Kronik

Det seksuelle spil er en forhandling mellem ja og nej

Flirt og vejen til sex er en lystfuld og risikobetonet affære, der forhandles i spændingen mellem ja og nej. I de fleste tilfælde går det seksuelle kontaktspil godt, men sansen og fornemmelsen for flirtens forskellige former, uskrevne regler og etik bør styrkes i unges seksuelle dannelse
Flirt og vejen til sex er en lystfuld og risikobetonet affære, der forhandles i spændingen mellem ja og nej. I de fleste tilfælde går det seksuelle kontaktspil godt, men sansen og fornemmelsen for flirtens forskellige former, uskrevne regler og etik bør styrkes i unges seksuelle dannelse

Mikkel Lock Svendborg

19. februar 2018

Voldtægt, seksuelle krænkelser og grænseoverskridelser har fyldt i medierne de seneste år.

Personlige vidnesbyrd om seksuelle overgreb på Roskilde Festival og kvinders voldtægtsoplevelser i Information gør indtryk, og siden oktober har den globalt iscenesatte #MeToo-kampagne også orkestreret mange beretninger om seksuelle krænkelser fra både kultursektor, medieverden og senest universiteter.

Seksuelle overgreb og krænkelser har altså sat sig solidt på dagsordenen. Og som det ofte sker, når seksualitet rammer mediedebatten, retter bekymringen sig især mod de yngre generationer med krav om handling, bedre opdragelse og undervisning.

Fra mange fronter lyder det nu, at børn og unge skal lære at kende deres egne grænser, lave klare aftaler og sige tydeligt til og fra over for hinanden for at undgå misforståelser og ubehagelige situationer. Og i Sverige har man fremsat et lovforslag, der skal forbyde sex uden klart samtykke.

Både i flirten og parforholdet kan vi lære en masse om sex og grænser fra SM- og bondagemiljøerne, siger Steen Schapiro, der i årevis har beskæftiget sig med seksuelle subkulturer. For der er behov for retningslinjer og sprog, hvis erotikken skal trives
Læs også

Men i unges konkret levede liv fremstår grænser, lyst og sex knap så skarpe, fikserede og firkantede.

Lægger man dertil alkohol, feststemning, venner og fællesskabers forventninger samt kønnede sociale normer om, hvordan kvinder og mænd skal gebærde sig, når det kommer til sex, bliver affæren ikke mindre kompleks.

Sex og intimitet er altså ikke easy business. Det kan ikke fikses med en omgang ja eller nej-træning eller samtykkeundervisning som et quick fix mod mislyd og fejlslag i intimlivets forhandlinger, mod grænseoverskridelser og mod seksuelle overgreb.

Flirten på formel

Problemet med voksengenerationens råd om klare aftaler og tydelige markeringer af ja og nej er, at de helt grundlæggende overser træk ved det intime og seksuelle. De overser, at flirt, forførelse og vejen til intimitet og sex ofte begynder fra et diffust og nonverbalt sted, der hverken er ja eller nej.

Et blik, en uskyldig berøring eller et fælles grin skaber en åbning eller slår en tone an. Men fluks er den væk igen, beseglet med et forsvundet smil, et skuldertræk eller en bortvendt ryg på dansegulvet. Flygtige, uvisse bevægelser uden løfter om noget eller mere.

Den tyske sociolog Georg Simmel beskrev allerede i sit essay Flirtation fra begyndelsen af forrige århundrede flirten som en særlig social udvekslingsform, der finder sted i spændingsfeltet mellem ja og nej, i dynamikken mellem samtykke og den evige frygt for afvisning.

Flirten er på den ene side en yderst lystbetonet aktivitet, en åbning mod øjeblikkets og fremtidens muligheder. På den anden side er den også en risikofyldt beskæftigelse, hvor afvisningen altid lurer lige om hjørnet.

Og afvisningen har ofte to tabere. Det er ikke sjovt at tabe ansigt til den anden (eller vennerne), når man bliver afvist. Og det er heller ikke sjovt at skuffe, såre og i værste fald skabe en konflikt, når man ikke har lyst til den anden.

Den danske sprogforsker Kristine Køhler Mortensen har i en undersøgelse af flirt og dating på nettet vist, at det seksuelle sprog, heteroseksuelle benytter, ligger langt fra de velmenende råd om tydelig kommunikation ved hjælp af ja eller nej og aftaler.

