Rune Lykkeberg tegner et dobbeltportræt af kapitalismen og Donald Trump i Information d. 20. januar. Fint og veloplagt, Trump er introjiceret kapitalisme. Men portrættet er også lidt fortegnet i bestræbelsen på at skitsere en mand uden hæmninger, skamløs og grænseløs, impulsstyret og så videre.
Ikke at denne karakteristik er misvisende i sig selv. Men stående alene bliver portrættet ufuldstændigt.
For eksempel holder sammenligningen med seriemorderen Patrick Bateman i romanen American Psycho ikke. Trump er en fej hund uden fysisk styrke, han er voldelig per stedfortræder, som når han i valgkampen åbent opfordrede sine tilhængere til at banke løs på modstandere, som havde vovet sig ind i løvens hule.
Personligt er han højst i stand til at sparke til en mand, der i forvejen ligger ned. Information-artiklens foto af Trump side om side med bokseren Mike Tyson viser ikke to ligesindede slagsbrødre, men Trumps beundring af en mand, der har den personlige volds parathed, som han selv mangler face to face. Trumps interesse for og beundring af wrestlernes iscenesatte showbrydning er et yderligere tegn på en infantil identifikatorisk bevidsthed.
Man behøver ikke at være psykiater for at se, at Trumps oceaniske trang til almagt, den primitive egofølelse, er et symptom på præsidentens narcissistiske personlighed.
Men vigtigst af alt mangler portrættet beskrivelsen af monsterets velkendte sygelige skræk (og symptom på svaghed) for bakterier.
Handsker og hånddesinfektion
Tilbage i 2016 drillede Trumps republikanske modstander Marco Rubio ham med hans små hænder.
Da jeg selv i januar 2000 rystede hånd med ham i Trump Tower, hvor han signerede bogen The America We Deserve (ja, det slogan har ligget og simret i nogle år), oplevede jeg en lille hånd inden for normalområdet. Men det undrede mig, at denne 107 kilo tunge mand havde så tryksvagt et håndtryk, helt hvide hænder og en hud som hos en baby.
Trumps vej gennem livet har været præget af et arbejdsliv bestående i at skrive under med en fyldepen på kontrakter, retslige forlig, lånebeviser, politianmeldelser af konkurrenter og så videre. Hænder som aldrig havde været i nærheden af den ydre materielle verden. Og når der skulle spilles golf, var det jo med de obligatoriske golfhandsker på, så hård hud kunne undgås.
Trump har imidlertid i en årrække også benyttet (tynde) handsker i det daglige for at beskytte sig mod bakteriesmitte, hvad enten det er ved at trykke på elevatorknapper eller hans største skræk, nemlig at skulle udveksle håndtryk med skolelærere, som via deres kontakt med mange børn blev betragtet som omvandrende smittevulkaner af Trump.
En præsidentkandidat i USA med en håndtryksfobi er utænkelig, og det er bemærkelsesværdigt, at den magtfulde Trump har været (og fortsat til dels er) sygelig angst for at blive smittet med bakterier. Der skulle i hvert fald dengang altid være hånddesinfektion inden for rækkevidde, og det er ikke uden grund, at The Washington Post har udnævnt Trump til ’the germaphobe in chief’ – chefgermofoben.
Der er nogle utrolige filmklip på YouTube, hvor man kan se, hvordan Trump udviklede en særlig hilseform, hvor han tager fat i den andens fremstrakte hånd et pænt stykke oppe om dennes håndled. I stedet for et ægte hånd-til-hånd-tryk kom der et halvvejs judo-greb ud af det.
I de senere år har Trump, hvor det er muligt, og hvor der ikke er kameraer på, angiveligt foretrukket nye hilseformer som high five og bump greetings (en kort berøring knytnæve mod knytnæve), som ifølge eksperter kan halvere overførslen af bakterier.
65.000 håndtryk
Da jeg udvekslede håndtryk med Trump, var han uden handsker. Han havde netop smidt dem efter at have modtaget behandling for den af ham selv erkendte germofobi-lidelse, der er i familie med den psykiatriske lidelse OCD. Trump var på kanten af det charmerende, da han år senere brugte sin lidelse som bevis på, at han ikke havde haft urinsex med nogle prostituerede på et hotel i Moskva. Det må vi da kunne forstå – for en germofob som ham er alene tanken om urinsex frygtindgydende!
Skrækken for bakterier kan ses som et komisk træk ved Donald Trump på linje med hans hår og frisure. Jeg synes selv, at det er et menneskeligt træk ved den ellers umenneskelige amerikanske præsident. En sammenligning med Putin falder afgjort ud til Trumps fordel. Hvor er Putins menneskelige svagheder måske, fejet ind under gulvtæppet?
Til sidst vil jeg tilføje, at The New Yorker har regnet ud, at en præsident ryster godt 65.000 hænder i løbet af et år .... Og ja, man må medgive Trump, at det er barbarisk.
Benny Lihme er redaktør på Social Kritik.
Den danske statsminister lider af det menneskelige træk at han gerne nyder lidt luksus, når de er gratis...og helst betalt af skatteyderen.
Han, modsat Trump, har ikke selv erkendt den belastende gratisfobi-lidelse, der er familie med den psykiatriske lidelse OCD.
Til sidst vil jeg tilføje, at The New Yorker har regnet ud, at en statsministeren er i kontakt med statskassen i form af taxa- flyboner, gaver m.v. ca. 30.000 gange i løbet af et år .... Og ja, man må medgive Løkke, at det er barbarisk.
Hvornår har I sidst rystet hænder?