dig " Værdidebatten " og " Udlændinge stramninger ". Denne påstand gentages monoton i den danske presse lige indtil det punkt, hvor løgnen bliver til sandhed. Jeg kunne frygte, at den løgn er ved at blive til en sandhed for Socialdemokratiets ledelse. For det handler ikke om at ende sine dage som medløber i et kapløb, om hvem kan være mest højtråbende og skingre overfor flygtninge. Det handler for mig at se om et grundlæggende princip mellem mennesker. Den behandling som du mener andre mennesker skal udsættes for: må være den behandling som du selv og din familie kan leve med hverken mere eller mindre. Der er et par spørgsmål omkring Socialdemokratiets udlændingepolitik, som jeg gerne vil have et svar på ?. Socialdemokratiets forslag om lejre i nærområderne, skal lejrene etableres af EU, FN eller skal de etableres af alle medlemslandene hver for sig ?. Hvis hvert land for sig bliver der travlt, hvis vi etablerer 27 nationale EU nærflygtningecentrer i et land udenfor Europa. Kunne man da forestille sig, at det land, hvor lejrene skal etableres i vil hæve prisen for en sådan aftale ? og falder Socialdemokraternes regnestykker om hvor meget mere de kan hjælpe i nærområdet så ikke fra hinanden ? Socialdemokraterne taler om, at når flygtninge opnår asyl, så skal de ikke til Danmark, så skal de visiteres til FN systemets flygtningelejre. Det lyder smukt, men mig bekendt, så er FN´s flygtningesystem helt utilstrækkeligt og helt underfinansieret. USA vil ikke medvirke til nogen ledende rolle i den sag. Hvordan skal FN-systemets lejre kunne rumme tusindvis af flygtninge, som vi giver asyl, men som vi ikke tillader rejser til Danmark ? Socialdemokraterne taler om, at FN´s flygtningekvote hvert år skal gøres til genstand for en forhandling i Danmark i forbindelse med Kommuneaftalerne. Hvis Socialdemokraterne står fast på det, så kan resultatet blive, at vi slet ikke vil modtage nogen kvoteflygtninge, men samtidig tildeler flygtninge asyl fra nærflygtningecentrene og siger, at det må FN tage sig af. Det lugter af ansvarforflygtigelse og populisme af værste skuffe: Tildele asyl og dernæst sige, men bliv væk fra vores land. Socialdemokraterne siger: Det skal være slut med at møde op ved den danske grænse og søge om asyl. Jeg er ikke sikker på, at der ikke kan opstå en situation, hvor det er relevant at søge asyl ved den danske grænse. Hvis nu de baltiske stater pludselig skulle forsvinde igen og blive annekteret af Rusland, skal vi så sige til Balterne, der kommer flygtende. Nej I skal ikke ind her. Rejs til Asien og meld Jer i et nærflygtningecenter og når I så kommer på en flygtningekvote, så kan vi måske tage en håndfuld af jer her til Danmark. Med den indstilling så ville jeg skamme mig ved at møde op i Estland, Letland og Litauen med et dansk pas. Jeg efterlyser en debat i Danmark, som besvarer kompliceret udfordringer og spørgsmål med kvalificerede og alsidige bud på en ny politik og at vi ophører med at gøre dette spørgsmål til et spørgsmål om at overgå hinanden i tomme løfter om at lukke Danmark af for tid og evighed for alle Verdens problemer. Selv ikke danske politikere kan melde Dammark ud af Jordkloden. Det nuværende Parallelsamfund på Christiansborg af VLAK Marionetteateret og dets Skuespilschef Kristian Thulesen Danefæ Dahl DF: Danmarks egentlige Statsminister opfører sig som strudsen midt i en skovbrand der stiller sig op og dukker hovedet i busken og udbryder: " I hvor er her dejligt grønt her i Danmark ".