De fleste følger en hensynsetikette og benytter ikke et klart nej, fordi man gerne vil gå langt for at undgå afvisningen af den anden – blandt andet for at undgå at såre dem. Flirtens uvisse natur står også i vejen – at insistere på ja eller nej ved det første øjekast vil være misforstået, virke utidigt og potentielt farligt, hvis man gerne vil vinde spillet. En sand partykiller.

Flirten er et seksuelt spil om lyst og nydelse, der ikke lader sig indhegne og regulere gennem rationelle kontrakter og kontante (verbale) markeringer af ja og nej. Det er et måske, hvis udfald er influeret af andre forhold som social kontekst og normer, rum og stemning og temporale og situationelle dynamikker.

Heteroseksuel cruising

I homoseksuelle mænds livsverden finder man et interessant eksempel på det seksuelle spil i fænomenet cruising, som foregår, når mænd mødes i storbyens parker, på diskoteker og i barer.

Cruising er en erotisk aktivitet, hvor mænd mødes for at nyde hinanden med blikket og måske have sex på disse steder. Den danske seksualitetsforsker Henning Bech har udlagt fænomenet som et kontaktspil – som afstandsmanøvrer mellem fremmede kroppe, der som i flirten foregår i spændingen mellem ja og nej, mellem blot at kigge eller også at røre og have sex.

Blikket og kropssprog er vigtige medier i dette spil. Selv om cruising er kendetegnet ved nonverbal kommunikation, er der masser sprog, komplicerede koder og en veludviklet etikette, man må følge i spillets gang. På baren eller diskoteket gælder for eksempel, at man ikke må kigge for intenst på den anden, men man bruger blikket bevidst reserveret for at nyde og bekræfte kontakten.

I cruising er målet om sex eller berøring mindre vigtigt, mens selve spillet og det stilistiske er i fokus. Det handler mere om nydelsen ved dette gensidige spil, end om man får hinanden på krogen til sidst.

Mange kunne lære noget om sex og flirt af cruising, for seksuel dannelse drejer sig også om at udvikle sans og respekt for blikkets kvaliteter, kropssprogets signaler og forskellige analoge og digitale rums muligheder. Man må kende til flirtens, forførelsens og seksualiseringens sprog og etik.

Pludselig opdagede jeg, at det jo handlede om mig; at den oplevelse, vi havde haft, åbenbart kunne kategoriseres som voldtægt. Det var ikke særlig rart, fortæller Peter.
Læs også

Derudover er det også vigtigt at forholde sig kritisk til de kønsnormer, der ofte skitserer nogle begrænsede positioner i kvinder som lokkende og mænd som erobrere. Vi må i stedet åbne os for at indtage nye roller og raffinere spillet på nye måder.

Og hvordan skal vi så lære de seksuelle spils former og koder samt ombryde disse kønsnormer? Som den danske forsker i seksualundervisning Line Anne Roien peger på, er seksualundervisningen i skolen et dannelsesfag – det er mere end biologi og fysiologi.

Skønlitteratur, film, billeder og arkitektur bør også være vigtige medier i skolens seksualundervisning. Unge skal rustes til at være stærke forhandlere og bevidste gamere, der mestrer seksualitetens og intimitetens komplicerede spil og formår at aflæse og tage vare på hinanden både kropsligt og etisk.

Mere dialog om sex og lyst

Den aktuelle dagsorden om seksuelle overgreb og krænkelser er vigtig. Men den risikerer også at installere et negativt blik på seksualitet, hvor det kan blive sværere at skelne seksuelle overgreb fra gensidige seksuelle spil.

Frygten for seksuelle overgreb og krænkelser forstærker kravet om at stå skarpt på ja eller nej samt klare aftaler. Men det lukker og indsnævrer også det seksuelle sprog, hvor forskellene mellem vold og flirt bliver mere tågede, og hvor nuancerne mellem den afprøvende og inviterende flirt samt misforståelser og overskridelse utydeliggøres.

For unge bliver det også sværere at forhandle om forskellige lyster og sex med jævnaldrende – for det hårdt optrukne ja eller nej levner ikke plads til at sige ja til nogle ting og nej til andre. Men der findes mange nuancer i seksualiteten og intimiteten. Man kan for eksempel have lyst til at ligge et sted mellem ja og nej ved at være nøgne sammen og kysse uden at have sex.

