Kommentar

Tre millioner fugle er forsvundet, og der bliver ikke gjort noget ved det

Tre millioner fugle er væk. Sådan var det i 1980’erne, og sådan er det i dag. Men når der ikke er blevet gjort noget for at stoppe den triste udvikling, hvorfor bliver vi så egentlig overraskede over tallet?
Tre millioner fugle er væk. Sådan var det i 1980’erne, og sådan er det i dag. Men når der ikke er blevet gjort noget for at stoppe den triste udvikling, hvorfor bliver vi så egentlig overraskede over tallet?

Gert S Laursen

19. februar 2018

Agerhøne, gråspurv, gulspurv, hættemåge, landsvale, sanglærke, stormmåge, stær og vibe er blandt de arter, der er i tilbagegang i det danske agerland. Årsagerne er mangfoldige, men de har alle med moderne landbrugsdrift at gøre.

Lad os vælge et par af de velkendte arter og se på, hvad tilbagegangen kan skyldes.

Viber yngler kun optimalt på kreaturgræssede enge, og dem bliver der stadig færre af i Danmark. Det anslås, at 44 procent af ungerne dør, før de når reproduktionsalderen, mens de voksne fugles dødelighed ligger på 33 procent.

For landsvalens vedkommende anslås et fald i bestanden på godt 25 procent, hvilket både kan hænge sammen med tilbagegangen i insektfaunaen og ændringer i husdyrholdet, hvor eksempelvis grise opdrættes i lukkede stalde uden adgang for svaler.

Og for sanglærken, der yngler direkte på de dyrkede marker, ligger tilbagegangen på omkring 50 procent. Markerne behandles tidligere end før, de harves tidligere, maskinerne er større og tungere, og flere afgrøder høstes så tidligt, at det ødelægger såvel lærkers som agerhøns’ og fasaners reder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Jens Christensen
  • Anne Eriksen
  • Lillian Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Hans Larsen
  • Kristen Carsten Munk
  • Ole Frank
  • Niels-Simon Larsen
  • Grethe Preisler
  • Lise Lotte Rahbek
  • Frede Jørgensen
David Zennaro, Jens Christensen, Anne Eriksen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Kristen Carsten Munk, Ole Frank, Niels-Simon Larsen, Grethe Preisler, Lise Lotte Rahbek og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

Med den hastighed hvormed menneskene breder sig over den ganske klode bliver der ikke plads til andre arter. På mindre end 100 år er antallet af mennesker vokset fra 2 mia. til over 7.5 mia. Skovene forsvinder med en hast, som fører til uoprettelige miljøkatastrofer og elimination af andre arters habitater. Mennesket er et dyr, der opfører sig som havde det guddommelig status. Afrikas befolkning vil fordobles over de næste 30 år. I Ægypten voker befolkningen hurtigere end økonomien, så fattigdommen stiger. Andre steder står det værre til. Vanviddet synes at fortsætte.

Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen, Tue Romanow, Flemming Berger, Povl Jensen, Henrik L Nielsen, Anders Reinholdt, Svend Erik Sokkelund, Per Torbensen, Dina Hald, Helle Christiansen, Eva Schwanenflügel og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Karen Syberg,
Jeg har aldrig været overrasket over tallet, snarere vor egen uformåen når det gælder.

Flemming Berger, Henrik L Nielsen, Torben Skov, Marie Jensen, Annemette Due og Dina Hald anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Ingen kan gøre for det, og der er ikke noget at gøre ved det. Vi bliver nødt til at udrydde alle fugle, selvom vi ikke gør det med vilje. Vi skal jo kunne konkurrere med andre lande og tjene penge. Hvad ellers?
I min barndoms sommer i 50’erne var det irriterende med alle de insekter, man hele tiden skulle vifte væk. Alle skulle vi frem, så insekterne skulle væk. I dag er der næsten ingen. Det opleves som en lettelse. Er der en flue i køkkenet, skal den ud. Landmændene er derfor vores venner, lige indtil det siger bang en dag, men indtil den dag går det jo fint.
Det samme med alt andet, og hvad skal jeg gøre ved det? Karen Syberg og jeg laver ikke nogen form for civil ulydighed, og hvad skulle det i øvrigt også være. “Der falder ikke en fugl til jorden uden det er Guds vilje”. Den religion har godt tag i befolkningen, og kongehuset er mere populært end nogen sinde for ikke at tale om militæret. Der er bare det med fuglene og insekterne, men man kan ikke forlange, at vi skal lave om på det hele bare for at redde fuglene og insekterne. Hvor ender vi så henne?

Povl Jensen, Henrik L Nielsen, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Kristen Carsten Munk og Christian Nymark anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

I mangel af bedres havelse har billedredaktøren valgt at illustrere artiklen med et foto af et stykke importeret tamkræ (en fasankok) opdættet i hønsegården til glæde for søndagsjægere med kløe i aftrækkerfingeren efter 'en træls uge på kontoret'.

Tue Romanow, Flemming Berger, Henrik L Nielsen, Eva Schwanenflügel, Dina Hald, Ole Frank og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Tillykke
- så var der alligevel et foto med agerhøns i billedarkivet.

Anne Eriksen, Henrik L Nielsen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Dina Hald og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Lise Lotte R
Det er lige akkurat, hvad det er (blevet ændret)

Hvilket man ikke bør laste klummeskriveren, som sikkert godt kan se forskel på en fasan og en agerhøne, for.

Flemming Berger, Marie Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Haha, Grethe P, så vil jeg finde det bedste frem i mig og glæde mig, omend kortvarigt, over at fotoforbistringen er rettet.

Anne Eriksen, Grethe Preisler og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Og hvor havde det klædt Information om de så også havde skrevet, at billedet er blevet ændret!
Men tak for informationen, Grethe Preisler ... og indvendingen.
Information er jo en ret fattig avis, der ofte IKKE har råd til at illustrere godbidderne forbilledligt. Der var også noget med et par (gode) artikler om bier, som var illustreret med hvepse (ja, altså retteligt gedehamse, men hvem fanden kender det rette navn idag... :-) )
Nåhja, og til "svaret" på artiklen/opråbet; tvungen økologisk landbrugsdrift, styr på befolkningseksplosionen, frem med høtyvene.

Anne Eriksen, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jørgen Wentzlau

jeg ser kun krager og skader i massevis, begge arter gør stort indhug i fuglebestanden, da de spiser fugle æg. Jeg så kun 1 hveps i frugt sæsonen, og meget få andre insekter, så hvad skal fugleungerne leve af, hvis der kom nogen?

Per Torbensen, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Hvad er problemet?, det hele findes på I-paden.
Hvad skal vi med naturen, når hjernerne kan nøjes med disse opfindelser.
Udviklingen i naturens dyrebestand (incl. elfenben) er så sørgelig, men mennesket fortsætter nedbrydningen dybt begravet i ja!.
Fuglene synger, nej det er indspilninger fra tidligere, der er sat op i træerne.

Når fuglene dør som fluer, er det vel ikke helt urimeligt at opfatte snik snak om et billedes relevans, som en overspringshandling;)

Men problemet er jo også, at det er yderst begræset hvad vi egentlig kan gøre for at beskytte klimaet, miljøet og de arter der er presset nær udryddelse af mennesket udbredelse og voldtægt af naturen.
Der findes fortsat kun én eneste faktor vi kan påvirke med ønsket virkning: Antallet af børn vi sætter i verden.
Alt andet er netop det - Overspringshandlinger