Lars K. Hansen

Drivkraften bag de senere års migrationsstrømme, som har fået navnet "EU´s flygtningekrise", er altovervejende krigen i Syrien. Dels er der kommet mange syriske flygtninge til Danmark, og dels skabte deres tilstedeværelse i Tyrkiet et stort marked for menneskesmugling til Grækenland, som flygtninge fra andre lande så også benyttede sig af, da det var etableret. Det blev dog stort set stoppet med aftalen mellem EU og Tyrkiet for 2 år siden.

Britta B. Hansen

Jeg har en bøn til kommentatorerne - især til dem, der skriver længere tekster ad gangen:

Lav nogle afsnit! Der findes en returtast, så der lige kommer en linje imellem afsnittene.

Jeg ser mig i hvert fald ikke i stand til hele tiden at kæmpe mig igennem gennemgående tekster, der ikke har nogen som helst afbrydelser.

Steffen Gliese

Lars K. Hansen - yde før nyde er faktisk et slogan, Fremskridtspartiet ville have kunnet bruge i 70erne og 80erne, hvor velfærdssamfundet ret berømt bygger på 'noget for ingenting'. Jørn Henrik Petersen har skrevet lærde bøger om det i en menneskealder, men i modsætning til hans konklusioner for få år siden (og jeg tror, han har modereret dem) ser jeg ingen grund til at mene, at folk udnyttede velfærdssamfundet. Reelt har antallet af modtagere af offentlige ydelser udover dagpenge været konstant i al den tid, man har kunnet få dem.
Det er derfor visse moralske grunde, der ligger til grund for den nuværende politik - men grunde, der begynder, før tænkningen sætter ind, og det er jo klart, eftersom det at have tænkning som sin primære aktivitet netop er, hvad det 'moderne' socialdemokrati ofrer til fordel for en uhæmmet vækst.

Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Steffen Gliese:
"Reelt har antallet af modtagere af offentlige ydelser udover dagpenge været konstant i al den tid, man har kunnet få dem".

Lige præcis. Sloganer som "man skal yde før man kan nyde", og "det skal kunne betale sig at arbejde", er efterhånden blevet fuldstændig inkorporeret i den famøse 'danskhedsdiskurs'.
I virkeligheden er det gammel-protestantisk vraggods, noget der ligeså godt kunne komme fra Kraruperne og Langballerne.
Men siden både Venstre og Socialdemokratiet er blevet grumme udfordret på deres vælgerbaser af DF, har de langsomt mistet identiteten i forsøget på at komme til at ligne DF på mange områder.
Idag bør man spørge sig selv, hvad forskellen mellem disse partier egentlig består i, før man sætter krydset.

Iøvrigt tilslutter jeg mig Britta B. Hansens bøn om afsnit i længere tekster. Det fremmer læsevenligheden :-)

Britta B. Hansen, Niels Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Lars K. Hansen skriver: "På nogen punkter forvansker kronikøren også socialdemokratiets historie. "Yde før nyde" skriver han som retfærdiggøreles for optjeningsprincipper til f.eks. børnecheck. Men det er da ikke det princip, som gratis uddannelse og uddannelsesstøtte er baseret på."

Måske er det efterhånden så småt ved at gå op for suicidaldemokraterne, at uddannelse og uddannelsesstøtte, IKKE er gratis; pengene til slags offentlige udgifter - på linie med sundhedsvæsenet og andet - er tjent af nogle mennesker i arbejde, som så (med største fornøjelse!?) har betalt en hel del skattekroner til fællesskabet.

Når samme fællesskab så vælger, at bruge op imod 100 milliarder årligt på at curle arbejdsgivernes våde drøm om billig og medgørlig uorganiseret arbejdskraft, så stejler nogle naturligvis, for de ved jo godt, at de 100 milliarder så mangler et andet sted.

Borgerne ser overfyldte hospitaler med for lidt personale, kaotiske daginstitutioner, mangel på politi, en kollektiv trafik i knæ, et Mickey Mouse-skattevæsen, en Danske Model under afvikling, en dansk kultur under afvikling, plus jobs som nu går til andre end danskere, og så videre, og så videre.

Og så tænker borgerne: Hmm, måske kunne disse 100 milliarder være anvendt bedre!!??
Og det gør Mette Frederiksen og de andre sossere måske efterhånden også!