Selv om en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at seksuelle overgreb og krænkelser oftest sker mellem jævnaldrende teenagere, der kender hinanden, er det vigtigt at holde fast i, at unges intime kontakter i de fleste tilfælde går godt.

Den igangværende debat om seksuelle overgreb og krænkelser bør derfor ikke kun – selv om det selvsagt er vigtigt – have fokus på, hvordan vi undgår seksuelle overgreb og krænkelse.

I stedet skal vi bruge den nye dagsorden til at udvikle og invitere til en ny og mere nuanceret og normkritisk samtale om sex, lyst, grænser og ansvar. Der er brug for at udvide vores sprog, og vi skal i vores samtaler, i medier og i seksualundervisningen til børn og unge turde tage bladet fra munden om det svære, det kiksede, det akavede, det farlige, det tabuiserede, tabuer og skam om sex, lyst og grænser i det intime og seksuelle liv.

Morten Emmerik Wøldike er sociolog

Serie

Grænseland – samtaler med mænd om sex

I serien ’Grænseland’ taler vi med mænd om, hvad der sker, når seksuelle grænser overskrides. Vi møder dem, der vedkender sig, at de har været – eller er – en del af problemet, men som nu ønsker at blive en del af løsningen.

Grænseland er også udgivet som podcast i fem afsnit. Projektet er støttet af Foreningen Roskilde Festival.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ditte Trolle
  • René Arestrup
  • Lillian Larsen
  • Torsten Jacobsen
Ditte Trolle, René Arestrup, Lillian Larsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Var der ikke engang noget der hed ægteskab der beskæftigede sig med samme tema?

Britta Felsager, Niels Duus Nielsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Vi skal have en debat, en samtale... når folk siger det, så prøv at lægge mærke til om der rent faktisk kommer en samtale bag efter, om nogen smider noget konkret på bordet, noget der gør os klogere.

For det gør der typisk ikke. Hvis folk helst vil tale om "samtalen" og "debatten" så er det enten fordi de vil have nogle andre til at sige det de mener, eller også fordi de ikke rigtig mener noget konkret. Ingen af delene fører til noget, for tilhørerne fornemmer lurepasseriget og holder sig tilbage.

René Arestrup

Noget af det mest begavede, jeg har læst om flirt, erobring og seksualitet meget længe. Tak.

Peter Hansen, Lillian Larsen og kristian bro anbefalede denne kommentar

Hvis du betragter et andet menneskes 'nej' som et oplæg til forhandlinger, så er du manipulerende.

Markus Lund, Frede Jørgensen og Solveig Jensen anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

Flirt er en livsbekræftende, legende og uforpligtende måde at nærme sig hinanden på som mennesker. Ikke kun som partnere. En måde at finde og bekræfte hinandens grænser. Det kræver også øvelse. Det kræver respekt for hinanden. Indgår flirt i skolernes specialundervisning? Eller i andre fag, fx dansk?

jens peter hansen

Selvfølgelig indgår flirt ikke i undervisningen, men det gør masser af litteratur specielt møntet på unge, deres seksualitet, deres skyhed og deres kærestesorg. Film om unge, serier om unge som "Skam" indgår i undervisningen. Er overgrebene på sociologistudiet nu udtænkt i folkeskolen? Slap nu lidt af..

Lillian Larsen

jens peter hansen
"Er overgrebene på sociologistudiet nu udtænkt i folkeskolen? Slap nu lidt af.."
Hvad mener du med dette?

jens peter hansen

Jeg synes sociologen fortæller at det er skolen der skal tage sig af alt. Måske skulle universiteterne hvor rusturene har været yderst vamle tage sig sammen i stedet for.

Den amerikanske psykolog Dorothy Tennov har vist skrevet en bog om lidenskab. Den lidenskabelige kærlighed kan ofte blive en maskepi, da alle frygter en afvisning. En flirt er jo kun den alvor man lægger i den, og man kan stille spørgsmål ved om den tangerer kærlighed. I alle tilfælde må vi jo alle gå ind i kærlighedserklæringer med en vis risiko. Og et eller andet sted må vi også i den sammenhæng tåle en afvisning. Et nej er et nej med andre ord, og så burde det vel stoppe der. Men det gør det jo helt øjensynligt ikke når det kommer til overgreb og vold

Men nu tror jeg så også tit og ofte, at overgreb handler ligeså meget om magt og dominans, som det handler om seksualitet - hvis man da overhovedet kan skille tingene ad på denne vis.

Det forsmåede ego kunne forgribe sig kunne være påstanden.

Lillian Larsen

@jens peter hansen
Mht skolen tænker jeg på, hvordan børn og unge gennem øvelser i kontakt og kommunikation kan gøre erfaringer med at nærme sig hinanden så vel som at anerkende hinandens og egne grænser.
Måske er der også behov for det på rusturene.

jens peter hansen

Nogle rusture har da været så lavpandede at man måtte korse sig. Det har været oppe at vende de sidste 10-15 år. Og ja vi skal arbejde med berøring og grænser.

Torben Knudsen

Beskrivelsen virker som noget, der kan sættes ind i et excell ark.
Hovedet imellem benene helt uden 'og pigen var havens skønneste blomster' fører hurtigt til rutinemæssige bollerier og skilsmisser efter kort tid. Det er ikke meningen, at bolleriet skal være og kan ikke være det bærende i noget forhold.
Tilbage til fortiden og dens udvikling af følelser imellem to mennesker, der oplever de samme følelser, når de stikker hovedet imellem benene i stedet for den orgasme, der jagtes hele tiden.
Er der noget så brugt som en brugt orgasme?

Kigger man henover Information den seneste måned, så handler artikler, reportager og kronikker om sex. Og alt for ofte enten som en belæring af mandens manglende evner, eller om manden som reflekterende og undskyldende. Skal denne tematik fortsætte, kunne det være interessant at møde kvinderne, der ikke føler sig krænket, men som måske også krænker. Eller blot kvinder, der har en naturlig lyst til sex. I Information virker det alt for ofte som manden er liderlige og dyrisk, men kvinden er dydig. Heldigvis er det ikke så sort og hvidt i virkeligheden. En blødere vinkling, tak.

René Arestrup

@Gert Hansen
Jeg er tilbøjelig til at give dig ret i at det fortrinsvis er mænd og mænds seksualitet, der bliver problematiseret. Men det skyldes vel, at den mandlige seksualitet er mere ekspressiv og udadrettet og derfor også mest iøjnefaldende? Omvendt vidner debatten om et normativt udgangspunktet, der nærmest er aseksuelt - eller i hvert fald mere i sync med kvinders mindre ekspressive seksualitet.
Som mand, kunne jeg også godt tænke mig at kvinderne kom ud af busken i stedet for hele tiden at gemme sig bag alt det usagte, henholdsvis rollen som offer for den aggressive mandlige seksualiet. Men kvinderne vælger alt for ofte at tie, muligvis fordi det stadig er tabubelagt at stå ved sig selv som et seksuelt væsen.

Endelig en artikel, der rammer hovedet på sømmet: Det seksuelle spil handler ikke om udtalte ja'er eller nej'er, men om at tolke alle de usagte signaler, der konstant er i spil. Man ser i ånden to teenagere, der ligger og kysser og krammer på pigens seng, hvorefter drengen spørger, om han må stikke hånden op under hendes bluse - først på ryggen, men med besked om, at han om en halv time vil spørge om han må stikke den op på forsiden. Det er jo så absurd, så selv svenskere burde kunne indse det. I virkelighedens verden er der ikke andet for drengen at gøre, end at forsøge sig frem, indtil han får et udtalt eller uudtalt nej - og måske kan forsøge igen en halv time efter, hvor han så ofte får en uudtalt accept, hvorfra han kan fortsætte med at 'udfordre skæbnen'. For det er pigerne, der bestemmer farten, hvilket er dybt biologisk betinget, hvad enten man (som sociolog) vil se det i øjnene eller ej. Det er det, der gør diskussionen svær, for alle kan blive enige om, at magtmisbrug er komplet uacceptabelt, og at #MeToo her rammer plet, mens unge drenge per definition igen og igen går over grænsen – de har ikke andre muligheder, hvis der skal ske noget. At det så kan gøres mere eller mindre klodset, er jo ikke anderledes end i alle andre relationer mellem mennesker. Nogle er selvfølgelig større tumper end andre, hvilket vi næppe kan gøre andet ved, end at diskutere, hvad der er acceptabel opførsel, og hvad der ikke er.